Mors-Thy Håndbold A/S  











 
     
 
  -  
Mors-Thy   Skjern

Fredag den 17. maj kl. 19:00 i JBMA
Fredag den 24. maj kl.19:00 i Skjern

 

 

 

SE NYHEDERNE - klik her.

TAG MED TIL AALBORG

Vi har fået sponseret en bus til Gigantium på onsdag d. 21. marts. Det betyder at det er GRATIS (eksklusiv billet) Meld dig til senest mandag kl. 10 til Susanne Nielsen på tlf.: 22285580 eller skriv på gaveroggrej@mail.dk. Lad os stå sammen.


 



DRAMA I
JYSKE BANK MORS ARENA
og andetholdet tæt på 2. division

Dagens liga kamp mod Team Tvis Holstebre
blev en sand drama, 2 sekunder før tid er
stillingen lige 29-29 og der dømmes et
tremeterkast, bolden læggges op til Marcus
Mørk, der stiger op over muren og tordner
den op i krydset, uden chance for målmand
Anders Pedersen.
Scoringen udløste euforiske stemning, både
hos spillerne og så sandelig også hos de
1.673 tilskurtr.
Hele kampen igennem var der stor jævnbyrdighed,
hvad også de 14-14 ved pausen var bevis på.
Alle MTHer skal roses for deres enorme fighter
vilje, som alle gik til kampen med. Skal nogen
nævnes må det blive Marcus Mærk, der scorede
10 perlemål.
Dagens øvrige MTH målscorer var Morten Balling 8 (1),
Thomas Bruhn 5, Jon Johansson 2, Einar Hrfnarsson 2,
Jac Karlsson og Kasper Køser 1.
Med dagens resultater betyder det, at med en sejr i
Aalborg onsdag aften er slutspillet sikker, et nederlag
på onsdag er ikke ensbetydning med at slutspils pladsen
er tabt, det er den ikke hvis Nordsjælland og Aarhus taber.
Skulle slutspilspladsen glippe, betød dagens vanvittige Mørk
scoring at man er sikker på at få 2 point med over i sin
pulje.
jo kom ikke og sig at herreligaen ikke er spændende i år.

 

3, division vanndt med hele 35-26, efter 17-12 ved pausen,
i dagenstopopgør mod Vi
borg HK.
Storspil i målet i de første 20 af Klaus Jonassen og i de sidste
20 minutter Af Anders Larsen, så klasse præstation af Mikkel
Kaagaard Andersen og Bryan Odur Methew grundlag den sikre
sejr.
1 point i i en af holdets resterende 2 kampe (Nøvling på fredag
i Nøvling på fredag og mod Aalborg KFUM I JBMA) får holdet
status af 2. division til næste sæson.
Dagens MTH målscorer:
Mikkel Kaagaard Andrsen 10, Bryan Odudor Methew 7, Mads Eriksen 5,
Simon Djernis 4, Rasmus Rokkjær 4,Nikolaj Løgsted 3, Mikael Eriksen 1
og Nils Pedersen



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





Det siger Cheftrænerne 
inden søndagens kamp

Paulsen: Jamen den her liga er jo sprængfarlig.

-  Vi spiller vores næstsidste kamp i grundspillet mod Team Tvis Holstebro og intet er afgjort. Det er drønspændende og samtidig nervepirrende. Mors-Thy Håndbolds cheftræner Jan Paulsen er helt på det rene med, at intet er afgjort for rigtig mange ligamandskaber her kort før de allersidste kampe  grundspillet.
I søndagens hjemmekamp mod Team Tvis Holstebro kan Mors-Thy med en sejr spille sig tilbage på den ottendeplads,  der giver adgang til slutspillet om medaljer.
- Vi kender situationen. Vi er underdogs mod Team Tvis Holstebro og har en svær udekamp mod Aalborg i sidste runde. Vores slutspilschance er spinkel, men selvfølgelig går vi efter den chance der er. Lykkes det ikke, kan hvert eneste point i de to sidste kampe alligevel blive guld værd for os i forhold til at få point med over i et eventuelt nedspil, siger Jan Paulsen, der har stor respekt for søndagens modstander. - Team Tvis Holstebro er et meget stærkt hold, der virkelig har bidt sig fast i toppen af dansk håndbold. De har et arsenal af stjernespillere, og de har leveret en rigtig god sæson indtil videre. Før jul fik vi en ordentlig sæk dernede, så vi ved alt om, hvor gode de er. Vi skal være meget skarpe, hvis vi skal have chancen for at hente point, siger Jan Paulsen, der er sikker på, at Team Tvis Holstebro kommer med stor motivation.
- De har jo mulighed for at nå fjerdepladsen og dermed få point med over i slutspillet. Samtidig har de deres evige rivalisering med Skjern, som de slås med om den fjerdeplads. Så de er helt givet meget opsatte. Det bliver en stor men spændende udfodring for os, siger Jan Paulsen

TTH-træner Claus Uhrenholt: Jeg er sikker på, det bliver tæt

- Vi spiller pokalkampe hver gang lige nu. Skal vi holde os inde i kampen om fjerdepladsen og dermed mulighed for at få point med over i slutspillet, så skal vi vinde. Team Tvis Holstebros træner, Claus Uhrenholt, går benhårdt efter de to point, når hans mandskab søndag gæster Mors-Thy Håndbold i Jyske Bank Mors Arena. Team Tvis Holstebro-træneren forventer dog en helt anderledes vanskelig opgave end før julepausen, hvor hans hold hjemme slog Mors-Thy med hele 40-21.
- I den kamp mødte vi et temmeligt decimeret Mors-Thy hold, der var plaget af skader. Jeg forventer en helt anden kamp denne gang. Mors-Thy skal slås for at løse billet til slutspillet, og jeg er sikker på, at det bliver et brag en kamp, siger Claus Uhrenholt, der har svært ved at forestille sig en klar sejr ti nogen af holdene.
- Jeg er sikker på, det bliver tæt. Mors-Thy har præsteret godt på det sidste, og mine spillere viste stor styrke mod Lemvig i onsdags, siger Claus Uhrenholt.  


Se annoncen i A4 størrelse

Sikker videre til 7. runde.

 
Med en sejr på 27-18 i Hasle (ved Aarhus),
er ligaholdet med i bowlen når der trækkes
lod til 7. runde i Nordea Cup turneringen.
7. runde er landsdækkende, det kan i værste
tilfælde betyde en tur over storebælt.


1 point i Humlehøj Hallen.

Ligaherrerne fik med 28-28 et point i den sværre
udekamp mod SønderjyskE, ved pausen var Mors-Thy
foran 17-15.

Jeg har igen klippet Morsø Folkebalds live rapporters
Lasse Klinks vurdering af resultatet.

"28-28 ender dette vanvittige drama i Sønderborg,
hvor begge hold nok er ærgerlige over, at de ikke fik sejren!"

"Men Mors-Thy kan nok ikke lade vær med at tænke tilbage
på de store chancer, de fik misbrugt i de sidste 10 minutter.. "

"Men når man kigger på kampen, er uafgjort ikke et uretfærdigt
resultat, da det afspejler, hvor jævnbyrdig kampen var."

Resultatet betyder at d er stadig er liv i slutspiksdrømmene.

Målscorer for Mors_Thy Hånddbold: Kasper Køser 7, Marcus Mørk 5,
Jac Karlsson 5, Thomas Bruun 3, Morteb Ballling Christensen 3 (3),
Dragan Tubic 2, Jon Johannasson 2 og Einar Hrafnarsson 1.



Gå ind på mf.dk her kan du læse Morsø Folkeblads
Lasse Klink Christiansens beretning fra kampen - sekund for sekund.


 

3. division tabte også

Efter en katastrofal 1. halvleg tabte andet holdet
for første gang i 14 kampe. Resultatet i Thybrøn
Hallen blev en sikker sejr til ligareserverne fra Lemvig-
Thyborøn Håndbold på 29-20, og altså efter den triste
pausestilling på 16-8.

Mors-Thy's målscorer: Nicolai Løgsted 5, Simon Djernis 4,
Brian Oduer Methew 3, Kris Olesen 3, Rasmus Rokkjær 3,
Nicki Damgaard 1 og Mikael Eriksen 1.

Resultatet betyder at d er er lagt op til et vaskeægte vind eller
forsvind kamp mod rækkens fører hold fra Viborg HK.
Kampen spilles umiddelbart efter ligakampen på søndag den
25.03 i Jyske Bank Mors Arena, kampstart er kl. 17:00.

Se den aktuelle stilling  ved at klikke her.




Nederlag i Thy Hallen

 
Følgende er klippet på nordjyske.dk

Mors-Thy Håndbold førte 20-18 men tabte 22-24 i et tæt drama til
Viborg HK i mændenes Håndboldliga.

Der var højspænding i Thy Hallerne, da Mors-Thy Håndbold tabte 22-24 til
Viborg HK efter et uhyggelig tæt opgør, der kunne vippe til begge sider.

MTH var i front med 20-18 ti minutter før tid, men tre misbrugte chancer
på stribe af hjemmeholdet bragte Viborg HK tilbage i kampen, men først i de
allersidste sekunder faldt afgørelsen.

Se flere billeder fra kampen her

Gæsterne fik et straffekast ved stillingen 22-23 et minut før tid, men det
snuppede MTH's veteran Michael Bruun.

Desværre for hjemmeholdet smed de den efterfølgende mulighed væk,
og i stedet kunne Viborgs keeper kaste bolden i et tomt mål til slutfacit 22-24.

- Vi ærgrer os naturligvis over at tabe så tæt en kamp, men vi manglede den
afgørende kynisme til slut, siger MTH's cheftræner Jan Paulsen.

- Begge hold spillede offensivt forsvarsspil, og det gav mange kampe i kampen,
så intensiteten var stor.

- Nu skal vi for alvor rette vores fokus ind mod de tre sidste kampe i grundspillet, hvor vi skal
have point nok til at undgå nedrykning, siger MTH-træneren.

Morten Balling vendte tilbage hos MTH efter tre spilledages pause, og han blev
topscorer med seks mål, hvoraf fem var på straffekast.




Dette siger Cheftræner Jan Paulsrn
forud for onsdagens kamp

KLIK HER 

 

og det siger vhk.dk

KLIK HER 


 FANTASTISK SEJR I AARHUS

Efter en pragt kamp i smilets by, blev det til en
Mors-Thy sejr på 35 -29, efter 18-18 ved pausen.

En sejr der betød at 14. pladsen rykkede betydelig
længere væk.

Her er hvad Morsø Folkeblads live raporter konkluderer
efter kampen.

"29-35 til Mors-Thy, der i 2. halvleg spillede en helt, helt
fantastisk kamp! Specielt Jac Karlsson, der måske spillede
sin livs kamp angrebsmæssigt, skal roses!

Men også Köser, der spillede elendigt i de fem minutter,
han fik i 1. halvleg, kom ind i 2. halvleg og hamrede den
ene bold ind efter den anden!

Generelt må man rose hele Mors-Thy-holdet og Jan Paulsen
for, hvordan de har grebet denne kamp an! Angrebsmæssigt
mindede det meget om kampen i Skjern, hvor Mors-Thy
også gjorde, hvad det passede dem - i denne kamp scorede
Mors-Thy 33 mål.

Jeg kunne blive ved med at fortælle om, hvor imponerende
dette her var, for efter tre nederlag i træk, var der ikke
meget, der på forhånd tydede på en sejr!

Men som afslutning på dagens live-update synes jeg, at
playmaker Jac Karlsson fortjener endnu en kommentar -
efter at have brændt et afgørende straffekast i sidste kamp
mod Skjern - hvor han i øvrigt også spillede flot -
er det utroligt, hvordan han kunne komme så stærkt igen!
Den lille finne var med i samtlige mål, da Mors-Thy for alvor
rykkede fra i 2. halvleg.
Imponerende!"

Dagens Mors-Thy målscorer: Marcus Mørk 10, Jac Karlsson
6, Jørgen Rasmussen 5, Kasper Køser 5, Thomas Bruun 3,
Dragan Tubic 2, Jon Johansson 2, Mikkel Kaagaard Andersen
1 og Einar Hrafnarsson 1.


 

 

3. Division fik 13

Andetholdet fik torsdag aften sin trettende
sejr i træk, da holdet i en ikke køn kamp, slog
ræk
kens nr. 6 Ravnstrup KFUM med 28-24, ved
pausen var stillingen 12-12.
I stor set hele første halvleg, var MTH's unge
mandskab bagefter det meget rutinerede og evig
brokkende Ravnstrup mandskab.
I anden halvleg kom der mere bevægelse i spillet
og mere gang i contra spilllet, og det hele endte
med en sikker sejr.

Kampens Mors-Thy målscorer:
Mikkel Kaagaard Andersen 7, Bryan Odour Methew 4,
Rasmus Rokkjær 4, Nikolaj Løgsted 4, Mads Eriksen 3,
Kris Olesen 2, Mikael Eriksen 2, Kenneth Pretzmann 1
og
Simon Djernis 1 .

Næste kamp er den svære udekamp i Thyborøn Hallen,
mod ligareserverne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold.
kampen spilles lørdag den 10. marts kl. 15:00.

Se stillingen i 3. division - klik her



Verdensmestre er
Årets Sportsnavn
 

Årets Sportsnavn i Thy 2011 var på hjemmebane, da
Thisted Dagblad lørdag i Thy Hallen hædrede årets bedste
idrætspræstationer i Thy i forbindelse med ligakampen mellem
Mors-Thy Håndbold og Skjern.  Det var nemlig håndbol-
dspillerne Casper Thiel og Rasmus Rokkjær, som dagbladets
komité havde stemt ind på første pladsen

Der skal hermed lyde et stort tillykke fra
Mors-Thy Håndbold A/S


 

 

12 i træk
til
3.division  

Andetholdet i 3. division tog lørdag efterniddag deres tolvte sejr i træk, ved at vinde dagens udekamp i Sortebakkr Hallen med 24-20 efter en pauseføring på 13-9.
Sejren mod rækkens absolutte bundhold var aldrig i fare og blev kørt ligeså stille i hus.
Med sejren indtager Mors-Thy Håndbold nu første pladsen i rækken.
Kampens Mors-Thy målscorer:
Kris Olesen 6, Bryan Odour Methew 4, Kenneth Pretzmann 4, Nicki Damgaard 4, Nikolaj Løgsted 3, Simon Djernis 2 og Mikael Eriksen 1.

Se stillingen i 3. dividon efter dagens kampe - klik her

Anderledes svær bliver næste kamp, hvor modstanderne er Ravnstrup KFUM, der af mge var gjort til klare oprykningsfavoriter, holdet indtager rækkens sjette plads kun 4point efter MTH,

Kampen spilles TORSDAG DEN 1. MARTS KL. 19:30 i Jyske Bank Mors Arena,


 



Træls nederlag og ny spiller
præsenteret i Thy Hallen
 

Efter en meget spændende og i meget store dele af kampen
velspillet kamp, som med en scoring af Jesper Jensen
8 sekunder før tid, endte med en rigtig træls nederlag på
28-27. Efter en første halvlg, som blev domineret af de blå,
og de kunne gå til pause foran med 16-13.
Angrebet kunnne desværrre ikke holde samme gode takter i
anden halvleg. Forsvarsmæsigt spillede holdet en god kamp
og Thomas Aagaard stod gennem hele kampen fremragende.
Kampens afslutning var høj  dramatisk, i det 58. tyvende

minut udligner Jac med sin 8 scoring, derefter har Thomes
en af sine mange redninger og 48 sekunder før slutfløjt, til
kæmper Marcus sig et straffekast, som Kristian Asmussen
desværre snupper, også scorer Jespern Jensen altså 8
sekunder før tid.

Dagens Mors-Thy målscorer: Jac Karlsson 8 (2), Thomas
Bruhn 5, Marcus Mørk 5, Dragan Tubic 3, Jørgen Rasmussen 3,
Jon Johansson 2 og Kasper Køser 1


 

 

Jesper Meinby præsenteret i Thy Hallen
som Mors-Thy Håndbold spiller,
mindst frem til sommeren 2014
 

Mors-Thy Håndbold henter lokal angrebsprofil tilbage.
- Jeg er født og opvokset i området, så på en eller anden måde, kan man vel godt
sige, at jeg vender tilbage til min barndomsklub. Men modsat kan man ikke
sammenligne HF Mors/Mors Thy fra tidligere til hvad klubben er i dag. Jeg har
haft en del samtaler med sportsudvalget og Jan Paulsen om fremtiden, hvilket
giver mig stor tro på holdet. I Mors-Thy Håndbold har jeg mulighed for at
spille i ligaen, og samtidig komme til at spille på et højt niveau. Personligt
ser jeg frem til skiftet og det at få flere ”roller” på holdet. Jan Paulsen ser
mig både som højre fløj og højre back, så jeg glæder mig til at prøve kræfter
med den kombination. Der er ingen tvivl om, at Jan Paulsen kan lære mig meget
omkring selve håndboldspillet, og jeg er overbevist om, at jeg får en træner,
som kan udvikle os både som hold og individuelt. Endvidere har Mors-Thy
Håndbold rykket sig enormt professionelt den seneste tid, og man kan mærke, at
der er en helt speciel tro på tingene og en klub, som virkelig satser på herre
håndbold. Det vil jeg meget gerne være en del af, og glæder mig til at
samarbejde med trænere, spillere og klubben i de kommende år – siger Jesper
Meinby.

Se hele pressemeddelelsen - klik her


 

 

Direktørens Hjørne
til lørdagens kamp
mod Skjern Håndbold 
Spilles kl. 16:00 i
Thy Hallen

Velkommen i Thy Hallen.

Vi skal nu i gang med 21. spillerunde i Herrelligaen. Med andre ord, den
første turneringshjemmekamp i 2012.

Vi har desværre ikke fået den bedste start på året rent pointmæssigt. Det er
blevet til et par dumme nederlag mod Nordsjælland og Lemvig-Thyborøn. Ligaen er utrolig spændende og tæt og alt kan stadig ske, der er ikke langt til ottendepladsen og heller ikke langt til bunden.

Desværre er vi igen ramt af skader, idet vores anfører og ligatopscorer Morten
Balling Christensen har brækket lillefingeren og dermed er ude af spillet. Vi håber, at Morten med god hjælp fra vores sundhedsafdeling hurtigst muligt bliver klar igen

Vi skal i dagens kamp møde et meget stærkt Skjern-hold spækket med profiler, som på selv en god dag kan være svære at besejre.

Derfor skal alle spillere levere gode præstationer, hvis vi skal have mulighed for
at tilkæmpe os point. Nu er vi dog klar igen med en hjemmekamp i vores trygge rammer. Med et stærkt og medlevende publikum i ryggen plejer de blå drenge
jo at være ekstra klar til fight.. Så kære publikum lad os igen stå sammen, så vores modstandere kan mærke suset fra det nordvestjyske hjørne af Danmark.

Dagens kampsponsor er vores meget gode samarbejdspartner TØMMERGÅRDEN/JKE DESIGN.
De vil være synlige med bademiljøer i foyeren og vise de sidste nyheder i ”trend farver” og ”trend højglans”

Mors-Thy Håndbold A/S byder vores trofaste publikum, såvel gamle som nye,
velkommen til dagens kamp. Også et stort velkommen skal lyde til spillere, ledere og tilskuere fra Skjern Håndbold.

Velkommen til dagens dommerpar, Jan Sabro og Frank Bjerregaard, samt til DHF’s
observatør Jens Henriksen og dommerudvikler Bjarne Munk Jensen.

Rigtig god kamp til alle.

Med venlig hilsen

Gunnar Bruhn Simonsen
adm. direktør
Mors-Thy Håndbold A/S

PS.

Børnene kan igen hygge sig i vores populære perlehjørne.


Vis dit firma frem - køb en stand på
Mors-Thy Håndbold A/S

læs mere om messen - klik her

Nederlag i Lemvig.

Efter en kamp, hvor stor set ingenting fungerede,
tabte liga herrerne aftenens vigtige udekamp i Lemvig
med 31-26 efter pausestillingen var 13-10.
Kun i første halvlegs 12. til 24. minut, hvor man gik
fra stillingen 4-9 til føring 10-9 viste holdet hvorfor de
har fået så mange point som de har. I kampens resterende
48 minutter var det Lemvig-Thyborøn der viste mest gejst
og vilje.

De 26 Mors-Thy mål fordelte sig således: Marcus Mørk 7,
Dragan Tubic 5, Kasper Køser Thomsen 5, Einar Ingi Hrafnsson 4,
Jac Karlsson 2, Thomas Bruun 2, Jørgen Rasmussen 1.

Trods de 2 nederlag i de to første runder her efter EM er man
fortsat på en delt ottende plads i ligaen, men vi må også erkende
at med rundernes resultater er bunden også rykket lidy nærmere.


En tur til Aarhus 

 
Der er i formiddag foretaget lodtrækning til 6. runde i
Nordea Cup.
Op af hattten, som modstandere til Mors-Thy Håndbold,
kom 3. divisions holdet fra Hasle KFUM, da der er mere
en række forskel på holdene skal
Mors-Thy tage turen
til den jyske hovedstad.
Hasle KFUM ligger på 5. pladsen i deres 3. divisions piulje.

6. runde i Nordea Cup skal være spillet senest 22. marts.

Således ser lodtrækning til 6. runde ud - klik her.


11 i træk
til
3.division  

Andetholdet i 3. division tog her i efterniddags deres elvte sejr i træk, ved at vinde dagens udekamp i Aalestrup Hallen med 26-21 efter en pauseføring på 12-11.
Efter en skidt start, hvor man efter 15 min. var bagud med 8-4, kom der gyldne 25 min., hvor man bragte sig foran med 18-11, hvad også indskiftning af veteran keeper Esben Kbudsen samt det at man fik etableret forsvarsspillet var skyld i.

Kampens Mors-Thy målscorer:
Kris Olesen 6, Nikolaj Løgsted 6, Rasmus Rokkjær 5, Mikkel Kaagaard Andersen 3, Mads Eriksen 2, Bryan Odour Methew 2 og Mikael Eriksen 2

Se stillingen i 3. dividon efter dagens kampe - klik her




Morten Balling ude i 6 til 8 uger

Igen et uheld har ramt Ligaspilletruppen i Mors-Thy Håndbold A/S
Morten Balling har pådraget sig et brud på højrehånds
lillefinger under træningen i går fredag.
Og vil først kunne være klar til at spille håndbold om 6 – 8 uger




 





Klar nederlag i Helsingør

Efter en meget skidt indsats, tabte liga herrene klart udekampen i Helsingør, i en kamp hvor intet fungerede tabte de 30-25, efter lige 13-13 ved pausen.

Slut replik fra mf's livemand i Helsingør:
"Der sker ikke mere i opgøret. 30-25-sejr til Nordsjælland efter en katastrofal 2. halvleg, hvor især Mors-Thys forsvar var fornærmende ringe. 
Selvom Nordsjælland sprudlede angrebsmæssigt i 2. halvleg, så kan Mors-Thy kun takke sig selv for, at de ikke får point ud af dagens kamp. 
Ingen af gæsternes spillere ramte topniveauet, og kun momentvis kom Mors-Thys angrebsspil til at fungere. Øv, øv, øv! Det bliver en lang tur hjem."

Målscorer: Morten Balling 6 (2), Marcus Mørk 5, Jørgen Rasmussen 4, Kasper Køser 4, Einar Hrafnsson 3, Dragan Tubic 1, Thomas Bruhn 1 og Jon johansson 1.


Liga er klar til sæsonens længste tur

Her kl. 07:30 drager ligatruppen afsted på sæsonens længste bustur, nærmere bestemt går turen til Helsingør hallerne hvor aftenens kamp mod Nordsjælland Håndbold spilles, kampstart er kl. 19:00.
Truppen er efter godt en måned uden turneringskampe godt rustet til den spændende anden halvdel af sæsonen. Truppen er for første gang stort set skadesfri.



10 i træk
til
3.division  

Andetholdet i 3. division tog her i efterniddags deres tiende sejr i træk, ved at vinde dagens hjemmkampe i Thy Hallen med 37-27 efter en pauseføring på 22-12.
Modstanderne til 10 måls nederlaget var fra Nibe HK. Som det fremgår af pausestillingen var kampen allerede afgjort her, i anden halvleg skiftedes man bare til at score. Nu venter der 2 udekampe på Himmerland, først den 12. februar i Aalestrup også den 25. februar i Nørager mod Sortebakken HK.

Kampens Mors-Thy målscorer:
Rasmus Rokkjær 10, Bryan Odour Methew 7, Nikolaj Løgsted 7, Mikkel Kaagaard Andersen 5, Mads Eriksen 4, Nicki Damgaard 2, Kris Olesen 1 og Simon Djernis 1.

Se stillingen i 3. dividon efter dagens kampe - klik her




 

Jac fortsætter i

Mors-Thy mindst

indtil sommeren

2014

læs pressemeddelelsen
ved at klikke her

 

 

Liga tabte aftenens træningskamp
mod Skive FH 

I en kamp hvor der blev prøvet mange opsstillingsformationer tabte
liga herrene aftenens træningskamp mod ligakollegaerne og naboerne
fra Skive med cifrene 26-22 efter at de blå have gået til pause med
en føring på 13-10.
Målscorer for Mors-Thy: Marcus Mørk 5, Einar Hrafnarsson 5, Morten Balling Christensen 4,
Dragan Tubic 3, Thomas Bruhn 2, Mads Eriksen 1, Jørgen Rasmussen 1 og Kasper Køser Thomsen .

Nu venter man så bare på onsdagens kamp i Helsingør hallerne mod Nordsjælland Håndbold.


9. sejr
i træk til
3.division  

Andetholdet i 3. division tog her i efterniddags deres niende sejr i træk, ved at vinde dagens hjemmkampe i Thy Hallen med 31-29 efter en pauseføring på 18-14.
De skete i en rigtig god 3. divisions kamp, mod naboerne og ligaresesrve kolegaerne fra Skive FH, Skive gjorde ligesom os brug af ligareserverne og U23 spillerne, de havde bl.a deres liga topscorer Michael Pedersen med.

Kampens Mors-Thy målscorer:
Mikkel Kaagaard Andersen 9, Mads Eriksen 5, Kris Olesen 4, Jakob Laursen 3, Rasmus Rokkjær 3, Bryan Odour Methew 2,
Mikael Eriksen 2, Nicki Damgaard 2, og Nikolaj Løgsted 1.

Næste kamp er igen i Thy Hallen, som ligger rammer til kampen mod Nibe HK, SØNDAG DEN 5. FEBRUAR 2012 KL. 15:00




Mors Thy Håndbold har
forlænget leje aftalen med
Jørgen Rasmussen
for resten af sæsonen.
 

Klik her for at læse pressemedelelsen

 

 

3.division
fortsætter
hvor de slap


 

Andetholdet i 3. division tog her i efterniddags hul på anden halvdel af turneringen. Og de forsatte hvor de slap før jul, nemlig med at vinde, de tog nemlig i kampen mod Vrå-Børglum IF deres ottende sejr i træk, ved at vinde dagens hjemmkampe i Thy Hallen med hele 29-16 efter en pauseføring på 14-10.
De skete i en kamp hvor alle ydede det der skulle til, hvilket iøvigt betød at alle markspillere kom på scoringstavlen.

Man ser nu frem til næste søndags kamp, også i Thy Hallen kl. 15:00, hvor holdet møder vores naboer fra Skive. Et interessant lokalopgør, mellem to ligareservehold her i EM liga pausen.

Kampens Mors-Thy målscorer:
Mads Eriksen 8, Bryan Odour Methew 5, Rasmus Rokkjær 4, Nikolaj Løgsted 3, Mikael Eriksen 2, Nicki Damgaard 2, Mikkel Kaagaard Andersen 2, Simon Djernæs 1, Kris Olesen 1 og Jakob Laursen 1.




 

Søren P tilbage i

Mors-Thy målet

 

PRESSEMEDDELELSE 

Mors-Thy Håndbold henter tidligere målmandsprofil tilbage til klubben.


Den nuværende Aalborg Håndbold målmand, Søren Pedersen, har underskrevet en kontrakt med Mors Thy Håndbold som løber frem til år 2015.

Mors-Thy Håndbold og Søren Pedersen har tidligere haft glæde af 
hinanden og der er ingen tvivl om, at de to parter ser frem til endnu et samarbejde, hvor Søren Pedersens ambitioner skal forenes med Mors Thy Håndbolds målsætning og tilsammen skabe en ny målmands epoke i klubben.

 - Jeg har tidligere været i Mors-Thy Håndbold, og føler mig hjemme i klubben både menneskeligt og åndboldmæssigt. I Mors-Thy Håndbold har jeg mulighed for at spille med i toppen af ligaen og samtidig få tid til at komme tilbage på højeste niveau og fortsætte min udvikling, så jeg får et ekstra lag på.

Personligt ser jeg frem til skiftet og det at være en af de ”rutinerede” spillere på holdet. Jeg har lært utroligt meget i de seneste år og dannet målmands par med nogle af de bedste målmænd i Danmark og Norge. Nu er tiden kommet, hvor jeg har mulighed for at gøre en forskel i de store kampe for Mors Thy Håndbold og tror, at Thomas Aagaard og jeg vil supplere hinanden godt på mange fronter og ser frem til træningen. Endvidere har Mors-Thy Håndbold rykket sig enormt professionelt den seneste tid og man kan mærke, at der er en helt speciel tro på tingene og MTH er en klub, som virkelig satser på herre håndbold. Det vil jeg meget gerne være en del af og glæder mig til at samarbejde med trænere, spillere og klubben i de kommende år – siger Søren Pedersen.

 Mors-Thy Håndbolds sportsudvalgsformand H.C. Andersen, ser frem til gensynet med Søren Pedersen og forventer, at han hurtig finder niveauet fra før skiftet til Aalborg Håndbold. Vi kan mærke, at vi har med en meget ”sulten”  håndbold spiller at gøre. Søren vil gerne spille håndbold på top niveau og i Mors-Thy Håndbold er vi villige til at give ham chancen for igen at vise sit  værd. Med denne kontrakt har vi sikkerhed for at få en målmand som vil udvikle sig i takt med klubbens ambitioner og være forgangsmand, når vi forhåbentlig står i slutspillet. Søren Pedersen har prøvet det på egen krop i Aalborg Håndbold og der er ingen tvivl om, at han har lært af kampene i slutspillet og Champions League. Det er kampe som disse, der giver hår på brystet og med et meget ungt hold i Mors Thy Håndbold, har vi brug for spillere, som kan bevare roen, når kampene skal afgøres.

I Mors Thy Håndbold ser vi frem til samarbejdet og føler, at vi har nogle spændende og kompetente målmænd i Thomas Aagaard og Søren Pedersen.

 Søren passer godt ind i klubbens ånd, omkring det at hente lokale spillere tilbage til klubben, og vi er ikke i tvivl om hans personlige kvaliteter og egenskaber. Dem har vi oplevet af flere omgange i hallen og er sikre på at vi får stor glæde af ham, både på og udenfor banen.

For yderligere oplysninger:
Sportsudvalgsformand H.C. Andersen: 4911 2937

Spiller Søren Pedersen: 28732875 


 

 

  Årets Hold indtil videre

Aalborg Håndbold dominerer MES-holdet (Mest Effektive Spiller) efter de 18 kampe op til EM-pausen. Set ud fra de karakterer, hver enkelt spiller får efter hver kamp, ser Årets Hold i Herre Håndbold Ligaen indtil videre således ud:

Venstre fløj: Morten Balling, Mors-Thy Håndbold - MES 50,1, 16 kampe = 3,13 pr. kamp

Venstre back: Kristian Kjelling, Aalborg Håndbold - MES 54,3, 18 kampe = 3,02

Playmaker: Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold - MES 43,6, 18 kampe = 2,42

Højre back: Kasper Irming, KIF Kolding - MES 43,2, 14 kampe = 3,094.

Stregspiller: Jacob Bagersted, Aalborg Håndbold, MES 46,5, 14 kampe = 2,91

Højre fløj: Jan Lennartsson, Aalborg Håndbold, MES 49,4, 18 kampe = 2,74

Målmand: Niklas Landin, BSV, MES 38,7, 18 kampe = 2,15




 

 

 Foto af Bo Lehm Morsø Folkeblad.

Sejr blandt familie og venner

I Mors Thy Håndbold er kampene mod Skanderborg specielle. Specielle på grund af de mange venskaber og familiebånd på tværs af holdene. Således også fredag aften da adskillige tidligere spillere i Mors Thy var med for Skanderborg på den gamle hjemmebane i Nykøbing Mors.

se hvad de fik ud af besøget ved at klikke her, hentet på jyskebank.tv


 

Topscorer Balling nyder synet

Mors-Thys Morten Balling Christensen er topscorer i mændenes Håndboldliga med otte kampe tilbage af grundspillet

Håndboldligaen for herrer holder pause i godt en måned, mens de bedste spillere i Europa er samlet i Serbien til EM.

I al den tid vil Morten Balling Christensen fra Mors-Thy Håndbold nok tage et ekstra kig på nettet på ligaens
topscorerliste, hvor han kan konstatere, at han ligger helt i top med 116 mål i 18 kampe - et snit på lige knap seks mål pr. ligakamp.

- Jeg er da utroligt stolt over at ligge nummer et på listen, men det er ikke sådan, at det er mit altoverskyggende mål at blive topscorer i ligaen, siger den 24-årige
Mors-Thy spiller, der oprindeligt er venstre fløj, men i denne sæson er blevet omskolet til back.

Stort at snuppe titlen

- Der er utroligt mange gode spillere i den danske liga, så det ville være meget stort, hvis jeg kunne ende med at snuppe titlen, siger han.

Mors-Thy Håndbold har to spillere med i top 10 på topscorerlisten, hvor Marcus Mørk indtager syvendepladsen med 86 scoringer i de første 18 kampe, og Morten Balling Chrisstensen hjalp
også sit kandidatur til titlen på vej, da han trods en ankelskade lavede otte mål i holdets dramatiske hjemmesejr mod Skanderborg.

- Jeg synes jo ikke som sådan, at jeg var med til at vende kampen, men jeg scorede på fem straffekast, og det hjalp selvfølgelig, siger han.

Ofte ses det, at topscoreren kommer fra en af rækkens mindre klubber, fordi man der ikke kan sprede offensiven på så mange spillere.

Bliver sat godt op


- Jeg synes primært, jeg ligger der, fordi jeg har fået en masse tillid af træneren, og så har vi et rigtig godt hold i år, hvor jeg bliver sat godt op
til mine skud, så på den måde er det ikke så mærkeligt, siger topscoreren.


Mors-Thy Håndbold holder EM-pause på en syvendeplads, men i en vanvittigt tæt liga er der bare seks point ned til rækkens sidsteplads.


- Jeg vil ikke sige, at vi har sat os slutspillet som mål, for allerede i den første spillerunde efter pausen er der en masse ting, der kan rykke sig.
Men det bliver utroligt sjovt og spændende her i de sidste kampe.


Muligheden er til stede

Mors-Thy har et rimeligt slutprogram, selvom holdet har fem udekampe og bare tre hjemmekampe tilbage.
Holdet har nemlig overstået møderne med AG København, Kolding IF og BSV.

- Der er flere kampe, hvor vi kan gøre det godt, så muligheden er til stede, siger Morten Balling Christensen.

Næste kamp er den 8. februar, hvor turen går til Helsingør for at møde Nordsjælland Håndbold.

Mors-Thys næste hjemmekamp er først den 25. februar mod Skjern i Thisted.

Artiklen er skrevet af Søren Olsson Nordjyske - Billedet er taget af Fotograf Bo Lehm Morsø Folkeblad.


 

 

Medierne skriver følgende om Mors-Thys sejr

nordjyske.dk skriver.  

Vigtig Mors-Thy sejr i drama

Trods en skadet ankel blev Morten Balling topscorer for Mors-Thy med otte kasser. Heraf dog fem på straffekast. Foto: Peter Mørk
Trods en skadet ankel blev Morten Balling topscorer for Mors-Thy med otte kasser. Heraf dog fem på straffekast.
i baggrunden ses lillebror Peter, der scorede 5 mål i kampen.
.
Foto: Peter Mørk

Af Esben Christensen
 
Mors-Thy snuppede to point fra en af de nærmeste rivaler fra Skanderborg i Håndboldligaen.
Kampen startede skidt for Mors-Thy, der kun scorede på to af deres første 13 forsøg.
Ved stillingen 3-6 efter et kvarters spil tog træner Jan Paulsen derfor timeout og satte ankelskadede Morten Balling
på banen. Og det virkede.
Mors-Thy scorede de næste fire mål i kampen og førte med 11-8 ved pausen.
Den føring smed de hurtigt efter pausen, hvor det efter kort tid stod 13-13. Resten af kampen var ingen af holdene foran
med mere end to og spændingen kulminerede, da Morten Balling skulle tage straffekast ved 26-26 med under et minut tilbage.
Iskolde Balling smed kuglen ind og selvom jublen efter den scoring var øredøvende, blev den alligevel overgået to gange på de
næste 60 sekunder. Først da Skanderborgs Rasmus Kaagaard smed bolden over mål og kort efter, da kampen blev fløjtet af
efter Jac Karlssons nemme punktum til 28-26.
Topscorer blev netop Morten Balling med otte mål, fem af hvilke dog blev scoret på straffekast.
Med sejren hopper Mors-Thy op på ligaens syvendeplads, hvor de tilbringer de godt fem ugers EM-pause, der nu venter.
 

hbold.dk skriver
 
Mors-sejr efter drama

Mors-Thy Håndbold vandt 28-26 over Skanderborg Håndbold, kort før tid var stillingen 26-26, men værterne trak det længste strå.

Det startede ellers bedst for Skanderborg, der kom foran med 3-6 efter et kvarter, hvilket fik hjemmeholdets træner, Jan Paulsen, til at tage en time-out. Den ændrede kampens forløb og værterne gik til pausen foran med 11-8.

Det hul fik Skanderborg lukket efter pausen, hvor de to hold fulgtes ad indtil stillingen 26-26. Med soringer af Morten Balling, der endnu engang blev topscorer med otte mål og Jac Karlsson tog hjemmeholdet sejren til hjemmepublikums store jubel.

Stillinger undervejs
1-1, 2-5, 3-6, 7-6, 11-8, 13-13, 16-15, 16-17, 18-19, 24-24, 26-26, 28-


og
 

Mors-profil: Intet er givet

Mors-Thy Håndbold kommer til at holde januar-pause på syvendepladsen i Herreligaen, en placering der blev sikret med sejren over Skanderborg Håndbold.

De gode udsigter er noget Mors-Thy-spillerne luner sig ved, men samtidig afslører et kig på tabellen også, at holdene i midten og bunden af rækken hurtigt kan skifte plads.

- Det er super lækkert at gå til pause med den her gode placering. Det var to vigtige point, for alle de hold omkring os bliver ved med at sætte point på tavlen. Lige nu ser det okay ud, men der er ikke langt ned til bunden af tabellen, så der er ikke noget givet endnu, siger Marcus Mørk til Nordjyske.

Han scorede selv syv mål i kampen og ligger godt til på topscorerlisten, der føres af hans holdkammerat Morten Balling.

 
mf.dk skriver
 

De lokale håndboldhelte overvintrer på ligaens 7.-plads efter sejr på 28-26

Mors-Thy holder nytår på ligaens 7.-plads!

Det er en kendsgerning efter sejren fredag aften, da Skanderborg blev slået med 28-26 foran 2128 begejstrede tilskuere i Jyske Bank Mors Arena.

Fra kampens start var der mange nerver på de to hold, men trods god start af Skanderborg, der førte med 6-3, gik Mors-Thy til pausen med en føring på 11-8. Gæsterne kom dog tilbage i kampen i anden halvleg og skabte det drama, der endte med sejr til Mors-Thy, da Rasmus Kaagaard sendte gæsternes sidste forsøg over mål.

Læs meget mere om kampen i Morsø Folkeblad på mandag.

 
 
håndbold.dk skriver
 

Mors snød Skanderborg i afslutningen

Skrevet af Claus Sonne, fre, 12/30/2011 - 22:25
 
I en uhyre jævnbyrdig affære trak Mors-Thy det længeste strå mod Skanderborg og sikrede sig via to ubesvarede scoringer i slutfasen en sejr på 28-26.

Det er meget sjældent, at kampe med Mors-Thy som det ene punkt på holdkortet er kedelige - og det var da heller ikke tilfældet i fredagens kamp mod Skanderborg. Med 2 minutter og 13 sekunder igen kunne Skanderborgs Peter Balling, på sin gamle hjemmebane, nemlig udligne til 26-26, men desværre for ham og holdkammeraterne blev det også østjydernes sidste scoring i kampen. Og endnu mere desværre for Skanderborg, så nettede Mors to gange mere. 

Det første mål blev sat ind på et straffekast af Morten Balling, efter at Einar Hrafnsson i tre omgange var kommet til skud. Sidste gang vurderede kampens dommere, at Skanderborgs Kasper Povlsgaard, der også var tilbage på sin tidligere hjemmebane, stoppede islændingen så ulovligt, at det både kunne dømmes straffe og gives et par stive fingre til Povlsgaard, der dermed måtte se resten af kampen fra bænken.

I undertal kom Skanderborg dog til en afslutningen med 22 sekunder igen, men en ellers ganske velspillende Rasmus Kaagaard måtte se sit skud gå forbi Mors-målet. Og så kunne Jac Karlsson med fem sekunder igen gøre det til 28-26.

Med 7 scoringer og tre assist havde Skanderborgs Matias Helt en fin aften, men også Kasper Povlsgaard, Peter Balling og Rasmus Kaagaard havde en fin kamp for Skanderborg, hvilket også kan siges om keeper Jonas Hansen, der reddede sig en redningsprocent på 45 og blandt andet nappede 3 af 6 straffekast.

Hos vinderholder var Morten Balling, hvis fodskade ikke var værre, end at topscoreren kunne spille, igen markant, men også Marcus Mørk var giftig - men spillede dog med en stor spildprocent. Og så leverede Einar Hrafnsson en jætteindsats med et par mål og fire tilkæmpede straffekast.

Med sejren holder Mors-Thy "EM-ferie" på en 7. plads, mens Skanderborg deler 8. pladsen med Århus Håndbold.






 

Til EM pause på en 7. plads.

For øjnene af 2.128 tilskuerer vandt ligaherrene aftenens kamp mod Skanderborg Håndbold med 28-26
efter pauseføring på 11-8.
Det var en mere spændende end velspillet kamp, hvor Mors-Thy var i front det meste af kampen, dog
kom man utrolig dårlig fra start således var man efter 14 minutters spil bagd med 5-2. Der var i det meste
kampen godt målmandsspil af Michael Bruhn.

Med sejren slutter man med den beste placering i klubbens historie, nemlig på 7. pladsen i landets beste række.

Der er nu 5 ugers EM pause, så næste kamp er først udekampen i Helsingøre onsdag den 8. februar.

Målscore Mors-Thy Håndbold: Morten Balling 8 (4), Marcus Mørk 7, Jac Karlson 4, Kasper Køser 3, Einar Hrafnsson 2,
Jørgen Rasmussen 2 og Thomas Bruhn 2.
Udvisning til Einar Hrafnsson og Kristo Milosevic.
Advarsel til Jørgen Rasmussen og Dragan Tubic.

Målscore Skanderborg Håndbold: Matias Helt 7 (2), Kasper Povlsgaard 5, Peter Balling 5, Rasmus Kaagaard Andersen 4,
Andreas Kolding 1, Benjamin Jensen 1, Gustaf Samuelsson1, Mattias Suhr Mortensen 1 og Morten Kirk Olesen 1.
Udvisning til: Matias Helt, Kasper Povlsgaard og Benjamin Jakobsen.
Advarsel til: Kasper Povlsgaard, Andreas Kolding og Mattias Suhr Mortensen.



OPTAKT Mors-Thy - Skanderborg
Af: Lars Leth Seehausen

Familiedrama i vente...

Mors-Thy Håndbold - Skanderborg Håndbold

- Kampen spilles fredag kl. 19.30 i Jyske Bank Mors Arena i Nykøbing.

Kampen mod Mors-Thy fredag indeholder ufattelig mange kampe i kampen. To brødrepar, fætre, gamle holdkammerater osv. Det er ikke noget, som vi har fokus på, men det er da klart, at der er en mental kamp, som vi gerne skulle vinde, fortæller assistenttræner Nicolej Krickau.

Om selve kampen siger han, at det er en meget uforudsigelig kamp der venter.

Selvom spillerne kender hinanden rigtig godt, så spiller begge hold et meget fleksibelt forsvarsspil, så kan man være rigtig dygtig i omstillingerne, så har man gode kort på hånden, mener Krickau.

Vi ser meget frem til et brag af en sidste match inden EM-pausen, hvor der helt sikkert vil være en kanon sjov udebane i vente, slutter Krickau.

lånt på Skanderborgs hjemmeside skanderborghaamdbold.dk


Morten Olesen glæder sig til fredag

Af: Lars Leth Seehausen

Morten Olesen spillede i sidste sæson for Mors-Thy, som vi skal møde fredag i Nykøbing, og tirsdag fik jeg en lille snak med ham.

Gamle klubkammerater

Jeg glæder mig meget til mødet med mine gamle klubkammerater. Det er på forhånd sådan en kamp jeg gerne vil være med i, og samtidig gøre det godt.

Mine gamle holdkammerater er nok favoritter 60-40. De spillede godt i den sidste kamp mod AG i København, men jeg håber på en god nytårsaften i Nykøbing, og det får jeg med 2 point.

 

Nyheden er hentet på skanderborghaandbold.dk


Mors-Thy
Håndbold A/S

ønsker alle en
rigtig god Jul

 


Se jyskebank.tvs indslag med Morten Balling
om det at være topscorer i ligaen - klik her.


Mortens fod er ikke brækket.
Der skulle være tale om en kraftig forstuvning,  mere her snarest.


Balling på sygehuset i AG-kampen - muligt brud på foden

Mors-Thy Håndbold fik ikke kun et nederlag med hjem i bagagen fra kampen mod AG København.

I første halvleg kom Morten Balling til skade og måtte køres på sygehuset i hovedstaden. Efterretningerne fra Brøndby Hallen lød i værste fald, at Mors-Thy-profilen brækkede foden i opgøret.

Kampen endte i øvrigt med en sejr på 27-23 til favoritterne. Mors-Thy havde dog al mulig ære af kampen, da holdet gik fra 10-15 ved pausen til 18-17, inden værterne atter trak fra ved 22-22 og afgjorde kampen i de sidste 10 minutter - ikke mindst fordi udeholdet var for svagt i afslutningerne.


Tabte kneben til AG København

Mors-Thy Håndbold havde store ære i kampen i København, dog blev det i sidste ende til et nederlag på 27-23, efter at have været bagud
15-10 ved pausen, Mors-Thy vandt således 2. halvleg med en enklt mål.

Mere her på siden senere.




Svær udekamp

kl. 11:00 er der afgang til den svære udekamp i Boozt.com Arena i Brøndby, hvor
selveste AG København venter, en frygt indgyende modstander, som i søndagens
CL opgør i Kiel, nær havde snuppet 2 CL point, iøvrigt ikke ufortjent hvis det havde
lykkedes.
Vores trup ser fortrøstningsfuld på aftenens opgave, de er udmærket klar over at det bilver
svært, men intet er umuligt, se bare i fredags.


Se bl.a. Michael Bruuns "efterårets hold" i TV Midtvest
håndboldmagasin "Overtrådt" - klik her. tryk på MOKKA


Se Morsø Folkeblads fotograf Bo Lehms
fantastiske billeder fra BSV kampen - klik her.


Se jyskebanktv.dks indslag fra

kampen - klik her

Ordførende Direktør Anders Dams besøg - klik her


 



Jysk Banks Ordførende Direktør Anders Dam, var fredag i Nykøbing
Dels for at offentliggøre overtagelsen af navnet på Arenaen, således at den nu hedder 
Jyske Bank Mors Arena og dels for at overvære opgøret mellem de 2 hold som Jyske Bank
er hovedsponsor Herrerligaen.
Han havde i dagens anledning fået fremstillet en speciel trøje, fronten var Morten Ballings trøje
og ryggen BSVs Esben Lie Hansens trøje.
Altså også her var Mors-Thy foran. 
 

Billedet af Anders Dam er klippet på mja.dk

Det skriver Midtjyllands Avis om fredagens "sensation"
som de udtrykker, masser af billeder samt artikel om
Jyske Bank Mors Arena - for at læse det kan du klikke her.


Se indslag fra sejren over BSV på kanalsport.dk - klik her


SÅDAN DRENGE

Sejr på 30-27 over Bjerringbro Silkeborg

Efter en pragt indsats af alle mand lykkedes det i den ny døbte Jyske Bank Mors Arena. At hale en sejr hjemme over selveste Bjerringbro-Silkeborg, pausestilling var 18-13.

En kamp som hjemmeholdet førte stortset fra start til sidst og en kamp hvor der var comeback til Einar Hrafnsson.

Målscore for Morsø-Thy Håndbold: Morten Balling 7 (1) Marcus Mørk 6, Thomas Bruhn 6, Einar Hrafnsson 3, Jørgen Rasmussen 3, Jac Karlsson 2, Dragan Tubic 2 og Kristo Milosevic 1
Der var udvisning til Dragan Tubic, Kristo Milosevic og Jørgen Rasmussen.

Målscore for BSV: Simon Kristiansen 7, Mads Ø. Nielsen 6, Dennis Kirkegaard 5, Audray Tuzolana 5,Gudmundur Olafsson 1, Rasmus Lauge 1, Robert Arrhenius 1, Miha Zvizej 1.
Der var udvisning til Rasmus Lauge.

Kampen blev set af 943 tilskuere i Jyske Bank Mors Arena




Ørnene spiller i Mors
fredag aften

 

Klippet på bjerrngbro-silkeborg.dk

Optakt: Mors Thy Håndbold – Bjerringbro-Silkeborg
Ørnene spiller i Mors fredag aften

Siden landsholdspausen i starten af november har Bjerringbro-Silkeborg spillet fem kampe, og i alle fem er det blevet til sejre, også selvom man i visse kampe har været hårdt presset. Der er nu tre kampe tilbage inden vinterpausen, og Bjerringbro-Silkeborg kæmper hårdt for, at disse kampe skal ende med endnu tre sejre, så man kan gå ind i det nye år med et rigtig godt udgangspunkt i grundspillet i forhold til at få point (og gerne hele to) med over i slutspillet. Første udfordring er i morgen, når holdet skal en tur til Fjordbank Arena, hvor Mors Thy Håndbold venter.

Da Bjerringbro-Silkeborg i tredje spillerunde havde besøg af Mors Thy blev det til en klar 32-19 sejr, og i sidste sæsons grundspil blev det også til ørne-sejre i de to holds indbyrdes opgør. Forrige sæson tabte Bjerringbro-Silkeborg kun en enkelt kamp i grundspillet, men den kamp tabte de til netop Mors Thy, så nordvestjyderne ved, at de har en chance.

Ørnene kæmper for andenpladsen
Lige nu er Bjerringbro-Silkeborg placeret på tredjepladsen i herrernes håndboldliga, men de midtjyske ørne har kun ét point op til Kolding, der lige nu indtager den vigtige andenplads. Andenpladsen giver nemlig to point med over i slutspillet, men tredjepladsen kun giver et point, og disse point har de seneste par år vist sig at få en yderst afgørende betydning, så derfor er alle kampe meget vigtige for Bjerringbro-Silkeborg.

Frem til årsskiftet gælder det så kampe mod Nordsjælland, Aalborg og altså i morgen Mors Thy for Bjerringbro-Silkeborg, og hvis det lykkes at få point i alle tre kampen, kan man med stor sandsynlighed træde ind i år 2012 på andenpladsen. Kolding har nemlig i de sidste tre kampe inden nytår bl.a. fornøjelsen af Skjern på hjemmebane og AG København på udebane, men vi skal dog huske, at det ikke bliver afgjort i år, og at der er hele otte kampe i år 2012, hvor KIF Kolding bl.a. skal en tur til Ørnereden.

Mors Thy kæmper for slutspillet
Mors Thy Håndbold er lige nu placeret på 10. pladsen i håndboldligaen med 12 point, hvilket er samme pointantal som Aarhus og SønderjyskE på 8.- og 9. pladsen. 8. pladsen er den, der lige nøjagtig giver adgang til slutspillet, og den kæmper Mors Thy hårdt for at få fat i. Nordvestjyderne har spillet en rigtig flot sæson, og de var inden sæsonen udråbt som en bejler til en slutspilsplads, men det vil være rigtig flot, hvis det lykkes for dem at kvalificere sig.

I denne sæson har Mors Thy bl.a. besejret Skjern Håndbold på udebane og fået uafgjort mod Århus Håndbold på hjemmebane, så det er bestemt ikke et hold, man må undervurdere. I de seneste fem kampe er det dog kun blevet til ét enkelt point for thyboerne, der i sidste spillerunde fik en uafgjort med hjem fra Skive. Det skal dog siges, at Mors Thy i forrige spillerunde var ufattelig tæt på at tage et point på udebane mod Kolding, så Bjerringbro-Silkeborg må ikke undervurdere opgaven i morgen aften.

Bjerringbro-Silkeborg åbner weekenden
Klokken 19.30 i morgen aften bliver der fløjtet op i Fjordbank Arena til opgøret mellem Mors Thy Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg. De midtjyske ørne kæmper for andenpladsen i grundspillet, og derfor er det meget vigtigt at få to point i Mors.

Husk at starte weekenden med enten at tage turen til Nykøbing for at følge de midtjyske ørne, eller ved at tænde for Radio 1, hvor du kan høre kampen live, eller ved at følge liveopdateringen på MJA.dk.

Go’ kamp til alle!

Jonas ”Jørgen” Løytved


Det siger cheftræneren til kampmagasinet,
før fredagens kamp mod Bjerrinbro-Silkeborg
i Arenaen i Nykøbing.


BSV er skræmmende

Mors-Thy Håndbolds cheftræner havde lejlighed til at kigge fredagens modstander fra BSV nærmere ude, da han i fredags
så BSV spille mod Skanderborg.

- Jeg må helt ærligt sige, at BSV viste skræmmende styrke i den kamp. Deres 6-0 forsvar holder høj klasse, og deres kontrafase
er simpelthen uhyggelig. Skal vi have en chance for at lave et bare nogenlunde resultat, så skal vi virkelig have minimeret
skadevirkningerne af deres kontraer, siger Jan Paulsen.

Med BSV hjemme og AG København ude i de næste to kampe bliver Mors-Thy udfordret maksimalt.

- Det er en ordentlig mundfuld. Vi skal spille klogt og fornuftigt. Ellers får vi ørerne i maskinen. Heldigvis har vi vist stigende
formkurce i de sidste par kampe ude mod Kolding og Skive, siger Mors-Thy Håndbolds cheftræner.


Direktørens Hjørne
til fredagens kamp
mod BSV
Spilles kl. 19:30 i
Arenaen i Nykøbing
 

Velkommen til dagens ligakamp.

Desværre har vi stadigvæk gode spillere på skadeslisten. Blandt andet tregspillerne Einar Hrafnsson og Jon Johansson samt bagspillerne Kasper Køser og Casper Thiel. Skaderne har betydet, at det er trukket store veksler på de øvrige spillere i en lang periode.

Det har også kostet på pointkontoen, men det er glædeligt, at vi senest - efter fire nederlag i træk - kunne hente et meget vigtigt point i lokalopgøret mod Skive fH på udebane.

Vi skal i aftenens kamp møde et af Danmarks allerbedste håndboldhold. BSV kan mønstre et stjernesopækket hold med masser af landsholdsspillere. BSV har også i denne sæson spillet med på den største internationale scene, nemlig Champions
League.

En god stemning og mange tilskuere i arenaen kan være med til at gøre det svært for dagens modstander. Vi skal som sædvanlig have vores publikum til at hjælpe vores spillere i kampen.

I samarbejde med vores hovedsponsor Jyske Bank vil vi sørge for underholdning - lodtrækning - og forfriskninger i forbindelse med kampen. Så lad os gøre det til en festlig aften med stemningen helt i top og masser af god håndbold.

Børnene kan igen hygge sig i vores populære perlehjørne.

Mors-Thy Håndbold byder vores trofaste publikum velkommen i arenaen. Også et stort velkommen skal lyde til spillere, ledere og tilskuere fra BSV.
Velkommen til aftenens dommerpar, Jesper K. Madsen og Torben Mortensen, samt DHFs observatør Jens Henriksen.

Rigtig god kamp til alle. 

Med venlig hilsen
Gunnar Bruhn Simonsen
Adm. Direktør
Mors-Thy Håndbold A/S

 


 

FREMRAGENDE 

 

Ordet fremragende er næsten for lidt at
sige om det spil andetholdets målmand
Klaus Jonassen præsterede i Arenaen i holdets aflyste  kamp mod Lemvig - Thyborøn her til aften.
Han havde ikke mindre end 24 redninger i kampen, heraf ikke mindre end 5 straffekast.

Klaus's spil i målet smittede især i anden halvleg af på hele holdet, som gjorde det perfekte forsvarsarbejde, Lemvig scorede nemlig kun 6, heraf 2 på straffekast i hele anden halvleg.
Kampen endte med en sejr på ikke mindre end 32-19 efter en føring på 17-13.

Alle ydede en kæmpepræstation, så ingen nævnes her udover Klaus

Kampens Mors-Thy målscorer:
Mikael Eriksen 7 (6), Bryan Odour Nethew 7, Nikolaj Løgsted 4, Mads Eriksen 3, Simon Djernæs 3, Rasmus Rokkjær 3, Nicki Damgaard 2, Kris Olesen 2 og Jakob Laursen 1.

 



 

Sjette sejr i træk til 3. division

Slog Nøvling IF med 32-28

Mors Thy Håndbolds andethold vandt søndag i Thy Hallen sin sjette sejr i træk,
den gang gik det ud over Nøvling IF, der måtte tage retur til det nordjyske med
et nederlag på 32-28 efter lige 14-14 ved pauesen.
MTH spillede igen en lidt sløvt 1.halvleg og kun storspil af Klaus Jonassen i målet
gjorde at vi med ved pausen. SPillet blev bedre i anden halvleg, især gjorde Brian
Methew og Rasmus Rokkjær det godt i angrebet og Klaus fortsatte storspillet i målet.
så alt i alt en særdeles godkendt præstation.

Målscorere: Rasmus Rokkjær 7, Mikkel Kaagaard Andersen 5, Nicolaj Løgsted 5,  
Brian Oduor Methew 5,Simon Djernes 2. Mads Eriksen 2, Kris Olesen 2, Jacob
Lauritsen 2 og Mikael Eriksen 2.

TIRSDAG AFTEN SPILLER DE DEN AFLYSTE KAMP MOD LEMVIG-THYBORØN
HÅNDBOLD - DET SKER KL. 20:00 I ARENAEN.


 



Morten nåede de 100

I gårdagens kamp i Skive nåede Morten Balling nøjagtig de 100 scoringer i denne sæson,
det betyder at han stadig fører ligaens topscoreliste.


Dette skriver Skive FH på deres hjemmeside.

10.12.2011 - Vi tabte et point

I et vanvittigt drama måtte Skive fH se en "sikker" sejr forvandlet til et uafgjort en af slagsen. 33-33 endte lokalopgøret mod Mors Thy, efter en dramatisk kamp hvor de 1.100 tilskuerer fik al den spænding som de kom efter.

Afslutningen var ganske dramatisk, med 70 sekunder igen fører Skive fH med 33-31, men dels en scoring af Jørgen Rasmussen og et straffekast efter tid, sat ind af kampens topscorer, Morten Balling, gjorde det til 33-33. Men desværre var det en dommerfejl af de grove, der gjorde at Mors Thy fik bolden med 10 sekunder igen. Der var vel ingen anden end dommer Jan Sabroe, der kunne se at Morten Post tog for mange skridt. TV-billeder fra TV Midt Vest viser tydeligt at det ikke var tilfældet, men desværre var fejlen langt fra den eneste. Igennem kampen have de to dommere alt for mange fejlkendelser, og det både den ene og den anden vej.

Det var Skive fH der startede bedst, foran 4-1, men gæsterne kom stærkt tilbage, og kan gå til pausen med en 19-17 føring. I starten af anden halvleg havde morsingboerne styr på kampen, og var flere gang foran med fire mål. Men sammenholdt med at Kristoffer Laursen for alvor fik fat i målet, var det Skive fH der overtog kampen, og holdet førte både 32-20 og 33-31, inden den dramatiske afslutning.


Ligaherrerne vandt 1 point i lokalopgøret i Skive

Efter en lidt skidt start, kom drengene op i gear det sidste 12-14 minutter af 1. halvleg og kunne gå til pausen foran 19-17,
i de første 8-10 minutter af 2. halvleg fortsatte det gode spille og vi var foran med 4, så gik spillet totalt i stå og 68 sekunder før tid førte
Skive med 33-31, vi fik med 39 sekunder reduceret og efter en Skive Team-Out 10 sekunder før  tid, lavede de skridt, bolden kom ind til
Nils Pedersen på stregen, der lige idet uret gik på 30 fik tilkæmpet sig et straffekast, Morten Balling sikrede med sin 12 scoring at det ene point
med hjem.

Målscorer Mors-Thy Håndbold:
Morten Balling Christensen 12 (3), Thomas Bruhn 7, Marcus Mørk 5, Jørgen Rasmussen 4, Jac Karlsson 3 og Nils Pedersen 2.

Stillinger undervejs
2-1, 4-1, 6-4, 10-9, 10-10, 10-11, 12-12, 16-15, 17-19, 17-21, 19-22, 22-25, 25-26, 26-28, 28-28, 31-29, 32-30, 33-31, 33-32, 33-33.

Vi følger op på kampen senere.


 Det skriver skivefolkeblad.dk umiddelbart efter kampen

Snydt i sidste sekund
 
Glæden ved at have sikret det første point på hjemmebane kunne lørdag ligge på et meget lille
sted hos Skive fH. Mod lokalrivalerne fra Mors-Thy var 33-33 nemlig langt fra en halv sejr af to årsager
- for det første førte Skive til sidste sekund, da Morten Balling udlignede på straffekast, og for det andet
kravlede de to nærmeste konkurrenter i bunden af Ligaen yderligere væk. Lemvig-Thyborøn vandt i
Aalborg, og Nordsjælland tog begge point hos SønderjyskE.

Derfor var en SfH-sejr af yderste vigtighed, hvis holdet ikke skulle blive isoleret i bunden.
Og den burde også være kommet. Dommer Jan Sabro så bare som den eneste i hallen,
at Morten Post tog for mange skridt med 11 sekunder tilbage. To tilsvarende kendelser gik Skive
imod tidligere i kampen, da den anden dommer, Frank Bjerregaard, dømte for skridt, hvor næppe
nogen anden Ligadommer havde set eller dømt det.

Bundholdets lod, kaldes det. Ualmindelig surt, kaldes det også. Og så kan uretfærdigt smides med ind,
for de tre kendelser var anoreksi-agtigt tynde.

Uafgjort var - så neutralt betragtet som muligt - ikke helt rimeligt. SfH’erne fortjente bedre på en fornem 2. halvleg, hvor Kristoffer
Laursen samelde sig sammen og tog 12 skud, mens Mors-Thys keepere samlet kun fik hænder eller fødder på to skud. Det vendte
17-19 ved pausen til 33-31 med tre minutter igen.

Men som ofte før glippede det for Skive i de sidste sekunder. Bittert og synd - og det er noget ærgerligt at måtte konstatere på en
trods alt historisk dag med det første Ligapoint i Skive nogensinde.

 

3. division spiller
søndag den 11. december 
Kl. 15:00
 i Thy Hallen
mod Nøvling IF





Klippet på mf.dk

Stor tro på Mors-Thy

 

De lokale håndboldfans tror på sejr i dagens ligabrag mod Skive

Aldrig har der været kortere til en ligakamp på udebane for tilhængere af Mors-Thy Håndbold.Og mange af dem tror tilsyneladende på sejr i dag, når turen går til Skive og mødet med lokalrivalerne fra Skive fH.

Det viser ugens ciffertipskonkurrence på lokalsportens Facebookgruppe. Her kan man vinde et gavekort på 300 kroner ved at gætte på kampens resultat, og at dømme ud fra de første 21 deltagere er der stor optimisme. 17 af dem gætter på udesejr - og selv om de fleste forestiller sig, at det bliver jævnbyrdigt, møder man også bud som MTH-sejr på 30-24 og 35-25.

Du kan deltage i konkurrencen ved at finde lokalsportens Facebook-gruppe: "Sporten Morsø Folkeblad" og afgive dit bud inden kampens start.

Husk også, at du kan følge kampen direkte her på folkebladets hjemmeside.


Nu må medgangen komme ...

 

Det er to hold,
der begge kommer med nederlag i de seneste fire kampe, som i eftermiddag støder
sammen i Kulturcenter Limfjord. Oprykkerne fra Skive fH har fortsat det første
hjemmebane-point til gode - dagens modstandere fra Mors/Thy Håndbold har i
hidtidige seks udekampe blot hentet 2 point; det skete med en overraskede stor
og sikker udesejr i Skjern, på 34-28.

De to klubber mødtes i sæsonens
anden kamp i Nykøbing - her var det Mors/Thy, der med cifrene 26-24 trak det
lange strå - men Skive-træner Kurt Nielsen tror, at det er denne lørdag, at
balancen vil tippe.

- Jeg synes, vi til stadighed præsterer - og at vi
lægger på vore præstationer. Det, vi har mangler, har i mine øjne været den
sidste medgang, og jeg håber og tror, at det snart må tippe i vores retning,
siger Skive-træneren, der kan glæde sig over, at stemningen i truppen er i orden
trods de svigtende resultater, og at der bliver trænet godt.

Kris Johansen og de øvrige Skive-afsluttere skal igen prøve kræfter med ligaens
ældste spiller - M/Ts Michael Bruun.
 
Således skriver skivefolkeblad.dk fredag.

Spændende lokalopgør i vente

Der ventes fuldt hus lørdag eftermiddag i Kulturcenter Limfjord, når lokalrivalerne fra Mors Thy Håndbold kigger forbi. En vigtig kamp for begge hold. Gæsterne fra Mors mangler point i for alvor at blande sig i kampen om ottendepladsen, og vi mangler desperat point i bunden af rækken. 2 point for at komme lige med Lemvig/Thyborøn, og undgå den nederste plads, der giver nedrykning til 1. division.

Begge hold er ramt af skader. For Mors er det begge holdets islandske stregspillere og nyerhvervelse Kasper Køser der er ude, mens vi mangler Christoffer Cichosz og Jesper Csizmadia. Også Mark Betzer er tvivlsom, men der er håb om at han kan deltage, og han testes lørdag formiddag.

I den første kamp på Mors lynstartede hjemmeholdet, og kom hurtigt foran 5-0, men vi kom flot tilbage i kampen, og var flere gange tæt på i anden halvleg, hvor vi et par gange kun var et mål efter. Til sidste sejrede Mors Thy 26-24, og det er det nederlag vi er ude på at hævne.

Torsdag middag var der stadig en del siddepladser - plus ståpladser - tilbage, men forsalget er gået godt, og der forventes fuldt hus. Andetsteds på siden kan du købe billet, så det er bare med at komme i gang.

Kampen spilles lørdag 10. december med kampstart klokken 16.15.

Dette skriver Skive FH på deres hjemmeside torsdag.


Der bliver fuld hus på lørdag

Der bliver fyldt op i Kulturcenter Limfjord på lørdag til ligakampen.
Der er dog stadig billetter at få, klik for at gå til bestillling af billet
Mors-Thy tilhængere sidder i blok D.


Morten fører stadig

herreligaens topscorelisten, klik her for at se listen.


 

 

Af: David Højmark Morsø Folkeblad

Topholdet blev presset på egen bane

Mors-Thy tabte lørdag eftermiddag ligakampen i Tre-For Arena til KIF Kolding, der vandt med 30-28 efter 16-12 ved pausen.

Gæsterne var bagud fra start til slut, men der var så stor fremgang i spillet, at det lykkedes at hænge på og skabe spænding i anden halvleg, hvor Mors-Thy hurtigt kom op at snuse med to-tre mål op.

Efter en lige start rykkede KIF Kolding foran med 15-9, men Mors-Thy fik reduceret inden pausen, og efter pausen nåede gæsterne næsten helt op. Med et minut tilbage var favoritterne kun foran med en, men med få sekunder igen afgjorde Bo Spellerberg til slutresultatet.

Læs mere om kampen i avisen mandag.

Målscorer Mors-Thy: Morten Balling 7, Thomas Bruhn 6, Marcus Mørk 5 (1), Dragan Tubic 3, Jac Karlsson 3, Jørgen Rasmussen 2 og Nils Pedersen 2. 

 

og dette skriver de på Koldings hjemmeside:

Det skulle jo slet ikke have været spændende!

 Af Peter Bruun

 Lars Christiansen vandt familiefejden mod fætteren Jan Paulsen, der som bekendt nu er cheftræner i Mors-Thys Håndbold. Det
udfald havde de fleste nok regnet med på forhånd – selv om Jan Paulsen før kampstart tippede 22-22, men dog indrømmede at det var en kende
optimistisk.
Et point kunne hans tropper imidlertid godt have reddet sig i kampens dramatiske slutfase, hvor kampen blev mere spændende, end den nogen
sinde burde være blevet.
I starten så det ellers ud til at blive den ventede rutinemæssige dag på kontoret for KIF. Især havde KIF-erne nærmest forbavsende
let ved at score, og da Mors-Thy samtidig havde bøvl med hjemmeholdets 4:2 forsvar med Simon Jensen og Rasmus Jensen som fremskudte, anede man i grunden
fred og ingen fare for to nye KIF-point.
KIF førte da også fra start til slut og øgede støt og roligt føringen gennem det meste af første halvleg. Og da cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen efter 14 minutters spil kaldte Fredrik Ohlender ud på bænken og erstattede ham med Patrick Bols, blev der også lukket af i målet de følgende fem minutter. De første fire bolde, der kom imod unge
Bols, snuppede han!
I den modsatte ende kvitterede hans holdkammerater ved at blive ved med at score på stort set alle de chancer, de tilspillede sig, og kort før pausen var KIF da også i front med  ”planmæssige” seks mål. Et par udvisninger og et par tekniske fejl lukkede imidlertid gæsterne ind i kampen på ny, og ved halvtid var KIF-forspringet skrumpet til fire
mål.

Fem mål næsten sat til

I starten af anden halvleg kom KIF så på ny foran med fem, men et godt kæmpende Mors-Thy hold formåede at trække tempoet ud af kampen, og dermed lykkedes det aldrig KIF at ryste modstanderne af.
Med til den historie hører også, at Morst-Thys veteranmålmand Michael Bruun – hvis nummer, 41, svarer til hans alder! – pludselig begyndte at have redninger, efter at KIF-skytterne ellers havde haft krammet på ham i den første del af kampen. Til slut blev det hele så nerver alt sammen, da Mors-Thy for første gang siden 7-6 formåede at mindske afstanden til ét mål. Det lykkedes to gange for gæsterne, inden Bo Spellerberg i de døende sekunder kunne sætte tingene endeligt på plads til slutresultatet 30-28.
-Mod en sådan modstander skulle vi have vundet med ti, men flere af spillerne virker trætter efter den lange periode med skader, sagde KIF´s franske stregspiller
Cyril Viudes, som selv scorede et ret så afgørende mål til 29-27 godt et minut før tid.
Under alle omstændigheder er yderligere to point er i kassen, andenpladsen i ligaen blev bevaret og 22 point efter 14 kampe er nu engang – sagt på godt jysk – ikke så ringe endda!


Ingen grund til nerver 

I denne sæson har Morten
Balling Christensen, markeret sig stærkt. I kampen mod Kolding, mener han ikke,
der er grund til nerver og nævner forsvarsspillet som afgørende.

Morten Balling Christensen indtager indtil
videre anden pladsen på topscorerlisten, i den danske herreliga. Hans 81 mål i
denne sæson, er kun overgået af Chris Jørgensen, fra Nordsjælland Håndbold.

Mødet med rækkens nummer to, betyder midlertidigt at Mors/Thy, kan spille
frit og uden nerver, ifølge spilleren selv:

- Jamen det bliver en sjov kamp imod Kolding, de har haft mange tilskuere til
deres hjemmekampe, i denne sæson. Jeg mener vi kan spiller frit og har ingen
grund til nerver, da presset ligger på dem, fortæller Balling til HBOLD.dk, og
fortsætter:

- Det er vigtigt vi står godt i vores etableret forsvar, samtidig skal vi
spille disciplineret i angrebet. De har mange gode spillere, og vi ved, at der
kommer et stort tryk fra Kasper Irming og Bo Spellerberg. Vi holder os til eget
spil, vi skal ikke ud opfinde noget nyt inden kampen, vi spiller med de
ressourcer, vi nu har, slutter Balling til HBOLD.dk.

Inden dagens kamp indtager Mors/Thy herreligaens tiende plads, hvorimod
KIF Kolding indtager rækkens tredje plads.

Sidst de to hold mødtes, vandt KIF Kolding med 25-29 i Thyhallerne.

Denne gang spilles kampen lørdag, klokken 16.00 i Tre-For Arena, i Kolding.

Artiklen er sakset på hbold.dk


 

3. division kampen
der blev aflyst pga vand
på banen skal spilles om.
Kampen spilles
tirsdag den 13. dec.
kl. 20:00 i Arenaen.




Det siger cheftræneren til KIF,
Koldings hjemmeside, før lørdagens
kamp i Tre-For Arena.


En krammer til fætteren 

Mors-Thy træner Jan Paulsen lover en krammer til sin fætter Lars Christiansen inden
lørdagens kamp. En opgave, han i øvrigt ikke tøver med at kalde en stor mundfuld
for sit nye hold.

Til trods for at resultaterne ikke har været alt for strålende på det seneste, er Jan
Paulsen en ganske tilfreds mand for tiden. Tilfreds med at være herretræner igen
efter tre år i spidsen for Team Esbjergs kvinder – og tilfreds med at være havnet
i Mors-Thy Håndbold.
-Det er nu ikke fordi jeg har oplevet den store forskel på at træne herrer og damer.
Pigerne i Esbjerg trænede jeg også rimeligt hårdt. Ganske vist kan der være en
mental forskel, og man skal måske i højere grad overveje sin tone, men jeg gik
nu også ret hårdt til pigerne i Esbjerg, så den store omvæltning har jeg i grunden
ikke oplevet, siger den tidligere landsholdsspiller, som før tiden i Esbjerg var
assistenttræner i Flensborg, og som øjensynlig også er faldet rigtig godt til blandt
morsingboer og thyboer.
-Mors-Thy er en rigtig god social klub, hvor der er mange der bakker op om det
projekt vi er i gang med, så det passer virkelig godt til mig, forklarer Paulsen, hvis
hold har været en del plaget af skader på det seneste, og som da også har måttet
inkassere tre store nederlag i de sidste tre kampe – mod AG København, Team
Tvis Holstebro og Aalborg Håndbold.
-Skaderne har helt klart spillet en rolle. Med fem mand ude – heraf flere fra
startopstillingen – er det næsten klart, at det skulle blive svært, siger Jan Paulsen,
som blandt andet har måttet undvære veteranmålmanden Michael Bruun, der
præcis som Paulsen selv, kom til klubben forud for denne sæson.
-Michael Bruun nåede så lige at blive klar mod Aalborg, men stadig ikke på hundrede
procent. Det positive er så, at de kampe vi har tabt, mens vi har haft de mange
skader, har været kampe som vi alligevel ikke kunne kalkulere med at vinde, siger
træneren, som heller ikke tøver med at henregne lørdagens kamp i Tre-For Arena til
samme kategori.

En rigtig håndboldby

-Der er slet ingen tvivl om, at Kolding på udebane er en rigtig stor mundfuld for os lige nu,
erkender Jan Paulsen, der stadig med stor glæde tænker tilbage på den sæson – 1998/99
– han selv spillede i KIF.
-Vist har jeg da spillet i mange klubber, men Kolding er en af de klubber jeg virkelig tænker
tilbage på for noget positivt. Og hvis jeg ikke dengang havde været fast besluttet på at ville
ud og prøve mig selv af i udlandet, var jeg sikkert blevet i Kolding betydeligt længere end
det år, det blev til. Dengang var den danske liga imidlertid ikke så stærk, og der var flere
udenlandske ligaer, der var stærkere. I dag er der unægtelig noget anderledes, og jeg har
da også bemærket de ændringer, der er sket i Kolding. Det er en rigtig håndboldby, hvor
der er mange der bakker holdet op, samtidig med at man har lavet nogle spændende tiltag,
blandt andet med hallen – og så har min kære fætter jo også bidraget pænt til interessen!,
fastslår Jan Paulsen. Netop mødet med den kære fætter Lars Christiansen er noget af dét,
han glæder sig til ved at skulle til Kolding.
-Det var sjovt at mødes med ham allerede da vi mødtes i Mors-Thy til den første kamp i
sæsonen, og jeg glæder mig da også til at komme til Kolding og give ham en krammer inden
kampen. Det at vi kan mødes i forbindelse med kampene er én af de ting skal man huske at
nyde mens man kan!, siger Jan Paulsen.

Af Peter Bruun


 
Rasmus Rokkjær og Tobias Ellebæk er udtaget til
træninssamling/landskampe med U-20 Landsholdet.
Der er træning i Brøndby den 4. og 5. januar 2012.
Fredag den 6. januar rejser de til Warszawa i Polen, hvor de
møder Polen i 2 testkampe og Søndag den 8. januar flyver de
videre til Paris, hvor Frankrig så er modstander i 2 nye testkampe.
Se hele indkaldelsen og bruttotruppen ved at klikke her.

 

3. division kampen
der blev aflyst pga vand
på banen skal spilles om.
Vi arbejder på nyt spilletidspunkt.
Det bliver enten
tirsdag den 13. dec.
eller onsdag den 7. dec.




  Casper Thiel
skal opereres
Vores unge talent , U-19 landsholdsspilleren Casper Thiel, som var med til at vinde VM i
Argentina har desværre for 3 uger siden beskadiget sit knæ under træning. Det viser sig
nu, efter lægelig undersøgelse at han hurtigst muligt skal opereres, så vi må desværre undvære
Casper i en længere periode.
Mors-Thy Håndbold har skrevet kontrakt med U19-verdensmesteren Tobias Ellebæk, der skifter fra Stoholm i 1. division.  
Bagspilleren skifter til nordvestjyderne, og han er i dag en af de bærende kræfter på 1. divisionsholdet i Stoholm IF. Endvidere var han en del af det danske landshold, som vandt guld medajler ved sommerens U19 VM i Argentina.
- Jeg ser utroligt meget frem til skiftet til Mors-Thy næste sæson. Nu har jeg boet på Mors hele mit liv, så jeg kender i forvejen klubben ret godt. Jeg ser derfor meget frem til at kunne vende hjem til barndomsklubben igen, siger Tobias Ellebæk, og fortsætter,
- Jeg satser på at det halvandet år jeg får i 1 div. i Stoholm, kan give mig en masse erfaring og gøre mig helt klar til at spille i ligaen næste sæson. Derfor tror jeg også det er en fornuftig beslutning, i forhold til min videreudvikling, at blive udfordret i ligaen næste
sæson. Jeg er overbevist om, at en træner med Jan Paulsens kvaliteter kan lære mig en masse ting og udvikle mit spil yderligere.
Sportsudvalgsformand i Mors-Thy ser et kæmpe potentiale i nyerhvervelsen.
- Vi ser Tobias som en af landets bedste i sin årgang. Han er meget alsidig og kan bestride alle pladser i bagkæden, siger H.C. Andersen.
Mors-Thy og Tobias Ellebæk har papir på hinanden frem til sommeren 2014 

3. divisions kampen afbrudt før tid.

Stormen afbrød 3. divisionskampen mellem Mors-Thy Håndbold og Lemvig-Thyborøn Håndbold efter 34:07 minutters spil.
Dommerparet kunne da ikke længere tage ansvaret for at spillernes lemmer ikke tog skade, i slutning af 1. halvleg begyndte det at drybbe ind med vand.
Efter pausen blev det være og være med slagregnen, der var simpelthen en linie på en meter fra mål til mål, hvor vanden stod i pytter. Alle var enige om at
det ikke var mulig at spille kampen til ende.
Det var ellers en skam, for hjemmeholdet var i teten med en føring på 17-14. Nu indberettes sagen til JHF som så skal træffe en afgørelse om hvad der skal ske,
men det ender helt sikker i en ny kamp, på 2x30 minutter.


 Det skriver nordjyske.dk om kampen mod Aalborg Hånbold

Aalborg Håndbold vandt i Fjordbank Arena over Mors-Thy Håndbold med hele 32-23 efter en anden halvleg, hvor der var klasseforskel.

 Inden lokalslaget var det to hold som lå helt lige i tabellen der stødte sammen i Fjordbank Arena, men jævnbyrdigheden blev kun afspejlet i de første 30
minutter af kampen.

Aalborg startede bedst og fik hurtigt bragt sig foran med et par mål. Ole Erevik storspillede mellem stængerne og i det offensive spil førte Kristian Kjelling og Håvard Tvedten an i løjerne. Efter 18 minutter var Aalborg føring på 11-6, men så tog hjemmeholdet sig sammen og åd langsomt men sikkert de rødklædte gæsters forspring. Det var især topscorer Morten Balling og Marcus Mørks skyld, at Aalborgs blot kunne gå pausen med en føring på 15-13 - i øvrigt med to mand i undertal efter først Kristian Kjelling og efterfølgende Henrik Møllgaard var blevet sendt til to minutters afkøling.

Mors- Thy misbrugte i starten af anden halvleg muligheden for at komme helt op i haserne på Aalborg og den manglende konsekvens blev straffet. Aalborg
løb fra hjemmeholdet ved at vinde de første 15 minutter af anden halvleg med 9-3. Især målmand Ole Erevik var fortsat strålende og med en ottemåls-føring midt i halvlegen var spændingen ligesom forduftet. Det var stort set kun Morten Balling, der holdt fanen højt for hjemmeholdet, der modløst inkasserede den anden lussing i træk i ligaen. For Aalborg var det holdets anden sejr på stribe, og de kravler op på sjettepladsen i ligaen. Mors-Thy er på tiendepladsen.

Kampfakta:

Målscorer Mors-Thy Håndbold:
Morten Balling 10 (3 på straffe), Marcus Mørk 4, Thomas Bruun 4, Dragan Tubic 2, Rasmus Rokkjær 1, Jørgen Rasmussen 1 og Nils Pedersen 1.
Advarsler: 3 (Kristo, Morten og Nils).
Udvisninger: 1 (Rasmus)

Målscorer Aalborg Håndbold:
Kristian Kjælling 8, Jacob Bagersted 6, Hårvardt Tveten 6 (2 på straffe), Jan Lennartsson 4, Jonas Larholm 3, Martin Larsen 2, Olexandr Shevelev 1, Henrik Mølgaard 1 og Johan Jakobsson 1.
Advarsler: 3 (Jonas Larholm, Henrik Mølgaard og Johan Jakobsson).
Udvisninger: 2 (Kristian Kjælling og Henrik Mølgaard).

1.047 tilskuere.


9 mål nederlag til Aalborg Håndbold

For øjnene af 1.047 tilskuere blev det til et nederlag på 23-32 til ligaherrerne fra Mors-Thy Hånbold.

Morten Balling blev topscorer med 10 mål.

Mere omkring kampen senere...


 

Paulsen Bør være revanchelystne

40-21 er nok etresultat som størstedelen af Mors-Thy-truppen, og staben omkring holdet, helst vil glemme. Disse cifre blev det endelige resultat af sidste fredags jyske
opgør i Gråkjær Arena mellem Mors-Thy Håndbold og Team Tvis Holstebro.
Lørdag venter der endnu en svær opgave for Jan Paulsens tropper, som som møder Aalborg Håndbold i Fjordbank Arena. Efter sidste uges håndboldlektion har der været en del at arbejde med i Mors-Thy-Lejren. Træneren for morsingboerne er heller ikke i tvivl om, hvad der skal til for at slå aalborgenserne.
- Nu er vi primært nødt til at finde tilbage til det spil, vi leverede, før vi løb ind i AG (København, red.) og Team Tvis Holstebro. Vi skal dog også gå til opgaven med en vis form for ydmyghed, siger Mors-Thy-træner Jan Paulsen til HBOLD.dk og tilføjer:
- Og så burde revanchelysten fra sidste uge være motivationsfaktor i sig selv.

Proppet Mors-Thy-lazaret

Mors-Thys træningspas har i de seneste uger lidt af mandfald. Hele fem spillere fra førsteholdstruppen sidder ude med skader. Især manglen af de to islandske stregspillere Jón Thorbjørn Johannsson og Einar Ingi Hrafnsson har kostet mange panderynker hos den tidligere Team Esbjerg-træner.
- Vi kommer til at mangle noget stabilitet, når Jón (Thorbjørn Johannsson, red.) og Einar (Ingi Hrafnsson, red.) sidder ude. Det betyder, at nye spillere skal spilles ind, og den slags tager tid, udtaler Jan Paulsen til HBOLD.dk.

Med en sejr i kampen mod Kjelling og co. kan de blåblusede fra Mors-Thy spille sig tilbage i top-8, der giver adgang til slutspillet til foråret.

Saxet i redigeret udgave fra hbold. dk


 

CHEFTRÆNEREN HAR ORDET
FØR LØRDAGENS KAMP MOD
AALBORG HÅNDBOLD
I ARENAEN KL. 16:00


Aalborg er en stjerneparade

- Aalborg er et fantastisk hold. Se på deres start 7’er. Det er jo lutter verdensstjerner.
Mors-Thy Håndbolds cheftræner Jan Paulsen, mener, at der er dømt stjerneparade i Fjordbank Arena lørdag eftermiddag, når Aalborg Håndbold med Kristian Kjelling, Jonas Larholm og de mange andre klassespillere kommer på besøg. Aalborg-mandskabet har hidtil været et af ligaens mest svingende hold i denne sæson. Store nedture og store triumfer har afløst hinanden for nordjyderne, der som bekendt i denne sæson har formået at slå selveste AG København - og det endda i Brøndby Hallen.
- Aalborgs sejr ude over AG viser jo alt om holdets fantastiske potentiale. De fik en lidt omtumlet start på turneringen med en trænerfyring. Nu har de haft lidt tid under den nye træner, og jeg forventer helt klart, at de nu kommer til at præstere på et stabilt, højt niveau. Jeg ser Aalborg som sikker slutspilsdeltager, siger Jan Paulsen.
I Mors-Thy lejren har ugen budt på selvransagelse efter den store øretæve senest i udekampen mod Team Tvis Holstebro.
- Vi har bearbejdet den kamp og snakket om, hvad vi skal have ændret. Det kommer ned til nogle helt basale ting som at løbe hjem og levere fightervilje. Vi ved godt, at vi er inde i en periode, hvor vi har markante spillere ude samtidig med, at vi møder nogle meget stærke hold. Vi er i modgang lige nu, men det skal vi ikke lade os slå ud af. Det betyder også mod Aalborg, at hver eneste af vores spillere skal yde sit allerbedste og samtidig skal vi have lidt held, hvis vi skal have point. Derfor opsætter vi også nogle del-mål for kampen, så vi forhåbentlig kan holde fokus, selv om vi skulle komme bagud med nogle mål, siger Jan Paulsen.



 

 

3. division spiller
søndag den 27. november 
Kl. 15:00
i FJORDBANK ARENA
mod Lemvug-Thyborøn 2





Torsdag den 24. november 2011

Marcus Mørk spiller for Mors-Thy Håndbold i hvert fald indtil sommeren 2014

hbold.dk skriver følgende om kontraktforlængelsen:

Mors-Thy Håndbold har forlænget samarbejdet med deres publikumsyndling og angrebsprofil. Marcus Mørk har været en af de bærende kræfter hos Mors Thy Håndbold i dette efterår og er blandt andet udnævnt til en af de bedste spillere i ligaen i oktober måned af Bent Nyegaard. Med kontrakt forlængelsen har Mors Thy taget et stort skridt på vejen mod slutspillet i en af de kommende sæsoner.

- Mange af de ting jeg så frem til, da jeg i foråret underskrev aftalen med Mors-Thy Håndbold er lykkedes. Det væsentligste for mig har selvfølgelig været, at komme over den knæskade, som jeg døjede med i over et år. Det er kun lykkedes ved kyndig hjælp af vores fys. Tonny Nedergård og en god doseret træning af Jan Paulsen. Det har været fantastisk at opleve den forandring, klubben har været igennem siden jeg var her sidst. Alt virker meget mere professionelt, og man kan mærke, at der er en helt speciel tro på, at man vil nå klubbens målsætning. Jeg er glad for de roller jeg har fået på holdet og kan mærke, at det udvikler mig yderligere. Potentialet for holdet er stort og jeg ser frem til forsat at være en del af dette spændende projekt, siger Marcus Mørk.

Mors-Thy Håndbolds sportsudvalgsformand H.C. Andersen, er både glad og stolt over, at det er lykkedes at forlænge aftalen med Marcus Mørk.

- Vi tog en chance i foråret ved at lave en aftale med en spiller, der egentligt så ud til at være færdig med håndbold på topplan. Men ved hjælp af godt samarbejde mellem vores sundhedsstab og træner Jan Paulsen og ikke mindst hårdt arbejde af Marcus selv, er det lykkedes at få den lovende karriere tilbage på rette spor. Han er stille og roligt ved at finde sit tidligere høje niveau og under Jan Paulsen`s kyndige ledelse, er der ingen tvivl om, at Marcus vil udvikle sit spil yderligere. Vi ser Marcus som en vigtig blik i vores bestræbelser på at nå vores målsætning om en slutspilsplads i de kommende år, siger H. C. Andersen.

Marcus Mørk har scoret 50 gange i denne sæson indtil videre.




Onsdag den 23. november 2011.

Direktørens Hjørne
til lørdagens kamp 
mod Aalborg Håndbold 
Spilles kl. 16:00 i
Fjordbank Arena

Velkommen til dagens ligakamp i Fjordbank Arena, hvor dagens modstander er Aalborg Håndbold.

Den sidste liga kamp mod Team Tvis Holstebro i Gråkjær Arena skal hurtigst mulig gå i glemmebogen, det var et nederlag som gjorde meget ondt på alle omkring holdet også på mange af vores trofaste fans som var mødt talstærkt op i Holstebro.
I ugens løb har spillerne og trænerne arbejdet meget seriøst for igen at kunne finde den rytme, som vi gerne vil arbejde seriøst efter.
Desværre må vi stadigvæk døje med skader på vigtige spillere, men vores sundhedssektor arbejder fortsat hårdt på hurtigst muligt at få dem spilleklar.
Vi skal i dagens kamp mødet et meget stærk Aalborg hold, med mange gode spillereprofiler, som på en god dag kan være svære at besejre, derfor skal alle spillere genfinde og levere gode præstationer såfremt vi skal have mulighed for at tilkæmpe os point.
Det skal vi som sædvanlig have publikum til at hjælpe vore spillere med.
Det er Mors-Thy Håndbold’s ønske at det skal være sjovt og spændende at gå til håndbold i Arenaen og i Thy Hallen. Derfor er vi glade for at vores PERLEHJØRNE, som  har sponseret er blevet en succes, her kan børnene være beskæftiget af
professionelt vejledning, mens far, mor og bedsteforældre ser håndbold, foreløbig tak til Heidi Nederby.
Der vil også i pauserne i fremtiden foregå Underholdning eller Konkurrencer, til dagens kamp vil Fitness World Nykøbing afdeling, ved instruktør Mille Bøgelund, præsentere et indslag.
Mors-Thy Håndbold byder vores trofaste publikum, også en
stort velkommen til spillere, ledere og tilskuere fra Aalborg Håndbold.
Velkommen til dagens dommerpar Thomas Martinussen og Ole Blok samt til DHF’s observatør Bjarne Munk Jensen.

Rigtig god kamp til alle. 

Med venlig hilsen
Gunnar Bruhn Simonsen
Adm. Direktør
Mors-Thy Håndbold A/S

 


Tirsdag den 22. november 2011.

TIL AKTIONÆRERNE

HUSK Generalforsamling i Mors-Thy Håndbold A/S
Onsdag den 23. november 2011 kl. 19:00 hos Net IP i Thisted
Tilmelding senest idag tirsdag kl. 17:00 til di@morsthy.dk

for at se indkaldelsen klik her


Mandag den 21. november 2011.

Ny storsejr til 3. division

Slog Vrå-Børglum IF med 38-21

Mors Thy Håndbolds andethold vandt søndag med hele 38-21 over Vrå/Børglum
på udebane efter føring på 21-7 ved pausen.
Mors-Thy spillede en stor kamp mod en fysisk stærkt og rutineret hjemmehold,
der aldrig fik et ben til jorden i kampen. Forsvaret og målmand Klaus Jonasen
leverede en stor første halvleg, hvor især Nickolaj Løgsted og Mads Eriksen
stod stærkt i kontrafasen. I angrebsspillet var Mikkel Kaagaard en drivende
kraft. I anden halvleg viste indskiftede Kasper Bergmann og Kenneth Pretzmann
begge gode takter med fire scoringer hver.
Det var andetholdets fjerde sejr i træk.

Målscorere: Nicolaj Løgsted 8, Mikkel Kaagaard 6, Jacob Lauridsen 5,
Mads Eriksen 4, Kasper Bergmann 4, Kenneth Pretzmann 4, Mikael Eriksen 4,
Kris Olesen 2 og Nicki Damgaard 1.


 



Søndag den 20. november 2011.

Bekymret Cheftræner 


Jan har udtalt følgende til hbold.dk

Hårde tider i Mors-Thy?

Jan Paulsen er bekymret for den kommende periode i Herreligaen.
Hans mandskab er nemlig hårdt ramt af skader.

Mors-Thy Håndbold må for en tid undvære Jon Johannsson , Einar
Hrfafnsson og Michael Bruun, der alle udfylder nøgleroller hos nordvestjyderne.

Fredag aften var profilernes fravær tydeligt, da Mors-Thy tabte stort til Team
Tvis Holstebro.
- De er alle tre først tilbage efter jul.
Der er ingen tvivl om, at vi går en hård tid i møde, hvor vi skal få spillet
til at fungere uden de tre, siger Jan Paulsen til HBOLD.dk.

Lyspunkt

Jan Paulsen kan til gengæld glæde sig over, at nyligt ankommende Jørgen
Rasmussen allerede har bevist, at han kanbidrage på holdet. Senest blev
den udlejede Skjern-fløj holdets topscorer mod Team Tvis Holstebro.
- Han er faldet fint til, og han passer godt ind i vores koncept. Han er jo en
stærk gut, som også kan bidrage i forsvaret, hvor han godt kan dække en back.

Det ramponerede Mors-Thy-mandskabs næste udfordring er Aalborg Håndbold
på lørdag 26. november kl. 16:00 i Fjordbank Arena.

 



Søndag den 20. november 2011.

3. division spiller IDAG
søndag den 20. november 
Kl. 16:00
i Vendsyssel Idrætscenter
mod Vrå Børglum IF





Fredag den 18. nemvember 2011.

Kæmpe nederlag til ligaherrerne i Holstebro.

Mange faktorer kan nævnes i forbindelse med kæmpe nederlaget på 40-21, pausestilling 20-10. Men hovedårsagen skal vel findes i storspil af Tvis Holstebros Anders Pedersen, han tog næsten alt, hvilket så også resulterede i at TTH fik gang i deres meget effektive kontramaskine, men der er så sanlig også andre ting som gik galt, vi fik aldrig nogensinde fundet den ro og organisation på holdet, som ellers har kærtegnet os i lang tid, ligeldes må vi sige at vi i enkelte situationer heller ikke havde dommertekke, uden det dog var deres skyld at vi led et så stort nederlag som vi gjorde. TTH var bare mange klasser bedre end os på dagen.

Målscorer Mors-Thy Håndbold: 
Jørgen Rasmussen 5, Dragan Tubic 4, Jac Karlsson 3, Morten Balling 2, Thomas Bruun 2, Nils Pedersen 2, Marcus Mørk 2, Krsto Milocevic 1.
Målscorer Team Tvis-Holstebro:
Patrick Wiesmach 9, Søren Tau 6, Petar Nenadic 6, Joacim Ernstsson 4, Dennis Jeppesen 4, Søren Nørgaard 3, Jakob Green Jensen 3, Heino Holm Knudsen 3, Søren Hansen 1, Mads Paulsen 1.

Udvisninger: Team Tvis Holstebro: 1, Mors-Thy Håndbold: 3.

Tilskuere: 2136.


 

Fredag den 18. november 2011.


Læs Team Tvis Holstebros
Cheftræner Claus Uhrenholdt kommentarer
til aftenens kamp på klubbens hjemmeside
klik her






Torsdag den 17. november 2011.

Mors-Thy Håndbold
forlænger med årets komet og
U19 verdensmester.

 

Den nuværende Mors-Thy spiller, Rasmus Rokkjær, har forlænget
kontrakten hos Mors-Thy Håndbold, så den gælder for de næste to år.
- Mors-Thy Håndbold har allerede nu forlænget kontrakten med stregspilleren Rasmus Rokkjær, så samarbejdet løber til år 2014. Rasmus Rokkjær er en af klubbens egne talenter og har det seneste år gennemgået en rivende udvikling og bevist at det er en spiller, som kan begå sig på liganiveau. Endvidere var han en del af det danske landshold, som vandt guld medajler ved sommerens U19 VM i Argentina.
- Jeg er utrolig glad for, at være i Mors-Thy Håndbold, og føler mig hjemme i klubben både menneskeligt og håndboldmæssigt. I Mors-Thy Håndbold har jeg garanti for at spille med dygtige liga spillere og oveni købet sparre med den islandske landsholdsstreg Einar Hrafnsson. Einar er et super forbillede for mig og især omkring det at træne stenhårdt. Derfor mener jeg også, at den hårde træning og ligakonkurrence kan give mig flere ungdomslandsholdskampe og forhåbentlig en ny slutrunde.
- Personligt ser jeg også frem til at træne endnu mere under Jan Paulsen, så jeg kan udvikle mit spil yderligere. I Mors-Thy Håndbold viser pilen kun én vej, og jeg er sikker på, at vi indenfor en kort årrækkee, vil kunne spille op med de bedste hold i ligaen.
- Jeg vil gerne være førstevalg i klubben og prøve at deltage i slutspillet, så med den rette træning og koncentration i kampene, vil jeg gøre mit til, at Mors-Thy Håndbold indenfor de næste par år opnår deres målsætning omkring slutspillet – siger Rasmus Rokkjær. 
Mors-Thy Håndbolds sportsudvalgsformand H.C. Andersen, glæder sig over forlængelsen på yderligere 2 år og mener, at det viser, at Mors Thy Håndbold igen er fremsynet.
- Der er en ingen tvivl om, at vi igen har tænkt langsigtet og vi vil gerne vise, at vore lokale håndboldspillere sagtens kan få gevinst af at spille mange år i samme klub. Rasmus har en fantastisk vilje og enormt gåpåmod. Det er disse egenskaber som gør, at han har overhalet flere af de største talenter i hans årgange og nu er fast mand på ungdomslandsholdet og har tilspillet sig en fornuftig kontrakt i Mors Thy Håndbold. Det er typer som Rasmus vi værdsætter i Mors Thy Håndbold – slutter H.C. Andersen.




 

Onsdag den 16. november 2011.

Morten Balling
deler førstepladsen på topscorelisten
i Herre Ligaen.

Indrømmet – Sportsjournalist David Højmark Morsø Folkeblad, har styr på
statistikkerne.
Han har længe sagt at topscorelisten i Herreligaen ikke  passede, han har undersøgt
sagen og det viser at Morten’s 8 mål fra kampen i Skanderborg ikke var med,
Skanderborgs ”loggere” havde påført ham som Morten Christensen.
Den officielle topscoreliste i ligaen ser, efter Davids arbejde således ud, bemærk i
øvrigt at brormand Peter ligger på syvende pladsen, godt gået af Lene og Thorkilds
drenge.

Vis alle målscorere
Mål Spiller Hold
69 Chris Holm Jørgensen Nordsjælland Håndbold
69 Morten Balling Christensen Mors-Thy Håndbold
66 Casper Mortensen Viborg HK
65 Kristian Kjelling Aalborg Håndbold
61 Kasper Irming KIF Kolding
56 Kasper Søndergaard Skjern Håndbold
54
Peter Balling Christensen
Skanderborg Håndbold


 

Tirsdag den 15. november 2011.

Knud Larsen skriver i et læserblad i Morsø Folkeblad:

2.200 i Nykøbing er som 10.000 i Herning

Lørdag den 12.november overværede jeg sammen med 2200 andre tilskuere håndboldkampen i herreligaen mellem Mors/Thy- håndbold
og AG-København. Vi tabte kampen 29 – 21. Alligevel synes jeg der er grund til at være både stolt og begejstret for selve afviklingen af kampen.
Der skal derfor lyde en stor ros til:
Bestyrelse og administration i Mors-Thy Håndbold A/S.
De snesevis af frivillige og ulønnede hjælpere.
Ungdomsafdelingen i HF Mors for hjælpen ved indløbet fra U7.
Morsø Erhvervsklub for det store arrangement i hal 2.
Jyske Bank og alle sponsorer.
Spillere, trænere, holdledere og andre hjælpere på bænken.
Direktøren og hans medhjælpere fra Fjordbank Arena.
En særlig ros til de 2200 engagerede tilskuere i hallen. Efter min opfattelse tåler 2200 til håndbold i Nykøbing sammenligning med 10.000 til håndbold i Herning.
Arrangementet beviser, at ting kan lade sig gøre her i forkanten til landene omkring Nordsø-bassinet og med direkte adgang til Afrika og det amerikanske kontinent.
På vejen ud af arenaen gav min svigersøn fra Oure udtryk for, at han havde haft en god oplevelse. Han var i særdeleshed imponeret af det flotte og professionelle SET-UP omkring afviklingen af kampen.
Tillykke Mors og Thy. Der er god grund til at købe aktier i et af vores lokale fyrtårne.


Søndag den 13. november 2011.

Storsejr til 3. division

Kontramaskinen knuste bundholdet
Sortebakken HK med en sejr på 20 mål,
Sejren lød på 37-17, efter 16-9 ved
pausen.

De 37 mål blev fordelt således:
Mikkel Kaagard Andersen 8, Mads Eriksen 8, Nikolaj Løgsted 6, Bryan Odour 4,
Kris Olesen 4, Jacob Lauersen3, Kenneth Pretzmann 2. Simon Djernes 1 og
Mikael Eriksen 1

 



Søndag den 13. november 2011.

3. division spiller IDAG
søndag den 13. november 
Kl. 15:00
i Arenaen
mod Sortebakken HK





Lørdag den 12. november 2011.

Hermed artil fra agkhb.dk - klik her.

Hermed artikel fra mf.dk - klik her.

Hermed artikel fra Nordjyske.dk - klik her.


Lørdag den 12. november 2011.

For øjnene af det højeste tilskuerantal til en håndboldkamp på Mors og i Thy, nemlig 2.238 publikummer, blev det, efter en ikke særlig
velspillet kamp, til et nederlag på 21-29 efter pausestilling 10-14, til ligaherrerne, mod duksen fra AG København.
Alle AG's stjerner var med.

Målscorer for Mor-Thy Håndbold:
Dragan Tubic 4, Marcus Mørk 4, Morten Balling 4, Kristo Melosovic 3, Mikkel Kaagaard Andersen 2, Nils Pedersen 2, Jørgen Rasmussen 1
og Thomas Bruhn 1.
Advarsler: 2, Udvisninger 0.

Målscorer AG København:
Mads Larsen 8, Asnor Attlason 3, Gudjon Sigurdson 3, Henrik Toft Hansen 3, Niklas Ekberg 3, Lars Jørgensen 2, Stefan Hundstrup 2, Mikkel Hansen 2.
Kasper Ottesen 1, Snorri Gudjonsson 1, Christian Malmagro 1.
Advarsler 3, Udvisninger 1.

Sjovt nok var der ingen straffekast scoringer, men 2 brændte, 1 til hver side.

Vi følger op på kampen.


 

Som før skrevet her på siden er der udsolgt af siddepladser til lørdagens kamp mod AGK.
Men der er stadigvæk masser af ståpladser.
Og man skal ikke være bange for ikke at kunne se noget, ståpladserne er på dagen opbygget i flere niveauer


Lørdag den12. november 2011.

 

Marcus Mørk

Ugens profil på
håndbold.dk

Læs her 



Fredag den 11. november 2011

Det skriver Magnus Andersson på AGK's hjemme http://www.agkbh.dk/forside.aspx

Magnus: Vi bestemmer selv om det bliver en god dag
Lørdagens kamp mod Mors Thy skal ifølge cheftræner Magnus Andersson bruges til at fjerne indtrykket af svingende motivation hos gæsterne fra AG København. Det handler slet og ret om, at beslutte at det skal blive en god dag.
- Der har været udsolgt længe og det er en kæmpe kamp for hele lokalområdet. Giver vi hjemmeholdet medvind i de rammer, der venter, får hjemmeholdet vinger. Og det er op til os selv, om det sker, lyder det fra cheftræneren.
- Vi har respekt for alle modstandere også Mors Thy, som har indledt sæsonen ganske flot. De har blandt andet slået Skjern og kan give alle hold problemer. De har et par skader, men er stadig et rigtig godt hold.
- Omvendt må vi også tage favoritrollen på os uanset hvor vi spiller og vi har så godt et hold og så gode spillere, at vi selv afgør, om det bliver en svær kamp. Vi skal sætte os igennem fra start forsvarsmæssigt, indstillingsmæssigt og i offensiven. Så vinder vi også kampen.
- Det er en god modstander, men vi bestemmer selv, om vi skal have en god dag, runder Andersson af.




Fredag den 11. november 2011.

CHEFTRÆNEREN HAR ORDET
FØR LØRDAGENS KAMP MOD
AG KØBENHAVN  
I ARENAEN KL. 16:00


AG København er et ægte storhold.
- Vi står over for et ægte storhold. Det betyder, at der for os er usædvanligt stor opmærksomhed omkring kampen, og der vil komme rigtig mange mennesker i hallen. Det glæder vi os til. Og så er det altid en oplevelse at få lov til at måle sig mod de allerbedste.
Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Jan Paulsen, ser frem til lørdagens møde med de danske mestre fra AG København. Sportsligt ærgrer han sig dog over optakten til kampen. I sidste uge med Mors-Thys islandske landsholdsstreg Einar Hraffnson føjet på den efterhånden lange skadesliste.- Det er brandærgerligt for os. I forvejen er en kamp mod AG en kæmpe sportslig mundfuld for os. Og det bliver ikke nemmere af, at vi må undvære en så central spiller på vores hold, siger Jan Paulsen, der har været tvunget til at tage konsekvensen af de mange skader.
- Vi har ikke så mange spillere at gøre godt med lige nu. Det betyder, at vi trækker store veksler på få spillere, som i forvejen har spillet rigtig meget
i alle vores kampe. Af den grund har vi valgt at sætte træningsmængden lidt ned i en periode. Simpelthen for ikke at overbelaste spillerne. Det er ærgerligt, for det er i træningslokalet, at vi skal hente en stor del af vores
udvikling, siger Jan Paulsen.
Han glæder sig til at byde velkommen til Mors-Thy debutanten Jørgen Rasmussen, og Jan Paulsen håber også, at Mors-Thy kan fastholde de gode
takter, der aktuelt har placeret holdet som nummer fem i ligaen.
- Vi har præsteret godt i de seneste kampe, og det skal vi forsøge at følge op på. Når AG kommer er der trods alt lagt op til fest, siger Jan Paulsen.



 

Fredag den 11. november 2011.

Cheftræneren for
AG KØBENHAVN
Magnus Andersson
mener


Et fedt pres

AG København er med sine mange stjernenavne om nogen ”giraffen” i den danske liga. Det ved holdets træner, svenske Magnus Andersson, alt om, og selv om hans stjernemandskab har vist visse svaghedstegn i denne sæsons grundspil, så holder han af rollen som storfavorit.
- Hver gang vi er på udebane, er der fuldt hus. Folk vil jo hen og se holdet med alle de mange stjernespillere. Og det er vildt fedt for os, for det giver nogle fantastiske kulisser til vores kampe både ude og hjemme.
Selvfølgelig er det et stort pres, at vi næsten hver gang er favorit, men det skal vi kunne håndtere, siger Magnus Andersson, der gerne indrømmer, at AGK-mandskabet har vist lidt slingrekurs.
- Jamen alle kan da se, at vi spillede uafgjort ude mod SønderjyskE, kun vandt meget knebent hjemme mod Skive og tabte til Aalborg på hjemmebane. Det er ikke resultater, som vi selv er tilfredse med. Vi er professionelle og vil vinde hver gang, fastslår Magnus Andersson, der ikke forbereder sit hold anderledes til en kamp mod Mors-Thy end til alle andre kampe.
- Vores forberedelser er de samme til alle kampe. Uanset om vi stiller op som kæmpe favorit eller ej. Vi fokuserer på vores eget spil. Hvad skal vi forbedre. Og så kigger vi på modstanderen og forbereder os taktisk. Vi har i den her fase stor fokus på, at vi skal præstere i alle kampe og undgå de der udfald, som har kostet point. Vores udgangspunkt er, at vi skal vinde hver eneste kamp, fastslår Magnus Andersson.
Da AG København senest var i kamp var der absolut ingen udfald. Det var onsdag aften, hvor Magnus Anderssons tropper knuste Skjern med uhørte 33-17 i kvartfinalen i pokalturneringen.



 

 Onsdag den 9. november 2011.  

Mors Thy Håndbold henter
forstærkning i egne rækker.

I Mors Thy Håndbold er vi hårdt ramt af skader og med vores to islandske stregspillere ude for resten af året, har vi hårdt brug for ekstra hjælp til Rasmus Rokkjær. Det betyder, at vi har hentet Nils Pedersen tilbage på første holdet for en kortere periode. Nils ville være en del af førsteholdet indtil en af vores andre stregspillere er kampklar eller måske endnu længere, hvis samarbejdet fungere efter hensigten.
Jeg har virkelig været i syv sind omkring denne aftale, da jeg på den ene side gerne vil hjælpe klubben samt være en del af det bedste hold i Mors Thy´s historie. Modsat har jeg et familie liv, som kræver min tid og som er altgørende for mig.
Men efter flere samtaler, har vi fundet et passende 
træningsniveau, som gør det muligt for mig, at være begge steder. Mors Thy Håndbold er MIN klub, så er bare lykkelig for, at aftalen er på plads – slutter Nils Pedersen.

Tirsdag den 8. november 2011.

Det ser nu meget godt ud !!!

Grundspil K V U T Mål Point
1 AG København 10 8 1 1 298 - 249 17
2 KIF Kolding 10 7 2 1 305 - 274 16
3 Team Tvis Holstebro 10 6 2 2 292 - 271 14
4 Bjerringbro-Silkeborg 10 6 1 3 274 - 245 13
5 Mors-Thy Håndbold 10 5 1 4 267 - 270 11
6 Skjern Håndbold 10 5 1 4 265 - 275 11
7 Aalborg Håndbold 10 4 1 5 292 - 282 9
8 Århus Håndbold 10 4 1 5 286 - 283 9
9 SønderjyskE 10 4 1 5 278 - 296 9
10 Skanderborg Håndb. 10 4 0 6 257 - 267 8
11 Viborg HK 10 4 0 6 267 - 285 8
12 Nordsjælland Håndb. 10 3 1 6 248 - 270 7
13 Skive fH 10 2 0 8 250 - 268 4
14 Lemvig-Thyborøn 10 2 0 8 251 - 295 4

Mandag den 7. november 2011.

Mors-Thys spillere begår sig godt på diverse ranglister og udvalgte hold.

Klik her assist kongen klippet på håndbold.dk

Klik her top 25 målscorer klippet på hbold.dk 

Citater af Bent Nyegaard, håndboldekspert TV 2 Sporten, i forbindelse med dannelse af "Supur 7" for oktober måned på TV2 Sport
og her var Marcus Mørk og Jan Paulsen med:
Om Marcus: Han har virkelig været Mors Thys skarpretter nummer et, og han er et eksempel på en lille, hurtig, fintestærk spiller, der
kommer direkte fra forsvaret og viser, at man ikke behøver være to meter og 11 for at score mål i den danske liga.
Om Jan: Mors Thy har fået ni point i fem kampe i oktober måned, og jeg synes at den lille forening deroppe skal have kæmpe cadeau for
det. Jan Paulsen har været med til at styre det.

 

Søndag den 6. november 2011. 

3. division vandt en kneben sejr på 24-23, efter bagud ned 9-8 ved pausen i Nibe.

Målscorer: Kris Olesen 7, Mikkel Kaagaard
Andersen 5, Nicki Damgaard 3, Mikael
Eriksen 3, Jacob Lauersen 2, Nikolaj Løgsted
2, Simon Djernes 1 og Mads Eriksen 1





Søndag den 6. november 2011.

Ny storsejr til Morten Balling og det Danske B-landshold, Morten scorede 2 gange.

Se hvad DHF skriver i deres pressemeddelelse om kampen -  klik her.


Lørdag den 5. november 2011.   

Storsejr til Morten Balling i sin debutkamp for det Danske B-landshold.

Se hvad DHF skriver i deres pressemeddelelse om kampen -  klik her.


 Tirsdag den 1. november 2011.

Einar Hrafnsson har under en kamp

for det Islandske Landshold brækket

sin ene hånd, og er derfor ude resten af

2011. - Mere her på siden senere 

Jens Peter Svarer skriver følgende på mf.dk
Den islandske stregspiller Einar Ingi Hrafnsson har brækket hånden under en træningskamp på landsholdet Mors-Thy Håndbold er blevet alvorligt svækket af en ny skade i truppen.
Den stærke islandske stregspiller Einar Ingi Hrafnsson meldes ude på ubestemt tid på grund af en brækket hånd. Skaden indtraf i forbindelse med en træningskamp for det islandske landshold.
- Island spillede træningskamp i går, og Einar Ingi Hrafnsson var så uheldig at brække hånden to minutter før tid. Jeg har haft kontakt med ham her til morgen, og han fortæller, at han natten igennem har haft store smerter, lyder det fra Gunnar Bruhn Simonsen, adm. direktør for Mors-Thy Håndbold.
Skaden rammer på et tidspunkt, da en anden stregspiller Jon Johannsson også er ude med en skade, og dertil kommer, at bagspilleren Kasper Köser også er ukampdygtig på grund af en fodskade. Det vides ikke, hvor længe Hrafnsson skal sidde udenfor.


 Tirsdag den 1. november 2011.     -     klik her for at se alle nyheder.

Mors-Thy Håndbold flager i dag for
Cheftræner Jan Paulsen
der bliver 40 år

 Dette skriver Jyllands Posten om dagens fødselar - klik her.




Mandag den 31. oktober 2011.

PRESSEMEDDELELSE

Den nuværende Skjern spiller, Jørgen Rasmussen, har underskrevet en
lejeaftale indtil den 31. december 2011.

Mors-Thy Håndbold har gennem en længere periode været hårdt ramt af skader og med Jon Johansson samt Kasper Køser ude i helt op til 12-14 uger, har Mors Thy Håndbold igen været aktiv på spiller markedet og hentet fløjen Jørgen Rasmussen til klubben. Jørgen Rasmussen vandt bronze med Skjern Håndbold i sidste sæson og har i en længere periode vist store kvaliteter og målfarlighed.
- Jeg ser frem til, at være en del af Mors-Thy Håndbold. Det er et ungt og talentfuld hold, hvor gejst, spilleglæde og hurtigt kontraspil har vist, at holdet i år er i stand til at drille de store hold i ligaen. Jeg føler og tror, at jeg kan ramme niveauet fra sidste sæson og ser frem til at spille de ”store” håndbold kampe. At det bliver hos Mors Thy Håndbold er ingen tilfældighed. Vi har igennem en længere periode haft flere samtaler om fremtiden og endvidere er der ingen tvivl om, at Mors Thy Håndbold er en klub i ligaen, der satser meget på at udvikle talenter. Det er en spændende klub og med en træner som Jan Paulsen, er der sikkerhed for fart over feltet og høj intensitet til træning. Det passer perfekt til mig og nu må vi se, hvor lang tid samarbejdet løber.
Mors-Thy Håndbolds sportsudvalgsformand H.C. Andersen, er glad for lejeaftalen med Jørgen Rasmussen og føler igen, at grundigt forarbejde har skabt den rette konstellation mellem klub og spiller. Jørgen er et talent og har allerede vist, at han kan begå sig i landets bedste række. Han passer perfekt ind i vores filosofi omkring talent udvikling og med sin unge alder på 22 år, får han hermed chancen for at vise sit talent. Vi har indtil videre brugt Mikkel Kaagaard og Morten Balling på venstre fløj, men da Morten Balling siden skaden hos Kasper Køser, har bevist, at han kan spille venstre back og Mikkel Kaagaard oprindelig er playmaker, så vi en god mulighed
i, at tilføre klubben en ekstra spiller på venstre fløj. At det så endte med en leje aftale i nuværende sæson, kan vi kun glæde os over og ikke mindst takke Skjern Håndbold for. Det er flot, at de giver Jørgen Rasmussen chancen for, at få mere spilletid hos os – slutter H.C. Andersen.


Mandag den 31. oktober 2011.

Se eller gense TV Midt Vest Mokkas håndboldmagasin Overtrådt (sendt på Mokka den 24.10.) - Michael Bruun deltog i panelet - klik på dette link.


Søndag den 30. oktober 2011. 

Søndag den 30. oktober 2011.



 

 

Fremragende målmandsspil skyld i sikker sejr til 3. divisionsherrerne. 

Også 3. divisionsherrerne vandt med 28-20, efter 17-11 ved pausen.
Kampen vil især blive husket for fremragende målmandsspil af Anders Larsen, han havde gennem kampen ikke mindre end 24 super redninger.
Målscorer for Mors-Thy:
Kris Olesen 6, Nikolaj Løgsted 4, Mikel Kaagaard Andersen 4, Jacob Lauersen 3. Rasmus Rokkjær 3, Nicki Damgaard 2, Mads Eriksen 2, Brian O. Mathew 2, Simon Djernes 1 og Mikael Eriksen 1.


Søndag den 30. oktober 2011.

7 point i de sidste fire kampe er det blevet til for ligadrengene. Dagens kamp mod Nordsjælland Håndbold, blev efter en meget lige 1. halvleg 14-14, vundet med sikre 28-20, altså kun seks scoringer til modstanderne efter pausen.

Jeg har klippet følgende på nordjyske.dk:

"Mors-Thy Håndbold bliver ved med at skrabe point til sig med en hjemmesejr på 28-20 over Nordsjælland Håndbold. 
Syv point i de sidste fire kampe har Mors-Thy fået og i dagens kamp mod Nordsjælland Håndbold var der ingen tvivl om resultatet, da Mors-Thy vandt med otte mål.
Holdene fulgtes ellers ad i hele 1. halvleg, hvor ingen af holdene var foran med mere end to mål. Det stod også helt lige ved pausen, 14-14, men så skiftede Jan Paulsen
målmand og det kom til at afgøre kampen.
Rutinerede Michael Bruun havde ellers spillet en fin 1. halvleg, men unge Thomas Aagaard kom ind og lukkede fuldstændig ned. Der gik ni minutter før
Nordsjælland fik hul på ham, og den periode brugte hjemmeholdet til at opbygge en føring, der aldrig igen blev truet.
Godt hjulpet af et velspillende forsvar, lukkede Aagaard kun seks mål ind i hele halvlegen, mens han havde 14 redninger og flere gange tvang skytterne til at skyde forbi målet.
Med så sikker en skanse var det ingen sag for Mors-Thy-angrebet at sætte nok mål på tavlen og køre en knusende sikker sejr hjem til det formstærke mandskab."

Målscorer for Mors-Thy: Marcus Mørk 7, Morten Balling Christensen 7 (3), Jac Karlsson 5, Einar Hrafnsson 4, Thomas Bruhn Andersen 3 Mikkel Kaagaard Andersen 1 og Dragan Tubic 1.
Advarsler: 2 og 1 udvisning (Kristo Milosevic).
Målscorer for: Nordsjælland: Chris Jørgensen 8, Hans Chr. Lund 4, Anders Christensen 2, Magnus Bramming 2, Jacob Vinther 1, Sebastian Koch Hansen 1, Olafur Gudmonson 1 og Nikolaj Kock Hansen 1.
Advarsler:3 og 2 udvisninger

Kampen blev en underholdning for 1227 tilskuere.


Lørdag den 29. oktober 2011.

Dobbelt arrangement i Thy Hallen søndag
Både liga og 3. division spiller
Kl. 15:00 spiller Ligaherrerne mod Nordsjælland Håndbold
og
kl. 17:00 spiller 3. divisionsherrer mod Aalestrup IF




Fredag den 28. oktober 2011.

 

Så fik klubben den officielle meddelelse fra DHF, på de rygter der har sviret i byen og bragt i dagens udgave af Morsø Folkeblad, nemlig at vi har fået en spiller udtaget til det danske B-landshold, menlig Morten Balling Christensen, klubben vil gerne her ønske tillykke til Morten, du har fortjent det og det viser at arbejder man hårdt nok så skal desserten nok komme - klik her for at se presse meddelelsen fra DHF.

 


 

Fredag den 28. oktober 2011.

CHEFTRÆNEREN HAR ORDET
FØR SØNDAGENS KAMP MOD
NORDSJÆLLAND HÅNDBOLD  
I THY HALLEN  KL. 15:00


En stærk modstander.

Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Jan Paulsen, har stor respekt for modstan-deren, når de blå søndag eftermiddag får besøg af Nordsjælland Hånd- bold i Thy Hallen.
Før sæsonen var nordsjællænderne i manges øjne svækket med flere profilers afgang, men Jan Paulsen advarer kraftigt mod at hoppe med på den galej.
- Jeg har lige set Nordsjælland i to kampe, og jeg må bare sige, at de er meget, meget bedre end mange havde troet. Der er en grund til, at de blev nummer fire sidste år, siger Jan Paulsen, der ser veteran-keeperen Peter Nørklit og playmakeren Chris Jørgensen som et par af Nordsjællands største profiler.
- Men det er et godt hold i det hele taget, og det er et hold, hvor vi skal spille op til vores allerbedste, hvis vi skal have point. Det kræver, at vi får løst deres forsvar, som har voldt mange hold problemer. Og så skal vi afslutte godt. Deres kontrafase er meget stærk, og den skal vi undgå at sætte igang, siger Mors-Thys træner.
Jan Paulsen ser fortrøstningsfuld på sit holds chancer.
- Som sagt skal vi spille op til vores bedste, hvis vi skal have point. Men det agter vi selvfølgelig også at gøre. Vi har høstet fem point i de sidste tre kampe, og det er vi selvfølgelig tilfredse med. Det giver selvtillid, fastslår Jan Paulsen.



 

Fredag den 28. oktober 2011.

Cheftræneren for
NORDSJÆLLAND
HÅNDBOLD
Kristian Kristensen  
mener


Tæt duel

- Vi glæder os selvfølgelig til kampen som vi altid gør. Vi kan jo ikke engang sige, at vi har været dårlige i Jylland, hvor vi faktisk har gjort det godt. Og vi kommer med fin selvtillid, da vi inklusiv pokalkampe er ubesejret i fire kampe i træk.
Nordsjælland Håndbolds træner Kristian Kristensen ser med store forventnin-ger frem til søndagens møde med Mors-Thy Håndbold i Thy Hallen.
- Vi er jo ikke alene om at komme med selvtillid. Mors-Thy har også præsteret godt på det sidste. Så jeg forventer faktisk et brag af en kamp mellem to hold, der vil spille friskt fra leveren, siger Nordsjælland-træneren, der glæder sig over, at hans mandskab har vist spillemæssig fremgang på det seneste.
- Vi har et helt nyt hold i forhold til sidste sæson. Otte spillere er skiftet ud, og derfor er det ikke rimeligt at sammenligne Nordsjælland i år med Nordsjælland sidste år. Men vi har rykket meget i den rigtige retning, og det glæder jeg mig over, siger Kristian Kristensen, der forudser en tæt duel med Mors-Thy i både søndagens kamp og i ligaen generelt.
- Jeg er af den overbevisning, at når grundspillet er slut, så er de her to hold begge at finde på placeringerne mellem nummer syv og nummer ni og dermed med eller lige udenfor medaljeslutspillet, siger Kristian Kristensen.



 

Onsdag den 26. oktober 2011.

Se her hvad Nordsjælland Håndbolds hjemmeside skriver om søndagens kamp i Thy Hallen - klik her.




Onsdag den 26. oktober 2011.

Følg med i nyheder, annoncering af kampe samt slutresultater på Mors-Thy Håndbolds Twitter profil: MorsThyHandbold.




 





Mandag den 24. oktober 2011.

TV Nord var på besøg i Fjordbank Arena i forbindelse med kampen i lørdags, endelig et positiv TV klip fra Mors- se indslag klik her.


Mandag den 24. oktober 2011.

Uafgjort i havørnereden - skriver aarhushaandbold.dk, se hele artiklen klik her.


Søndag den 23. oktober 2011.

Det skriver Århus Stiftedende om lørdagens ligakamp - klik her.


Søndag den 23. oktober 2011.

3. divisionsherrer var lørdag en tur i Skive, opgøret endte med et nederlag på 29-23 efter 9-13 ved pausen.
Målscorer:
Jacob Lauersen 5, Nicki Damgaard 5, Jesper Pedersen 5, Nils Haaning Pedersen 3, Mikael Eriksern 2, Nikolaj Løgsted 2 og Kasper Bergmann 1.


Søndag den 23. oktober 2011.

Her er "loggernes" arbejde fra Aarhus kamp, dvs diverse statistiker fra kampen - klik her.


Lørdag den 22. oktober 2011.

Jeg har sakset følgende:
Morsø Folkeblad klik her.
Thisted Dagblad klik her og her.

og følg med på siden her og hbold.dk (nederst i venstre hjørne her på siden).


 

Lørdag den 22. oktober 2011.

Atter point til ligaherrerne, efter en flot kamp spillede de uafgjort 26-26 (13-15) mod Århus Håndbold foran 1372 tilskuere i Fjordbank Arena.
Målscorer Mors-Thy:
Marcus Mørk 8, Morten Balling 7 (5), Dragan Tubic 3, Einar Hrafnsson 3, Thomas Bruhn 2, Jac Karlsson 2 og Mikkel Kaagaard Andersen 1.
Udvisninger: 2.
Århus Håndbold:
Toke Holst 7, Jacob Thoustrup 5, Jannick Mazur 4, Mikk Pinnonen 3, Mikkel Saad 3 (1). Mads Lind 2, Frederik Petterson 1 og Kim Jørgensen 1.
Udvisninger: 5.

Vi følger op på kampen.


Fredag den 21. oktober 2011.

Det skriver Arhus Håndbolds Mads Lind om kampen i FBA på lørdag, på deres hjemmeside - klik her.


Fredag den 21. oktober 2011

3. division herrer

Spiller

Lørdag den 22. oktober kl. 16:15

I Skive Hallen B

Onsdag den 19. november 2011 - kej

De har stadig ikke glemt mandagens kamp i Skjern - klik her.


Tirsdag den 18. oktober 2011 - kej

Efter en tæt kamp med to velspillende angrebshold trak gæsterne fra Mors/Thy uventet fra i slutfasen. 27-27 med ti minutter tilbage blev til 34-27 i Mors/Thy-favør  - og så vandt gæsterne.

Skjern Håndbold – Mors/Thy Håndbold 28-34 (16-15)

Målscorere Skjern Håndbold:
Kasper Søndergaard 7, Andreas Toudahl 5, Jacob Østergaard 5, Morten Vium 3, Claus Møller Jakobsen 3, Lasse Mikkelsen 3 (2), og Jesper Jensen 2.

Målscorere Mors/Thy Håndbold:
Morten Balling 10, Marcus Mørk 8, Einar Hrafnasson 6 (1), Jac Karlsson 5, Dragan Tubic 4 og Thomas Bruhn 1.

Udvisninger:
Skjern Håndbold: 1
Mors/Thy Håndbold: 2

Tilskuertal: 1952 i Skjern Bank Arena.




Mandag den 17. oktober 2011 - kej

TILLYKKE til ligadrengene, de gjorde det, vandt i Skjern Bank Arena med 6 mål, 34-28 efter at være bagud 16-15 ved pausen - Flot Drenge

Jeg har sakset lidt:
Skjernhaandbold.dk - klik her.
Nordjyske.dk skriver - klik her.
Dagbladet Ringkøbing Skjern skriver - klik her.
hbold.dk skriver - klik her, og her.
Vi følger op på kampen tirsdag.




Mandag den 17. oktober 2011 - kej

Det skriver Skjern Håndbold på deres hjemmeside om aftenens kamp der starter kl. 19:00 i Skjern Bank Arena, klik her.

Lørdag den 15. oktober 2011 - kej

Også 3. divisions herrer har turneringsfri i denne weekend, spiller næste kamp lørdag den 22.10 kl. 16:15 mod lokalrivalerne fra Skive FH.


Torsdag den 13. oktober 2011 - kej

 Kasper Køser blev igår opereret i sin fod og efter operationen har vores Fysioteraput Tonny Nedergaard følgende kommentar:
"Et lille brud på en lille tynd knogle i Kapser fod midt i juli måned er desværre kommet til at fylde lige så meget som en svær knæskade. Kasper fik idag en 6 cm
lang skrue i knoglen og en nedslående besked om først at starte op med håndbold om 12 uger og han må ikke støtte på fod de første 5 uger. Det er bare
surt......"
Se også artiklen i dagens udgave af Morsø Folkeblad





Onsdag den 12. oktober 2011 - kej

Rasmus Rokkjær og Casper Thiel er udtaget til TD træning med det danske U20 landshold, se holdet ved at klik her.




Tirsdag den 11. oktober 2011 - kej

Se eller gense håndboldmagasinet Overtrådt fra TV-Midt/Vest Mokka, Michael Bruhn deltog i panelet - klik her


.

Tirsdag den 11. oktober 2011 - kej

Her er der en statistik over hvert enkelt MTH spiller efter de først spillede kampe. Det arbejde som vores 2 loggere udfører til hvert enkelt kamp - klik her.




Mandag den 10. oktober 2011 - kej

Se fotograf Poul Erik Bilstrups billeder fra lørdagens kamp - klik her.


Søndag den 9. okotber 2011 - kej

Se Lemvig-Thyborøns træners kommentar efter lørdagens vanvittige ligakamp - klik her.




Søndag den 9. oktober 2011 - kej

3. divisionsherrer taber i Ravnstrup med 27-26.
Målscorerer: Kris Olesen 10, Nicki Damgaard 5, Bryan Mathew 3, Nikolaj Løgsted 3, Jesper Pedersen 2, Rasmus Knudsen 2 og Simon Djernes 1




Søndag den 9. oktober 2011 - kej

Liga herrerne fik efter en helt vanvittig comeback 2 point i lørdagens kamp mod Lemvig-Thyborøn.
I det 55 minut
 var de bagud 27-24, for så at vinde de sidste 5 minutter af kampen med 7-1, og kampen 31-28, efter at være bagud 16-13 ved pausen.
Målscorer: Marcus Mørk 11, Morten Balling 8, Dragan Tubic 6, Einar Hrafnsson 4 og Jack Karlsson 2.




Fredag den 7. oktober 2011 - kej

Kampen mod Aalborg Håndbold, der var fastsat til fredag den 25. november, er på grund af at Thy Hallen er optaget til DM i svømning flyttet og spilles LØRDAG DEN 26. NOVEMBER KL. 16:00 I FJORDBANK ARENA.




Onsdag den 5. oktober 2011 - kej

Mors-Thy Håndbold A/S mister kommunale sponsorkroner - klik her for at se indlæg på Nordjyske.dk.




 

Onsdag den 5. oktober 2011 - kej

Herrerne tabte opvisningskampen mod det Japanske landshold i Nordmors Hallen med 29-26.
Der var omkring 200 tilskuere til kampen, tak til IF Nordmors for arrangementet og til Feggesund Kro for mad.





Mandag den 3. oktober 2011 - kej
Vores TOP sponsor  
kan til lørdagens hjemmekamp præsentere sidste nye tiltag til MTH´s hjemmekampe – nemlig en fjernstyret luftballon.
Vi glæder os til at se den i aktion!




Søndag den 2. oktober 2011 - kej

Første sejr til 3. divisions herre, vinder 26-19 (pause 15-9) over Team Vendsyssel Håndbold.
Målscorer: Rasmus Rokkjær 6, Mikkel Kaagaard Andersen 5, Nils Pedersen 3, Nikolai Løgsted 3,Michael Eriksen 2,
Kris Olesen 2, Kenneth Pretzmann 2, Nicki Damgaard 1, Casper Thiel 1, Bryan Mathew 1.

Søndag den 2. oktober 2011 - kej

Det skriver vhk.dk om lørdagens kamp - klik her

Lørdag den 1. oktober 2011 - kej

Herrerne taber en rodet og uskøn kamp i Viborg med 27-24 efter lige 10-10 ved pausen.
Målscorer:
Viborg HK: Casper U. Mortensen 9 (2), Mads Møller 6, Marvin Nartey 4, Allan Damgaard 3, Nicolai Hansen 2, Jesper Meinby Pedersen 1, Stefan Nielsen 1, Rasmus Overby 1.
Udvisninger: 5
Mors-Thy Håndbold:
Morten Balling 8, Einar Ingi Hrafnsson 6, Dragan Tubic 3, Jac Karlsson 2, Mads Eriksen 2, Marcus Mørk 2, Kasper Køser Thomsen 1.
Udvisninger: 5.


Torsdag den 29. september 2011 - kej

Priser for medlemskab af Erhvervsklubben er lagt på under fanen Erhversklub, under nyhedsbreve


Onsdag den 28. september 2011 - kej

Ligaholdets mangeårige holdleder har fortjent fået prisen som månedens ildsjæl på Radio Limfjord - Se mere Klik Her




Tirsdag den 27. september 2011 - kej

VHK utilfreds med 2 dages karantæne til Rasmus Hansen - klik her




Tirsdag den 27. september 2011 - kej

Nikolaj Holland stopper i VHK - klik her




Mandag den 26. september 2011 - kej

Erhversklubbens Årsrapport 2010/11 er nu lagt på hjemmesiden under fanen Erhversklubben "nyhedsbreve"


Søndag den 25. september 2011 - kej

3. divisions herre tabte 22 - 18 i Viborg.




Søndag den 25. september 2011 - kej

En tragisk hændelse har idag ramt dansk håndbold, spiller død efter bold i hovedet, se pressemeddelelsen fra DHF - klik her

Mors-Thy Håndbold kondolerer og sender de dybeste tanker til spillerens nærmeste familie og til Ribe-Esbjerg.




Lørdag den 24. september 2011 - kej
Mere om KIF kampen fra Nordjyske.dk - klik her


Fredag den 23. september 2011 - kej
Her er hvad
Nordjyske.dk skriver om aftenens kamp - klik her 
og
Morsø Folkeblad, mf.dk - klik her

Kampfakta: 

Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding 25-29 (18-13)

Målscorere for Mors-Thy Håndbold:  Einar Ingi Hrafnsson 6, Kasper Køser Thomsen 6, Dragan Tubic 5, Morten Balling 4 (1), Thomas Andersen 3, Jac Karlsson 1.

Målscorere for KIF Kolding: Kasper Irming 9, Rasmus Jensen 6, Lasse Boesen 5, Lars Christiansen 4, Lukas Karlsson 2, Frederik Børm 2, Anders Oechsler 1.

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 3, KIF Kolding 3.

Tilskuere: 1.138.


Torsdag den 22. september 2011 -  kej
her er et link til KIF Koldings hjemmeside - se hvad de skriver om kampen, klik her


Onsdag den 23. september 2011 - kej
Så kan du læse kampmagasinet til fredagens hjemmekamp -
klik på kampmagasin herunder


Onsdag den 21. september 2011 - kej
Malte Haaning Plastic A/S står
bag børnepasning til vore hjemmekampe

Som noget nyt i forbindelse med vores hjemmekampe i Thy Hallen
og Fjorbank Arena etablerer vi et spændende PERLEHJØRNE,
hvor jeres børn under opsyn kan lave modeller med perler,
som man må tage med hjem. Altsammen mens du/I ser håndbold.
En stor tak til
Malte Haaning Plastic A/S og direktør Lene Haaning
for denne flotte sponsering.

Hama produkterne sælges til mere end 50 lande i hele verden.


 

Tirsdag den 20. september 2011 - kej
Anders Thomsen er fri af sin Norske klub
følg linket -klik her


Mandag den 19. september 2011 - kej
Ligakampen mod Viborg HK lørdag den 1. okt. er pga CL for damer flyttet fra kl. 16:15 til kl. 16:45, der spilles stadig i Viborg Stadionhal


19. september 2011 - kej
HUSK liga kamp i Thy Hallen på fredag den 23. september kl. 19:30
Modstander er KIF, Kolding


13. september 2011

Vi arbejder på at denne nyhedsside fremadrettet vil blive opdateret hurtigere end hvad tilfældet er lige p.t. Vi er klar over vigtigheden af dette, da siden ofte bliver søgt for at finde diverse informationer og viden. Siden vil en af de kommende dage blive opdateret med nye profilbilleder, holdbillede og nye billeder i flashen foroven.

I denne uge har vi hele 2 kampe på programmet igen. Onsdag kl. 18.30 går det løs mod Bjerringbro/Silkeborg i Silkeborghallerne. Skanderborg leverede sidste uge en stor overraskelse ved at slå ørnene i Morten Brørup Hallen. Det bliver interessant at se om vi også kan drille BSV.

På Lørdag d. 17. september kl. 15 spiller vi mod oprykkerne fra Skanderborg i Morten Brørup Hallen og lige p.t. kan dette jo kaldes et topopgør. Skanderborg har til denne sæson fået tilgang af vores Peter Balling og Morten Olesen, som begge spillede en stor kamp i deres sejr over BSV i lørdags.

Vi håber at rigtig mange vil komme og bakke os op til denne vigtige kamp i Skanderborg på lørdag - så vi kan få endnu en sejr.

Begge kampe kan følges live på mf.dk

Mors-Thy Håndbold


8. september 2011

2 point på kontoen mod oprykkerne fra sønderjyskE og vi er godt igang.Gutterne viste god fight og vilje og tak for den gode opbakning i Thy Hallen. Interview med Cheftræner Jan Paulsen og målmand Michael Bruun, lavet af Kanalsport kan ses ved at klikke her

Lørdag kl. 16 i Fjordbank Arena går det løs igen i lokalbraget mod Skive. Her er der gratis adgang, sponseret af Thisted Forsikring. Arenaen vil helt sikkert blive fyldt op, så vi opfordrer alle til at komme i god tid. Firmakort, sæsonkort, medlemskort og Erhvervsklubbens medlemmer giver automatisk adgang. Ellers er det først til mølle.

Lad os vise Skive fH, hvem der er bedst på denne egn.

Mors-Thy Håndbold


7. september 2011

Så starter sæsonen..

Mors-Thy Håndbold skyder idag onsdag sæsonen igang med første hjemmekamp mod oprykkerne fra SønderjyskE. Kampen spilles i thy Hallen kl. 19.30. Direktørens og trænerens oplæg til kampen kan læses i Kampmagasinet som kan læses online via linket på forsiden.

Vi håber at se rigtig mange tilskuere i hallen så vi forhåbentlig kan få en rigtig god start med 2 point.

Mors-Thy Håndbold


22. august 2011

Mors-Thy Håndbold inviterer til kamp og præsentation tirsdag d. 30. august i Fjordbank Arena. Se hele invitationen ved at klikke her

Mors-Thy Håndbold 


21 august 2011

Mors-Thy Håndbold er meget stolte af at have 2 verdensmestre i folden. Klubben ønsker stort TILLYKKE til Casper Thiel og Rasmus Rokkjær og ser frem til at de igen bliver en del af Liga truppen. Vi ser frem til at høre meget mere om den store oplevelse.

Mors-Thy Håndbold


18. august 2011
Mors-Thy Håndbold spiller på lørdag d. 20 august 2 træningskampe mod Lemvig-Thyborøn og HC Midtjyllan i Thorup Klim Hallen.
Se hele programmet ved at klikke her

15. august 2011
På torsdag d. 18. august spiller Mors-Thy træningskamp mod Aalborg Håndbold i Thy Hallen. Kampen starter kl. 18 og der er fri entré.

Mors-Thy Håndbold


14. august 2011
Se interview med Jan Paulsen - lavet af Kanalsport ved at klikke her

Mors-Thy Håndbold


13. august 2011
Rasmus Rokkjær og Casper Thiel har netop hjemsendt følgende hilsen fra Argentina.

"Hej derhjemme.
Lige en hilsen her fra Argentina. Vi er kommet rigtig godt herned, selvom det var en meget lang tur - 28 timer! Hotellet er fint, men alt hernede er lidt "bagefter".

Vi har hviledag, efter at have spillet 2 kampe mod henholdsvis Korea og Tunesien, hvor vi vandt den første med 29-26 og i kampen mod Tunesien fik vi uafgjort med en scoring efter tid på direkte frikast. Vi var dog foran hele kampen, så holdet følte lidt, at vi mere smed 1 point, end vi fik ét.

Vi har begge fået en fin start på turneringen med spilletid og mål tilfølge.

Hviledagen idag står på en gåtur rundt i byen, for at komme lidt uden for hotellets fire vægge. Derefter er der afslapning med fifa turnering, bezzer wisser og film. Og om aftenen har vi en taktisk haltræning.
Og imorgen gælder det Rusland, som måske kan sikre os videre avancement fra puljen.

Det var det foreløbig herfra, der vil komme et par mails mere i løbet af slutrunden.

Kærlig hilsen
Rasmus Rokkjær og Casper Thiel"

Vi glæder os til at høre mere fra drengene i Argentina.

Mors-Thy Håndbold


12. aug 2011
Mors-Thy Håndbold spillede igår første træningskampe på hjemmebane. Rasmus Lykke fra Kanalsport har lavet et godt indslag - se det ved at klikke her

Mors-Thy Håndbold


Onsdag d. 10. august 2011
MTH´s talentfabrik sender endnu 2 spillere afsted med landsholdet. Klik her for at læse mere..

Mors-Thy håndbold


9. august 2011
Mors-Thy Håndbold spiller første træningskamp på hjemmebane på torsdag d. 11. aug 2011.

Se annoncen ved at klikke her

Mors-Thy Håndbold


7. august 2011
Sidste kamp ved FTZ Cup blev spillet søndag mod Lemvig Thyborøn. Resultatet blev et nederlag på 31-28.
Der er ikke så meget at berette om denne kamp. Indsatsen var meget uskarp og tilstedeværelsen var ikke eksisterende. Gutterne virkede trættte og var på intet tidspunkt i kampen foran.
Kampen var en afslutning på en hård træningsuge, som har været rigtig givende for MTH.
Den kommende uge byder på spændende træningskamp i Thy Hallen - mere herom senere.

Mors-Thy Håndbold


6. august 2011
"Endnu en mursten blev sat på huset, der skal rejses". - citat Jan Paulsen efter opgøret mod HC Midtjylland.

MTH spillede idag lørdag anden kamp i FTZ Cup i Skjern mod HC Midtjylland. Resultatet blev en sejr på 29-28.
Det var en anderledes kamp end opgøret mod Skjern. HC Midtjylland som er et knapt så fysisk stækt hold som Skjern startede ud for fuld blæs og i et ultra offensivt 3-3 forsvar.
Igen havde de 2 trænere ikke resultatet for øje og fik blandet kortene yderligere i forhold til at afprøve nye opstillinger - især angrebsmæssigt var der rokeringer.
Jan Paulsen udtaler at forsvarsspillet fungerede ok men at målmandspillet ikke var tilstede det meste af kampen.
Kampen bød igen på en del fejl men gode momenter blev også spottet gennem kampen. 
Søndag spilles der kamp mod Lemvig-Thyborøn i Skjern Hallen kl. 11.30.

Mors-Thy Håndbold


5. august 2011
Første kamp i FTZ cup blev spillet torsdag aften i Skærbæk Fritidscenter. Resultatet blev en sejr til Skjern på 23-21.

Det var første gang at klubbens 2 trænere var i action sammen og stod i spidsen for MTH´s nye mandskab. Jan Paulsen udtaler at det var en god prøvelse og interessant at komme igang. Holdet var dog noget svækket med et fravær af 4 højrehåndspillere i bagkæden - nemlig Capser Thiel, Krsto Milosevic, Marcus Mørk og Kasper Køser. Fokus på resultatet var ikke vigtigt, derimod var belastningsniveauet og det taktiske spil i højsædet. " Når vi er ramt af skader er det vigtigt at de spillere, der er til rådighed ikke bliver for belastet og presser truppen yderligere. Derfor ville vi ikke risikere noget og alle spillede kun derfor max 1 halvleg" udtaler Jan.

Der var fokus på forsvarsspillet og det er fint kun at lukke 23 mål ind, men der er naturligvis plads til forbedringer. Der blev afprøvet alternative angrebsopstillinger som til tider var en noget rodet affære men der var også gode momenter at spore.

Fredagen består af 2 x træning inden truppen rykker til Skjern for at spille kamp lørdag og søndag. Der vil komme udtalelser om kampene her, ligesom der også vil komme statements fra spillere omkring deres oplevelse af opstarten og træningslejren.

Mors-Thy Håndbold


5. august 2011
Træningslejr

Ligatruppen er i denne uge i træningslejr i Skærbæk Fritidscenter. Her er der rigtig gode forhold bl.a. 2 haller, løbebane, udendørs faciliteter, fritidsaktiviteter såsom bowling, pool og beach volley. På lejren deltager truppens spillere, 2 trænere, fysioterapeut og holdleder. De er indkvarteret i hytter med 4 mand i hver. MTH har hele ugen også selskab af BSV som der selvfølgelig bliver sparret med.

Serviceniveauet i Skærbæk er helt i top, der er fantastisk betjening og gode måltider. Alt dette giver truppen de bedste betingelser for at kunne koncentrere sig om det, de er der for. Håndbold på programmet er selvfølgelig det primære mål, hvor der er fokus på at oparbejde holdets koncept. Der bliver arbejdet godt for sagen, der er dog stadig lang vej igen. Der er dog også andre meget vigtige aspekter i opholdet. Holdet er nyt og ugen skal derfor også bruges på at tømre holdet sammen og lære hinanden at kende. Alle omkring holdet skal finde deres rolle og det bliver blandt andet gjort ved at lave forskellige teambuildingsøvelser i løbet af ugen - bl.a. var holdet onsdag på teambuilding på Falck Nutec i Esbjerg, hvor de havde mange aktiviteter i deres store søredningshal. Billeder herfra bliver lagt ud snarest.

Humøret i truppen er fint og der hersker god stemning.

Ugen byder desuden på Årets FTZ cup som har deltagelse af mange ligaklubber. Torsdagskampen mod Skjern i Skærbæk Fritidscenter findes der oplysninger om i næstskrevne indlæg. Der spilles desuden kamp lørdag og søndag i Skjern Hallerne.

Mors-Thy Håndbold


3. august 2011
Mors-Thy Håndbold har tidligere meldt ud at der afholdes præsentationsaften med spillerne tirsdag d. 9. august. Dette arrangement udskydes til lidt senere - mere info herom snarest.

Ligaholdet er i denne uge på træningslejr i Skærbæk. Fysiske aktiviteter, både i hallen og i fitness har stor fokus, ligesom den sociale hygge også er vigtig. Der spilles torsdag første kamp i årets FTZ kamp, hvor vi i Skærbæk møder Skjern kl. 19.30. Stævnet fortsætter i Skjern Kulturcenter i week og torsdagens resultat afgør spilletidspunktet for næste kamp lørdag.

Mors-Thy Håndbold


Torsdag d. 28 juli 2011
Det kører bare derudad for Danmarks U21 landshold med vores Thomas Aagaard. Vi håber på sejr igen i aften i semifinalen mod tunesien. Nedenstående kan du se en lille hilsen fra Thomas i Grækenland.

Hej Alle.

Hermed en lille hilsen fra det nordlige Grækenland.

I dag  er det hviledag og det faktisk nogle af de hårdeste dage hernede. For det første fordi vi bare "sidder" og venter på vi skal spille dagen efter. For det andet fordi ung hold for tredje gang har tabt i den obligatoriske hviledags fodboldkamp.

Men alt i alt kan man sige det går meget godt. Efter lidt start vanskeligheder i den indledende pulje, har vi som hold fået spillet os op og det har end til videre rakt til en semifinale. Hvilket vi allesammen er rigtig glade for. Men vi er også alle sammen enige om, at vi har gode chancer for en finale. Men det kræver at vi som hold rammer absolut top niveau mod tuneserne.   

Glæder mig til at vende tilbage og træne med de andre gutter.

Mvh
Thomas


Fredag d. 15. juli 2011
Så er ferien overstået for Ligadrengene, der møder op til den første træning på mandag. Alle i og omkring klubben ser frem til at komme igang med den kommende sæson. Her på hjemmesiden vil der komme oplysninger omkring holdets træningskampe m.m.

På mandag er der åben træning, hvor alle interesserede er meget velkomne til at møde op og hilse på drengene og andre i klubben. Træningen foregår fra kl. 16-18 i Fjordbank Arena.

Håber vi ses.

Mors-Thy Håndbold


torsdag d. 14. juli 2011
Mors Thy Håndbold har ugen op til sæsonstart skrevet en ungdoms kontrakt med Kris Olesen. Kris Olesen er opvokset i Hvidbjerg og er fætter til den tidligere Mors Thy spiller Morten Olesen. Kris har senest spillet i Team Tvis Holstebro og har sine kvaliteter på højre side af banen. 

HC Andersen udtaler: Vi byder endnu et lokalt talent velkommen i klubben og forventer, at vi indenfor en årrække, har videreudviklet en klog og dygtig ungdoms spiller til liga spiller. Kris kan spille begge pladser i vores højre side og det giver Jan Paulsen nogle ekstra muligheder i forhold til angrebs spillet. Mors Thy Håndbold har igen hentet et lokalt talent ”hjem” til klubben og vi er helt sikre på, at Kris ikke bliver den sidste.

Mors-Thy Håndbold


13. juli 2011
Mors-Thy Håndbold´s unge målmandstalent er udtaget til U VM i Grækenland.

Se vores pressemeddelelse ved at klikke her

Mors-Thy Håndbold


Fredag d. 8. juli
Jyskebank tv har produceret et klip fra gårsdagens pressemøde. Se det her på forsiden.

Mors-Thy Håndbold


Mors-Thy Håndbold har idag holdt pressemøde.

For mere info klik her

Fredag d. 8. juli bliver hele pressemødet lagt ud på hjemmesiden.

Mvh Mors-Thy Håndbold


onsdag d. 6. juli 2011
Mors-Thy Håndbold afholder imorgen torsdag d. 7. juli pressemøde i Fjordbank Arena kl. 17.oo. Bestyrelse og direktion vil fremkomme med en meget vigtig meddelelse, der omhandler klubbens fremtid. Pressen og alle interesserede er velkomne.

Mors-Thy Håndbold


01.07.2011 - PRESSEMEDDELELSE
Mors-Thy Håndbold stærkere end nogen sinde - men uden hovedsponsor.
Læs mere...


Søndag d. 26. juni
Bestyrelsesformand Hans Holst udtalte sig igår til TV Midtvest.

Klik her for at se indslaget.

Mors-Thy Håndbold


Lørdag d. 25. juni 2011
Til vore aktionærer, sponsorer, spillere og ansatte

Vedr. Mors-Thy Håndbolds hovedsponsor Fjordbank Mors

Som alle har kunnet følge med i gennem pressen, har vores hovedsponsor, Fjordbank Mors, bedt om at blive overtaget af Finansiel Stabilitet, hvilket i realiteten betyder, at banken har mistet sin hidtidige egen beslutningsret.

Hvad det betyder, ved vi ikke for indeværende.

Bestyrelsen i Mors-Thy Håndbold har på flere møder og ved skriftligt tilsagn fået vished for, at Fjordbank Mors er hovedsponsor det kommende år, altså sæson 2011/12. Der er ikke lavet en decideret kontrakt, som var aftalt skulle finde sted inden sommerferien. Vi forestiller os ikke, at nye ejere og ny ledelse vil forsøge at "løbe" fra denne aftale. Sker det, står Mors-Thy Håndbold i en ny situation.

På kort sigt, er der ingen risiko for hverken spillere eller ansatte. Livet i Mors-Thy Håndbold går videre, og alle får deres løn som hidtil, ligesom alle vore aktiver er sikrede.

Vi har løbende kontakt til ledelsen i Fjordbank Mors, og så snart vi ved noget om den fremtidige ledelses holdning, vil vi naturligvis melde det ud, da vi ved, at der er stor interesse og bekymring om dette.

Vi er i Mors-Thy Håndbold i fuld gang med at forhandle sponsorater for det kommende år, hvilket i øvrigt går rigtig godt. Derfor er timingen med Fjordbank Mors den værst tænkelige, så vi håber på en hurtig afklaring.

Vi er i bestyrelse og direktion forsigtig optimistiske - al den stund, at Mors-Thy Håndbold er en yderst vigtig og synlig eksponent for hele det nordvestjyske område. Men uden en hovedsponsor, er det indlysende, at situationen er alvorlig.

Vore tanker går til såvel ledelse i Fjordbank Mors, alle ansatte og ikke mindst alle vore sponsorer og aktionærer, som også kan tænkes at være berørt af dette frygtelige tab for vort område.

Mors-Thy lørdag den 25. juni 2011.

Bestyrelsen for Mors-Thy Håndbold A/S

Hans Riisager Holst, formand for bestyrelsen


Fredag d. 24.juni 2011
Mors-Thy Håndbold har forlænget aftalen med Morten Balling. Se pressemeddelelsen ved at klikke her

Mors-Thy Håndbold


23 juni 2011
Sæsonen sidste auktion løber nu af stablen – byd, støt og gør en god handel.

I denne uge er der alt fra mursten fra Helligsøe Teglværk til 20 kg logobolcher fra Svanebro (jeres eget logo – naturligvis!). Der er fadølsparty, en grill, en kontorstol, en middag for to, et abonnement til Morsø Folkeblad eller hvad med din egen private koncert med Onplugged (det nye upcoming lokale band) og meget meget mere.

Kort sagt -der er lidt for enhver smag – så gå ind på auktion.morsthy.dk og gør en god handel – og samtidig støt dit lokale ligamandskab.

Klik her for at gå til auktionen

Mors-Thy Håndbold


18.06.2011 - Kenyaner til Mors-Thy
klik her for at se indslaget fra TV2 Sporten


16. juni 2011
Mors-Thy Håndbold henter 23 årig landsholdsspiller fra Kenya

Se pressemeddelelsen her...


Mors-Thy Håndbold spiller imorgen
onsdag d. 15.juni en træningskamp mod Norges U21 landshold. Det foregår i Snedsted Hallen kl. 19.

Mors-Thy Håndbold


Pressemeddelelse
Mors-Thy Håndbold har ansat den 34-årige Lars Bang Bertelsen som træner for klubbens andethold i 3. division

Så har Mors-Thy Håndbold fundet den nye træner til klubbens andethold i 3. division.

Valget er faldet på den 34-årige Lars Bang Bertelsen. Han tiltræder på en to-årig kontrakt.

Lars Bang Bertelsen kommer til Mors-Thy Håndbold efter tre år som træner i barndomsklubben, Nors Boldklub, hvor han først som spillende assistenttræner og de sidste to sæsoner som cheftræner har stået i spidsen for herreholdet i jyllandsserien. Tidligere har han gennem mange år været ungdomstræner i såvel Nors Boldklub som Thisted IK, ligesom han en overgang var drengekredstræner i JHF Kreds 2.

I Mors-Thy Håndbold bliver Lars Bang Bertelsens vigtigste opgave at arbejde med de unge talenter, der endnu mangler ”det sidste” i at være klar til ligatruppen. Dette arbejde vil ske i nært samarbejde med ligaholdets assistenttræner, Jesper Eriksen, der i den kommende sæson har fået udvidet visitkortet med titlen som talentchef. Samtidig er det meningen, at de træningsmetoder som cheftræner Jan Paulsen indfører omkring ligaholdet ligeledes skal implementeres omkring andetholdet.

Mors-Thy Håndbolds sportsudvalgsformand H.C. Andersen, ser frem til at se effekten af ”den røde tråde” igennem Mors Thy Håndbold og videre til de to moderklubber. Der er nye tider i Mors Thy Håndbold og indenfor en kort årrække vil en ny træningskultur ”spire” samt være et tema og personlig gevinst for de spillere, som ønsker at træne hos os.

Efter en hård sæson med en smal andetholdstrup røg Mors-Thy Håndbolds andethold som bekendt ud af 2. division i sidste sæson. Men den nye træner håber, at holdet i den kommende sæson vil spille med i den gode ende af tabellen i 3. division.

- Klubbens mål er naturligvis først og fremmest, at andetholdet skal være den naturlige rugekasse for ligaholdet. Men det er også vigtigt, at vi vinder håndboldkampe. En vigtig forudsætning for udvikling hos den enkelte spiller er, at han har selvtillid og er topmotiveret. Den forudsætning når man allernemmest, når man også vinder. Det er også min opfattelse, at Mors-Thy Håndbold med ansættelsen af Jesper Eriksen i en nyoprettet stilling som talentchef står bedre rustet end tidligere til at tage sig af de unge seniortalenter, der måske på sigt kan udvikle sig til at blive ligaspillere. Det arbejde glæder jeg mig til at blive en del af, siger Lars Bang Bertelsen.

Den nye andetholdstræner tiltræder øjeblikkeligt og vil være med i de sidste uger af sommertræningen.

For yderligere oplysninger:

Sportsudvalgsformand H.C. Andersen: Tlf. 49 11 29 37

Træner Lars Bang Bertelsen: Tlf. 31 76 40 89

11. maj 2011 - Se indslag fra TV Midt-Vest
Klik her for at se indslaget


11. maj 2011 PRESSEMEDDELELSE - Ny direktør i Mors-Thy Håndbold A/S
På et pressemøde i dag den 10. Maj 2011 blev den nye direktør for Mors-Thy Håndbold A/S præsenteret.

Den nye direktør er Gunnar Bruhn Simonsen, som tiltræder jobbet allerede den 16. Maj.
Han har tidligere været direktør for Kulturcenter Limfjord i Skive i 28 år, og har stor erfaring med både lokal og landsdækkende sponsorvirksomhed samt sportsmiljøet.

-  Gunnar Bruhn Simonsen har de kvaliteter og kompetencer, vi har søgt i bestyrelsen. Vi erkender, at ligahåndhold på højt niveau kræver, at der er fuld fokus og højeste prioritet på hele den kommercielle del, og her har vi fået en person, der kender dette håndværk til fuldkommenhed, siger Hans Riisager Holst, der er formand for bestyrelsen i Mors-Thy Håndbold.

Formanden tilføjer, at med ansættelsen af Gunnar Bruhn Simonsen som direktør og den tidligere Mors-Thy profil Marcus Mørk på plads, er Mors-Thy ved at være klar til den nye sæson både spillermæssigt, organisatorisk og økonomisk.

- Vi mangler nu en enkelt spiller i vores kommende trup, og det regner vi med falder på plads indenfor de næste 14 dage, slutter Hans Riisager Holst.

Yderligere information:

Gunnar Bruhn Simonsen                   2090 3095
Hans Riisager Holst                         2675 1601

Mors-Thy den 10. Maj 2011


10.05.2011 - Pressemeddelelse
Mors-Thy Håndbold henter tidligere publikumsyndling tilbage.

Den tidligere Mors-Thy spiller, Marcus Mørk, tiltræder på en 1 års kontrakt hos Mors-Thy Håndbold.

Mors-Thy Håndbold har skrevet kontrakt med den nuværende Viborg spiller og tidligere Mors- Thy spiller. Marcus Mørk har tidligere spillet med stor succes i Mors Thy Håndbold og var den helt store publikums yndling, da han senest var i klubben.

- Jeg har tidligere været i Mors-Thy Håndbold, og føler mig hjemme i klubben både menneskeligt og håndboldmæssigt. I Mors-Thy Håndbold har jeg mulighed for at spille i ligaen og samtidig få tid til at komme tilbage på mit tidligere niveau. Personligt ser jeg frem til skiftet og det at få flere ”roller” på holdet. Jan Paulsen ser mig både som playmaker og venstre back, så jeg glæder mig til at prøve kræfter med den kombination. Der er ingen tvivl om, at Jan Paulsen kan lære mig meget omkring selve håndboldspillet, og jeg er overbevist om, at vi får en træner, som kan udvikle os både som hold og individuelt. Endvidere har Mors-Thy Håndbold rykket sig enormt professionelt den seneste tid, og man kan mærke, at der er en helt speciel tro på tingene og en klub, som virkelig satser på herre håndbold. Det vil jeg meget gerne være en del af, og glæder mig til at samarbejde med trænere, spillere og klubben i det kommende år – siger Marcus Mørk.

Mors-Thy Håndbolds sportsudvalgsformand H.C. Andersen, ser frem til gensynet med Marcus Mørk og forventer, at han finder sit tidligere niveau fra før hans knæskade. Vi kan mærke, at vi har med en meget ”sulten” håndbold spiller at gøre. Marcus vil gerne spille håndbold på top niveau og i Mors-Thy Håndbold er vi villige til, at give ham chancen for at vise hans værd.

Marcus passer perfekt ind i klubbens ånd, og vi er ikke et sekund i tvivl om hans personlige kvaliteter og egenskaber. Dem har vi oplevet af flere omgange i hallen og er sikre på, at vi får stor glæde af ham, både på og udenfor banen.

Med kontrakten, har vi styr på den sidste plads på venstre back/playmaker, og er derfor meget tæt på det endelige hold.

For yderligere oplysninger:

Sportsudvalgsformand H.C. Andersen: 4911 2937

Spiller Marcus Mørk: 2173 3869


07.05.11 -  Mors-Thy Håndbold afholder pressemøde 
Mors-Thy Håndbold afholder pressemøde tirsdag d. 10. maj 2011 kl. 9.00 i Fjordbank Arena (foyer) 

Mors-Thy Håndbold præsenterer blandt andet ny direktør i klubben. Bestyrelsesformand Hans Riisager Holst fortæller om processen i ansættelsen, ligesom den nye direktør vil blive præsenteret på mødet.  


 

  

Fredag d. 29. april - Online Auktion
Mors-Thy Håndbold har idag skudt et nyt initiativ igang. Du kan byde på attraktive varer på en netauktion, hvor pengene går til Mors-Thy Håndbold. Gå ind på auktion.morsthy.dk og se nærmere.

Har du som firma et attraktivt produkt du til vil skænke til dette gode formål, kontakt venligst bestyrelsesmedlem Ole Larsen på ole@thylandia.dk eller på tlf.: 23 26 94 95

Mvh Mors-Thy Håndbold


 

 

24. april 2011
Så er er lagt op til brag imorgen mandag d. 25. april i FjordBank Arena kl. 15. Her kommer HC Midtjylland på besøg til en gyser af format. Vi har ikke råd til at tabe kampen, så derfor håber vi at få den størst mulige opbakning, til kvalspillets forhåbentlig sidste hjemmekamp.

Vi skal have taget god afsked med de spillere, som i næste sæson ikke er at finde i Mors-Thy håndbold, de fortjener den bedste afslutning.

Kl. 13 i Hal 2 er der "opvarmning" til kampen, der vil være grillede pølser og fadøl til rimelige priser, ligesom der vil være musik til at lave den bedst mulige stemning. Årets spiller bliver også her kåret af Erhvervsklubben, ligesom, der vil være gode præmier på spil i lotteri og der vil auktion af spillertrøjer. Mød op til dette arrangement, så vi kan få en fælles stemning og optakt til dagens kamp.

Mors-Thy Håndbold


18.04.2011 - Støttearrangement med Kim og Hallo
Læs mere...


18.04.2011 - Fortjent sejr over Lemvig-Thyborøn
FjordBank Arena bød på godt håndboldspil i kampen mellem Mors-Thy og Lemvig-thyborøn. Der var fra første fløjt stor gejst at spore hos gutterne, som gav publikum en god oplevelse.

Næste kamp er på onsdag d. 20. april i Stoholm. De er altid farlige på hjemmebane, men det er en kamp som vi SKAL vinde. Vi håber på mange medrejsende publikum, så vi kan vise, hvem der er størst på denne egn.

Den forhåbentlige sidste hjemmekamp i Kval spillet er mandag d. 25. april. Her er der åben fra kl. 13 i hal 2. Her kan man nyde grillede pølser, øl og vand til favorable priser samtidig med at der spilles god musik. Dette arrangement er åben for alle og vi håber at se alle fans og sponsorer til denne begivenhed. Der er præmier på spil i forbindelse med lotteri og auktion.

Så familien med og lad os give drengene en god afslutning på sæsonen.

Mors-Thy Håndbold


15.04.2011 - Vigtig sejr over Stoholm
Sejren over Stoholm lunede gevaldigt for både spillere, fans og andre omkring klubben. Selvom vi startede lidt sløvt ud, var der på intet tidspunkt tvivl om kampens udfald.

Der havde summet en nervøsitet i dagene op til kampen og mange har haft en mening om hvad nu hvis.... men gutterne stod for presset og de fortjener ros for deres indsats. Man er ofte hurtigt ude i forhold til at finde kritik i modgangstider, men når de så leverer varen, skal vi huske at anderkende deres indsats. Holdet viste nemlig høj moral og fakta om at det ikke er for sjov mere, virker til at være et budskab, der er gået op for alle. At se hele hallen rejse sig i kampens sidste minut og klappe af holdet, var en fornøjelse.

Denne fantastiske opbakning håber Mors-thy Håndbold at opleve igen på søndag, hvor vi møder Lemvig-Thyborøn i FBA kl. 15.

Referater og kommentarer fra Mors-thy håndbold bliver automatisk opdateret i hjemmesidens venstre side forneden.

Mors-Thy Håndbold


12.04.2011 - Spænding i vente i Thy Hallen
Onsdag aften i Thy Hallen møder Mors-Thy Håndbold Stoholm i 2. runde af kvalspillet.

Det bliver en kamp, hvor alle vil kæmpe til sidste fløjt da det er en kamp, vi bare SKAL vinde. Stoholm fik i weekenden point mod Lemvig-Thyborøn og kommer derfor med selvtillid i baggaen - men vi er klar og nederlaget til HC Midtjylland er lagt bag os.

Hvis ikke vi ryger i playoff kampe, er onsdagens kamp den sidste i Thy Hallen for denne sæson. Det er ikke for sjov mere og det er for alvor nu at drengene skal have størst mulig opbakning.

Pigerne fra Morsø garden vil igen give god stemning i hallen, så kom og vær med.


 

 

09.04.2011 - Nederlag til HC Midtjylland
Vi tabte desværre første opgør i kvalspillet til HC Midtjylland.

Vi begyndte ellers kampen bedst, og midtjyderne havde svært med at følge med vores hurtige kontraspil i de første tredive minutter.

Vi kom forholdsvis let til vores mål og HC Midtjylland scorede deres mål på fejl fra vores side. 
 
I anden halvleg trådte to af HC Midtjyllands profiler i karakter, idet Martin Hansen og Kasper Witt for alvor begyndte at føre an angrebsmæssigt.
Samtidig tog Jens Fredsgaard godt fra i målet, og kampen endte derfor med en lidt overraskende hjemmesejr.

Kampfakta

HC Midtjylland – Mors-Thy Håndbold 34-31 (15-16)

Målscorere HC Midtjylland: Martin Hansen 10, Kasper Witt 8, Kasper Kvist 4, Asbjørn Madsen 3, Troels Aagaard 2, Joachim Enggaard 2, Petur Palsson 2, Kasper Gudnitz 1, Morten Bjerregaard 1, Dennis Jeppesen 1.

Målscorere Mors-Thy Håndbold: Dragan Tubic 5, Peter Balling 5, Jac Karlsson 4, Frederik Nielsen 3, Morten Kirk Olesen 3, Jon Johannsson 3, Morten Balling 3, Kristian Olesen 2, Kenneth Olesen 1, Krsto Milosevic 1, Marco Botin 1.

Udvisninger: HC Midtjylland 2, Mors-Thy Håndbold 4.


 

 

31.03.2011 U-18 drengene spillede uafgjort mod Skjern Håndbold

Aftenens 1. finalekamp i 1. division mellem U-18 drengene fra Mors - Thy håndbold og Skjern Håndbold endte uafgjort 27 - 27.

U-18 drengene fra Mors - Thy Håndbold fik dermed ikke den bedst tænkelige udgangsposition inden returopgøret i Skjern Bank Arena på tirsdag.

Mors - Thy Håndbold


  

31.03.2011 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Skjern Håndbold

Mors - Thy Håndbold U-18 drenge i 1. division spiller iaften, som puljevinder, den første kamp om Jysk Mesterkab for U-18 hold. U-18 drengene skal møde de kommende liga- og divisionsspillere fra storklubben Skjern Håndbold.

Kampen spilles i Thy Hallen, Thisted og starter kl. 19.30.

Målsætningen for U-18 drengene var helt klar efter den "kiksede" deltagelse til U-18 ligaen. Det er at blive Jysk Mester. Efter 9 sejre og et enkelt nederlag i 1. division er holdet nu klar til den sidste udfordring mod vejen til at blive mester. 

U-18 drengene stiller i stærkeste opstilling til kampen.


30.03.2011 Mors - Thy Håndbold sejrede stort over FIF København

Med en sejr over FIF København kunne Mors - Thy Håndbold selv afgøre om 12. pladsen i Jack & Jones ligaen blev sikret og dermed få 1 point med i det kommende kvalspil. Med en sikker sejr på hele 40 - 23 viste holdet fra Mors - Thy, at de selv kunne afgøre placeringen.

I kampens første 20 minutter var der intet der tydede på en storsejr. Hjemmeholdet fra FIF København fuldte godt med og holdene skiftedes til at score. Stillingen efter 10 minutter var således 5 - 5. Det blev også 9 - 9, men så fandt Mors - Thy holdet virkelig målfarligheden frem. Det var specielt kontrmaskinen der fungere perfekt. I halvlegens sidste 10 minutter scorede Mors - Thy holdet yderligere 10 mål til halvlegsstillingen 19 - 13.

I 2. halvleg viste hjemmeholdet fra FIF København slet ingen motivation og gejst og Mors - Thy holdet kunne let vinde halvlegen med hele 21 - 10.

For Mors - Thy holdet kom næsten alle mand på scoringskortet, bl.a. Nils Haaning Pedersen og Jon Thorbjørn Johannsson der begge var tilbage efter langvarige skadespauser.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Kenneth Olsen 9, Marco Botin 7, Peter Balling 5, Kristian Olesen 3, Frederik Nielsen 3, Krsto Milosevic 2, Morten Kirk Olesen 2, Dragan Tubic 2, Nils Haaning Pedersen 2, Morten Balling 2 og Jon Thorbjørn Johannsson 2 mål.


        

30.03.2011 Optakt FIF København vs Mors - Thy Håndbold

Mors - Thy Håndbold møder iaften i Jack & Jones ligaens sidste grundspilsrunde nedrykningsdømte FIF København. Kampen spilles i Frederiksberg Hallerne og starter kl. 20.00.

For Mors - Thy Håndbold kan sikre sig den bedst tænkelige udgangsposition til de kommende kvalkampe til næste års liga, så kan holdet med en sejr i aftenens opgør mod FIF København selv afgøre om holdet skal have 1 point med til kvalspillet. En sejr eller et uafgjort resultat betyder, at HC Midtjylland på 13. pladsen ikke kan nå Mors - Thy Håndbold. HC Midtjylland møder på udebane Bjerringbro - Silkeborg.

Sidst Mors - Thy Håndbold og FIF Københavns mødtes i Fjordbank Arena blev det til en sikker hjemmesejr på 34 - 28. I den kamp viste københavnerholdet ikke det helt store, men så nemt går det nok ikke i aftenens opgør. Der er ingen tvivl om, at FIF København ønsker at slutte godt af i ligaen for denne gang og vil gøre alt for at besejre Mors - Thy Håndbold.

Efter en række svære kampe mod holdene i slutspilsgruppen, så møder Mors - Thy Håndbold et hold på samme niveau. Det er i en sådan kamp vi skal vise, at vi er berettiget til at spille i ligaen og vi er klar til de kommende svære kvalkampene.

Mors - Thy Håndbold stiller for første gang siden oktober måned 2010 igen i stærkeste opstilling efter, at alle de skadede spillere er til disposition. Det betyder, at holdets 2 mest rutinerede spillere i Jon Thorbjørn Johannsson og Nils Haaning Pederssen er med i aftenens spillertrup.

Mors - Thy Håndbold


27.03.2011 U-18 drengene klar til Jysk Mesterskab

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge mødte lørdag eftermiddag i Fjordbank Arena Aarhus holdet fra IK Skovbakken.

Med en smal Mors - Thy sejr på 28 - 27 vandt U-18 drengene 1. divisions kreds 1, og skal i næste weekend møde Skjern Håndbold om kampen om det Jyske Mesterskab, som vinderen af 1. divisions pulje 2.

Forårets målsætning for holdet er med en semifinaleplads i Elite Cup (blev tabt til Skanderborg Håndbold) og som kredsvinder af 1. division, således blevet opfyldt. Mors - Thy Håndbold kan endvidere se med stor tilfredshed på, at de fleste af spillerne på U-18 holdet også har fået deres debut på liga- og 2. divisionsholdet gennem foråret. Ikke mindst klubbens satsning på U-18 spillernes individuelle udvikling har haft stor betydning for, at spillerne allerede efter vinterpausen har kunnet klaret sig, såvel fysisk som teknisk, på højt niveau i Jack & Jones ligaen og 2. division. U-18 drenge projektet, i denne sæson, har indtil videre været en af klubbens største økonomiske og sportslige succeser.         

Mors - Thy drengene kom rigtigt godt fra start i lørdagens kamp og kunne stille og roligt udbygge en 5 - 6 måls føring. Både forsvars- og angrebsspillet fungerede godt i hele første halvleg og hjemmeholdet kunne gå til pausen med en halvlegsføring på solide 15 - 9.

Den solide føring blev dog en rigtig sovepude for U-18 drengene efter pausen. Stille og roligt fik IK Skovbakken indhentet den solide Mors - Thy føring og fik udlignet til 27 - 27 med 2 minutter igen af kampen. IK Skovbakken havde også chancen for at komme foran, men brændte forsøget og istedet slog hjemmeholdet til på en kontrachance og kom foran med 1 mål. I kampens sidste sekunder fik IK Skovbakken igen en mulighed for at udligne, men også denne chance blev brændt. Mors - Thy Håndbold var hermed vinder af 1. division kreds 1 foran HRH 74, Roslev.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Casper Thiel 8, Rasmus Rokkjær 7, Tobias Rasmussen 7, Simon Djernes 3, Mikkel Severinsen 1, Jesper Pedersen 1 og Thomas Yde 1 mål.

Mors - Thy Håndbold


 

   

24.03.2011 Nederlag til Mors - Thy Håndbold i TV-kamp

Mors - Thy Håndbold mødte i Jack & Jones Ligaen Aarhus Håndbold onsdag aften i Thy Hallen i Thisted. For begge hold var det en vital kamp, for med en sejr kunne begge holds muligheder i det kommende kval- og slutspil forbedres.

Det blev igen Aarhus Håndbold der løb med sejren med 36 - 28 efter en halvlegsføring på 15 - 12.

Mors - Thy Håndbold fik igen en skidt start på kampen og kom hurtigt bagud med 3 - 0 og siden 4 - 1. Det var primært det offensive Aarhus forsvar som vi havde svært ved at komme gennem til kvalificerede afslutninger. Med en indskiftning af Frederik Nielsen fik vi i den næste periode løst dette problem og med 4 scoringer i træk af Frederik var stillingen efter 18 minutters spil 8 - 8. Det blev også 11 - 11, inden halvlegen sluttede med 4 hurtige Aarhus scoringer, primært som følge af ikke helt optimale Mors - Thy løsninger og sjuskefejl, til stillingen 15 - 12.  

Mors - Thy holdet startede 2. halvleg flot og fik reduceret Aarhus føringen til 19 - 17 og siden 21 - 19. Kampen var stadig åben. Igen fik hjemmeholdet en halvdårlig periode og det benyttede det fysisk stærke Aarhus hold til at bringe sig foran med 26 - 21. Ved stillingen 30 - 25 havde Mors - Thy holdet 3 gange mulighed for at få reduceret føringen, men det lykkedes desværre ikke. I kampens sidste 5 minutter fik Aarhus holdet lov til at løbe helt fra hjemmeholdet og kunne fortjent - ufortjent vinde med hele 8 mål.

For Mors - Thy holdet spillede Frederik Nielsen en flot 1. halvleg, mens stregspilleren Kristian Olesen i 2. halvleg scorede 6 flotte mål fra stregen. Rene Villadsen i Mors - Thy målet spillede en stor kamp og var på dagen bedste Mors - Thy spiller.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Frederik Nielsen 7, Kristian Olesen 6, Morten Balling 4, Kenneth Olesen 4, Marco Botin 3, Moren Kirk Olesen 2 og Dragan Tubic 2 mål.

Kampen blev spillet i en helt fantastisk TV-kulisse, hvor sponsorerne Thisted Forsikring, Thisted Implantant- og Protesecenter samt Morsø Garden havde bidraget med forskellige underholdningsbidrag. Tak for opbakningen til den direkte live transmitterede TV2 Sport kamp. 

Moderklubben Thisted IK havde til dagen inviteret klubbens børne- og ungdomsspillere til saftevand og is samt ligahåndbold.


23.03.2011 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Aarhus Håndbold

Mors - Thy Håndbold møder iaften i Jack & Jones Ligaen Aarhus Håndbold. Kampen spilles i Thy Hallen i Thisted og starter kl. 18.30. Kampen kan ligeledes ses direkte i TV på TV2 Sport.

Århus Håndbold har vi efterhånden mødt mange gange indenfor de seneste sæsoner. Vi var i sidste sæson meget tæt på, at ”overhale” Aarhus holdet sportslig, men i denne sæson har holdet virkelig fået udløst det store potentiale og kvaliteter, som vi alle viste holdet indeholdt. Det er dog lidt overraskende, at holdet indtager en placering helt i toppen af ligaen og kæmper for 2. pladsen og dermed kan tage 2 point med over i slutspillet.

Genoprejsningen skyldes ikke mindst Erik Veje Rasmussen er tilbage som cheftræner for klubben. Det virker som om, at der er skabt et godt kollektiv, hvor der arbejdes for hinanden. Det giver som regel også gode resultater. Holdet har dog på det seneste vist lidt faldende formkurve og tabe senest den vitale kamp til Bjerringbro - Silkeborg.  

Efter pokalfiaskoen mod Team Tvis Holstebro, så viste Mors - Thy holdet helt andre takter i hjemmekampen i Fjordbank Mors mod Skjern Håndbold. Efter en lidt usikker start på kampen, så blev 2. halvleg en virkelig opløftende oplevelse. Vi var meget tæt på point mod et af ligaens absolutte tophold i den kamp.

Hvis vi igen mangler motivation og energi til opgaven, så får vi det svært mod et stærk kollektiv fra Aarhus Håndbold. Nu gælder det årets sidste hjemmekamp i grundspillet inden de vigtige kvalkampe og derfor skal kampen iaften også tages ekstra seriøs. Holdet har også stadig muligheden for at snuppe 11. pladsen, som absolut giver de bedste forudsætninger til det kommende slutspil.  

Alle der kommer i Thy Hallen iaften kan forvente, at kampen spilles i en helt fantastisk kulisse og en udsolgt arena. En kamp som skal vise, at vi tager alle opgaver seriøst og kæmper for klubben og dens omdømme. Hvis vi ikke holder sammen som et kollektiv, så har vi ikke en jordisk chance for point mod Aarhus Håndbold, der kommer for at forsvare klubbens fantastiske mulighed for placering i TOP 2.

Mors - Thy Håndbold stiller med samme spillertrup som i kampen mod Skjern Håndbold. Det betyder, at Jon Thørbjørn Johannsson og Nils Haaning Pedersen stadig sidder udenfor med skader. Fra U-18 truppen er Rasmus Rokkjær og Casper Thiel udtaget.

Mors - Thy Håndbold


22.03.2011 Mors - Thy Håndbold forlænger med ungt keeper-talent

Den 19-årige U-21 landsholdsmålmand, Thomas Aagaard, tiltræder på ny 2 årig kontrakt hos Mors-Thy Håndbold fra den 1. juli 2011.

Mors-Thy Håndbold har forlænget kontrakten med den 19 årige målmand Thomas Aagaard. Thomas og Mors-Thy Håndbold har valgt, at forlænge aftalen for de næste to sæsoner. Thomas Aagaard har en fortid i Frederikshavn FI, AaB Håndbold, HEI og Skanderborg Håndbold

- Jeg har i Mors Thy Håndbold fundet den rette klub for mig både menneskeligt og udviklingsmæssigt. I Mors-Thy Håndbold har jeg mulighed for at spille på højeste plan i ligaen og samtidig tage træningen et niveau højere op. Personligt er mit store mål U-21 VM, og jeg håber, at min aftale med Mors-Thy Håndbold kan få mig helt klar til den opgave. Klubben har et fantastisk miljø, og jeg kan virkelig mærke, at ”folket” på Mors og i Thy vil liga håndbold. Det vil jeg meget gerne være en del af, og glæder mig til at samarbejde med trænere, spillere og klubben i de kommende 2 år, siger Thomas Aagaard.

Formanden for Mors-Thy Håndbolds sportsudvalg, H. C. Andersen, ser frem til at følge Thomas Aagaard udvikling igennem de næste par sæsoner.

I Mors-Thy Håndbold er vi glade og stolte af, at Thomas Aagaard har valgt at forlænge kontrakten med os i de kommende to sæsoner.

Thomas passer perfekt ind i klubbens visioner omkring det, at være udviklingsklub for kommende landsholdspillere. Han arbejder utrolig målrettet, og på trods af sin unge alder, har han allerede i denne sæson vist evner på hans store talent.

Med forlængelsen af kontrakten, har vi styr på den ene del af det målmands par, som sammen med Jan Paulsen, skal skaffe os den ønskede slutspils plads indenfor den næste to-årsperiode.

- Thomas Aagaard har spillet henholdsvis 39 Y- og 16 U-landskampe for Danmark. Han måler 191 centimeter og vejer 89 kilo. Thomas Aagaard bor i Aalborg, hvor han går på gymnasiet ved siden af håndbolden.

For yderligere oplysninger:

Formand for sportsudvalget H. C. Andersen T.: 4911 2937

Spiller Thomas Aagaard på T.: 3030 5877


21.03.2011 Thomas Bruhn skifter fra AG København til Mors - Thy Håndbold

Mors – Thy Håndbold har indgået en 2-årig aftale med Thomas Bruhn. Den 29-årige højre fløj skifter fra Danmarks absolutte topklub AG København til Mors–Thy Håndbold i Jack & Jones ligaen fra den 1. juli 2011. Med ansættelsen af Thomas Bruhn har klubben sikret sig en højre fløj, der kan styrke og udvikle angrebsspillet og hele holdet yderligere fra den kommende sæson.

Thomas Bruhn har den fornødne erfaring fra international top håndbold, som vi søger, og som vil være en drivende kraft til at få mere modenhed og erfaring ind på hele holdet. Han besidder de håndboldmæssige kompetencer, som vi søger. Han er hurtig, har overblik og vil kunne være med til at udvikle vore andre fløjspillere.

At han så oven i købet er en omgængelig fyr gør, at både Jan Paulsen og vi havde ham øverst på vores ønskeliste til den nye sæson, siger H. C. Andersen, formand for sportsudvalget i Mors-Thy Håndbold. Thomas flytter med sin kæreste til Thy området, hvor han også stammer fra, så der er tale om den "hjemvendte søn", der også tidligere har været en bærende kraft på Mors-Thy's ligahold, slutter H.C. Andersen.

Thomas Bruhn har herudover spillet i Thisted IK, Bjerringbro FH, Ajax, FC København, Rhein-Neckar Löwen og altså nu AG København. De tre sidstnævnte klubber er i samme "koncern".

Som håndboldspiller, bliver jeg nødt til at træffe et valg for at få min professionelle karriere og privatliv til at passe sammen, så jeg kan præstere optimalt på begge områder.  Valg må oftest træffes med både hjerte og hoved. Med hensyn til mit valg af kommende klub, var begge dele med i processen, siger Thomas Bruhn. Muligheden for at komme tættere på familie og venner har spillet en stor rolle i beslutningsprocessen for både mig og min kæreste, eftersom vi begge stammer fra Thisted.

Jeg er klar over, at skiftet fra Danmarks for tiden klart bedst præsterende klub, til Mors-Thy Håndbold, måske for nogen vil synes, som et skridt i den forkerte retning rent karrieremæssigt. Men jeg er på ingen måde enig i denne opfattelse.

Der er ingen tvivl om, at jeg på utrolig mange områder har været glad for alle de oplevelser som tiden i København og Tyskland har givet mig og min familie. Jeg har i en årrække dagligt trænet og spillet sammen med den absolutte elite, hos hvem jeg har høstet en masse erfaring.

Jeg er dog sikker på, at jeg med Mors-Thy Håndbold har truffet det helt rigtige valg i forhold til karrieren. Det er der flere årsager til. Mors-Thy Håndbold har igennem de sidste år været en fast bestanddel af ligaen i Danmark, men mangler lige de sidste skridt i at blive en del af slutspillet, og det er mit største ønske som gammel Mors-Thy spiller at få lov til at blive en del af det kommende hold, som forhåbentligt kommer i slutspillet.

Ydermere har klubben været heldige/dygtige med at få tilknyttet Jan Paulsen som træner. Han har haft stor succes som spiller, men også som træner i både Tyskland og Danmark.

Klubben har i det hele taget ageret med stor professionalisme i vore forhandlinger, og givet mig et klart indtryk af, at der bliver satset i den rigtige retning i de kommende år, med kompetente indkøb af spillere.

Jeg glæder mig til at tage ansvar og vise mit værd overfor klubben, dens tilhængere og sponsorer, samt at kunne give lidt af de erfaringer, som jeg har fået gennem tiden, videre til mine kommende holdkammerater, slutter Thomas Bruhn.

Yderligere oplysninger:

Formand for Sportsudvalget i Mors-Thy Håndbold, H. C. Andersen T: 4911 2937

Thomas Bruhn Andersen T: 3131 0902


16.03.2011 Mors - Thy Håndbold i pokalfiasko

Det blev heller ikke i 2011 udgaven af Nordea Cup, at Mors - Thy Håndbold skulle prøve at vinde en cupkamp. Efter en helt igennem blodfattig indsats tabte holdet til ligakollegaerne fra Team Tvis Holstebro med 40 - 28. Udeholdet førte ved halvleg med 21 - 11.

Mors - Thy holdet fik den ringeste start nogensinde i historien og kom bagud med hele 12 - 1 næsten inden kampen var skudt igang. Forsvaret sejlede i den grad rundt og inden ville tage ansvaret for noget som helst og med den indstilling kan man ikke vinde håndboldkampe på dette niveau. Team Tvis Holstebro kunne uden besvær bevare en føring på 10 mål til halvlegsstillingen 21 - 11.

Team Tvis Holstebro fortsatte i 2. halvleg med at løbe lige gennem forsvaret og score efter behag. Stillingen efter 45 minutter var således 33 - 16 til udeholdet. Derefter satte Team Tvis Holstbro tempoet ned og det betød, at hjemmeholdet fik reduceret føringen. Det var primært U-18 spillerne Rasmus Rokkjær og Casper Thiel der bød ind som de eneste på en kollektiv off day.

Kenneth Olsen var tilbage efter en skadespause og blev topscorer for Mors - Thy Håndbold.  

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Kenneth Olesen 6, Rasmus Rokkjær 5, Casper Thiel 4, Marco Botin 4, Kristian Olesen 2, Jac Karlsson 2, Dragan Tubic 1, Krsto Milosevic 1, Morten Balling 1 og Frederik Nielsen 1 mål. 

Mors - Thy Håndbold


15.03.2011 Billeder fra fanklubbens modeshow

Lørdag, den 12. marts blev der afholdt støttemodeshow i Morsø Teatersal i samarbejde med Fanklubben for Mors-Thy Håndbold og moderklubberne HF Mors og Thisted IK.

Se de flotte billeder på følgende link fra aftenens forløb: http://mnfoto.dk/mode/index.html

Mors - Thy Håndbold


15.03.2011 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Team Tvis Holstebro

Mors - Thy Håndbold møder iaften i 6. runde af Nordea Cup ligakollegaerne fra Team Tvis Holstebro. Kampen spilles i Thy Hallen i Thisted og starter kl. 19.30.

Det var ikke ligefrem lodtrækningsheldet der var med Mors - Thy holdet i den runde, hvor ligaholdene indtræder i turneringen. Der er således dømt lokalopgør i Thy Hallen.

Team Tvis Holstebro har vundet, i sikker stil, holdenes 2 første indbyrdes opgør i denne sæson. Det blev til en 5 måls sejr i Idrætscenter Vest og senest en 7 måls sejr i Fjordbank Arena i Nykøbing Mors til holdet fra Holstebro.

På den baggrund og med de seneste resultater til holdet fra Team Tvis Holstebro, så er udeholdet klare farvoritter til at vinde aftenens opgør i Nordea Cup. Team Tvis Holstebro ligger inden de sidste 3 runder i grundspillet på en delt 2. plads i grundspillet. Så det bliver et stærk spillende hold fra Holstebro der kommer til Thy Hallen. Team Tvis Holstebro vandt også Nordea Cup forrige sæson.  

Mors - Thy Håndbold har en klar målsætning om at vinde aftens kamp og dermed videre fra 6. runde i turneringen, hvilket er flere sæsoner siden det er sket. Derfor møder holdet op i stærkeste opstilling og med en stor motivation til, at besejre det formstærke hold fra Team Tvis Holstebro.

Mors - Thy Håndbold


12.03.2011 U-18 drengene klar til puljefinalen

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge vandt i Thy Hallen i Thisted 30 - 25 over Randers HH.

Sejren betyder, at holdet nu er klar til puljefinalen mod HRH74 Roslev på onsdag, den 16. marts 2010 i Roslev Hallen. Begge hold har 12 point og ingen af puljens øvrige 4 hold kan nå blande sig i topstriden i de sidste 2 spillerunder. En sejr til Mors - Thy holdet på mere end 2 mål vil betyde, at Mors - Thy holdet er bedre indbyrdes inden den sidste spillerunde, hvor begge hold møder hold fra bunden af rækken.   

Kampen startede helt jævndyrdigt så stillingen efter godt 10 minutters spil var 6 - 6. Derefter trak hjemmeholdet fra gæsterne, ikke mindst som følge af godt forsvarsspil og med en stærk spillende Klaus Jonasen i Mors - Thy målet. Stillingen ved halvleg var 17 - 10.

Straks fra anden halvlegs start ændrede Randers HH holdet til offensivt forsvar og det betød der kom grus i angrebsspillet hos hjemmeholdet. Randers holdet halede sikkert og roligt ind på den store Mors - Thy føring om fik udlignet til 24 - 24 da der manglede 6 minutter. Men som så mange før set i denne sæson genfandt Mors - Thy holdet skarpheden i kampens afgørende minutter og kørte en sikker 5 måls sejr i hus.      

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Tobias Rasmussen 10, Casper Thiel 5, Jesper Pedersen 5, Mikkel Severinsen 4, Emil Sørensen 3, Nikolai Sandholm 1, Simon Djernes 1 og Philip Kusk 1 mål.

Mors - Ty Håndbold


12.03.2011 Venstrebacken Frederik Nielsen forlader Mors - Thy Håndbold

Efter gensidig aftale har Mors - Thy Håndbold og Frederik Nielsen valgt at ophæve spillerkontrakten pr. 30.06.2011, selvom aftalen løb for endnu en sæson.

Frederik Nielsen har længe ønsket at komme tilbage til København, da det ikke lykkedes for Frederiks kæreste, at finde et kvalificeret job på Mors, Thy eller Salling sidste efterår.

Frederik Nielsen er i denne sæson den 2. mest scorende på Mors - Thy holdet med 88 mål, hvoraf mange af målene er scoret efter vinterpausen.

For Mors - Thy Håndbold og Frederik Nielsen gælder det nu om, at få grund- og kvalspillet gjort færdig inden den farverige spiller kan drage østpå igen. 

Mors - Thy Håndbold ønsker Frederik Nielsen held og lykke fremover.


11.03.2011 Endnu et nederlag til 2. divisionsholdet

Mors - Thy Håndbolds 2. divisionshold mødte i Snejbjerg Hallen hjemmoldet fra Snejbjerg SG & I. Hjemmeholdet vandt kampen sikkert med 36 - 24 efter en halvlegsføring på 19 - 10.

Efter weekendens overraskende sejr over topholdet fra Aalborg HK, så var der igen dømt hverdag for 2. divisionsholdet. Stadigvæk uden mulighed for brug af U-23 spillerne fra ligaholdet og med mange afbud, bl.a. fra Tommy Cawsey der er i England til landsholdssamling og Thomas Boll og Thomas Sekkelund der begge var forhindret, så var det en meget smal spillertrup der var taget til Snejbjerg.

Spillet og resultatet blev også derefter, for det efterhånden hårdt prøvede hold i 2. division, der måtte tage retur til Mors og Thy med endnu et stort nederlag i bagagen.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Mikkel Kaagaard Andersen 7, Anders Sørensen 4, Nikolaj Løgsted 3, Jakob Lauritsen 3, Thomas Brøndum 2, Kasper Bergmann 2, Henrik Andersen 2 og Mikkel Haaning Andersen 1 mål.

Mors - Thy Håndbold


10.03.2011 Topscorer til Mors - Thy Håndbold

Mors – Thy Håndbold har indgået en 2-årig aftale med Kasper Køser Thomsen. Den 26-årige bagspiller skifter fra Stoholm i 1. division til Mors – Thy Håndbold i Jack & Jones ligaen fra den 1. juli 2011.

Med ansættelsen af Kasper Køser har klubben sikret sig en bagspiller, der kan styrke og udvikle angrebsspillet yderligere fra den kommende sæson.

Kasper Køser har faktisk været i søgelyset gennem flere sæsoner, men først nu føler han, at han er klar til at prøve ligahåndbold, siger H. C. Andersen, formand for sportsudvalget i Mors-Thy Håndbold.

Han besidder de håndboldmæssige kompetencer, som vi søger. Han er to-vejsspiller, han er hurtig, han er stor og så er han topscorer - både i sin nuværende klub og i top 3 i 1. division.

At han så oven i købet er en stille, rolig, stabil og omgængelig fyr gør, at både Jan Paulsen og vi havde ham øverst på vores ønskeliste.

Stabiliteten viser sig også i hans hidtidige håndboldkarriere, idet han har spillet 19 år i Stoholm!

Kasper Køser bor i Skive, og hans kæreste stammer fra Mors. Så der er også tale om en spiller med et lokalt islæt, som vi lægger vægt på, slutter H. C. Andersen.

Jeg har været meget i tvivl om, hvad jeg skulle. Men da min agent sidste år sagde, at jeg skulle gøre op med mig selv, om jeg ville prøve ligaen, besluttede jeg i februar måned, at jeg vil spille Liga fremover. Og jeg var ikke i tvivl om, at det skulle være Mors-Thy. Den plan, som de har gang i, og med en klassetræner som Jan Paulsen, glæder jeg mig meget til at trække i den blå trøje og udvikle både mit eget og holdets spil yderligere.

Det bliver selvfølgelig en omvæltning efter 19 år i samme klub, men jeg fornemmer, at holdningerne og værdierne ligner meget hinanden, så jeg glæder mig rigtig meget til at spille med i herreligaen, siger Kasper Køser. Der er ingen tvivl om, at vi skal prøve at sikre klubben en plads i slutspillet i sæsonen 2012/2013, slutter Kasper Køser.

Yderligere oplysninger:

Formand for Sportsudvalget i Mors-Thy Håndbold H. C. Andersen T.: 49 11 29 37

Kasper Køser Thomsen T: 21 15 18 08


06.02.2011 Overraskende sejr til Mors - Thy Håndbold i 2. division

Mors - Thy Håndbolds unge 2. divisionshold leverede en artig overraskelse i Thy Hallen søndag eftermiddag mod topholdet fra Aalborg HK. Efter en fantastisk forsvarsindsats gennem hele kampen besejrede det undertippede Mors - Thy hold storfavoritterne fra Aalborg HK med 31 - 24 efter en halvlegsføring på 18 - 14.

Mors - Thy holdet kom lidt usikkert fra start og det benyttede det langt mere rutinerede hold fra Aalborg HK sig af og kom foran med 3 - 1 efter 3 minutters spil. Det blev også 5 - 3 og 7 - 4 til udeholdet efter 11 minutters spil. På 2 hurtige kontramål af Nikolaj Løgsted fik det unge Mors - Thy hold igen kontakt til stillingen 7 - 6. Midtvejs i halvlegen fik holdet udlignet til 8 - 8 og derefter gik det stærk for hjemmeholdet. 

I løbet af 3 minutter var Mors - Thy holdet foran med 3 mål til stillingen 11 - 8. Der blev virkelig kæmpet for hver eneste bold fra begge sider, men igen fik Aalborg holdet kontakt til stillingen 13 - 12 til Mors - Thy Håndbold efter 24 minutters spil. Igen rykkede Mors - Thy holdet fra til halvlegsføringen 18 - 14. For Mors - Thy holdet spillede især stregen Jacob Lauridsen med 6 mål og Nikolaj Løgsted med 4 mål en stor halvleg.

Mors - Thy holdet startede igen 2. halvleg, som første, med lidt usikkert spil, men heldigvis for Mors - Thy holdet havde målmanden Anders Larsen valgt at finde sit højeste niveau frem og spillede storartet gennem hele 2. halvleg. Det betød, at den mindre scoringskrise, som holdet startede med fik udeholdet ikke udnyttet. Stillingen var efter 38 minutter 20 - 18 til Mors - Thy holdet. I kampens næste 10 minutter havde det unge Mors - Thy hold sin bedste periode i kampen og den periode blev vundet med suveræne 6 - 0 og kampen var dermed afgjort. Den føring kunne det smalle Aalborg HK hold, som kun stillede med 9 spillere, ikke indhente og efter 60 minutters spil kunne det unge Mors - Thy hold igen endelig juble over en sejr.

For Mors - Thy spillede førnævnte Anders Larsen og Tommy Cawsey en stor 2. halvleg.

Holdet var igen uden U-23 spillere fra ligaholdet, men med den tilbagevendte Thomas Boll er der igen kommet mere rutine og ro på banen. Stor ros til de unge spillere for endnu engang at kæmpe for en sejr og det lykkedes heldigvis denne gang.   

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Tommy Cawsey 7, Jacob Lauridsen 6, Nikolaj Løgsted 6, Mikkel Kaagaard Andersen 5, Thomas Boll 5, Kasper Bergmann 1 og Mikael Eriksen Hyldahl 1 mål.

Tilskuere i Thy Hallen: 40 stk.


03.03.2011 En gentagelse i "ørnereden" lykkedes ikke

Mors - Thy Håndbold tabte kampen i Jack & Jones ligaen til Bjerringbro - Silkeborg med 34 - 26 efter en halvlegsføring på 19 - 10 til hjemmeholdet.

Det lykkedes ikke for Mors - Thy Håndbold at gentage succersoplevelsen fra sæsonen 2009/2010, hvor holdet som det eneste i grundspillet besejrede Bjerringbro - Silkeborg på deres ellers suveræne hjemmebane "ørnereden".

Mors - Thy holdet kom ellers rigtigt fra land i kampen start og førte med 4 - 2 efter 7 minutters spil. Det blev også 6 - 6 efter 12 minutters spil. Specielt forsvaret og Thomas Aagaard fik en rigtig god start på kampen. I kampens næste fase gik der direkte off day i Mors - Thy holdets angrebsspil. Der blev ofte tages forhastede og halvhjertede afslutninger og det var hjemmeholdet ikke sen til at udnytte. Specielt Bjerringbro - Silkeborgs fløj Dennis Kirkegaard var flyvende i denne periode. Bjerringbro - Silkeborg vandt halvlegen med 9 mål.  

Straks fra 2. halvlegs start fik Mors - Thy holdet stabiliseres forsvarsspillet og på den bekostning kom holdet med i kampen igen. Stille og roligt åd Mors - Thy holdet sig ind på hjemmeholdets føring og fik godt midtvejs i halvlegen igen kontakt med kun 4 mål nede. Igen gik der pludselig off day i angrebsspillet og en række dårlige angrebsafslutninger gjorde, at holdet ikke fik reuceret afstanden yderligere, mens mulighederne var der. Igen kunne hjemmeholdet trække fra og vinde en fortjent, men en alt for stor sejr på 8 mål og 34 - 26. Mors -Thy holdet vandt dog 2. halvleg med et enkelt mål, men det burde have været en større halvlegssejr, hvis koncentrationen havde været tilstede.

De rutinerede angrebsspillere på Mors - Thy holdet svigtede i kampens afgørende fase og det fik betydning på resultatet. Igen stor ros til U-18 spillerne Rasmus Rokkjær og Mads Eriksen, der begge gik uimponeret til den svære opgave og Morten Balling der spillede en flot 2. halvleg. Målmandsteamet Rene Villadsen og Thomas Aagaard spillede begge godkendt kamp.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Morten Balling 7, Peter Balling 6, Jac Karlsson 3, Morten Kirk Olesen 3, Rasmus Rokkjær 3, Krsto Milosevic 2, Marco Botin 1 og Frederik Nielsen 1 mål.


03.03.2011 2. divisionsholdet må en række ned

Mors - Thy Håndbolds 2. division må efter onsdagens nederlag i Fjordbank Arena i lokalopgøret mod HRH74 Roslev konstatere, at næste sæson bliver i 3. division for holdet. Udeholdet fra Roslev vandt sikkert med 43 - 27 efter en pauseføring på 18 - 13.

Efter en sæson i 2. divison, hvor det gennem hele sæsonen har været umuligt, at få assistance fra U-23 spillerne på ligaholdet, så må det unge og talentfulde hold nu en række ned og spille 3. division i sæsonen 2011/2012.

Holdet var endnu engang overmatchet mod et mere rutineret hold fra HRH74 Roslev. Og med yderligere 8 spillere der havde været til DM for Handelsskole, så var ressourcerne ikke de helt optimale til matchen.

Heldigvis har de unge spillere på holdet udviklet sig individuelt, til et højere spillemæssigt niveau, som de sikkert kan tage med sig videre i deres håndboldkarriere.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Mikkel Kaagaard Andersen 6, Tobias Rasmussen 5, Jacob Lauridsen 4, Tommy Cawsey 4, Thomas Boll 3, Nicolaj Løgsted 3 og Mikkel Haaning Andersen 2 mål.

02.03.2011 TV2 Sport viser Mors - Thy Håndbold mod Aarhus Håndbold

TV2 Sport har valgt, at vise Mors - Thy Håndbolds hjemmekamp mod Aarhus Håndbold.

Kamptidspunktet er derfor ændret til onsdag, den 23. marts 2011 kl. 18.30. Kampen spilles i Thy Hallen i Thisted.  

Mors - Thy Håndbold


02.03.2011 Den alenlange liste af skadede spillere er på vej nedad

Til ligaens kamp iaften mod Bjerringbro - Silkeborg er Kristian Olesen tilbage efter 3 ugers skadespause.

På klubbens hold i 2. division bliver der iaften til lokalopgøret mod HRH74 Roslev sæsondebut til Thomas Boll og Mikkel Haaning Andersen, der begge har været skulderskadet siden sidste sommer. Begge har været gennem en skulderoperation og et længevarende genoptræningsprogram. Det er glædeligt for klubben og Thomas og Mikkel, at de nu igen er klar til kamp. For Mikkel Haaning Andersen bliver kampen ligeledes debut som seniorspiller.

Dragan Tubic, Jon Thorbjørn Johannsson og Kenneth Olsen forventes klar i løbet af marts måned, mens Nils Haaning Pedersens skade driller lidt mere i genoptræningsforløbet.

Mors - Thy Håndbold


  

02.03.2011 Optakt Bjerringbro - Silkeborg vs Mors - Thy Håndbold

Mors - Thy Håndbold møder iaften i Jack & Jones Ligaen Bjerringbro - Silkeborg. Kampen spilles i Silkeborg Hallerne "ørnereden" og starter kl. 19.00.

Slutspilsholdene kommer, for Mors - Thy Håndbold, for øjeblikket på en lang stribe. Først AG København, så KIF Kolding og iaften Bjerringbro - Silkeborg.

Sidst vi mødte Bjerringbro - Silkeborg i Fjordbank Arena tabte vi med hele 34 - 22. Vi var i sæsonens første kamp mellem holdene overmatchet mod et stærk Bjerringbro - Silkeborg hold. Vi har dog siden vinterpausen fået en helt ny energi på holdet, selvom vi er hårdt ramt af skader. Vi bød senest KIF Kolding op i Thy Hallen med en frisk gang hurtig håndbold. En kamp som vi havde stor ære af.

Sidst de 2 "ørnehold" mødtes i "ørnereden" blev det til en højest overraskende sejr til Mors - Thy Håndbold. Mors - Thy Håndbold kan igen iaften spille helt frit og udfordre en modstander der skal have point, for at optimere holdets placering, til de kommende slutspilskampe.     

Mors - Thy HÅndebold stiller med næsten uændret spillertrup som til kampen mod AG København og KIF Kolding og det betyder, at U-18 spillerne Rasmus Rokkjær og Mads Erisken endnu engang er med i ligatruppen. Kristian Olesen er tilbage på holdet efter sin skadespause.

Mors - Thy Håndbold


26.02.2011 U-18 holdet besejrede Silkeborg - Voel KFUM

Mors - Thy Håndbolds 1. divisionshold i U-18 rækken besejrede i Nordthy Hallen i Sennels Silkeborg - Voel KFUM med 30 - 26 efter en halvlegsføring på 16 - 10.

Det var 4 gang de 2 hold mødtes i sæsonen 2010/2011 og for 4 gang vandt Mors - Thy holdet.

Mors - Thy holdet startede kampen lidt usikkert og havde svært ved at finde åbningerne i Silkeborg - Voel forsvaret. Stillingen var efter 9 minutter lige 2 - 2. En indskiftning af Tobias Rasmussen gav mere tyngde i angrebsspillet og i en god periode på 10 minutter rykkede Mors - Thy holdet fra til stillingen 10 - 4. Derefter blev kampen igen lige og holdene skiftedes til at score, så Mors - Thy holdet kunne gå til halvleg med en sikker føring på 6 mål.

Der blev i hele første halvleg vist flot og bevægeligt forsvarsspil foran en stærk spillende Klaus Jonasen i målet.

Mors - Thy holdet lagde stærk ud fra 2. halvlegs start og i løbet af halvlegns første 10 minutter bragte holdet sig yderligere foran med 8 mål til stillingen 22 - 14. Det lignede på det tidspunkt en sikker sejr til hjemmeholdet. Men sådan blev det ikke.

Stille og roligt fik udeholdet "lullet" Mors - Thy holdet i søvn, og det benyttede Silkeborg - Voel drengene til at komme ind i kampen. Fra det 10 til det 20 minut i 2. halvleg fik udeholdet reduceret Mors - Thy føringen til 5 mål og stillingen 26 - 21.

En scoringstørke fra hjemmeholdet på hele 5 minutter udnyttede Silkeborg - Voel til at få reduceret føringen yderligere til 26 - 25 og kampen var igen helt åben. Det blev også 27 - 26.  Heldigvis vågnede Mors - Thy drengene op igen og i kampens slutfase afgjorde de kampen med 3 flotte scoringer til sejren 30 - 26. I 2. halvleg spillede især højrefløjen Jesper Pedersen i flot kamp og blev halvlegens topscorer med 5 mål. Casper Thiel måtte udgå efter 5 minutters spil i 2. halvleg med en forstrækning i foden, men forventes klar til U-19 landsholdets træningssamling. 

Sejren betyder holdet konsoliderede 2. pladsen i rækken, og som stillingen er nu, bliver et anliggende mellem HRH74 Roslev og Mors - Thy Håndbold om rækkens 1. plads.

Med de mange skader på liga- og 2. divisionsholdet betyder, at U-18 spillerne Rasmus Rokkjær og Mads Eriksen ikke spillede med i dagens kamp. Det betød, at Mads Johansen og Sebastian Enevoldsen fra U-16 holdet var med og begge spillede en flot U-18 kamp.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Jesper Pedersen 7, Tobias Rasmussen 7, Simon Djernes 5, Mikkel Severinsen 4, Sebastian Enevoldsen 4, Emil Sørensen 2 og Casper Thiel 2.

Tilskuere i Nordthy Hallen: 100 stk.


26.02.2011 2 U-18 spillere fra Mors - Thy Håndbold indkaldt til U-19 landsholdets TD-træning

Mors - Thy Håndbolds U-18 spillere Casper Thiel og Rasmus Rokkjær er blevet indkaldt til U-19 landsholdets TD-træningssamling.

U-19 landsholdet er samlet i Tre For Arena i Kolding i dagene 6 - 8. marts 2011, hvor holdet er igang med forberedelserne til sommerens U-19 VM i Argentina.

Mors - Thy Håndbold ønsker Casper og Rasmus tillykke med udtagelsen som er velfortjent.

Mors - Thy Håndbold


   

25.02.2011 Kamptidspunktet for Nordea Cup kamp er nu fastlagt.

Mors - Thy Håndbold trak som bekendt ligakollegaerne fra Team Tvis Holstebro i 6. runde af Nordea Cup 2011.

Kampen er fastlagt til at spilles i Thy Hallen, tirsdag, den 15. marts 2011 kl. 19.30.

Mors - Thy Håndbold


25.02.2011 Ingen finaleplads til U-18 drengene i Elite Cup 2011

Mors - Thy Håndbold U-18 drenge i 1. division tabte semifinalekampen til ligaholdet fra Skanderborg Håndbold med 32 - 26, efter en halvsvag indsats fra Mors - Thy holdet. 

Kampen blev spillet i Morten Børup Hallen i Skanderborg.

Mors - Thy Håndbold


24.02.2011 Sidste chance for indbetaling på aktiekøb

Har du købt / tegnet aktier i Mors - Thy Håndbold, så er det imorgen fredag, den 25. februar 2011, jf. aktieprospektet, det er sidste dag for indbetaling af aktiekøbet.

Aktiekøbet skal indsættes på klubbens aktiekonto i Fjordbank Mors, som er regnr. 7380 og kontonummer 0009212548.   

Der er ved tegningsperiodens afslutning tegnet aktier for 750.000 kr. og det betyder, at klubbens målsætning vedr. kapitaludvidelsen er blevet opfyldt.

Tusind tak til alle 310 nye og gamle aktionærer der valgte at købe aktier i kampagneperioden, og dermed være med til at styrke egenkapitalen i Mors - Thy Håndbold.


    

 

23.02.2011 Mors - Thy Håndbold udfordrede KIF Kolding

Aftenens ligakamp i Thy Hallen mellem Mors - Thy Håndbold og KIF Kolding blev en spændende og tæt affære. Efter 60 minutters spil kunne koldingdrengene rejse retur til Kolding med en sejr på 33 - 30 efter en halvlegsføring på 17 - 16.

Der var endnu engang vilje og fight fra spillerne fra Mors - Thy Håndbold til kampen mod KIF Kolding. Selvom holdet er uden de rutinerede kræfter som Nils Haaning Pedersen, Jon Thorbjørn Johannsson, Kenneth Olsen, Dragan Tubic og Kristian Olesen, så udfordrede resten af holdet, suppleret med U-18 spilleren Rasmus Rokkjær, storfavoritterne fra KIF Kolding.

KIF Kolding kom bedst fra start i kampen og fik hurtigst bragt sig i front med 3 mål. Efter en Mors - Thy timeout efter 12 minutters spil og målmandsskifte, hvor Thomas Aagaard afløste Rene Villadsen, fik hjemmeholdet bedre fat i kampen med mere offensivt forsvarsspil og åd sig langsomt ind på KIF Kolding føringen. 2 minutter før halvlegsfløjten lød fik hjemmeholdet udlignet til 16 - 16, men gæsterne fik igen bragt sig foran med 1 mål på straffekast inden pausen, hvor Mors - Thy holdet var i 1 mand i undertal. Marco Botin og Frederik Nielsen spillede begge en flot 1. halvleg sammen med Thomas Aagaard i målet.

Endnu en udvisning i starten af 2. halvleg betød, at koldingholdet fik bragt sig foran med 3 mål. Denne forskel holdt sig til der manglede 10 minutter, hvor en god periode fra Mors - Thy holdet gjorde at afstanden blev reduceret til et enkelt mål. Bl.a. 3 brændte kontrachancer gjorde, at vi aldrig nåede helt op og i kampens slutfase trak det rutineredeudehold fra og sikrede sig en marginal sejr.

Gennem hele kampen stod Mors - Thy forsvaret godt og kontraspillet fungerede perfekt med en nærmest flyvende Marco Botin i kontraspillet. Aftenens store oplevelse var dog målmændede Anders Pedersen i KIF målet og Thomas Aagaard der begge viste høj klasse af målmandsspil.

Alle på og omkring Mors - Thy holdet skal igen have stor ros for en fantastisk fight og vilje til at ville vinde kampene, også selvom det ikke lykkes hvergang. Vi glæder os allerede til den næste hjemmekamp med Mors - Thy Håndbold.

For Mors - Thy Håndbold: Marco Botin 9, Peter Balling 6, Frederik Nielsen 5, Morten Balling 4, Rasmus Rokkjær 3, Krsto Milocevic 2 og Jac Karlsson 1.

Tilskuere: 1.200 stk.

Mors - Thy Håndbold


 

23.02.2011 Kåring af årets sportsnavn i Thy 2010

I halvlegen mellem ligakampen Mors - Thy Håndbold og KIF Kolding vil Thisted Dagblads komite kåre årets sportsnavn 2010 i Thy.

Det bliver enten en svømmer (igen) eller en cykelrytter.

Der er 3 navne tilbage på listen og det bliver er svømmeren Amalie Østergaard Vinter pg cykelrytterne Michael Valgren Andersen og Jimmy Søensen der løber med hæderen.

Mors - Thy Håndbold


 

 

  

23.02.2011 Mød ligaspillerne hos Højland Biler i Nykøbing Mors

Højland Biler i Nykøbing Mors holder åbent hus arrangement inden aftenens kamp i Thy Hallen mod KIF Kolding. Åbent hus arrangementet starter kl. 14.30 og slutter kl. 18.00.

5 ligaspillere vil udfordre hinanden og ikke mindst det store publikum med en event, hvor der skydes på en fartmåler. Det bliver spændende at se, om der et nogen der skal skyde hårdere end de professionelle ligaspillere fra Mors - Thy Håndbold.

Udover skydningen på fartmåler, så har Højland Biler også mange andre spændende ting på paletten. Der er gaver til børnene, signeret landsholdstrøje, 50 billetter til aftenens kamp - Og meget meget mere.

Velkommen til et sjovt arrangement hos Højland Biler på N. A. Christensvej 22 i Nykøbing Mors.

Mors - Thy Håndbold


23.02.2011 Optakt Mors - Thy Håndbold vs KIF Kolding

Mors - Thy Håndbold møder iaften i Jack & Jones Ligaen topholdet fra KIF Kolding. Kampen spilles i Thy Hallen i Thisted og starter kl. 19.30.

Efter weekendens oplevelse i Ballerup Super Arena mod mægtige AG København, så skal spillerne fra Mors - Thy Håndbold igen op mod en nyt tophold fra Jack & Jones Ligaen. 

Aftenens modstander, KIF Kolding, kæmper en indædt kamp for at komme med i TOP 4 og dermed få den bedst tænkelige udgangsposition til det kommende slutspil for klubben. Holdet er p.t. meget stærk spillende med VM-spillerne Lars Christiansen, Kasper Søndergaard og Bo Spellerberg i kanonform. Dertil kommer alle klubbens udenlandske stjerner der også har været til VM for deres respektive lande. De seneste sejre over Bjerringbro – Silkeborg og Aab Håndbold har også givet holdet et løft på selvtilliden og egen tro på tingene. KIF Kolding kommer til Thy Hallen i Thisted som kæmpe favoritter.   

Vi skal fortsat arbejde med vores egne dyder, som er hårdt og målrettet arbejde, for at finde det rigtige koncept og balance i vores spil i kampene. Kan vi det så giver det også flere sejre og succes for klubben. Den meriterede sejr over HC Midtjylland betyder, at der nu kan arbejdes mere langsigtet og målrettet hen mod kvalifikationskampene.

Vi plejer dog altid, at kunne ”byde” lige netop KIF Kolding ”op til dans” i Thy Hallen og hvorfor ikke gøre det igen denne onsdag aften. Vi kan frit udfordre KIF Kolding. Kan vi igen få forsvaret og vores målmandsteam til at finde sammen og dermed bremse offensiven fra KIF Kolding, så har vi måske en lille chance. Kontra- og angrebsspillet har fungeret godt siden vinterpausen, primært fordi mange byder ind som målscorer og ikke mindst Frederik Nielsen har fundet storformen frem.

Vi har nu et helt lazaret af skadede spillere og det betyder, at der til aftenens kamp er udtaget 3 U-18 spillere i Rasmus Rokkjær, Mads Eriksen og Casper Thiel. Fra 2. divisonsholdet er indkaldt Mikkel Kaagaard Andersen og Jacob Lauridsen.

Der forventes udsolgt til aftenens kamp i Thy Hallen. Fjordbank Mors er matchpartner og Højland Biler er kampsponsor til aftenens kamp.

Mors - Thy Håndbold


19.02.2011 Flot indsats af Mors - Thy Håndbold foran 7.500 tilskuere i Ballerup Super Arena

Mors - Thy Håndbold mødte i Jack & Jones Ligaen det stjernespækkede og suveræne tophold fra AG København. Efter en flot Mors - Thy fight gennem hele kampen kunne det sejrsvante hold fra den Københavnske vestegn trække sig tilbage med en beskeden sejr på 38 - 32. Halvlegsføringen var på 19 - 13 til AG København.

Der var på forhånd dømt Goliat mod David i kampen mellem mægtige AG København og Mors - Thy Håndbold, men sådan blev det heldigvis ikke. Det særdeles unge Mors - Thy hold med 2 U- 18 spillerede og uden de rutinerede spillere Jon Thorbjørn Johannsson, Nils Haaning Pedersen og Kenneth Olsen gik uimponeret til sagen. AG København bragte sig hurtigt foran, men Mors - Thy holdet lod ikke københavnerne løbe fra sig. Stillingen efter godt 20 minutter var næste lige, men i halvlegens sidste minutter fik hjemmeholdt bragt sig foran med 6 mål til stillingen 19 - 13.

Anden halvleg blev en helt lige affære med resultatet 19 - 19. Mors - Thy Håndbold blev således det første hold i denne sæson der scorede mere end 30 mål mod Steiner Ege og Kasper Hvidt. Der var hele vejen igennem flotte Mors - Thy præstationer. I angrebsspillet var Frederik Nielsen igen "flyvende" med 11 scoringer og en række "erobrede" straffekast. Marco Botin var igen sikkerheden selv fra højre fløj. Peter Balling fik næsten fuld spilletid efter, at Dragan Tubic også måtte udgå med en lyskenskade. Peter Balling fik vist sit store talent på højre backpladsen og var gennem hele kampen en evig kilde til uro for københavnerforsvaret. Unge Rasmus Rokkjær fra U-18 holdet fik hele 40 minutter på banen og høstede stor ros og ikke mindst erfaring fra kampen.

Stor ros til holdet for en igen stor kollektiv indsats krydret med mange individuelle flotte præstationer.        

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Frederik Nielsen 11, Marco Botin 7, Peter Balling 5, Morten Kirk Olesen 2, Morten Balling 2, Rasmus Rokkjær 2, Krsto Milosevic 1, Jac Karlsson 1 og Mads Eriksen 1 mål. 

Mors - Thy Håndbold


 

18.02.2011 Optakt AG København vs Mors - Thy Håndbold

Mors - Thy Håndbold møder lørdag eftermiddag i Ballerup Super Arena ligaens suveræne tophold fra AG København. Kampen starter kl. 16.15.

Når Mors - Thy Håndbold løber på banen i det gigantiske Ballerup Super Arena, så bliver det til holdets største eventoplevelse nogensinde. At spille kamp foran 7.500 tilskuere det var der ingen fra Mors - Thy der havde drømt om for bare et halv år siden. Hatten af for AG København der på kort tid har fået skabt en ny eventkultur i dansk herrehåndbold. 

Med 2 sejre ud af 3 kampe er Mors - Thy holdet kommet rigtigt godt fra start efter vinterpausen. Der er kommet spilleglæde i truppen og alle byder ind med det de kan. De 2 sejre har ligeledes betydet vi har fået lagt lidt afstand til sidstepladsen i Jack & Jones Ligaen. Sidst vi mødte mægtige AG København i, en også udsolgt, Thy Hallen vandt danmarks bedste hold med 40 - 22.

Mon ikke trænerteamet Anders Thomsen og Jesper Eriksen har et par overraskelser i ærmet, så Mors - Thy Håndbold på en eller anden måde prøver at udfordre AG København. For Mors - Thy holdets mange unge spillere bliver det en kæmpeoplevelse at være med i en sådan kamp.   

For Mors - Thy Håndbold er Jon Thorbjørn Johannsson, Nils Haaning Pedesen, Kenneth Olsen og Kristian Olesen skadet. Ellers er truppen uændret fra de sidste kampe.

Mors - Thy Håndbold


 

    

15.02.2011 Thomas Aagaard indkaldt til landsholdssamling

Mors - Thy Håndbolds U-21 landsholdsspiller Thomas Aagaard er indkaldt til landsholdssamling for U-21 landsholdet i Brøndby fra den 7. - 13. marts 2011. Samlingen afsluttes med 2 landskampe mod Portugal. Thomas Aagaard deltager ikke i turen til Portugal.

Mors - Thy Håndbold


 

14.02.2011 Mors - Thy Håndbold mod Team Tvis Holstebro i Nordea Cup

Mors - Thy Håndbold fik ikke den bedste lodtrækning til 6. runde af Nordea Cup. Mors - Thy holdet trak ligamandskabet fra Team Tvis Holstbro, som vi så sent for en uge siden tabte med 7 mål til i Fjordbank Arena.

Mors - Thy Håndbold fik hjemmebanefordelen og kampen skal være afviklet senest den 17. marts 2011.

Mors - Thy Håndbold


12.02.2011 Mors - Thy Håndbold forlænger med Dragan Tubic

Mors - Thy Håndbold og højrebacken Dragan Tubic er blevet enige om, at forlænge samarbejdet med yderligere 1 sæson, så Dragan Tubic også spiller for klubben i 2011/2012.

Dragan Tubic har været en af holdets bærende spillere i denne sæson og er stærk i både forsvars- og angrebsspillet. Dragan Tubic har i denne sæson scoret 52 mål i 16 kampe for klubben.

Den 24-årige serber var med i bruttotruppen til det serbiske landshold til VM i Sverige, men blev fravalgt da Serbien valgte kun at spille med en højre back (Marco Vujin) til VM.  

Mors - Thy Håndbold


      

11.02.2011 Vital sejr til Mors - Thy Håndbold i bundgyser

Aftenens bundgyser i Fjordbank Arena i Nykøbing Mors mellem Jack & Jones ligaholdene fra Mors - Thy Håndbold og HC Midtjylland blev ligeså dramatisk og lige som forudset. Efter en helt fantastisk afslutning på kampen vandt Mors - Thy Håndbold det vitale bundopgør med 33 - 27 efter en halvlegsføring på 16 - 12.

Mors - Thy Håndbold fik ikke den bedste optakt til aftenens bundgyser. Cheftræner Anders Thomsen måtte i sidste øjeblik melde afbud til kampen med sengeliggende feber. Det betød, at Jesper Eriksen overtog rollen som cheftræner og U-18 holdets træner Sigurd Skovborg blev hasteindkaldt til at assistere på bænken.

Mors - Thy holdet åbnede kampen nærmest perfekt. Fra stillingen 2 - 1 til HC Midtjylland rykkede Mors - Thy holdet i front til 6 - 3 efter 12 minutters spil. Med 2 hurtige Frederik Nielsen mål blev stillingen yderligere udbygget til 9 - 4, hvorefter midtjydernes træner Frans Hammer valgte en timeout. Det betød, at Mors - Thy holdets rytme og styring af kampen blev brudt og HC Midtjylland kom med og fik reduceret føringen til 13 - 9 efter 24 minutters spil. Derefter fulgtes holdene ad til halvleg, så Mors - Thy forspringet blev på 4 mål.

I første halvleg var Mors - Thy forsvaret tilbage på tidligere styrke og Midtjyderne havde svært ved at score i det etablerede angrebsspil. Rene Villadsen stod en super 1. halvleg med en redningspct. på 50. Jac Karlsson spillede sin bedste halvleg i den blå trøje og med 4 scoreinger blev han halvlegens topscorer. HC Midtjyllands bedste spiller var ubetinget målmanden Jens Fredsgaard, som gennem halvlegen havde mange flotte redninger på oplagte scoringschancer og ham havde midtjyderne været bagud med flere end 4 mål.

HC Midtjyllands målmands Jens Fredsgaard startede 2. halvleg i endnu flottere stil og det betød, at Mors- Thy holdet kun scorede et enkelt mål i halvlegens første 10 minutter. Det benyttede udeholdet sig til at få udlignet til 17 - 17. Eerefter fulgtes holdene ad til stillingen 22 - 22 inden Joakim Enggaard bragte midtjyderne foran 23 - 22 efter 45 minutters spil. Så tog trænerteamet Jesper Eriksen og Sigurd Skovborg en timeout. I Mors - Thy målet kom Thomas Aagaard ind i stedet for Rene Villadsen. Thomas Aagaard havde brugt tiden på bænken til at læse midtjydernes afslutninger. Med 12 redninger på 16 forsøg lukkede Thomas tildels kampen. Forsvaret hos Mors - Thy fandt igen også konceptet og midtjyderne havde, som i 1. halvleg, svært ved at score i det etablerede angrebsspil. I Mors - Thy angrebesspillet fik unge Peter Balling også tur i den og med 5 mål blev han kampens angrebsoplevelse i 2. halvleg. Fra stillingen 24 - 23 til Mors - Thy holdet efter 48 minutters spil var der ikke længere tvivl om resultatet. Det unge hold fra HC Midtjylland fandt ikke nøglen til at komme tilbage i kampen.

For Mors - Thy holdet var det igen tale om en stor kollektiv arbejdsindsats krydret med flere store spillerpræstationer, hvor bl.a. målmandsteamet Rene Villadsen og Thomas Aagaard var tilbage på højt niveau foran et hårdtarbejdende forsvar. Jac Karlsson, Frederik Nielsen, Kristian Olesen, Morten Balling og Peter Balling har alle vist stærk stigende formkurve efter vinterpausen også det var medvirkende til sejren.

Sejren betyder, at holdet nu - næsten - er fri at den direkte nedrykning og kan begynde planlægningen, og opbygningen af formen, samt spillet til de afgørende kvalkampe til april og maj måned.              

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Peter Balling 7, Jac Karlsson 6, Frederik Nielsen 6, Morten Balling 5, Marco Botin 4, Kristian Olesen 3 og Dragan Tubic 2 mål.

Mors - Thy Håndbold


10.02.2011 Optakt Mors - Thy Håndbold vs HC Midtjylland

Mors - Thy Håndbold møder fredag aften i Jack & Jones Ligaen, i en ægte bundgyser, HC Midtjylland. Kampen spilles i Fjordbank Arena og starter kl. 19.30.

For både Mors - Thy Håndbold og HC Midtjylland er det en altafgørende skæbnekamp der spilles i Fjordbank Mors. Vinderen af kampen er, med al sandsynlighed, fri af den direkte nedrykningplads med de resulteter der har været i de 2 første runder i Jack & Jones Ligaen efter vinterpausen.

 HC Midtjylland, som vi i de sidste par sæsoner har mødt ved flere lejligheder, fik en helt fantastisk start i Jack & Jones Ligaen, og lå længe placeret i midten af tabellen. Det er nu også blevet hverdag for holdet fra Hammerum / Herning og med 7 point ligger holdet nu placeret på 13. pladsen. De sidste 3 opgør for Mors - Thy mod Midtjyderne har alle været lige kampe og den seneste kamp endte uafgjort 32 - 32.

HC Midtjyllands koncept, er ligesom Mors – Thy holdet, bygget op med med et hold med ungt kollektivt ansvar og sammenhold. Der kæmpes for eneste bold og af alle på holdet. Derfor er HC Midtjylland en farlig modstander for alle i ligaen. Sidst vi mødte holdet på udebane førte vi med 7 mål, men blev indhentet sidst i kampen – og vi var heldige med at få et enkelt med hjem fra Herning. Det viser netop at holdet aldrig giver op før sidste kampfløjt. Profiler på holdet er Kasper Kvist, som i denne sæson har fået sit helt store gennembrud, Kasper Witt på playmakerpladsen samt backerne Martin Hansen og Morten Bjerregaard. Målmanden Jens Fredsholm stod i den seneste kamp mod Aarhus Håndbold en brandkamp og er også i god form.                  

Vores største udfordring til kampen bliver dog først og fremmest at finde os selv igen, efter den fornemme start og sejr over Lemvig – Thyborøn Håndbold i den første kamp efter vinterpausen. Hjemmekampen mod Team Tvis Holstebro viste, at der endnu er et stykke vej til det fungerer optimalt overalt på banen i hele kampen. Vi skal igen have vores målmandsteam Rene Villadsen og Thomas Aagaard op på en højere redningspct. og det gøres bl.a. ved at forsvaret skal fungere bedre.   

Vi skal også fortsat arbejde stenhårdt og målrettet efter at finde det rigtige koncepter og balancer i spillet, som giver den sejr over HC Midtjylland, som med næste 100% sikkerhed vi sikre os deltagelse i kvalifikationsspillet og dermed opfyldelse af en af delmålene for holdet. En sejr over HC Midtjylland, iaften, vil samtidig betyde der kan arbejdes mere langsigtet og målrettet mod kvalifikationskampene.  Et nyt nederlag, vil betyde, vi igen kommer nærmere en nedrykningsplads og skal til at finde nye ressourcer for overlevelse. Det er mod HC Midtjylland, vi skal vise, vi vil stå sammen om at sikre klubben mulighedenn for endnu en sæson i Danmarks bedste liga med fight, vilje og kollektiv sammenhold der kan give sejr.

For Mors - Thy Håndbold er Jon Thorbjørn Johannsson, Kenneth Olsen og Nils Haaning Pedersen stadig skadet og det betyder at U-18 spillerne Rasmus Rokkjær og Mads Erisken endnu engang er med i ligatruppen.

Velkommen til alle til bundgyser i Fjordbank Mors.

Mors - Thy Håndbold


08.02.2011 Nederlag til Mors - Thy Håndbold 

Mors - Thy Håndbold tabte aftenens Jack & Jones ligaopgør til Team Tvis Holstebro med 41 - 34 efter en halvlegsføring til gæsterne fra Holstebro på 17 - 13.

Mors - Thy Håndbold startede kampen i et ultraoffensivt 3 - 2 - 1 forsvar som gav kampen en intens indledning. Der var dog gæsterne fra Team Tvis Holstebro der kom bedst fra start og kom foran med 5 - 3 efter 10 minutters spil. Mors - Thy holdet kom midtvejs i halvlegen bedre med i kampen og fik udlignet til 6 - 6. Derefter fulgtes holdene ad indtil der var spillet 25 minutter, hvor stillingen var 13 - 13. Endnu en dobbelt 2 minutters udvisning til Mors - Thy holdet gjorde, at udeholdet fik skabt sig en 4 måls føring til halvlegspausen.

For Mors - Thy holdet fik Mads Eriksen ligadebut på højre fløj og Mads gjorde det godt i de minutter han var på banen. Mors - Thy holdet blev ramt at mange udvisninger som følge af det offensive forsvarsspil. Mange af udvisningerne var tvivlsomme, men det er åbenbart prisen ved at spille offentsivt forsvar, som vil give mange kontaktsituationer.

Straks fra anden halvlegs start rykkede Team Tvis Holstebro fra hjemmeholdet, men en god periode i 10 minutter inde i halvlegen af Mors - Thy holdet gjorde, at de igen kom med i kampen og fik reduceret udeholdets stilling til 25 - 23. I par misbrugte 100% chancer på Michael Brunn, som havde afløst en velspillende Rasmus Lind i pausen, og et par tekniske fejl gjorde, samt at Mors - Thy holdet fortsat fik mange udvisnigner, gjorde at udeholdet igen rykkede fra.

Derefter var kampen reelt afgjort. Det rutineredere mandskab fra Holstebro styrede derefter kampen og fik masser af muligheder for scoringer overfor et svagt spillende Mors - Thy forsvar.

For Mors - Thy Håndbold spillede Frederik Nielsen en flot kamp og var i lange perioder af kampen hjemmeholdets eneste trussel. Der var på dagen for mange der ikke ramte niveauet fra kampen mod Lemvig - Thyborøn og det er nødvendig, hvis et så stærk og rutineret hold som Team Tvis Holstebro skal besejres.   

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Frederik Nielsen 11, Morten Balling 7, Kristian Olesen 5, Marco Botin 3, Peter Balling 3, Jac Karlsson 2, Krsto Milosevic 1, Mads Eriksen 1 og Morten Kirk Olesen 1 mål.

Tilskuere i Fjordbank Arena: 1450 stk.

Mors - Thy Håndbold


 

 

       

 

 

 

08.02.2011 Mere end 500 deltagere til Morsø Kommunes erhvervsarrangement

Morsø Kommune har inviteret kommunes erhvervsvirksomheder og Erhvervsklubbens for Mors  - Thy Håndbolds medlemmer til et spændende og bredt erhvervsarrangement efterfuldt af ligakampen mellem Mors - Thy Håndbold vs Team Tvis Holstebro.

Det er Morsø Kommunes Beskæftelses- og Erhvervsudvalg der står bag arrangementet der har som mål, at sikre et tæt samarbejde mellem erhverv - turisme - handel - kommune om en ny samlet erhvervs- og turismestrategi.

I aftenens talerække er bl.a. borgmester Lauge Larsen, udvalgsformand Michael Dahlgaard, formanden for profilering Mors Tore Muller og konsulenterne Peter Aalbæk og Mads Damkjær. For Erhvervsklubben for Mors - Thy Håndbold taler formand Peter Overgaard, Jesperhus Resort.

Til dette års arrangement er der også inviteret en række lokale folketingsmedlemmer og kandidater, som til aftenens arrangementer kan få input til deres videre arbejde.

Mors - Thy Håndbold


 

 

   

08.02.2011 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Team Tvis Holstebro

Mors - Thy Håndbold møder iaften i Jack & Jones Ligaen Team Tvis Holstebro. Kampen spilles i Fjordbank Arena og starter kl. 19.30.

Begge hold fik en god start i Jack & Jones Ligaen, efter julepausen, med sejre i fredagens kampe. Mors - Thy Håndbold slog som bekendt Lemvig - Thyborøn Håndbold med 27 - 24 efter en særdeles opløftende indsats. Team Tvis Holstebro have mere besvær med at besejre HC Midtjylland med 25 - 24 hjemme i Gråkjær Arena.

Dagens modstander, Team Tvis Holstebro, har vi besejret ved flere lejligheder og i kampene mod netop Team Tvis Holstebro er der næsten garanti for dramatik. Det er 2 hold der står godt til hinanden, men med Team Tvis Holstebro placering i toppen af Jack & Jones Ligaen i denne sæson må det være klare favoriter i dagens kamp til at tage de 2 point med hjem til Holstebro.               

Vores største udfordring bliver dog først og fremmest at finde os igen efter en fantastisk koncentreret indsats mod Lemvig - Thyborøn Håndbold. Kan vi igen udvise samme kollektive sammenhold, indsats og ydmyghed overfor opgaven, samt spille vores chance optimalt så venter der en lige kamp i Fjordbank Arena. 

Vi har tidligere vist, at vi kan komme stærkt tilbage efter en presset periode ved at holde fokus på den næste opgave. Kan vi gøre det igen så venter der måske 2 point overraskende point mod Team Tvis Holstebro.

Mors - Thy Håndbold stiller i samme opstilling som i fredagens kamp og det betyder, at U-18 spillerne Rasmus Rokkjær og Mads Eriksen iegn er med på holdet.

Mors - Thy Håndbold


07.02.2011 Mors - Thy Håndbolds U-18 hold på vanskelig opgave

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge fik ikke den ønskede modstander i semifinalen i Elite Cup 2011.

Holdet trak Skanderborg Håndbold på udebane, så der venter en særdeles svær kamp for at nå finalen. De 2 hold har mødt hinanden 2 gange i denne sæson og det er blevet en hjemmebanesejr til begge hold. 

Kamptidspunktet er endnu ikke fastsat.

Mors - Thy Håndbold


06.02.2011 Vigtig sejr for U-18 holdet i 1. division

Mors - Thy Håndbolds U-18 hold vandt i eftermiddag en fortjent, men også vigtig sejr over Silkeborg - Voel KFUM på 32 - 26 efter en halvlegsføring på hele 19 - 9.

Med U-18 spillerne Rasmus Rokkjær og Mads Eriksens deltagelse i Jack & Jones ligatruppen var det en meget smal U-18 trup på 8 spillere der var taget til Voel Hallen for at møde topholdet fra Silkeborg - Voel KFUM. Efter en helt fantastisk holdindsats, hvor de begrænsede ressourcer blev udnyttet optimalt, kunne Mors - Thy holdet fortjent juble over en helt igennem fornem holdpræstation, som gav sejren.

Mors - Thy holdet kom rigtigt godt fra start og kom foran med 5 - 1 og siden 8 - 4. Derefter lukkede Mors - Thy forsvaret fuldstændig af med forsvarsspil i høj klasse, som betød at holdet rykkede fra 8 - 4 til stillingen 16 - 4. I halvlegens sidste del fik hjemmeholdet lov til at komme med i kampen og fik pyntet på resultatet til en halvlegsføring på 19 - 9 til Mors - Thy holdet.

I anden halvlegs blev de knappe ressourcer fordelt godt af trænervikar Helle Skovborg, så det lykkedes holdet at kæmpe sig til en overraskende sejr over topholdet fra Silkeborg. Nærmere end 6 mål mål Silkeborg  - Voel ikke og Mors - Thy holdet kunne fortjent kalde sig sejrherrer. Forsvarsspillet var på dagen stærk og i målet spillede både Klaus Jonasernog Morten Gørup flot. Angrebsspillet var gennemtænkt og der belv flot spillet op til afslutningerne.

Sejren betyder, at U-18 holdet igen har overtaget 1. pladsen i rækken og igen er med i topstriden. Målsætninger er stadig at vinde rækken.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Casper Thiel 11, Jesper Pedersen 7, Mikkel Severinsen 6, Nikolaj Sandholm 4, Emil Sørensen 2 og Simon Djernes 2 mål.

Mors - Thy Håndbold


05.02.2011 Tilmelding til Erhvervsklubbens arrangement

Tilmelding til Erhvervsklubbens arrangement til tirsdagens ligakamp mellem Mors - Thy Håndbold vs Team Tivs Holstebro skal foretages til Else Marie Larsen, Morsø Kommune på eml@morsoe.dk.

Morsø Kommune er arrangør af arrangementet - Sammen er vi bedst - i Fjordbank Arena Hal B fra kl. 17.30.

Mors - Thy Håndbold


04.02.2011 Vigtig sejr for Mors - Thy Håndbold i Jack & Jones Ligaen

Mors - Thy Håndbold vandt den meget vigtige bundkamp over Lemvig - Thyborøn Håndbold, i en tætpakket vestjyskBank Arena i Lemvig, med 27 - 24 efter en halvlegsføring på 14 - 11.

Der var ellers ikke noget det tydede på en sejr for klubbens nye trænerduo Anders Thomsen og Jesper Erisken i kampens indlende fase. Lemvig - Thyborøn Håndbold kom bedst fra start og fik hurtigt skabt en solig føring på 8 - 3 efter 12 minutters spil. Mors - Thy starten blev primært ødelagt af 4 udvisninger som gjorde, at Lemvig holdet spillede flere perioder i overtal.

Trænerduoen tog efter 12 minutters spil en timeout og fik skabiliseret forsvaret ved at gå i en ultraoffensiv forsvarsformation. Det betød, at hjemmeholdets bagkæde blev stresset til afslutninger. Thomas Aagaard var også kommet på mål, istedet for Rene Villadsen, og gjorde det helt fantastisk. Thomas Aagaard fik vist sit store potentiale og var i flere situationer et levende plankeværk. Fra det 12 minut skulle der gå hele 13 minutter til Lemvig - Thyborøn fik scoret igen og der havde Mors - Thy holdet bragt sig foran med 13 - 8. Derefter fulgtes skiftedes holdene til at score å Mors - Thy holdet kunne gå til pausen med en føring på 14 - 11.

I anden halvleg havde Mors - Thy holdet fuld kontrol over kampen, selvom Lemvig - Thyborøn holdet et par gange var med at komme op. Lemvig - Thyborøn holdet fandt dog aldrig nøglen til at låse det ultraoffensive Mors - Thy forsvar op og derfor kunne udeholdet køre en forholdsvis sikker sejr i hus. 

Der var på dagen rigtig mange lyspunkter. Debut til U-18 spilleren Rasmus Rokkjær som gjorde det godt på stregen i angrebet. En Jac Karlsson der befandt sig fremragende på den offensive plads i forsvaret og som gav mulighed for kontramål. Og ikke mindst Thomas Aagaards spil og indsats i målet gav forhåblinger om, at klubben endelig har fundet det rigtige målmandsteam med Thomas og Rene til de sidste afgørende kampe i Jack & Jones Ligaen. Tilbage var også en Moren Balling i storform og Morten blev topscorer for Mors - Thy holdet. Men den kollektive indsats var stor på dagen og det var den der gjorde udslaget til sejren.  

Første fase i klubbens sportslige redningsproces var lykkedes med Jack & Jones ligaholdet. Nu gælder det også om, at få processen sat igang om at nå målsætningen for klubbens øvrige hold. 

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Morten Balling 8, Marco Botin 5, Jac Karlsson 4, Frederik Nielsen 3, Dragan Tubic 3, Kristian Olesen 1, Morten Kirk Olesen 1, Rasmus Rokkjær 1 og Peter Balling 1 mål.

Mors - Thy Håndbold


   

04.02.2011 Optakt Lemvig - Thyborøn Håndbold vs Mors - Thy Håndbold

Mors - Thy Håndbold møder iaften i Jack & Jones Ligaen Lemvig - Thyborøn Håndbold. Kampen spilles i Lemvig Idræts- og Kulturcenter og starter kl. 19.30.

For Mors - Thy Håndbold bliver det et opgør, hvor der skal forsøget af få revanche for det "store" hjemmebanenederlag på 12 mål i Fjordbank Arena i september måned 2010. Men det bliver igen en svær kamp for det unge Mors - Thy hold. Lemvig - Thyborøn Håndbold på hjemmebane i Lemvig er altid en svær opgave. Det har vi set flere gange i tidligere opgør.

Sidst de 2 hold mødtes var det endvidere med en suveræn spillende Henrik Jepsen i Lemvig - Thyborøn målet og Jeppe Fruensgaard på fløjen og spiller Jepsen / Fruensgaard igen op til deres høje niveau i aftenens kamp, så kan det blive en af de afgørende faktorer om kampens udfald.

Mors - Thy holdet har trænet godt i vinterpausen under det nye trænerteam, Anders Thomsen og Jesper Eriksen, så det er et hold der i opadgående formkurve. Spillemæssigt har det været - lidt op og ned - i træningskampene mod Fredericia HK Elite og Viborg HK med de mange skader der er og har været i spillertruppen samt afprøvning af forskellige opstillingsmåder.

Med langtidsskader på Jon Thorbjørn Johannsson, Kenneth Olsen og Nils Haaning Pedersen, så er spillertruppen til aftenens kamp suppleret med Mads Eriksen, Casper Thiel og Rasmus Rokkjær fra U-18 truppen, der alle kan få deres debut som ligaspiller. Der kan også blive debut til U-21 landsholdsspilleren Thomas Aagaard i målet.

For begge hold vil en sejr betyde, at afstanden til den direkte nedrykning kommer længere på afstand, så der vil sikkert blive tale om en intens kamp med masser af herrefight.

Mors - Thy Håndbold


 

 

   

 

03.02.2011 Mors - Thy Håndbolds U-18 hold i semifinalen

Mors - Thy Håndbolds U-18 drengehold spillede sig iaften i Thy Hallen i semifinalen i Elite Cup med en sejr over ligaholdet fra Team Tvis Holstebro. Sejren blev på 30 - 25 efter en halvlegsføring på 14 - 13 til Mors - Thy holdet.

Mors - Thy holdet startede kampen i et helt forrygende tempo og kom foran med 8 - 3 inden udeholdet fik lov til at komme med i kampen. Hjemmeholdets spillere var opsatte på at vise de også har ligapotentiale. Midtvejs i halvlegen kom Team Tvis Holstebro holdet bedre med og fik indhentet hjemmeholdets drømmestart, så stillingen ved halvleg var 14 - 13.

Straks fra anden halvlegs start satte ligaholdet fra Holstebro sig på kampen og kom foran med 24 - 22 og efter små 50 minutters spil var stillingen 25 - 23 til udeholdet. På det tidspunkt var der intet der tydede på en sejr til Mors - Thy holdet.

Men med en helt fantastisk afslutning i kampens sidste 10 minutter, hvor hjemmeholdet forsvar lukkede fuldstændig af for scoringer og angrebsspillet blev sat godt op, blev vundet med hele 7 - 0. Både forsvars- og angrebsspillet var i kampens sidste 10 minutter helt suveræn. Der blev kæmpet i forsvaret og det der kom igennem tog en velspillende Klaus Jonasen sig af i målet. Angrebsspillet blev samtidig sat godt op til afslutninger, og hvor primært Mads Eriksen havde held med sine afslutninger.

Mors - Thy Håndbold har nu sammen med Skanderborg Håndbold kvalificeret sig til semifinalerne. De sidste 2 hold skal findes blandt Aab Håndbold, HF Sønderborg, Herning Hauge Håndbold og Randers HH.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Mads Eriksen 6, Rasmus Rokkjær 6, Mikkel Severinsen 4, Simon Djernes 3, Tobias Rasmussen 3, Casper Thiel 3, Emil Sørensen 2, Nikolai Sandholm 2 og Jesper Pedersen 1 mål.

Mors - Thy Håndbold 


03.02.2011 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Team Tvis Holstebro

Mors - Thy Håndbolds U-18 hold skal iaften i Elitecuppen møde ligaholdet fra Team Tvis Holstebro. Kampen spilles i Thy Hallen og starter kl. 20.00.

Mors - Thy Håndbolds U-18 hold har endnu ikke tabt til ligaholdet fra Team Tvis Holstebro i denne sæson, - også selvom det netop blev holdet fra Holstebro der på bekostning af Mors - Thy holdet tog ligabilletten.

Som et af Mors - Thy holdets målsætninger for forårets kampe var at komme i semifinalen i Elite Cuppen. Med en sejr over Team Tvis Holsterbro i aftenens kamp så er holdets første målsætning nået, men det bliver en svær opgave. De 2 første møder mellem de 2 hold i denne sæson har begge været lige opgør.

Mors - Thy Håndbold stiller i stærkeste opstilling til Elite Cup kampen i Thy Hallen.

Mors - Thy Håndbold


 

31.01.2011 Informationsmøde i Thy Hallen iaften

Mors - Thy Håndbold holder iaften, mandag den 31. januar 2011 kl. 19.00 informationsmøde vedr. klubbens fremtid.

Betyrelsesformand Hans Riisager Holst vil på mødet give en grundig orientering om følgende områder:

- klubbens økonomiske status

- klubbens organisatoriske status

- klubbens sportslige status

Vel mødt til informationsmødet.

Mors - Thy Håndbold


 

 

30.01.2011 Endnu en sejr til ligareserverne

Mors - Thy Håndbolds ligareserver mødte i eftermiddag ligareserverne fra Aab Håndbold (Aalborg KFUM). Mors - Thy holdet vandt fortjent kampen med 38 - 32 efter en halvlegsføring på 18 - 17.

Sejren betyder, at holdet nu har 6 point op til 10. pladsen, som giver ret til kval kampe.

Det var igen et meget ungt Mors - Thy hold der blev sendt på banen. Til dagens kamp var holdet suppleret med 4 U-18 spillere og 2 U-23 spillere. Det er brandærgerligt for klubben, at det først nu efter julepausen, er lykkedes at få skabt et samarbejde om benyttelse af U-23 spillere på 2. divisionsholdet.

Dagens kamp startede meget lige og første halvleg blev derfor en jævnbyrdig affære, som halvlegsstillingen på 18 - 17 også viser.

Straks fra anden halvlegs start tog det unge Mors - Thy hold, med en god bredde i truppen, teten i kampen. Aalborg holdet kunne ikke længere følge med, primært som følge af en smal trup, det løbestærke hjemmehold der gradvis udbyggede føringen gennem, næsten, hele anden halvleg.

De eneste på banen, der skabte panik om resultatet, var et dommerpar der i den grad ønskede at være i centrum med række mærkværdige kendelser. Heldigvis lod det unge Mors - Thy hold sig, denne gang ikke slå ud af kurs, selvom det på et tidspunkt i anden halvleg var optræk til lidt spænding om resultatet.

I kampens slutfase prøvede ligareserverne fra Aab Håndbold sig med en dobbelt mandsopdækning af U-23 spillerne Peter Balling og Mikkel Kaagaard Andersen. Det betød at U-18 spilleren Casper Thiel tog sagen i egen hånd og afgjorde kampen med en række flotte mål.

Stor ros til hele holdet for en - igen - god indsats. Der er stadig mulighed for redning, hvis samarbejdet mellem holdene kan fortsætte på nuværende niveau.

Målscoer for Mors - Thy Håndbold: Mikkel Kaagaard Andersen 9, Tommy Cawsey 9, Peter Balling 8, Casper Thiel 7, Mikkel Severinsen 2, Jacob Lauridsen 1, Kasper Bergmann 1 og Tobias Rasmussen 1 mål. 

Mors - Thy Håndbold


     

       

29.01.2011 Nyt nederlag til U-18 holdet

Mors - Thy Håndbolds U-18 hold i 1. division tabte den svære udekamp mod IK Skovbakken med 32 - 31 efter en pauseføring til hjemmeholdet på 14 - 13.

Nederlaget betyder, at holdet nu er endnu længere fra målsætningen om at vinde 1. division. Holdet ligger efter 4 kampe nr. 4 med 4 point.

Første halvleg blev en jævnbyrdig affære, hvor holdene fulgtes pænt ad som også stillingen ved halvleg viser.

Straks fra anden halvlegs start overtog IK Skovbakken styringen af kampen og Mors - Thy drengene havde ikke den fornødne vilje og gejst til at ville vinde kampen. Skovbakken bragte sig foran med 4 mål og den føring hentede udeholdet aldrig, selvom det kun blev til et nederlag på 1 mål. 

Indstillingen til at ville kæmpe for en sejr er der ikke for tiden for spillerne. Der er kun et at gøre og det er at være klar til kamp både fysisk og mentalt, hvis der igen skal point på kontoen og opnå målsætningen for foråret.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Tobias Rasmussen 10, Rasmus Rokkjær 7, Mikkel Severinsen 4, Jesper Pedersen 3, Emil Sørensen 3, Simon Djernes 2 og Mads Eriksen 2 mål.

Mors - Thy Håndbold


28.01.2011 Mors - Thy Håndbold opruster til fremtiden

Mors – Thy Håndbolds U-18 spiller Casper Thiel, tiltræder pr. 01. Juli 2011 på en 1-årig kontrakt.

Et af dansk ungdomshåndbolds største talenter i 1992 årgangen, den 19-årige bagspiller Casper Thiel har indgået en 1-årig aftale med Mors – Thy Håndbold. Casper Thiel har i denne sæson været en af U-18 holdets profiler og det var derfor helt naturligt for klubben at indgå aftale med Casper for den kommende sæson, siger Mors – Thy Håndbolds direktør Karl Kristian Guldhammer.

Den 1,91 meter høje og 90 kilo tunge bagspiller har fået sin håndboldopdragelse i Nordthy IF, hvor han startede med at spille håndbold som 10-årig. Under dygtig ledelse af træner Lene Møller har Casper Thiel, sammen med de øvrige dygtige Nordthy drenge, vundet danmarksmesterskabet i 2003 og 2005. Som U-16 spiller i 2009 spillede Casper Thiel for Thy Håndbold i 1. division / liga og blev topscorer for denne række med 153 mål.

Gennem sin tid som ungdomsspiller har Casper Thiel været på diverse kreds- og udvalgte hold og blev i 2009 udtaget til U-16 landsholdet der skulle repræsentere Danmark ved Ungdoms Olympiaden i Finland. Der blev Casper Thiel topscorer med 6 mål i finalenederlaget til Frankrig. En skulderskade i 2009 satte dog en stopper for landsholdskarrieren.

- Selv om Casper Thiel blot er U-18 spiller, skal han allerede nu i lære som ligaspiller. ”Læretiden” skal primært ske på Mors-Thy Håndbolds hold i 2. division, men i det omfang, det bliver muligt, skal Casper Thiel både supplere på klubbens ligahold og U-18 1. divisisionsholdet.

- For at udvikle sig yderligere, er det vigtig for Casper Thiel, at han både træner med og spiller kampe på vores seniorhold. Han skal dog udvikles stille og roligt, så der også bliver plads til at spille sammen med de øvrige U-18 spillere, siger Karl Kristian Guldhammer.

Aftalen med Casper Thiel fra U-18 holdet, skulle gerne være begyndelsen til at få bygget nyt lokalt ligahold op med spillere, hvor grundstammen på holdet igen skal komme fra lokalområdet, slutter direktør Karl Kristian Guldhammer.

- Jeg har fået et virkeligt godt indtryk af Mors – Thy Håndbold i det halve år, som jeg har spillet i klubben som U-18 spiller. Jeg er blevet venligt modtaget, og det lader til, at organisationen har styr på tingene, siger Casper Thiel.

- Jeg er endvidere glad for at bo i Thy-området og vil derfor gerne bidrage med der fortsat kan spilles tophåndbold i vores område. Så jeg ser frem til fortsat at spille for klubben og fortsætte den udvikling som jeg er inde i som håndboldspiller til gavn for Mors – Thy Håndbold, slutter Casper Thiel.

Yderligere oplysninger:

Adm. direktør Karl Kristian Guldhammer, T.: 4080 2769

Spiller Casper Thiel, T.: 2277 1378


26.01.2011 Tegningsperioden for aktiesalget forlænges

Direktionen og bestyrelsen for Mors - Thy Håndbold har besluttet, og fået Finanstilsynets godkendelse til, at forlænge tegningsperioden med yderligere 18 dage.

Det betyder, at tegningsperioden nu først udløber fredag, den 18. februar kl. 16.00. Folkeaktierne kan indtil den dag fortsat tegnes hos klubben, i alle lokale pengeinstitutter og hos advokatfirmaet Funch & Nielsen, Nykøbing Mors og Thisted.

Der vil også blive mulighed for at tegne aktier til klubbens oplysningsarrangement i Thy Hallen, mandag den 31. januar 2011, hvor alle er velkomne til at deltage samt til klubbens 2 hjemmekampe i Fjordbank Arena den 8. og 11. februar 2011.

Mors - Thy Håndbold


 

  

  

26.01.2011 Aktiesalget har rundet 450.000 kr.

Klubbens salg at folkeaktier forløber tilfredsstillende, og har siden tegningsperioden startede i december måned, har aktiesalget nu været på 453.000 kr.

Det betyder, at der nu mangler at blive tegnet for yderligerre 47.000 kr. for at nå de 500.000 kr., som var klubbens målsætning for at gennemføre kapitaludvidelsen.

Klubbens overordnede målsætning er stadig 750.000 kr.

Folkeaktiesalget har også betydet, at der er kommet rigtig mange nye aktionærer til klubben. Inden kampagnen slutter, er det klubbens målsætning, at få 120 nye aktionærer, så klubben runder 400 aktionærer i ejerkredsen.

Mors - Thy Håndbold


25.01.2011 Nederlag til Jack & Jones ligaholdet i træningskamp

Efter 20 dages tung vintertræning var ligaholdet tilbage i kamp. Det blev igen til et nederlag i THANSEN Arena i Fredericia til ligakollegaerne fra Fredericia HK Elite, som vandt kampen med 31 - 29, efter en halvlegsføring til hjemmeholdet på 18 - 13.    

Kampen var samtidig debut til klubbens nye trænerteam Anders Thomsen og Jesper Eriksen.

Til træningskampen var der debut til klubbens U-18 spillere Casper Thiel, Rasmus Rokkjær og Mads Eriksen, der afløste de skadede spillere Jon Thorbjørn Johannsson, Kenneth Olesen og Nils Haaning Pedesen samt Thomas Aagaard der i målet har afløst rumænieren Zoltan Majeri.

Som i ligakampen, den 21. december, kom Mors - Thy holdet ret hurtigt bagefter og efter 8 minutters spil førte hjemmeholdet med 9 - 2. Derefter fik Mors - Thy holdet stabiliseret spillet og kampen næste 52 minutter var så absolut godkendt.

Specielt i anden halvleg fik holdet vist flot angrebsspil, hvor Dragan Tubic fik vist sit store potentaile og fik scoret mange mål. I målet fik Thomas Aagaard en god start for holdet og fik vist, at han er fremtidens målmand.

De 3 U-18 debutanter kom alle i kamp og fik også vist at de på sigt kan udvikle sig til yderligere. Stregspilleren Rasmus Rokkjær scorede 3 mål, mens Casper Thiel og Mads Eriksen hver scorede 2 mål.

Mors - Thy Håndbold


         

   

25.01.2011 Nederlag til U-18 drengene

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge tabte aftenens lokalopgør i Fjordbank Arena til HRH74 Roslev med 24-26 efter at have ført ved halvleg med 13-9.

Det var i kampens første 45 minutter intet der tydede på et nederlag til Mors - Thy holdet, men energien og viljen til fight forsvandt i kampens slutfase og det benyttede HRH74 holdet sig af til at sikre sig sejren.

Mors - Thy holdet kom ellers rigtigt godt fra start i kampen, hvor specielt forsvaret spillede godt og det betød, at udeholdet kun fik scoret 9 mål i 1. halvleg. 

Anden halvleg startede på samme måde og hjemmeholdet bevarede et sikkert forspring på 4 mål og førte med 19 - 15 efter 45 minutters spil. Derefter overtog det stærke udehold, som i vinterpausen er blevet forstærket med flere spillere fra det nedlagte U-18 hold fra Skive fH, kampen og fik udlignet og tilsidst sikrede sig sejre med 2 mål. I angrebsspillet var Tobias Rasmussen og Nikolai Sandholm stærk spillende og scorede tilsammen 15 mål. 

U-18 spillerne Rasmus Rokkjær, Casper Thiel og Mads Eriksen var med ligaholdet til træningskamp mod Fredericia HK Elite og var derfor ikke til rådighed for U-18 drengeholdet.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Tobias Rasmussen, Nikolai Sandholm 6, Emil Sørensen 3, Thomas Yde 2, Rasmus Bekhøj 2, Jesper Pedersen 1 og Simon Djernes 1 mål.

Mors - Thy Håndbold


19.01.2011 Elite Cup kampen for U-18 drenge er nu fastlagt

Kampen i 1/8-dels finalen i Elite Cup mellem Mors - Thy Håndbold og ligaholdet fra Team Tvis Holstebro er nu fastlagt.

Kampen spilles torsdag, den 3. februar 2011 kl. 20.00 i Thy Hallen i Thisted.

Mors - Thy Håndbold


 

19.01.2011 Aktiesalget nærmer sig 300.000 kr.

Med tirsdagens aktiesalg er der nu tegnet 279 aktier a 500 kr., som giver en provenue på 279.000 kr. Aktiesalget fortsætter indtil den 31. januar 2011.

Der vil de næste 2 aftener være ringeaftener, hvor klubbens aktieambassadører vil ringe rundt til private investorer. Vi håber på god modtagelse når du evt. vil blive kontaktet.

Hvis vi ikke når at kontakte dig, så er du velkommen til at kontakte dit lokale pengeinstitut på Mors eller Thy og købe aktierne der. Du er også velkommen til at kontakte klubben direkte.

Hvis du køber en aktie til 1.000 kr. så får du en række aktionærfordele, se www.morsthy.dk under fanebladet aktionærer.

Som ekstra aktionærgode ved køb af aktier inden 31. januar 2011 deltager du også i lodtrækningen om 10 gratis siddepladsbilletter til champions legaue kampen mellem Aab Håndbold og det russiske storhold Medvedi samt 1 gratis ståpladsbilletter til valgfri hjemmekamp i februar måned.

Mors - Thy Håndbold


17.01.2011 Endnu en sejr til U-18 drengene

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge i 1. division vandt i Morsø Sparekasse Arena aftenens kamp mod Hjallerup IF. Kampen endte 29 - 22 efter en Mors - Thy føring på 17 - 10 ved halvleg.

Det var holdets 2. sejr ud af 2 mulige og det betyder at Mors - Thy holdet fører 1. divisions pulje 1.

Mors - Thy Håndbold U-18 drenge startede kampen, mod et svagt mandskab fra Hjallerup IF, i bedste stil og førte efter 25 minutters spil an første helvleg med 17 - 8 og alle trode at kampen var afgjort.

Men sådan skulle det ikke gå. Efter en ukoncentreret afslutning på første halvleg og de første 20 minutter af anden halvleg, som blev tabt med 14 - 5, var stillingen pludselig lige med med en marginal Mors - Thy føring på 22 - 21. Endelig tog spillerne sig sammen i kampens sidste 10 minutter og kørte en sikker 29 - 22 sejr i hus.

Der var kun 3 spillere der på denne aften levede op til deres niveau og det var målmændene Klaus Jonasen og Morten Gørup og fløjen Rasmus Bekhøj.  

Det gik denne gang mod et svagt hold, men forsætter denne indstilling til kampene, så bliver målsætningen om at gå ubesejret gennem 1. division ikke opfyldt.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Tobias Rasmussen 9, Rasmus Bekhøj 8, Mads Eriksen 3, Emil Sørensen 3, Mikkel Severinsen 3, Simon Djernes 2 og Nikolai Sandholm 1 mål.         

Mors - Thy Håndbold


16.01.2011 Endelig sejr til 2. divisionsholdet

I kamp nr. 15 lykkedes det endelig for Mors - Thy Håndbolds unge 2. divisonshold at få sæsonens første sejr. Holdet vandt i Stoholm Fritids- og Kulturcenter med 32 - 31 over Stoholm Håndbold. Hjemmeholdet fra Stoholm Håndbold ført med 17 - 16 med halvleg. 

Sejren betyder, at holdet stadig nu kun har 6 point op til 10. pladsen som giver ret til 2 kvalifikationskampe.

Første halvleg var en jævnbyrdig affære, dog havde Stoholm Håndbold i Michael Schrøder en skytte som det unge Mors - Thy hold havde svært ved at holde nede.

Fra starten af anden halvleg valgte Mors - Thy holdet at mandsopdække førnævnte Michael Schrøder og det betød at forsvaret og Anders Larsen i målet fik let lettere ved at styre Stoholms angribere.

Kampen var dog helt lige indtil sidste minut, hvor U-18 spilleren Casper Thiel afgjorde kampen til Mors - Thy fordel med 2 scoringer og det sidste i kampens døende sekunder. Endlig kunne det hårdt prøvede hold bryde ud i jubelsang over sæsonens første sejr.

I forsvaret spillede Thomas Sekkelund og Jacob Lauridsen begge en stor kamp, mens Casper Thiel i angrebet viste sit store potentiale og scorede 7 mål.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Mikkel Kaagaard Andersen 8, Casper Thiel 7, Peter Balling 5, Jacob Lauridsen 5, Tommy Cawsey 4 og Anders Nordentoft 3 mål.           

Mors - Thy Håndbold


 

14.01.2011 Mors - Thy Håndbolds 2. division tabte som forventet

Mors - Thy Håndbold mødte torsdag aften topholdet i 2. division fra Team Himmerland og som forventet så var det stærke hjemmehold en for stor muldfuld for det unge Mors - Thy hold. Kampen ændte med en sikker hjemmesejr på 34 - 26 efter en halvlegsføring på 18 - 12.

Det unge Mors - Thy hold håbede og trodede inden kampen, at de kunne matche det stærke hjemmehold, men dertil var hjemmeholdet for stærkt og rutineret.

Mors - Thy holdet kom hurtigt bagefter med 5 mål, så stillingen efter 20 minutters spil var 11 - 6 og siden lod hjemmeholdet sig ikke indhente, trods storspil af Peter Balling.

Målascorer for Mors - Thy Håndbold: Peter Balling 11, Jacob Lauridsen 4, Tobias Rasmussen 4, Mikkel Kaagaard Andersen 3, Kasper Bergmann 2, Simon Djernes 1 og Thomas Sekkelund 1 mål.


13.01.2011 U-18 drengene trak U-18 ligadrengene fra Team Tvis Holstebro 

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge skal i 4. runde i Elite Cuppen møde Team Tvis Holstebro. Det var netop holdet fra Holstebro der tog den ene af de 2 ligapladser i puljen før jul.

Mors - Thy drengene har dog endnu ikke tabt til ligaholdet fra Holstebro og vil med endnu en sejr spille sig til semifinalerne, som er målsætningen for holdet.

Kampen spilles formentlig i Thy Hallen og skal være afviklet senest 4. februar 2011.


 

13.01.2011 Marco Botin på månedens hold i Ekstra Bladet 

Ekstra Bladet har givet deres bud på månedens hold i december i Jack & Jones Ligaen, hvor man har valgt to spillere på hver plads samt én træner.

På højre fløj har Ekstra Bladet valgt Nicklas Ekberg, AG København og Marco Botin, Mors - Thy Håndbold. Marco Botin er efter en lang skadespause kommet tilbage på sit gamle niveau og er i denne sæson holdets topscorer. 

Mors - Thy Håndbold


12.11.2011 Jan Paulsen cheftræner for Mors - Thy Håndbold

Mors – Thy Håndbold har indgået en 2-årig kontrakt med Jan Paulsen. Den 39-årige cheftræner skifter fra Team Esbjerg i Guldbageren ligaen til Mors – Thy herrerne i Jack & Jones ligaen fra den 01. juli 2011.      

Med ansættelsen af Jan Paulsen har klubben sikret sig en cheftræner, der kan arbejde videre med udviklingen af klubbens mange håndboldtalenter og samtidig er der base for at sikre sig fortsat deltagelse for klubben i Jack & Jones ligaen, udtaler klubbens direktør Karl Kristian Guldhammer.

Jan Paulsen var blandt de 6 kandidater, der blev udpeget til kontraktforhandlinger og efter den første samtale med Jan Paulsen var trænerudvalget ikke i tvivl om, at Jan Paulsen besidder de kompetencer der skal til for at føre klubben sportsligt videre i de næste 2 sæsoner, siger direktør Karl Kristian Guldhammer.

Vi følte straks, at vi havde fundet den rette person, der vil det samme som klubben og det var vigtigt for os. Der er ingen tvivl om, at Jan Paulsen har store ambitioner som cheftræner og kan vi som klub udnytte det, så bliver det en win–win-situation, slutter Karl Kristian Guldhammer.

Jan Paulsen har en lang professionel spillerkarriere bag sig i flere danske og udenlandske (Tyskland, Spanien, Norge, Frankrig og Italien)  topklubber fra 1990 - 2006. Fra 2006 til 2008 var Jan Paulsen assistenttræner i ”danskerklubben” SG Flensburg – Handewitt. Jan Paulsen har spillet 72 A-landskampe for Danmark. Ved siden af cheftrænerjobbet i Mors-Thy Håndbold vil Jan Paulsen fortsat være ansat som idrætshøjskolelærer på håndboldakademiet på idrætshøjskolen i Århus. 

- Jeg tog til Team Esbjerg i sommeren 2008, som cheftræner i Guldbageren ligaen. Det er lykkes mig at skabe et hold, der både kan lave resultater og samtidig have fokus på at udvikle spillerne individuelt, siger Jan Paulsen. 

- Jeg føler, at jeg nu har fundet den klub, som passer bedst til, hvor jeg står lige nu i min trænerkarriere. Mors – Thy Håndbold har gennem de sidste 4 sæsoner vist, de kan spille med i

Jack & Jones ligaen, hvor ikke mindst sidste sæsons flotte placering, viser klubbens potentiale og udviklingsmuligheder.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at spille med i herreligaen igen, siger Jan Paulsen, og være med til at videreudvikle alle de store talenter som klubben har i spillertruppen. Der er ingen tvivl om, at jeg vil prøve at sikre klubben en plads i slutspillet i sæsonen 2012/2013, slutter Jan Paulsen. 

Yderligere oplysninger:

Adm. direktør Karl Kristian Guldhammer T.: 4080 2769

Cheftræner Jan Paulsen T.: 2094 8035

Mors - Thy Håndbold


11.01.2011 Indbydelse til Pressemøde

Mors - Thy Håndbold holder pressemøde onsdag d. 12. januar 2010 kl. 9.30 i Fjordbank Mors i Thisted.

Med venlig hilsen

Mors - Thy Håndbold


11.01.2011 Barnepige søges

Er du en frisk ung m/k på mindst 16 år og er bosat i Nykøbing Mors, så har vi et barnepigejob til dig, hver torsdag fra kl. 16.00 - 18.00.  

Du skal hente vores dreng Noah på 1 år hos dagplejeren på Rylevej kl. 16.00 og derefter passe Noah indtil kl. 18.00 på vores privatadresse på Broen.

Henvendelse til Jon Thorbjørn Johannsson på T. 2985 2994 eller ved henvendelse til klubben.

Mors - Thy Håndbold


      

 

 

10.01.2011 Jac Karlsson årets spiller 2010 i Finland 

Mors - Thy Håndbolds 24 årige finske playmaker Jac Karlsson er for tredie gang i karrieren valgt til årets spiller i Finland.

Jac Karlsson blev også valgt til årets spiller i vores nordiske broderland i 2007 og 2008.

Mors - Thy Håndbold ønsker Jac Karlsson hjertelig tillykke med hæderen.

Mors - Thy Håndbold


 

09.01.2011 Nederlag til 2. divisionsholdet

Mødet mellem ligareservene fra Mors - Thy Håndbold og Skjern Håndbold i Thy Hallen endte med en Skjern sejr på 35 - 31 efter en halvlegsstilling på 15 - 15. Uheldigvis for kampen og for hjemmeholdet tabte dommerne kontrollen af kampen i de sidste 10 minutter og det udnyttede Skjern holdet til at trække fra. 

Endnu engang måtte ligareserve fra Mors - Thy Håndbold trække det korte strå, efter en helt fantastisk indsats, mod et særdeles stærk Skjernhold der på dagen var forstærket med det formstærke brødrepar Jørgen og Rene Rasmussen. Dagens kamp i Thy Hallen var så absolut den bedste kamp der er spillet i denne sæson i 2. division for vores vedkommende.

Første halvleg blev en helt lige affære med. Efter 7 minutter var stillingen lige med 4 - 4, men så rykkede udeholdet lidt fra og førte gennem en periode på 10 minutter med 2 mål. Stillingen efter 18 minutter  var 9 - 11 til Skjern Håndbold. Mors - Thy holdet fik udlignet til 11 - 11 efter 21 minutters spil og holdene fulgtes siden ad til halvlegsstillingen 15 - 15.

I første halvleg spillede U-18 spillerne Casper Theil og Klaus Jonasen en stor kamp. Casper Thiel kom ind midtvejs i halvlegen og scorede 5 flotte mål. I målet viste Klaus Jonesen sin store talent ved flere lejligheder med flotte redninger fra bl.a. brødrene Rasmussen.

Anden halvleg blev ligeså jævnbydig som første halvleg, med undtagelse af de sidste 5 minutter, som Mors - Thy holdet tabte med 5 - 1. Holdene skiftedes til at score gennem hele halvlegen, hvor der var følgende stillinger. 16 - 16 efter 33 minutter, 22 - 22 efter 43 minutter, 28 - 28 efter 51 minutter og endelig 30 - 30 efter 55 minutter inden Skjern holdet trak fra hjemmeholdet.

Dommerne havde i kampens slutfase flere tvilvssomme kendelser, som desvære alle gik hjemmeholdet imod og det betød, at Skjern holdet lidt ufortjent kunne vinde med 4 mål. Et uafgjort resultat havde ingen kunne sige noget til, men endnu engang havde hjemmeholdet et bundholds lod.

For Mors - Thy Håndbold spillede Peter Balling en helt suveræn 2. halvleg med 8 scoringer.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Peter Balling 11, Casper Thiel 7, Tommy Cawsey 5, Mikkel Kaagaard Andersen 3, Anders Nordentoft 2, Jesper Eriksen 1, Thomas Sekkelund 1 og Kasper Bergmann 1 mål.

Tilskuere: 150 stk.


08.01.2011 God start for U-18 drengene i 1. division

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge fik en god start på forårets kampe i 1. division. I ELRO Arena i Randers slog holdet sikkert Randers HH med 36-29, efter der ved pausen stod 15-15.

Efter skuffelsen over, at U-18 drengene ikke fik sig spillet i ligaen, er der nu sat 2 nye klare mål til forårets kampe. Holdets første målsætning er at spille sig i semifinalen i Elite Cup og den anden store målsætning er at vinde 1. division og derved komme i finalen om Jysk mesterskab. 

Det er også glædeligt, at det er en næsten uændret spilletrup der står til rådighed. Den eneste spiller der har forladt truppen, er Nicki Damgaard, der igen har valgt at spille for VIF Mors. Nicki Damgaard sluttede ellers efteråret af som en af holdets bærende spillere, men Nicki har af tidsmæssige årsager valgt at neddrosle håndboldkarrieren for en stund. Vi ønsker Nicki alt held og lykke og håber, at han igen får lyst til at prøve talentet af som Mors - Thy spiller. Talentet er ingen tvivl om er tilstede.  

I dagens kamp i Randers havde holdet lidt problemer i angrebsspillet 1. halvleg. Juleferien skulle lige spilles ud af kroppen, hvor ikke mindst afslutningerne var et stykke fra normal standard for holdet og det betød, at der måtte hele 28 afslutninger til ,for at score de 15 mål til halvlegens uafgjorte resultat.

Straks fra 2. halvlegs start fik Mors - Thy holdet bedre styr på afslutningerne og rykkede fra hjemmeholdet, der intet kunne stille op mod et bedre Mors - Thy hold. Holdet scorede hele 21 mål i 2. halvleg og kørte en sikker 7 måls sejr i hus. For Mors - Thy Håndbold spillede Rasmus Kristensen på højre back og Nikolaj Sandholm på stregen en stor kamp. Ligeledes var Tobias Rasmussen tilbage i storform efter sit mindre formdyk, før jul, og blev kampens topscorer med 8 mål.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Tobias Rasmussen 8, Rasmus Kristensen 5, Mikkel Severinsen 5, Nikolaj Sandholm 4, Mads Eriksen 4, Casper Thiel 4, Rasmus Bekhøj 3, Emil Sørensen 2 og Rasmus Rokkjær 1 mål.   


07.01.2011 Aktiesalget rykker

Efter tordagens informationsmøde i Morsø Sparekasse Arena, hvor mere end 200 håndboldinteresserede fra Mors og Thy var fremmødt for at høre om klubbens nuværende status - sportslig - økonomisk - organisatorisk - og fremtidsplanerne, har allerede givet flot løft på aktiesalget.

Allerede på aftenens møde og her til formiddag er der kommet tilsagn køb af folkeaktier for 30.000 kr.

Det samlede aktiesalg er nu på 168.000 kr.

Aktieprospekterne og tegningsblanketter til køb af aktier vil ligge lørdag og søndag hos Ford, Nykøbing Mors i forbindelse med nøgledagene til Mors Chancen 2010.

Tak for opbakningen.

Mors - Thy Håndbold


 

 

 

  

07.01.11 - Pressemeddelelse

Klik her for at læse mere...

07.01.2011 Nyt trænerteam til Mors - Thy Håndbold

Mors - Thy Håndbold hold i Jack & Jones ligaen skal indtil sommer ledes af Anders Thomsen og Jesper Eriksen. Anders Thomsen bliver cheftræner, mens Jesper Eriksen bliver assistentræner. Begge tiltræder med øjeblikkelig virkning.  

Anders Thomsen har tidligere trænet dameholdet Frederikshavn FOX, været assistenttræner i SK Aarhus og er på nuværende tidspunkt udviklingslandstræner for B-landsholdet på kvindesiden. 

Jesper Eriksen var i sidste sæson spillende assistentræner for Mors - Thy Håndbold, og Jesper Eriksen har desuden gennem mange år været en bærende kraft på og omkring ligaholdet, hvor specielt forsvarsspillet har hans store fokusområde.

Mors - Thy Håndbold


07.01.2011 Ungt målmandstalent til Mors - Thy Håndbold

Den kun 19-årige U-21 landsholdsmålmand, Thomas Aagaard, tiltræder med øjeblikkelig virkning hos Mors - Thy Håndbold.

Da Mors - Thy Håndbolds ligatrup den 6. januar genoptog træningen, efter en kort juleferie, kunne spillerne se frem til at hilse på en ny holdkammerat.

Mors - Thy Håndbold har hentet den blot 19-årige målmand Thomas Aagaard i 1. divisionsklubben Frederikshavn fI. Thomas Aagaard med en fortid i AaB Håndbold, HEI og Skanderborg Håndbold tiltræder på en aftale, der gælder for resten af sæsonen.

- Jeg var kørt lidt sur i det i Frederikshavn fI, hvor jeg ikke helt følte, at det træningsmæssigt levede op til mine forventninger. Så kom tilbuddet fra Mors - Thy Håndbold, og jeg så det som en mulighed for at prøve kræfter med ligaen og samtidig tage træningen et niveau højere op. Personligt er mit store mål U-21 VM til sommer, og jeg håber, at min aftale med Mors - Thy Håndbold kan få mig helt klar til den opgave, siger Thomas Aagaard.

Mors - Thy Håndbolds direktør, Karl Kristian Guldhammer, ser frem til at indlemme Thomas Aagaard i truppen.

- Vi har fulgt Thomas gennem en længere periode, og han er en ung, lovende og meget seriøs målmand. Nu glæder jeg vi os til at lære ham nærmere at kende og se ham på træningsbanen sammen med vores øvrige spillere, siger Karl Kristian Guldhammer.

Thomas Aagaard afløser hos Mors-Thy Håndbold den rumænske Zoltan Majeri, der til jul blev løst fra sin kontrakt. Dermed bliver Aagaard ny makker til Rene Villadsen, og den unge spiller glæder sig.

- Jeg håber da, at jeg kan få oparbejdet et godt samarbejde med Rene Villadsen. Selvfølgelig vil jeg gerne spille så meget som muligt, men vi har en fælles opgave i at skaffe holdet så mange redninger som muligt. Og jeg regner da helt sikkert med, at jeg kan lære meget af Rene Villadsen, der er en mere erfaren målmand, slutter Thomas Aagaard.

Thomas Aagaard har spillet henholdsvis 39 Y- og 15 U-landskampe for Danmark. Han måler 191 centimeter og vejer 89 kilo. Thomas Aagaard bor i Aalborg, hvor han går på gymnasiet ved siden af håndbolden.

For yderligere oplysninger:

Direktør Karl Kristian Guldhammer på T.: 4080 2769

Spiller Thomas Aagaard på T: 3030 5877

Mors - Thy Håndbold


06.01.2011 - INFORMATIONSMØDE
Bestyrelsen har valgt at fratage Per Hvass ansvaret som cheftræner for Mors-Thy Håndbold. Karl Kristian Guldhammer har valgt at opsige sin stilling som adm. direktør.

Bestyrelsen indbyder derfor aktionærer, sponsorer, Erhvervsklub, spillere, Presse - kort sagt alle, som har interesse i Mors-Thy Håndbold til et informationsmøde. Her vil bestyrelsen redegøre for klubbens økonomiske, sportslige og organisatoriske udfordringer og handlingsplaner.

Mødet finder sted i Fjordbank Arena, H. C. Ørstedsvej, 7900 Nykøbing Mors torsdag den 6. januar 2011, kl. 19.30.

Bestyrelsen for Mors-Thy Håndbold A/S


01.01.2011 Radio Limfjord Plus sender søndag om Mors - Thy Håndbold på farten

Radio Limfjord Plus, programmedarbejder Kenneth Nygaard, lavede den 17. december 2010, hvor Mors - Thy Håndbold mødte Aab Håndbold, en radioudsendelse om selve stævnearrangementet. Radioudsendelsen vil gå bag om selve kampen og se på, hvordan en ligakamp afvikles i kulissen.  

Radioudsendelsen giver lytteren mulighed for, bl.a. at møde en masse personer der arbejder på frivillig basis, for Mors - Thy Håndbold, ved klubbens hjemmekampe i Morsø Sparekasse Arena og Thy Hallen.

Udsendelsen sendes imorgen, søndag den 2. januar 2011 fra kl. 15.00 til kl. 16.00. Udsendelsen sendes på Radio Limfjord Plus.

Mors - Thy Håndbold 


23.12.2010 Kredsinddelingen i U-18 drenge i 1. division på plads

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge skal i forårets 1. division møde følgende hold:

Randers HH, Hjallerup IF, Bjerringbro - Voel KFUM, IK Skovbakken og lokale HRH74, Roslev.

Holdet spiller sin første kamp, lørdag den 8. januar 2011 mod Randers HH i ELRO Arena i Randers.


   

22.12.2010 U-18 drengene videre til 4. runde i Elite Cup

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge kan nu gå på en velfortjent juleferie efter at holdet - nærmest spadserede - sig videre til 4. runde i Elite Cup.

Holdet vandt på udebane med 36 - 26 på udebane over Nøvling IF efter en halvlegsføring på 21 - 14.


22.12.2010 Pinlig indsats i THANSEN Arena, Fredericia

For Mors - Thy Håndbold blev den livsvigtige bundkamp i Jack & Jones Ligaen mod Fredericia HK Elite en pinlig affære for Mors - Thy holdet. Hele mandskabet var på dagen uden arrangement til fight og det betød, at Fredericia HK Elite let kunne vinde kampen med 38 - 26, efter en halvlegsføring på 19 - 11.

Billedlig tog Mors - Thy holdet Kong Vinter med ind i THANSEN Arenaen. Mors - Thy forsvaret var i den grad på glatis gennem hele kampen og formåede på intet tidspunkt at bremse offensiven fra Fredericia HK holdet, hvor indspil til Rasmus Jensen på stregen og hurtige fodskiftemål på gennembrud gav mange lette mål.

Legende let - og i løbet af 10 minutter - kom hjemmeholdet foran med 10 - 3. Mors - Thy holdet fik dog også en uheldig start på kampen ved at topscoreren Marco Botin blev skadet i kampens første minut og måtte lade sig udskifte. Godt hjulpet af en storspillende Peter Henriksen i målet med mange redninger kom Mors - Thy angrebsspil aldrig rigtig til at fungere i 1. halvleg og hjemmeholdet kunne ubesværet gå til halvleg med en føring på 19 - 11.

Mors - Thy Håndbold fik en lille opblomstring i starten af anden halvleg, hvor holdet fik lidt mere struktur på aftalerne og organisationen på plads. Fredericia HK føringen blev reduceret til 6 mål efter ca. 40 minutters spil. Derefter gik det stærk ned ad bakke for Mors - Thy mandskabet og det betød, at hjemmeholdet let igen kunne trække fra det mere og mere modløse Mors - Thy hold. Nederlaget på blev 12 mål.

For Mors - Thy holdet spillede Krsto Milosevic og Dragan Tubic begge en godkendt kamp. Resten af mandskabet var langt under forventet niveau, så der venter en hård og målrettet indsats i Januar måned 2011, for at få holdet på rette kurs til den vigtige udekamp mod Lemvig - Thyborøn Håndbold først i februar måned 2011.

Topscorer for Mors - Thy Håndbold: Krsto Milosevic 7, Morten Balling 5, Dragan Tubic 4, Kenneth Olsen 3, Kristian Olesen 2, Peter Balling 2, Morten Kirk Olesen 1, Frederik Nielsen 1 og Marco Botin 1 mål.


21.12.2010 Optakt Fredericia HK Elite vs Mors - Thy Håndbold

Mors - Thy Håndbold møder iaften i den drabelige bundstrid i Jack & Jones Ligaen Fredericia HK Elite. Kampen spilles i THANSEN Arenaen i Fredericia.

Der står således - særdeles - vigtige point på spil når de 2 hold, Mors - Thy Håndbold og Fredercia HK Elite, mødes i den efterhånden tætte bundstrid i Jack & Jones Ligaen.

Begge hold har behov for point for at komme væk fra den altafgørende 14. plads, som giver direkte nedrykning til 1. division.

De sidste par sæsoner har de 2 hold mødtes utallige gange og hver gang er der tale om et jævnbyrdigt opgør. Sidst de 2 hold mødtes vandt Mors - Thy holdet med 2 mål efter en intens og dramatisk kamp. På papiret ligner det igen iaften et jævnbyrdigt opgør, hvor der skal kæmpes om hver eneste centimeter på banen.

Begge hold har vist stigende formkurve på det seneste.

På Mors - Thy holdet er playmaker Jac Karlsson tvilvsom ellers stiller holdet i samme opstilling som i de seneste kampe.

Mors - Thy Håndbold


21.12.2010 Optakt U-18 drenge møder Nøvling IF

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge i 1. division spiller iaften mod Nøvling IF i 1/16 finalerne i Elite Cup. Kampen spilles i Klarup Hallen og starter kl. 19.30.

For Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge bliver det den første kamp efter skuffelsen over den mistede ligaplads som holdet sålænge kæmpede for.

Målet for holdet i Elite Cup er at komme i semifinalen.

Mors - Thy Håndbold


 

 

18.12.2010 Mors - Thy Håndbolds 2. division endelig på pointtavlen

er flere point i de resterende 10 kampe for at undgå den direkte nedrykning. Holdet har 7 point op til deltagelse i kvalkampene.

Med Jesper Eriksen, Kristian Olesen, Mikkel Kagaard Andersen og U-18 spilleren Simon Djernes i truppen var det med sæsonens stærkeste opstilling holdet kørte til Hogager. Det viste sig også hurtigt, at forsvaret var stærkere end længe set. Mors - Thy holdet kom godt fra start i kampen og fik hurtigt bragt sig i spidsen. Men en scoringskrise sidst i 1. halvleg gjorde, at hjemmeholdet fik udlignet og endda bragt sig foran inden pausen med 10-9.

Anden halvleg blev en lige affære, men dog med hjemmeholdet end tand skarpere i angrebsspillet end det unge Mors - Thy hold. Det betød, at Hogager GF førte med 22 - 19 da der manglede 3 minutter af kampen. En dobbelt mandsopdækning gjorde at Mors - Thy mandskabet fik udlignet og kom foran med 24 - 23, inden hjemmeholdet fik udlignet til 24 - 24 med 50 sekunder tilbage.

Mors - Thy holdet havde muligheden for at bringe sig foran, men Mikkel Kaagaard Andersen brændte chancen.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Mikkel Kaagaard Andersen 11, Kristian Olesen 4, Jesper Eriksen 2 mål.


18.12.2010 Mors - Thy Håndbold tabte endnu engang til "storebror" 

Fredags aftens Jack & Jones ligakamp i Thy Hallen mellem Mors - Thy Håndbold og Aab Håndbold endte med en sikker sejr til "storebror" i nordjysk herrehåndbold på 33-28 efter en halvlegsføring på 17-16.

Mors - Thy Håndbold fik ellers en ganske udmærket start på kampen og kom foran med 4-2 inden udeholdet kom ind i kampen og fik udlignet til 4-4 og kom foran med 4-5. Derefter rykkede Aab Håndbold til 6-10 iden hjemmeholdet igen fik en god periode og fik reduceret til 10-11. Derefter fulgtes holdene nogenlunde af til halvleg, hvor Aab Håndbold førte med et enkelt mål til stillingen 17-16.

Mors - Thy mandskabet spillede en rigtig god første halvleg. Rene Villadsen i målet "kørte" videre på den gode form fra de seneste kampe og havde rigtig mange redninger gennem hele kampen. Playmaker Jac Karlsson meldte sig for alvor i igen som spilopbygger og målscorer med 3 flotte mål. Morten Olesen var også tilbage med rigtig gode gennembrudsmål og når Morten skulle have en pause, så tog Frederik Nielsen over med gode angrebsauktioner. Dragan Tubic var som sædvanlig godt spillende i både forsvar og angreb.  

Man sad ligefrem og glædede sig til 2. halvleg for at se om hjemmeholdet kunne holde fast i kampen og skabe årets første store overraskelse.

Men den kom desværre ikke. Mors - Thy holdet kom forholdsvis let foran med 19-18 indenfor de første 7-8 minutter af anden halvleg. Som dug fra solen blev basen på holdet pludselig væk, og den flotte start på anden halvleg blev forvandlet til håbløst forsvars- og angrebsspil, hvor aftalerne indbyrdes mellem spillerne pludselig så ud til ikke at være på plads. 

Aab Håndbold kunne derfor, primært med en enmandshær i Jonas Larholm med 13 scoringer, køre sejren sikker i hus uden de store udfordringer. Mors - Thy holdet formåede i kampen sidste 20 minutter ikke at stille noget op mod udeholdet. Endnu et ærgerligt nederlag i en kamp med muligheder for point efter en særdeles gode 40 minutter af kampen.

Målscorere for Mors-Thy Håndbold: Morten Olesen 5, Niels Pedersen 5, Frederik Nielsen 5, Marco Botin 4, Jac Karlsson 3, Dragan Tubic 3, Peter Balling 2 og Kenneth Olsen 1 mål.

Mors - Thy Håndbold


17.12.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Aab Håndbold

Mors - Thy Håndbold møder iaften i Jack & Jones ligaen i et vaskeægte nordjysk lokalopgør Aab Håndbold. Kampen spilles i Thy Hallen og starter kl. 19.30.

Efter tirsdagens ærgelige nederlag til Viborg HK i Viborg, efter en fantastisk god indsats, gælder det igen for Mors - Thy mandskabet at finde motivationen frem til aftenes lokalopgør mod danmarksmestrene fra Aab Håndbold.

Når Mors – Thy Håndbold møder Aab Håndbold så er der også tale om det gigantiske opgør mellem ”lillebror” og ”storebror” i nordjysk herrehåndbold. Aab Håndbold hører som forsvarende danmarksmestre og med det stjernespækkede mandskab til den absolutte TOP 4 i dansk herrehåndbold. Holdet har dog i denne sæson haft lidt svært ved at leve op til TOP 4 målsætningen, men har på det seneste vist stigende formkurve og holdet kæmper for at komme helt til tops i grundspillet og dermed få flest mulige point med over til slutspillet.

Holdet har til denne sæson fået tilgang af ”vores egen” Søren P., som sammen med Jannik Green i målet udgør Aab Håndbolds målmandsteam. Holdets absolutte største stjerne er Kristian Kjelling, som på sine bedste dage kan afgøre kampe på egen hånd. Hvem husker ikke finalekampen om sidste års DM.       

Efter en helt forrygende hjemmekamp i Morsø Sparekasse Arene mod FIF Håndbold kom vi igen på pointtavlen og det var virkelig 2 point der lunede på kontoen. Desværre fik vi ikke noget med hjem fra Nordsjælland og Viborg,  men vi fik vist at vi er i en periode med stigende formkurve.   

Vi skal til kampen mod Aab Håndbold igen prøve, at finde ny energi og motivation til sejr. Vi har tidligere vist mod netop Aab Håndbold, at vi kan matche dem på en god dag. Hvem husker ikke opgøret tilbage i 2008, i Morsø Sparekasse Arena, hvor et helt fantastisk spil først blev afgjort i kampens sidste sekund med en Aab og Jan Lennartsson scoring til slutresultatet 32 – 31.

Kan vi finde det samme spil frem, som vi tidligere har gjort mod netop Aab Håndbold og som vi gjorde sidst mod FIF Håndbold, så venter der en helt lige og seværdig kamp. 

Mors - Thy Håndbold stiller i samme opstilling som i de seneste kampe, hvor Rene Villadsen i målet, Krsto Milosevic i forsvaret, fløjene Kenneth Olsen og Marco Botin (begge tidligere Aab spillere) og Nils Haaning Pedersen (også tidligere Aab'er) og Frederik Nielsen har vist stærk spil. Forsvarskæmpen Jon Thorbjørn Johannsson er sidder stadig udenfor med skade.

Velkommen til endnu et intens og dramatisk opgør i Mors - Thy Håndbold.

Mors - Thy Håndbold


15.12.2010 Ufortjent nederlag til Mors - Thy Håndbold

Tirsdags aften - forbudt for børn - ligakamp mellem Mors - Thy Håndbold og Viborg HK blev ligeså spændende, intens og dramatisk som forudsat. At kampen fik en vinder var "næsten" synd for den velspillede og seværdige kamp i Viborg Stadionhal. Men efter 60 minutters intens fight stod der 31-30 til Viborg Hk efter en halvlegsføring på 16-15 til hjemmeholdet.

Det var kamp mellem 2 meget forskellige hold der mødtes. Viborg spillernes tynge fysik og råstyrke mod et teknisk stærk og hurtigt spillende Mors - Thy hold. Specielt på det tekniske område var Mors - Thy holdet klasser over Viborg holdet.

Efter 5 minutter af første halvleg viste vi, at kampen vil blive afgjort i kampens sidste 2 minutter - og sådan blev det også. Viborg HK lagde stærk fysisk hårdt ud som forventet, hvor Marvin Nartey "tonsede" skudene afsted mod Rene Villadsen i Mors - Thy målet. Men gang på gang viste Mors - Thy holdet, at det havde læst Viborg holdet og fik mange muligheder for scoringer fra alle positioner på banen. Vi havde, som forventet, lidt svært ved at få åbnet for Dane Sijan i starten af kampen. Derfor blev første halvleg også en helt lige affære. Holdene skiftedes til at score, så stillingen ved halvleg var helt lige med 16 - 15.

Anden halvleg, blev som første også en lige affære. Mors - Thy virkede som et hold der havde lidt mere overskud end Viborg og specielt de hurtige og teknisk dygtige Mors - Thy fløje Kenneth Olsen og Marco Botin havde nu fået styr på Dane Sijan og scorede adskillige mål. Forsvarsmæssigt stod vi rigtigt godt og tvang flere gange Viborg holdet til lange angreb inden dommerne brød ind med armen.

Med 2 minutter igen af kampen lå det til en Mors - Thy sejr. Viborg holdet var i undertal, men så lavede vi - kampen eneste - fejl. Et boldtab ud over sidelinjen og en svag afslutning fra midt på banen i paraderne på de store Viborg spillere betød, at hjemmeholdet både fik udlignet og bragt sig foran med 31 - 30.

Med 11 sekunder igen fik vi igen erobret bolden ved Frederik Nielsen. En Viborg spiller hev Frederik Nielsen spilleren til jorden midt på banen for at stoppe kontrachancen. Da var der 9 sekunder tilbage af kampen. Imens havde Cheftræner Per Hvass allerede lagt time out kortet på dommerbordet. I tumulten midt på banen fik det yderst langsomme dommerbord ikke stoppet haluret og tiden løb videre. Det betød at Mors - Thy holdet mistede mindst 4 sekunder. Med kun 3 sekunder igen lykkedes det ikke at score yderligere.

Ser over hele kampen så kan vi være yderst tilfredse med indsatsen med undtagelse af de sidste 2 minutter. Der var på det tidspunkt også trukket store veksler på enkelte spillere, men ros til alle på holdet for en stor indsats og flot figth / kamp.

Også tusind tak til alle Mors - Thy fans der havde taget turen til Viborg for at støtte drengene.

Topscorer for Mors - Thy Håndbold: Marco Botin 7, Kenneth Olsen 6, Frederik Nielsen 4, Dragan Tubic 4, Nils Haaning Pedersen 4, Jac Karlsson 2, Peter Balling 2 og Morten Kirk Olesen 1 mål.


14.12.2010 God start på salget af folkeaktier

I den første uge af salget af folkeaktier er der tegnet for 138.000 kr., hvilket betyder klubben er kommet godt igang med salget. Interessen for folkeaktierne har været tilfredsstilende rundt omkring på Mors, Thy og Salling her i den indledende fase. Målsætningen er et samlet aktiesalg på mindst 750.000 kr.

Den største investor har tegnet for 65.000 kr. 

Salget af folkeaktierne løber indtil den 31. januar 2011 og aktierne på købes i alle lokale pengeinstitutter på Mors, Thy og Salling, hos Advokatfirmaet Funch & Nielsen samt ved henvendelse til klubben. Se mere under fanebladet aktionærer.

Mors - Thy Håndbold


14.12.2010 Optakt Viborg HK vs Mors - Thy Håndbold

Så er der igen - en forbudt for børn - kamp på plakaten, når Mors - Thy Håndbold iaften i  Jack & Jones Ligaen møder Viborg HK. Kampen spilles i Viborg Stadionhal og starter kl. 19.30.   

For begge hold er der tale om en nøglekamp i kampen om at blive bedst placeret i den tætte bundskrid i Jack & Jones Ligaen.

I kampene mod Viborg HK er der næsten garanti for dramatik og aftenens opgør bliver sikkert også en kamp, hvor der vil blive gået til stålet.

Viborg HK kan med en sejr få kontant med "midten" af bunden, men Mors - Thy med en sejr kan sætte Viborg Hk afgørende af i bundstriden.

Mors - Thy Håndbold har altid haft det svært mod Viborg HK på deres hjemmebane, hvor hjemmeholdet ligger et stort pres på modstanderne. Samtidig har holdet i Dane Sijan en målmand der på sine bedste dage kan afgøre kampe.

Vi tager til Viborg for at vinde kampen som vi gjorde i Thy Hallen i det seneste opgør og holdet er fuld af optimisme til aftenens opgør. Mandskabet har vist stigende formkurve og det samme har hjemmeholdet så der er virkelig lagt op til en seværdig kamp.

Mors - Thy Håndbold stiller samme opstilling som i de seneste kampe.

Mors - Thy Håndbold


13.12.2010 Endnu et nederlag til 2. divisionsholdet

Mors - Thy Håndbolds unge 2. divisonshold måtte endnu engang forlade arenaen med et nederlag. Dette gang til Rækker Mølle KFUM som vandt kampen med 32 - 28 efter en halvlegsføring på 15 - 13.

Det unge Mors - Thy mandskab fik ellers en god start på kampen med basis i flot forsvarsspil styret af Jesper Eriksen, som betød at holdet førte de første 15 minutter, hvor stillingen var 6 - 5 til hjemmeholdet. Stillingen kunne nemt have været lidt større, hvis der også blev scoret på de helt åbne chancer. Rækker Mølle KFUM udlignede til 7 - 7 efter 20 minutters spil. I fortsættelsen øgede udeholdet føringen til 10 - 7, men igen svarede hjemmeholdet godt igen og fik reduceret udeholdets føring til 2 mål ved halvleg.

En helt igennen godkendt præstation i 1. halvleg, hvor forsvaret stod godt foran de stærk spillende målmænd Anders Larsen og Ryan Madsen, som begge spillede solidt gennem hele kampen.

Det unge Mors - Thy hold tabte kampen på en elendig indledning på 2. halvleg. Holdet fik reduceret Rækker Mølle føringen til 15 - 14, men i fortsættelsen gik det helt galt med at få scoret på vore målchancer og en række tvivlsomme udvisninger gjorde, at udeholdet rykkede til 21 - 15 og siden 26 - 19 efter 45 minutters spil. Kampn virkede på det tidspunkt afgjort.

Med en god slutspurt i kampen sidste 10 minutter lukkedes det igen holdet, at skabe lidt spæding om resultat, men helt op nåede det unge hold dog ikke og måtte igen se sig slået marginalt.

Nederlaget betyder, at holdet nu næsten kan indstille sig på en sæson i 3. division. Kampen igår var måske sidste chance for at nå den altafgørende 9. plads for at undgå at komme i nedrykningsspil. Holdet var meget handicappet af at playmaker Mikkel Kaagaard Andersen var skadet og ikke kunne spille.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Thomas Sekkelund 6, Tommy Cawsey 4, Kasper Bergmann 4, Jesper Pedersen 3, Jacob Lauridsen 3, Anders Nordentoft 3, Rasmus Kristensen 3, Anders Sørensen 1 og Morten Møller 1 mål.


12.12.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Rækker Mølle KFUM

Mors - Thy Håndbolds 2. division møder søndag eftermiddag i Morsø Sparekasse Arena Rækker Mølle KFUM. Kampen starter kl. 15.00.

Det er ved at være sidste chance for det unge Mors - Thy hold, hvis holdet stadig skal have en chance for overlevelse i 2. division. Der er på nuværende tidspunkt 8 point op til overlevelse.

Rækker Mølle KFUM har samlet 8 point i 10 kampe og det er et hold vi kan matche på vores hjemmebane, hvis vi alle bidrager med fight og vilje til at ville vinde denne kamp.

Mors - Thy Håndbold stiller igen uden U-23 spillere i dagens opgør. Peter Balling skal spares til ligaens opgør mod Viborg HK på tirsdag og Mikkel Kaagaard Andersen er blevet skadet. 

Mors - Thy Håndbold


12.12.2010 Opbakning til forventet drama i Viborg

Mors - Thy Håndbold Jack & Jones ligahold møder tirsdag, den 14. december 2010 kl. 19.30 Viborg HK i Tinghallen i Viborg. Til den livsvigtige kamp har Mors - Thy gutterne behov for al den lokal opbakning der er muligt at samle til støtte for holdet.

Du kan købe din billet gennem klubben ved henvendelse til Dorte Iversen på T. 6015 4043 eller M. di@morsthy.dk. Billetprisen bliver 100 kr. for en siddeplads. Du kan betalte kontant ved udlevering i Tinghallen i Viborg eller ved at indsætte beløbet på klubbens konto i Fjordbank Mors på konto nr. 73800001112696. Husk at påføre navn på betalingen.

Billetterne kan bestilles indtil mandag kl. 16.00 efter først til mølle princippet.

Husk til kampen at møde op i den - vis hvem du holder med t-shirts - sponsoretet af thy : data og Brandt revision & rådgivning.

Det er nu vi har brug for alt Jeres opbakning.

Mors - Thy Håndbold


11.12.2010 Ingen ligaplads til Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge

Eftermiddagens 1. divisionskamp i Nordthy Hallen mellem Mors - Thy Håndbold og Herning Hauge Håndbold blev ligeså dramatisk, intens og spændende som forudsat i en tætpakket hal i Nordthy. Kampen endte med en Herning Hauge sejr på 29 - 28 efter en halvlegsstilling på 14 - 14.

Mors - Thy Håndbold åbnede kampen med en scoring i første minut af Simon Djernes. Herning Hauge Håndbold fik dog hurtigt udlignet og fortsættelsen kom udeholdet bedst fra og fik sig bragt i front. Mors - Thy mandskabet fik sig midtvejs i halvlegen igen kontrakt og bragte sig endda foran med 3 mål til stillingen 12 - 9, ikke mindst på godt målmandsspil af Morten Gørup. Men igen fik udeholdet kontakt og fik udlignet til 14 - 14 som blev halvlegsføringen.

Mors - Thy holdet kom bedst fra start på 2. halvleg og bragte sig igen foran med 3 mål. En længerevarende scoringskrise midtvejs i halvlegen gjorde, at Herning Hauge Håndbold igen fik udlignet og i fortsættelsen, med bl.a med en overtalssituation og flere tekniske fejl fra hjemmeholdet, fik sig bragt foran med 4 mål til stillingen 28 - 24 med 6 minutter igen. Mors - Thy holdet valgte derefter, at gå i offensiven forsvarsmæsigt og fik reduceret udeholdets føring til 28 - 27. Med et minut bragte Herning Hauge Håndbold sig foran med 29 - 27. Mors - Thy holdet fik igen reduceret til 29 - 28.

Med 9 sekunder tilbage af opgøret fik hjemmeholdet igen erobret bolden og løb kontra. Et grimt overfald midt på banen, på en Mors - Thy spiller, betød direkte rådt kort til en spiller fra Herning Hauge mandskabet, men tiden på haluret gik desværre videre. Dommerne gav Mors - Thy holdet 2 sekunder til at afslutte og det gjorde Casper Thiel på bedste vis med at sende bolden i netmaskerne i samme sekund som dommerne fløjtede kampen af. Målet blev ikke anderkendt - og ligadrømmen brast dermed til stor ærgelse for alle drengene.

Det var en kamp som hele tiden bølgede frem og tilbage. Mors - Thy holdet havde stort besvær i forsvaret med de letbenene og hurtigt spillende midtjyder. Samtidig var vi ikke dygtige nok til at lukke kampen ned de par gange der var mulighed for det. Et ærgerligt nederlag, som   betød at ligadrømmen ikke blev indfriet.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Nicki Damgaard 7, Casper Thiel 6, Rasmus Bekhøj 5, Tobias Rasmussen 3, Mikkel Severinsen 2, Simon Djernes 1, Emil Sørensen 1, Mads Eriksen 1 og Rasmus Rokkjær 1 mål. 

Tilskuere i Nordthy Hallen 300 stk.

Mors - Thy Håndbold


11.12.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Herning Hauge Håndbold

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge i 1. division kan med en sejr over Herning Hauge Håndbold i sidste spillerunde sikre sig deltagelse U-18 Ligaen. Kampen spilles lørdag eftermiddag i Nordthy Hallen og starter kl. 14.00.

Det bliver et tændt Mors - Thy mandskab der skal forsøge at sikre sig sæsonens store målsætning, at spille sig i U-18 ligaen. Holdet har siden april måned arbejdet målrettet efter dette mål og er velforberedt til opgaven mod Herning Hauge Håndbold.

Alle på holdet ved det ikke bliver en let kamp mod Herning Hauge Håndbold, som sammen med Skanderborg Håndbold, er de eneste hold der har besejret Mors - Thy Håndbold i denne sæson.

Mors - Thy Håndbold stiller i stærkeste opstilling til kampen og holdet håber på fuld opbakning i Nordthy Hallen fra klubbens mange fans. 

Mors - Thy Håndbold


10.12.2010 Ingen ændring i statestikken mod Nordsjælland Håndbold

Det blev heller ikke i den 4. sæson som ligahold, at Mors - Thy Håndbold fik point med hjem til Mors og Thy i mødet mod Nordsjælland Håndbold. Mors - Thy Håndbold tabte kampen i Jack & Jones Ligaen med 34 - 29 efter at hjemmeholdet havde ført med 18 - 12 ved halvleg.

Mors - Thy Håndbold fik igen en dårlig start på kampen og var allerede efter 10 minutters spil bagud med 6 mål. Der blev ikke for alvor taget gået til stålet i forsvaret og det betød, at det fysisk stærke hjemmehold havde let ved at score. Restan af halvlegen forløb uden den store dramatik og hjemmeholdet kunne spadsere til halvleg med en 6 målsføring.

Straks fra 2. halvlegs start var Mors - Thy mandskabet mere fokuseret og fik reduceret Nordsjælland Håndbold føring til 4 mål og stillingen 20 - 16 efter 36 minutters spil. Hjemmeholdet satte igen tempo på kampen og kom foran med 27 - 22 efter 48 minutters spil. Med en god periode på minutter lykkedes det Mors - Thy holdet endelig at få kontant og få reduceret til 28 - 25, 29 - 26, men igen svarede hjemmeholdet igen og bragte sig foran med 4 mål med 3 minutter igen. Kampen var dermed afgjort.

For Mors - Thy Håndbold måtte Krsto Milosevic sidde udenfor med en lyskenskade. Dragan Tubic vred over på foden og måtte udgå.       

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Frederik Nielsen 8, Nils Haaning Pedersen 6, Marco Botin 4, Dragan Tubic 3, Kristian Olesen 2, Morten Balling 2, Kenneth Olsen 2, Jac Karlsson 1 og Peter Balling 1 mål. 


  

10.12.2010 Optakt Nordsjælland Håndbold vs Mors - Thy Håndbold

Mors - Thy Håndbold møder iaften i Jack & Jones Ligaen Nordsjælland Håndbold. Kampen spilles i Helsinge Hallen og starter kl. 18.00.

Efter sidste weekend storsejr over FIF Håndbold er det et optimist Mors - Thy mandskab der tager den lange tur til Helsinge for at møde Nordsjælland Håndbold.

Oddsene er godt nok ikke med Mors - Thy holdet, når det gælder Nordsjælland Håndbold på udebane. De første point har vi stadig tilgode i møderne med det stærke hjemmehold.

Den sidste hjemmekamp vi spillede mod Nordsjællænderne blev tabt med 40 - 32, og i den kamp havde vi store problemer med at holde det fysisk stærke stortalent Mads Larsen fra scoringer. samt playmakeren Chris Jørgensen og stregen Frederik Børm. I målet var både Peter Nørklit og Søren Westphal storspillende.

Vi har siden ændret forsvarsspil fra den traditionelle 6:0 til det mere offensive 3:2:1 forsvar. Om det betyder at vi kan få styr på fysisk stærke Mads Larsen og Chris Jørgensen det må tiden vise.

Hvis vi denne gang skal have point med fra Nordsjælland så vil det igen kræve, at vi står sammen om opgaven som i søndagens kamp mod FIF Håndbold. Men det er ingen tvivl om, at Nordsjælland Håndbold er en betydelig vanskelige modstander og specielt på udebane i Helsinge.

For Mors - Thy Håndbold er Morten Balling og Kristian Olesen tilbageefter sygdom. Krsto Milosevic er tvilvsom med lyskenskade. Jon Thorbjørn Johannsson sidder stadig udenfor med skulderskade.

Mors - Thy Håndbold


08.12.2010 De 4 første U - 18 drenge ligahold er nu fundet

Med en runde tilbage af 1. divisionskampene i de 3 jyske puljer er de 4 første hold nu fundet til forårets U-18 Liga.

De 4 hold der har kvalificeret sig er Aab Håndbold, Viborg HK, Århus Håndbold og HF Sønderborg (SønderjyskE) fra pulje 1 og 3. De sidste 2 hold til de sidste 2 ledige pladser findes i weekenden og det bliver en kamp mellem Skanderborg Håndbold, Team Tvis Holstebro og Mors - Thy Håndbold. 

Mors - Thy Håndbold kan tage den ene ledige plads med en sejr over Herning Hauge Håndbold. Kampen spilles i Nordthy Hallen på lørdag den 11. december 2010 kl. 14.00.

Mors - Thy Håndbold


06.12.2010 U-18 drengene vandt over Team Vestjylland

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge i 1. division vandt med 33 - 31 over Team Vestjylland efter en usikker indsats. Stillingen ved pausen var 15 - 13 til Team Vestjylland. Sejren betyder, at holdet nu har en matchbold og selv kan afgøre om det efter jul hedder Ligahåndbold og dermed spille blandt de 6 bedste hold i Jylland.

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge var nede i sækken, men kravlede op igen, citat fra Cheftræner Sigurd Skovborg  - og heldigvis for det.

Mors - Thy holdet fik en katastrofe start på kampen og efter 15 minutters spil førte Team Vestjylland med hele 11 - 4. Vi var slet ikke klar fra start af kampen, og det udnyttede hjemmeholdet flot. I første halvlegs anden halvdel fik vi heldigsivs bedre fat i forsvaret og fik bedre styr på angrebsspillet og reducerede hjemmeholdets føring til 15 - 13 inden halvleg.

Vi startede 2. halvleg svagt og det betød at Team Vestjylland igen kom foran med 4 mål til stillingen 21 - 17. Vi fik igen reduceret værterne føring til et mål, men det varede kort før Team Vestjylland igen var foran med 3 mål til stillingen 24 - 21 efter 50 minutters spil.

Men med 12 scoringer i kampens sidste 10 minutter viste Mors - Thy holdet dog forskellen på top og bund i 1. division. Trods et par undertalssituationer fik vi udlignet til 26 - 26 og med 6 minutter igen kom vi for første gang i kampen foran til stillingen 28 - 27. Team Vestjylland fik igen udlignet til 29 - 29. Med en mand i undertal kom vi foran med 31 - 29 og kørte sejren i hus med 33 - 31 efter en koncentreret indsat i de sidste minutter af kampen.

Vi har nu matchbold i kampen om ligapladsen mod Herning Hauge Håndbold, som spilles lørdag, den 11. december kl. 14.00 i Nordthy Hallen i Sennels. Vi håber på stor opbakning til holdet i den sidste og altafgørende kamp om ligapladsen.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Nicki Damgaard 8, Rasmus Rokkjær 7, Tobias Rasmussen 6, Casper Thiel 5, Emil Sørensen 2, Mikkel Severinsen 2, Rasmus Bekhøj 2 og Mads Eriksen 1 mål.

Mors - Thy Håndbold       


05.12.2010 Mors - Thy Håndbold besejrede sikkert FIF Håndbold

Der var lagt op til en dramatisk og intens fight mellem Mors - Thy Håndbold og FIF Håndbold i eftermiddagens Jack & Jones Ligakamp i Morsø Sparekasse Arena.

Med en koncentreret indsats stor set gennem hele kampen kunne Mors - Thy Håndbold trække sig tilbage som sikker vinder af kampen med 34 - 28 efter en halvlegsføring på 18 - 11.

Mors - Thy holdet fik en dårlig optakt til kampen med sidste øjebliks afbud fra en syg Morten Balling og Kristian Olesen, der begge havde problemer med feber og opkast. Det betød, at holdet måtte ændre opstillingen og lige skulle finde hinanden med en ny taktik. I kampens indledende fase kom københavnerne også bedst fra start og førte med 5 -  2 efter 7 minutters spil. Derefter fik Mors - Thy styr på forsvarsaftalerne som betød at FIF holdet ikke fik scoret i næsten 10 minutter.

På det tidspunkt var Mors - Thy holdet rykket fra 2 - 5 til 9 - 5. Ikke mindst Rene Villadsen i målet fik spillet sig varm,  dog godt hjulpet af et bevægeligt forsvar med en dygtig og fysisk stærk spillende Krsto Milosevic i midtzonen i det offensive 3:2:1 forsvar. Derefter fulgte en lige periode med skiftende scoringer så stillingen efter 22 minutter var 14 - 10.

I halvlegens sidste 8 minutter rykkede hjemmeholdet for alvor fra gæsterne med yderligere 4 scoringer, samtidig med at forsvaret næsten var som en fæstning foran Rene Villadsen og det betød at FIF kun fik lov til at score yderligere 1 mål i 1. halvleg. 

Første halvlegs største profil var en genopstået Kenneth Olsen der spillede sin bedste kamp i den blå trøje i denne sæson samt Rene Villadsen, serberne Krsto Milosevic og Dragan Tubic og en forbilledlig kæmpende Nils Haaning Pedersen.

Mors - Thy holdet fortsatte den koncentrerede indsats straks fra 2. halvlegs start og efter 38 minutters spil var stillingen 25 - 18, som senere blev udbygget til 28 - 18, som blev Mors - Thy holdets største føring. Kampen var på det tidspunkt afgjort. FIF'erne havde intet at byde med overfor det unge og fremadstormende Mors - Thy hold.

Kampens sidste 10 minutter blev en teknisk opvisning på højt niveau, hvor de unge Mors - Thy spillere med Marco Botin med vipbolde fra Jac Karlsson og Peter Balling brillerede med lækkerier gang efter gang overfor det opgivende FIF hold.

Mors - Thy holdet kunne efter 7 nederlag i træk endelig synge sejrsangen og juble på midten af banen overfor et sejrsstemt publikum. Stor ros til hele holdet for en fantastisk vilje til at ville vinde kampen. Alle viste det rette format på dagen. Nu venter der flere spændende kampe i december måned.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Marco Botin 10, Kenneth Olsen 7, Dragan Tubic 4, Nils Haaning Pedersen 4, Peter Balling 3, Frederik Nielsen 3 og Morten Kirk Olesen 3 mål.

Mors - Thy Håndbold


04.12.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs FIF Håndbold

Mors - Thy Håndbold møder søndag eftermiddag i Jack & Jones Ligaen FIF Håndbold i det der ligner et forbudt-for-børn-opgør. Kampen spilles i Morsø Sparekasse Arena og starter kl. 15.00.

Søndagens modstander, FIF Håndbold, består ”primært” af resterne af det gamle FCK hold samt en række særdeles gode spillere der er kommet til klubben op til denne sæson. FIF Håndbold har overrasket både positivt og negativt i klubbens første sæson i herreligaen.

Positivt på banen, fordi holdet udelukkende består af gode og synpatiske håndboldspillere, der elsker at spille håndbold og gør det professionelt og dygtigt. Negativt udenfor banen, fordi klubbens afgående ledelse, har svigtet så groft med løgne og usandheder og dermed slået tvivl om håndboldens ærlighed. Vi står stadig alle tilbage med det spørgsmål, hvorfor spiller FIF Håndbold stadig med i ligaen efter alt det der skete i klubben i efteråret?            

Der er ingen tvivl om, at vi skal møde et rigtigt godt FIF mandskab med rigtig mange spillere der har stor ligaerfaring. Profilerne på holdet er målmændene Emil Jakobsen og Jerome Cazal, bagkæden bestående af Mikael Fruelund, Rune Poulsen og Nikolai Koch-Hansen, fløjene Simon Hammer og Anders Christensen og på stregen den bundrutinerede Gisli Kristjansson.     

Søndag eftermiddag skal vi vise, hvorfor vi vil ligge blandt de bedste hold i BUND 6. Vi skal også vise, at vi er vokset med opgaven fra sæsonstarten og kan holde fokus og være koncentreret gennem hele kampen. Der er ingen lette kampe på liganiveau og kampen mod FIF Håndbold bliver sæsonens hidtil vanskeligste. Vi skal med vores sædvanlige ydmyghed til opgaven vise, at vi kan forsvare vores 12. plads. Det kan vi, hvis vi tager det positive med til kampen fra de 2 sidste opgør mod topholdene fra Skjern Håndbold og Århus Håndbold. Vi vil  og skal give den hele armen med kollektiv sammenhold, fight, vilje og vi vil slås for hver eneste bold gennem samtlige 60 minutter. Vi har tidligere bevist overfor os selv i denne sæson, at vi kan holde fokus på den enkelte opgave. 

Det er næsten med 110 procent sikkerhed, at Morsø Sparekasse Arena vil blive rammen om en flot og dramatisk håndboldkamp mellem 2 hold, der for tiden begge kæmper for at undgå den direkte nedrykningsplads. Velkommen fra Mors – Thy Håndbold til vore gæster fra FIF Håndbold til det der på forhånd ligner en ligakamp for "rigtige" mænd.

På Mors - Thy holdet er Dragan Tubic tilbage efter sin lårskade og er klar til at spille.

Mors - Thy Håndbold


  

04.12.2010 Optakt Team Vestjylland vs Mors - Thy Håndbold

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge i 1. division møder søndag eftermiddag Team Vestjylland. Kampen spilles i VestjyskBank Arena i Lemvig og starter kl. 13.30.

Med Skanderborg Håndbolds sejr over Herning Hauge Håndbold torsdag aften, så er den direkte vej til ligahåndbold efter jul for Mors - Thy Håndbold U-18 drenge nu fastlagt.

Vi kan nu selv afgøre ligadeltagelsen med 2 sejre i de sidste 2 kampe.

Den første store opgave bliver mod Team Vestjylland der på hjemmebane har vist, at de kan spille lige op mod rækkens tophold. I den første kamp mod Team Vestjylland, som blev spillet i Nordthy Hallen, Sennels, havde vi problemer i kampens indledende fase mod et godt kæmpende hold fra Team Vestjylland. Vi fandt senere melodien i kampen og vandt en sikker sejr på 40 - 26.

Det bliver et topmotiveret Mors - Thy hold der møder op i VestjyskBank Arena for at kæmpe og fighte for ligapladsen efter jul. Mors - Thy Håndbold stiller i stærkeste opstilling til kampen.

Mors - Thy Håndbold 


   

    

02.12.2010 Sig mig hvem du er ....................

Erhvervsklubben for Mors - Thy Håndbold inviterer til foredrag med Trine Geerthsen, coach og indehaver af Forandringshuset, Nykøbing Mors inden Jack & Jones Ligakampen mellem Mors - Thy Håndbold og FIF Håndbold.

Foredraget holdes søndag, den 5. decemner 2010 fra kl. 12.00 - 13.00 i VIP Loungen, Morsø Sparekasse Arena.

Her vil Trine Geerthsen give sit bud på, hvordan vi optimerer relationerne til vore kolleger, medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder – ja mennesker i det hele taget! Udgangspunktet er en introduktion til forskellige persontyper – og disse typers styrker, måder at interagere med andre og foretrukne kommunikationsstil. 

Foredraget vil veksle mellem små input og dialog samt en lille øvelse!

Ønsker du at deltage i dette arrangement skal du tilmelde dig til Peter Overgaard på M: peter@jesperhus.dk

Mors - Thy Håndbold


 

 

 

01.12.2010 Endnu et nederlag til Mors - Thy Håndbold i 2. division

Tirsdag aftens skæbnekamp for Mors - Thy Håndbolds ligareserver i 2. division mod NNFH Lemvig (Lemvig - Thyborøn Håndbold) blev tabt med 34 - 29 efter en halvlegsføring til værterne på 15 - 14.

Det betyder, at Mors - Thy holdet stadig er uden point efter 10 kampe og en overlevelse ser svær ud for holdet.

Kampen startede ellers godt for de unge spillere. Holdet kom foran med 4 - 2 efter 10 minutters spil. Hjemmeholdet fik dog hurtigt kontakt med Mors - Thy holdet og resten af halvlegen blev en lige forestilling.

Straks fra 2. halvlegs start øgede hjemmeholdet tempoet og fik skabt yderligere afstand og kom foran med 10 mål. En god slutspurt gjorde, at Mors - Thy holdet fik reduceret nederlaget til 5 mål.

Igen stor ros til det urutinerede unge hold, som på intet tidspunkt har "slået op i banen" trods de vanskelige betingelser. 

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Mikkel Kaagaard Andersen 12, Tommy Cawsey 6, Thomas Sekkelund 5, Morten Møller 3, Anders Nordentoft 2 og debutanten Anders Sørensen 1 mål.


   

30.11.2010 Tobias Rasmussen indkaldt til landsholdssamling

Mors - Thy Håndbolds U-18 spiller Tobias Rasmussen er igen indkaldt til DHF U-19 HD-træning.

U-19 landsholdet er denne gang samlet i Kolding i dagene 12. - 14. december 2010.

Mors - Thy Håndbold ønsker Tobias tillykke med udtagelsen.


 

 

29.11.2010 Rene Villadsen indkaldt til målmandssamling

Mors - Thy Håndbolds talentfulde målmand Rene Villadsen er indkaldt af DHF Uddannelsesudvalg til den 2. samling i målmandsprojektet under ledelse af a-landsholdets målmandstræner Claes Hellgren.

2. samling finder sted den 2. januar 2011 i Silkeborg Hallerne.

De øvrige målmænd i projektet er Kasper Larsen, Århus Håndbold, Kristoffer Laursen, Skive fH og Jonas Hansen, Skanderborg Håndbold.

Mors - Thy Håndbold


 

  

28.11.2010 Mors - Thy Håndbold tabe til Århus Håndbold

Mors - Thy Håndbold tabte lørdag eftermiddag i NRGi Arena Jack & Jones Ligakampen til forhåndsfavoritterne fra Århus Håndbold med 35 - 27. Stillingen ved halvleg var helt lige med 17 - 17.

Gennem hele første halvleg var det ikke til at se, at det var topholdet fra Århus Håndbold mod bundholdet fra Mors - Thy Håndbold der mødtes i NRGi Arena. Mors - Thy Håndbold fulgte gennem hele halvlegen med topfavoritterne fra Århus.

Det unge Mors - Thy hold løb gang på gang gennem det offensive 3 : 2 : 1 Århus forsvar, hvor specielt Frederik Nielsen var i overdådigt spillehumør og scorede nærmest efter behag på Kasper Larsen. Angrebsspillet blev samtidig godt styret af Jac Karlsson, som igen er ved at vise sit store potentiale og værd for holdet til de afgørende kampe i december måned. 

Det offensive forsvarsspil viste igen fremgang i første halvleg, men det nye offensive stil giver måske modstanderne lidt for mange straffekast. Heldigvis havde Rene Villadsen igen en stor dag i målet og klarede bl.a. 3 straffekast og havde endvidere flere andre store redninger.

Anden halvleg startede også helt lige mellem de 2 hold og efter 40 minutters spil var stillingen 23 - 23. Fire brændte 100% chancer på Jan "Tromle" Nielsen samt, at Århus Håndbold valgte at spille endnu mere offensivt forsvarsspil, vel nærmest 3 : 3, og på den måde fik Frederik Nielsen sat helt ud spillet betød, at kampen knækkede for Mors - Thy holdet. 

Samtidig havde playmaker Mikkel Kaagaard Andersen og højrebacken Peter Balling det rigtigt svært overfor den fysisk stærke Toke Holst i det offensive Århus forsvar. Århus Håndbold kunne derfor, lidt for let, komme foran og løbe med sejren på 7 mål. Lidt for stort et nederlag set i forhold til kampens forløb.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Frederik Nielsen 7, Marco Botin 6, Morten Balling 5, Dragan Tubic 3, Kristian Olesen 2, Peter Balling 2, Jac Karlsson 1 og Mikkel Kaagaard Andersen 1 mål.


28.11.2010 Mors - Thy Håndbolds 2. division mødte overmagten

Mors - Thy Håndbolds 2. divisionshold var lørdag eftermiddag på besøg i Idrætshallen i Aalborg Øst for at møde nedrykkerne fra sidste sæsons 1. divison Aalborg HK. Kampen endte med en sikker hjemmesejr på 34 - 23 efter en halvlegsføring på 17 - 10. 

Hjemmeholdet var fysik det unge Mors - Thy hold, som på dagen havde 3 U-18 spillere med, overlegne og det betød, at Aalborg HK gennem hele kampen havde teten i kampen.

Efter 20 minutters spil førte Aalborg HK med 13 - 6 og kunne gå til halvleg med en sikker føring på 17 - 10. I anden halvleg kom Mors - Thy holdet bedre med og fik spillet til at køre en tand bedre. Træner Mikael Eriksen roser det unge hold for en god præstation og alle på holdet gjorde, hvad de kunne. Aalborg HK var bare for stærke for os.   

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Casper Theil 5, Morten Møller 4, Rasmus Rokkjær 3, Anders Nordentoft 3, Tommy Cawsey 3, Rasmus Kristensen 2, Jacob lauridsen 2 og Kasper Bergmann 1 mål.   


 

 

 

27.11.2010 Optakt Århus Håndbold vs Mors - Thy Håndbold

Mors - Thy Håndbold møder i eftermiddag i Jack & Jones Ligaen topholdet fra Århus Håndbold. Kampen spilles i NRGi Arena og starter kl. 16.00.

For mandskabet fra Mors - Thy Håndbold bliver det endnu en vanskelig kamp mod et af topholdene i Jack & Jones Ligaen. Cheftræner Erik Veje Rasmussen, Århus Håndbold, har forvandlet sidste års hold, som lå i bunden, til et nyt tophold i denne sæson.

Specielt landsholdsaktuelle Kasper Irming har vist storform på Århus holdet, hvor også prominente navne som Jan "Tromle" Nielsen, Toke Holst og Michael Riis optræder, så alt ialt er det et frygtindgydende mandskab Mors - Thy Håndbold skal møde i eftermiddag.

Sidst de 2 hold mødtes i NRGi Arena vandt Mors - Thy holdet overraskende. Skal denne succesoplevelse gentages vil det kræve, at alt for holdet går op i en højere enhed. Angrebsspillet nåede dog ny højder i sidste weekends kamp mod Skjern Håndbold med 36 scoringer. Det offensive forsvarsspil er også på vej, men er endnu ikke helt i skabet. Men alle på holdet arbejder hårdt for at det skal lykkes.

Kampen mod Århus Håndbold er en kamp, hvor vi skal forbedre de små ting, så vi står klar til de kommende kampe i december måned mod mere jævnbyrdige modstandere.

Dragan Tubic er med igen efter sin muskelskade i låret, så holdet er igen intakt.  Stregspilleren Jon Johannsson er dog stadig skulderskadet.

Mors - Thy Håndbold


 

 

    


 

 

26.11.2010 U-18 drengene snublede i Skanderborg

Topopgøret i 1. division mellem Skanderborg Håndbold og Mors - Thy Håndbold i Morten Børuphallen i Skanderborg endte med en hjemmebanesejr til værtene på 30 - 25. Skanderborg Håndbold førte med 16 - 10 ved halvleg.

Mors - Thy Håndbold fik en dårlig start på kampen og kom hurtig bagud med 3 - 0. Holdet fik sig dog hurtigt spillet varm - i det kolde vintervejr - og fik kontakt igen med hjemmeholdet og holdene fulgtes ad til stillingen 10 - 10 efter 21 minutters spil. Så kom kampens dårligste periode for Mors - Thy holdet, i de næste 9 minutter inden halvleg, og det benyttede hjemmeholdet til at bringe sig foran med 16 - 10. 

Skanderborg Håndbold forsatte med at være i teten i starten af 2. halvleg. Godt målmandsspil af Klaus Jonasen gjorde, at Mors - Thy holdet endelig kom igang med kontraspillet og samtidig lykkedes indspillende til Rasmus Rokkjær og det betød, at holdet fik sig ædt ind på Skanderborg føringen til 23 - 21 med ca. 10 minutter igen af kampen. En undertalssituation gjorde, at hjemmeholdet igen kom foran med 4 mål og det indhentede Mors - Thy holdet ikke.

Nederlaget til Skanderborg Håndbold betyder, at nu skal vi vinde de sidste 2 kampe, udekampen mod Team Vestjylland og hjemmekampen mod Herning Hauge Håndbold, for at vi kan være sikker på en plads i ligaen efter jul.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Rasmus Rokkjær 6, Casper Thiel 4, Mikkel Severinsen 4, Nicki Damgaard 4, Emil Sørensen 2, Mads Eriksen 2, Tobias Rasmussen 1, Simon Djernes 1 og Jesper Pedersen 1 mål.

Mors - Thy Håndbold


25.11.2010 Aktieudvidelsen godkendt

Mors - Thy Håndbold har idag fået Finanstilsynets godkendelse til at udstede 10.000 stk nye aktier a nominelt 500 kr. De udbudte aktier udbydes til kurs 200.

Folkeaktierne udbydes til salg i alle pengeinstitutter på Mors og Thy samt hos Mors - Thy Håndbold fra den 6. december 2010. 

Til alle folkeaktier der købes i kampagneperioden, fra den 6. december 2010 til den 16. december 2010, medfølger der endvidere 1 stk ståpladsbillet pr. 1 stk aktie a nominelt 500 kr. til kampen mellem Mors - Thy Håndbold vs Aab Håndbold, som spilles i Thy Hallen, fredag den 17. december 2010 kl. 19.30.

Nærmere info vedr. aktieprospektet og tegningsblanketter følger. Salgsperioden bliver fra den 6. december 2010 til den 31. januar 2011 kl. 16.00.

Mors - Thy Håndbold


25.11.2010 Topopgør i U-18 drenge 1. division

Mors - Thy Håndbold møder iaften i Morten Børuphallen Skanderborg Håndbold i et nyt topopgør i U-18 drenge 1. divison.

Med 3 runder tilbage er der nu for alvor ved at være spænding om topplaceringerne i rækken, hvor 4 hold, Team Tvis Holstebro, Herning Hauge Håndbold, Skanderborg Håndbold og Mors - Thy Håndbold, indædt kæmper om de 2 ligapladser. Endnu kan alt ske i rækken.

Sidst de 2 hold mødtes i Thy Hallen i Thisted blev det til en overraskende sejr til Mors - Thy mandskabet på 27 - 23. Skal holdet gentage den succesoplevelse, så skal alle ressourcer på holdet anvendes i aftenens svære udekmap mod storfavoritterne fra Skanderborg Håndbold.

Med den rette indstilling til opgaven, hvor der skal fightes og kæmpes for hver eneste bold, så kan det igen lade sig gøre at besejre det stærke hold fra Skanderborg Håndbold. En sejr eller et uafgjort resultat for os vil betyde, at målsætningen om en plads i ligaen efter jul vil være indenfor rækkevide.

Mors - Thy Håndbold stiller i stærkeste opstilling til topopgøret.


 

 

   

 

 

22.11.2010 Mors - Thy Håndbold bød Skjern Håndbold op til dans i Jack & Jones Ligaen

På forhånd var Skjern Håndbold kæmpefavoritter i søndagens Jack & Jones ligakamp i Skjern Bank Arena mod det meget undertippede hold fra Mors - Thy Håndbold.

Men det var holdet fra Mors - Thy Håndbold sådan set fuldstændig ligeglade med. De bød istedet Skjern Håndbold op til dans og udfordrede virkelig hjemmeholdet ellers så stærke defensiv. Med fremragende angrebsspil fra det unge Mors - Thy mandskab blev det stærke Skjern forsvar gang på gang rykket i stykker. Efter en intens kamp kunne hjemmeholdet dog trække sig tilbage med en sejr på 44 - 36. Stillingen ved halvleg var 19 - 18 til hjemmeholdet.

Indledningsvis startede Skjern Håndbold som ventet bedst og bragte sig i front 4 - 1 og 6 - 3. Det havde Mors - Thy holdet imidlertid ikke tænkt sig at give op overfor og selvom holdet var bagud både 12 - 9, 14 - 11 og 17 - 14, formåede holdet at svare igen og udligne til stillingen 18 - 18 et minut før halvleg. Morten Balling fik også muligheden for at bringe holdet foran på straffekast, men brændte på Kristian Asmussen og istedet scorede hjemmeholdet ved Jesper Jesden til pauseføringen 19 - 18. 

Skjern Håndbold startede 2. halvleg bedst og den indskiftede Rene Rasmussen scorede hurtigt to mål og så første Skjern Håndbold med 21 - 18. Føringen blev dog indhentet, og Mors - Thy Håndbold kom også foran 23 - 22. Men igen rykkede hjemmeholdet fra til stillingen 28 - 24, men igen, og forbilledlig kæmpende, indhentede Mors - Thy holdet storfavoritterne fra Skjern Håndbold. Igen rykkede hjemmeholdet fra, men endnu engang fik Mors - Thy holdet kontakt til stillingen 34 - 33 med små 10 minutter igen af kampen.

Men så var der heller ikke mere luft og fysik i det unge Mors - Thy hold og Skjern Håndbold strammede grebet om kampen og kom i front med 40 - 35 med små fem minutter igen. Kampen var dermed afgjort.

Trods en stribe nederlag i træk viste mandskabet, at spilleglæden og fighterviljen stadig er intakt og holdet stadig tør udfordre de bedste hold i Jack & Jones Ligaen. Næste store udfordring er på lørdag i NRGi Arena i Århus, hvor holdet møder Århus Håndbold.  

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Marco Botin 10, Peter Balling 6, Morten Olesen 5, Kristian Olesen 4, Frederik Nielsen 4, Morten Balling 3, Krsto Milosevic 2 og Jac Karlsson 2 mål.

 

21.11.2010 Nyt nederlag til Mors - Thy Håndbold i 2. division

Mors - Thy Håndbolds 2. division tabte også sæsons 8. kamp og denne gang til Stoholm Håndbold. Gæsterne vandt med 2

28 - 24 i Morsø Sparekasse Arena. Stillingen ved pausen var 13 - 9 til Stoholm Håndbold. 

Mors - Thy Håndbolds ligareserver kom ellers godt fra start og fik et lille overtag i kampens  begyndelse. Midtvejs i halvlegen kom gæsterne fra Stoholm Håndbold bedre med og fik marginalerne over på deres side og førte således med 13 - 9 ved halvleg.

Mors - Thy unge mandskab fik en rigtig skidt start på 2. halvleg og kom bagud med 18 - 10. Men på stærk målmandsspil af Anders Larsen og dermed gode kontrascoringer fik holdet reduceret gæsternes føring til 19 - 18. Men så var det også slut med kræfterne hos hjemmeholdet, som også måtte sige farvel til U-18 spilleren Rasmus Kristensen der måtte udgå med en knækket tand. Gæsterne trak igen fra hjemmeholdet og kunne køre en sikker sejr hjem på 4 mål.

Der skal dog være ros til hele det unge Mors - Thy hold der endnu engang viste, at der fortsat er vilje og motivation bag indsatsen, trods de lidt svære betingelser.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Morten Møller 5, Tommy Cawsey 5, Jacob lauridsen 4, Lars Pedersen 2, Anders Nordentoft 3, Kasper Bergmann 2 og Thomas Sekkelund 2 mål


 

          

  

 

21.11.2010 Optakt Skjern Håndbold vs Mors - Thy Håndbold

Mors - Thy Håndbold møder iaften i Jack & Jones Ligaen i Skjern Bank Arena topholdet fra Skjern Håndbold. Kampen starter kl. 19.00.

Der venter det unge Mors - Thy mandskab en kæmpe opgave i aften, i Skjern Bank Arena, mod det formstærke hjemmehold. Skjern Håndbold er for alvor i denne sæson kommet tilbage til toppen af dansk herrehåndbold med en række fantastiske resultater. Holdet har som det eneste i denne sæson spillet helt lige op mod AG København og slået mestrene fra Aab Håndbold.

De "gamle" drenge på Skjern holdet, krydret med flok unge talenter, har i denne sæson vist en fornyet motivation, gejst og vilje til at ville være med i den sjove ende af Jack & Jones Ligaen. Holdet har endvidere vist en flot spil på banen og det gør det endnu vanskelige at matche holdet.   

For holdet fra Mors - Thy Håndbold gælder kampen - bare om - at overleve uden for store skrammer på selvtilliden. Dt gælder også om, at bygge videre på det forsvars- og angrebsspil der bliver bedre og bedre fra kamp til kamp. At besejre det formstærke tophold fra Skjern Håndbold på nuværende tidspunkt ser meget svær ud, men selvfølgelig skal vi prøve at udfordre modstanderen på de få svagheder som holdet har, hvis en mulighed byder sig.

Mors - Thy Håndbold er fortsat uden, den tidligere Skjern spiller, Jon Johannsson der sidder ude efter en skulderoperation. I hans sted er den talentfulde playmaker Mikkel Kaagaard Andersen rykket fra 2. divisionsholdet op på ligaholdet.

Mors - Thy Håndbold


      

    

20.11.2010 Sikker sejr til U-18 drengene i 1. division

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge vandt i Morsø Sparekasse Arena over Silkeborg - Voel KFUM med 28 - 22. Stillingen ved pausen var 12 - 8 til hjemmeholdet.

Kampen startede meget jævnbyrdig med skiftende scoringer, så stillingen midtvejs i 1. halvleg var beskedne 4 - 4. Det blev også 5 - 4 til Silkeborg - Voel KFUM inden Mors - Thy holdet igen kom foran med 6 - 5. Derefter rykkede hjemmeholdet til 9 - 5, men igen svarede udeholdet igen og kom på 9 - 7 efter 25 minutters spil. Med 3 mål i halvlegens sidste minutter kom Mors - Thy holdet foran ved pausen med 12 - 8.

Der var igen et stærkt spillede Mors - Thy forsvar og Morten Gørup i målet med en redningsprocent på 50 der holdt Silkeborg - Voel KFUM på 8 mål i 1. halvleg.

Det første kvarter i 2. halvleg blev igen lige så stillingen efter 45 minutter var 19 - 15 til Mors - Thy Håndbold. Derefter fulgte en god periode, hvor hjemmeholdet viste forskellen på de 2 hold og bragte sig foran med 24 - 18 efter 22 minutters spil. I kampen sidste 10 minutter blev der for begge holds vedkommender begået en række tekniske fejl, men kampen var på det tidspunkt afgjort. Silkeborg - Voel KFUM havde ikke styrken til rigtigt at udfordre hjemmeholdet som i sikker stil kørte sejren hjem med 28 - 22, 

Morten Gørup i målet holdt også i 2. halvleg det flotte niveau i målet. Tobias Rasmussen og Mikkel Severinsen spillede begge med stor overskud i afslutningerne efter de kom på banen midtvejs i første halvleg. Kampens store tekniske oplevelser stod Mors - Thy Håndbolds Mads Eriksen for med flere flotte mål på et høj teknisk niveau.

Sejren betyder, at drengene fra Mors - Thy Håndbold igen er 3 point foran de nærmeste konkurrenter i topstriden inden den svære udekamp mod Skanderborg Håndbold på torsdag i Skanderborg.   

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Tobias Rasmussen 7, Mikkel Severinsen 6, Nicki Damgaard 4, Mads Eriksen 4, Casper Thiel 4, Simon Djernes 1, Emil Sørensen 1 og Rasmus Rokkjær 1 mål.

Tilskuere: 100 stk.


20.11.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Silkeborg - Voel KFUM

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge i 1. division skal i eftermiddag i Morsø Sparekasse Arena møde Silkeborg - Voel KFUM. Kampen starter kl. 14.00 og der er fri adgang.

Med 4 runder tilbage er der nu for alvor spænding i toppen af rækken. De 4 tophold, Team Tvis Holstebro, Herning Hauge Håndbold, Skanderborg Håndbold og Mors - Thy Håndbold kæmper alle en intens kamp for at komme i U-18 ligaen efter jul.

Sidst de 2 hold mødtes var i sæsonpremieren og her vandt Mors - Thy Håndbold med 27 - 23 i Voel Hallen. Silkeborg - Voel KFUM har kun vundet en enkelt kamp, men i det sidste opgør holdet spillede tabte de kun med 33 - 32 til topholdet fra Skanderborg Håndbold. Så det er et hold fra Silkeborg - Voel KFUM der har vist stigende formstyrke på det seneste.

Det er en kamp, hvor vi skal være 100% fokuserede på opgaven. Med den store jævnbyrdighed, der er i toppen af rækken, er der ikke længere råd til et nederlag, hvis drømmen om U-18 ligahåndbold efter jul skal bevares.

Med det uafgjorte resultat i den sidste kamp mod Team Tvis Holstebro har vi et lille forspring i toppen af rækken på 1 point og med en sejr i eftermiddag, vil vi stå stærk til de sidste afgørende indbyrdes opgør mellem topholdene i rækken.

Kampen mod Team Tvis Holstebro viste, at forsvarsspillet igen var 100% på plads og med det som grundlag skal kampen i eftermiddag mod Silkeborg - Voel KFUM vindes. Ingen tvivl om det. Holdets angrebsspil er stærk og varieret, og vi har rigtig mange forskellige "våben" i vores angrebsspil der gør, at vi kan score fra alle positioner på banen og af alle på holdet. 

Tobias Rasmussen er tilbage efter en mindre skade som betyder, at Mors - Thy Håndbold stiller i stærkeste opstilling til den kampen i Morsø Sparekasse Arena.

Mors - Thy Håndbold


17.11.2010 Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge videre i Elitecuppen

Mors - Thy Håndbolds 1. division U-18 drenge vandt sikkert over Nors Boldklub fra 2. division i Nors Hallen.

Sejren blev på 32 - 17 efter en halvlegsføring på 17 - 6.    

For Mors - Thy Håndbold sad U-19 landsholdsspilleren Tobias Rasmussen over med en mindre skade ellers så stillede holdet

næsten i stærkeste opstilling. Stregspilleren Nikolai Sandholm er dog indtil videre helt ude af truppen efter et brud på tommelfinger.

Mors - Thy Håndbold


16.11.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold møder Nors Boldklub i Elitecuppen for U-18 drenge

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge skal i 2. runde af Elitecuppen møde Nors Boldklub fra 2. division.

Lokalopgøret spilles iaften, kl. 17.45 i Norshallen. 


 

 

15.11.2010 Mors - Thy Håndbolds 2. division tabte til HRH 74 Roslev

Det lykkedes heller ikke i det 7. forsøg for Mors - Thy Håndbolds 2. divison at komme på pointtavlen. Holdet tabte med 29 - 21 til topholdet fra HRH 74 Roslev. HRH 74 Roslev førte med 17 - 6 ved halvleg.

Mors - Thy Håndbold vandt således 2. halvleg med 15 - 12 og spillede i hele 2. halvleg med en god indstilling og vilje, som holdet kan tage med sig til den næste kamp mod Stoholm IF.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Tommy Cawsey 7, Morten Møller 3, Jacob Lauridsen 2, Kasper Bergmann 2, Thomas Sekkelund 1, Anders Nordentoft 1, Rasmus Kristensen 1 og målmand Anders Larsen 1 mål.


 

13.11.2010 Mors - Thy Håndbold tabte til Bjerringbro - Silkeborg

Det lykkedes ikke for Mors - Thy Håndbold at gentage sidste sæsons største overraskelse mod topholdet fra Bjerringbro - Silkeborg. Eftermiddagens kamp i Morsø Sparekasse Arena mellem Mors - Thy Håndbold og Bjerringbro - Silkeborg endte med en sikker sejr til gæsterne på 34 - 22. Stillingen ved halvleg var 18 - 10 til Bjerringbro - Silkeborg.

Mors - Thy Håndbold startede kampen i et frisk udlæg og fulgte med storfavoritterne fra Bjerringbro - Silkeborg i kampen indledende fase. Det var primært højre backen Dragan Tubic der indledte kampen i en flot offensiv og scorede hjemmeholdet 3 mål ud af de 4 første. Stillingen var 4 - 4 efter 7 minutters spil. Men udeholdet fik hurtigt forsvarsspillet på plads foran en igen storspillende Nikla Landin i målet. Det betød at hjemmeholdet havde overordentlig vanskelig med at spille sig til store chancer i kampen næste 15 minutter og det udnyttede udeholdet til at bringe sig foran med 15 - 5.

En Mors - Thy indskiftning af Krsto Milosevic betød 3 hurtige mål fra hans hånd og hjemmeholdet kom igen igang med scoringen og fik reduceret udeholdets føring til 18 - 10 ved halvleg.

Straks fra 2. halvlegs start kom stortalentet Peter Balling på banen og han fik hurtigt gang i scoringen og Mors - Thy holdet fulgte nu nogenlunde med udeholdet så stillingen efter 40 minutter var 25 - 15. 3 hurtige Marco Botin mål midtvejs i halvlegen betød at hjemmeholdet igen fik reduceret udeholdets føring til 8 mål. En række Mors - Thy fejl i angrebsspillet betød, at Bjerringbro - Silkeborg kom foran med 12 mål og det lykkedes ikke siden hjemmeholdet at få reduceret dette forspil og kampen var afgjort. 

For Mors - Thy holdet var det god glædeligt at få modstanderens scoring under 40 mål med det offensive forsvar. Dernæst havde begge vore målmænd gode perioder i kampen, som de tage med videre til den næste kamp mod topholdet fra Skjern Håndbold. Kontraspillet kom også igang med flere gode opløb fra Marco Botin i 2. halvleg.

For Bjerringbro - Silkeborg spillede landsholdmålmanden Niklas Landin igen en stor kamp i målet.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Marco Botin 6, Jac Karlsson 3, Krsto Milosevic 3, Dragan Tubic 3, Peter Balling 3, Morten Balling 2, Morten Kirk Olesen 1 og Frederik Nielsen 1 mål.

Topscorer for Bjerringbro - Silkeborg: Rasmus Lauge og Mads Øris Nielsen med 7 mål hver.

Tilskuere i Morsø Sparekasse Arena: 776 stk


  

                   

 

13.11.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Bjerringbro - Silkeborg
Mors - Thy Håndbold møder søndag eftermiddag i Jack & Jones Ligaen topholdet fra Bjerringbro - Silkeborg. Kampen spilles i Morsø Sparekasse Arena og starter kl. 15.00.

Skal Mors – Thy Håndbold igen skabe en overraskelse mod Bjerringbro - Silkeborg ?      

Efter 19 kampe uden nederlag i sidste sæsons Jack & Jones Liga besejrede Mors – Thy Håndbold, den dengang det suveræne tophold fra Bjerringbro – Silkeborg i egen ”ørnerede” i Silkeborg. Kampen var samtidig den første TV-kamp for Mors – Thy Håndbold gennem 3 sæsoner. En sejr der næsten ”rystede” hele håndbolddanmark.

Men det bliver svært for med 4 nederlag i træk til topholdene fra Nordsjælland Håndbold, Aab Håndbold, AG København og KIF Kolding, så har vi igen snart behov for at lave en ny ”sensation”. Kampen mod KIF Kolding i søndags viste dog i 1. halvleg, at vi godt kan følge de bedste hold langt hen ad vejen, men holdet har endnu ikke den stabilitet der skal til for at direkte true de bedste hold endnu.       

Dagens modstander Bjerringbro – Silkeborg har ikke i denne sæson fået den start som klubben sikkert havde forventet. Det betyder nu ikke vi skal forvente, at det bliver en let opgave mod Bjerringbro – Silkeborg der stadig er et af de bedste hold i Jack & Jones Ligaen. Klubben har præget toppen af dansk herrehåndbold gennem en årrække og holdet er helt klart også favorit til en placring i top 4 når sæsonen er, hvor det hele skal afgøres. Det er af Danmarks bedste håndboldhold vi skal møde i eftermiddag.    

Bjerringbro – Silkeborg er også et af de hold som vi altid har svært ved at matche. Vi har aldrig ”tævet” dem, ja for at være helt ærlig, så har vi aldrig været i nærheden af point mod Bjerringbro – Silkeborg på vores hjemmebaner. De møder altid topmotiverede og velforberedte til alle kampe mod Mors - Thy Håndbold og har en helt igennem professionel indstilling til håndboldgamet. Holdet består endvidere af mange rutinerede spillere med Andreas Toudahl, Mads Ø. Nielsen, Mathias Madsen, Jesper Ahle m.fl. I målet har de Danmarks største målmandstalent Nicklas Landin. 

Vores eget spil har i denne sæson været meget op og ned. Der mangler helt klart noget stabilitet i spillet. Vi skal mod Bjerringbro – Silkeborg igen finde vort eget spil og det betyder vi skal udfordre vores modstander på egne præmisser. Vi skal dog hele tiden, på banen og bænken, være klar med nye taktiske dispositioner. Ingen i Mors – Thy truppen behøver at have forventningernes nerver på. Men kan vi igen finde de samme spillemæssige kvaliteter, som vi har set i kampene fra sejrene over Fredericia HK Elite og Viborg HK, så er der en mulighed for vi kan matche Bjerringbro – Silkeborg i Morsø Sparekasse Arena.

Hvis vi alle møder op med en indstilling på, at alle kampe kan vindes, - så kan alt ske i sportens verden –, heldigvis. Velkommen til vore gæster fra Bjerringbro – Silkeborg. Der venter Mors – Thy spillerne en meget vanskelig kamp.

Også velkommen til dommerne, Henrik Mortensen, Claus Gramm Pedersen og Jens Henriksen til eftermiddagens ligaopgør i Jack & Jones Ligaen. 

Kære trofaste hjemmepublikum. Så er vi klar igen. Jeg ved, at I vil gøre alt for at hjælpe vort håndboldhold frem til en flot præstation mod topfavoritterne fra Bjerringbro – Silkeborg. Vis det med håndfaste klapsalver. En opbakning der måske - igen – betydr vi laver en ny sensation. Rigtig god fornøjelse og kamp.

Mors - Thy Håndbold


13.11.2010 Vis hvem du holder med t-shirt
Det er udlevering af t-shirts, sponsoreret af thy : data og Brandt revision & rådgivning, til dem der endnu ikke har fået en udleveret i - vis hvem du holder med - projektet. 

Udlevering sker imorgen til ligakampen mellem Mors - Thy Håndbold og Bjerringbro - Silkeborg i Mors - Thy Håndbolds kontor fra kl. 12.30.

Mors - Thy Håndbold


07.11.2010 Mors - Thy Håndbold tabte til KIF Kolding
Mors - Thy Håndbold tabte den svære udekamp Jack & Jones Ligaen til KIF Kolding med 41 - 29. KIF Kolding førte med 19 - 13 ved halvleg. 

Som følge af skulderskaden hos Jon Thorbjørn Johannsson startede Mors - Thy Håndbold kampen mod KIF Kolding i en ny forsvarformation. Det traditionelle 6:0 forsvar var udskiftet med det mere offensive 3:2:1. Det betød, at Mors - Thy Håndbold kom rigtig godt fra start i kampen og fulgte flot med storfavoritterne fra KIF Kolding. Stillingen var efter 13 minutters spil 7 - 5 til Mors - Thy holdet.

Den overraskende Mors - Thy føring fik hjemmeholdet cheftræner Ingemar Linell til at tage sin time teamout. Det betød, at hjemmeholdet fik reorganiseret deres opstilling og hurtigt igen fik kontakt til Mors - Thy og fik også skabt afstand med en føring på 14 - 8. Mors - Thy holdet viste dog stadig tænder, og spillerne ikke havde tabt slaget endnu, og fik hurtigst kontant igen til stillingen 15 - 12 til KIF Kolding da der var spillet 25 minutter. I halvlegens sidste minutter rykkede hjemmeholdet igen fra og førte med 19 - 13 ved pausen.

Mors - Thy holdet skal have stor ros for en god forsvars- og målamandsindsats gennem første halvleg.

I anden halvleg valgte KIF Kolding at finde det "tunge" skyts frem anført af landsholdsspillerne Lars Christiansen og Anders Oechler. Dem kunne vi ikke matche, samtidig med at vi lavede flere og flere individulle fejl på banen. Hjemmeholdet udbyggede deres føring til 28 - 16 midtvejs i anden halvleg og kampen var reelt afgjort.

I kampens sidste kvarter skiftedes holdene til at score og kampen sluttede med en sikker sejr til KIF Kolding på 41 - 29.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Morten Kirk Olesen 6, Morten Balling 5, Dragan Tubic 3, Nils Haaning Pedersen 3, Peter Balling 3, Frederik Nielsen 2, Marco Botin 2, Kenneth Olsen 1, Mikkel Kaagaard Andersen 1 og Krsto Milosevic 1 mål.


07.11.2010 Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge forsvarede 1. pladsen
Mors - Thy Håndbold og Team Tvis Holstebro havde i eftermiddag budt hinanden op til topopgør i U-18 divisionen i Tvis Hallen. Kampen endte remis med 22 - 22, efter en Mors - Thy føring på 11 - 9 ved halvleg.

Kampen blev ligeså spændende og dramatisk som forventet. Ingen af holdene ville på forhånd tabe kampen, og det kunne ses gennem hele kampen. Mors - Thy holdet bragte sig hurtigt foran, men hurtigt fik hjemmeholdet udlignet. Stillingen efter 5 minutter spil 3 - 3. Derefter overtog hjemmeholdet teten i kampen og bragte sig foran med 6 - 3 efter 10 minutters spil.

I kampens næste fase fik Mors - Thy holdet forsvaret op og "ringe" i et betydelig højere gear, som betød at hjemmeholdet ikke fik scoret i de næste 5 minutter. Samtidig kom Mors - Thy angrebsspillet igang og holdet fik udlignet til 6 - 6. Dernæst fulgtes holdene ad til 8 - 8, som var stillingen efter 23 minutters spil. Forsvarsspillet var nu på det højeste i kampen, og i de næste 5 minutter bragte Mors - Thy holdet sig foran med 11 - 8. I kampens sidste minut fik hjemmeholdet igen reduceret.

Begge hold havde i 1. halvleg vist forsvarsspil på et meget højt niveau, foran 2 gode målmand (Klaus Jonasen for Mors - Thy og U-19 landsholdsmålmanden Alexander Jacobsen for Team Tvis Holstebro) i begge ender af banen.

Team Tvis Holstebro startede 2. halvleg som lyn og torden og allerede efter 32 minutters spil var stillingen helt lige med 11 - 11. Mors - Thy bragte sig igen foran med 2 mål til stillingen 13 - 11. Igen fik hjemmeholdet hurtigt udlignet og holdene fulgtes ad til stillingen 18 - 18, som var stillingen efter 47 minutters spil.

Så var det dømt stillingskrig i nogle minutter, inden Mors - Thy holdet igen kom foran med 2 mål til stillingen 21 - 19 efter 55 minutters spil. Igen udlignede Team Tvis Holstebro til 21 - 21. Dramatikken tog nu til idet hjemmeholdet nu bragte sig foran med 22- 21 med 3 minutter spil tilbage af kampen.

Mors - Thy holdet var nu 2 mand i undertal med udvisninger til Mads Eriksen og Nicki Damgaard. Trods overtallet lykkedes det ikke Team Tvis Holstebro at score yderligere og med 30 sekundeer igen fik Mors - Thy holdet igen erobret bolden. Og med et ligaoverblik fik holdet spillet fløjen Rasmus Bekhøj fri til fløjafslutning, som Team Tvis Holstebro spilleren kun kunne lave straffe på og i samme sekund udløb tiden.

Nicki Damgaard blev sat til at skyde straffe og på sædvanlig vis udnyttede Nicki chancen. Kampen endte 22 - 22.

Anden halvleg var ligesom første præget af suverænt forsvarsspil fra begge hold. Morten Gørup kom ind og afløste Klaus Jonasen i målet og gjorde det også flot. I forhold til den første kamp mellem de 2 hold, så havde Mors - Thy forsvaret fuldstændig styr på Team Tvis Holstebro langskytten Anders Mose denne gang.

På Mors - Thy stregen kæmpede Rasmus Rokkjær som sædvanlig som en hest og fik tilkæmpet sig 6 straffekast, som alle blev udnyttet at Rasmus Bekhøj og Nicki Damgaard. Casper Theil, Simon Djernes og Tobias Rasmussen havde det svært i dagens kamp, fordi de fysisk stærke spillere fra Team Tvis Holstebro ikke gav meget plads fra sig til afslutninger fra distancen.

Det var en kamp som alle på Mors - Thy holdet kan være stolte over. Det uafgjorte resultat betyder, at vi forsvarede 1. pladsen i puljen og vi er bedre end Team Tvis Holstebro i det indbyrdes opgør. Skanderborg Håndbold og Herning Hauge Håndbold er nu de største rivaler i kampen om 1. og 2, pladsen i puljen.

Holdet har nu 14 dages pause inden den næste opgave. Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Rasmus Bekhøj 7, Nicki Damgaard 4, Casper Theil 3, Rasmus Rokkjær 2, Mads Eriksen 2, Simon Djernes 2, Emil Sørensen 1 og Mikkel Severinsen 1 mål.

Mors - Thy Håndbold


07.11.2010 Optakt KIF Kolding vs Mors - Thy Håndbold
Mors - Thy Håndbold møder søndag eftermiddag i Jack & Jones Ligaen KIF Kolding i Tre-For Arena, Kolding. Kampen starter kl. 16.00.

Der venter spillerne fra Mors – Thy Håndbold en meget vanskelig eftermiddagskamp, hvor vi igen skal spille op til vores allerbedste, for at kunne matche vores klassemodstander fra KIF Kolding. Men vi vil som altid selvfølgelig forsøge, om vi kan lave en ny sensation i ligaen.

For KIF Kolding er det også en vigtig kamp, hvis de skal rykke længere op i tabellen i Jack & Jones Ligaen, efter en svær start på turneringen. Klubben har helt klart i denne sæson valgt, at lægge de fleste ressourcer og energi i champions league deltagelsen, hvor holdet har spillet nogle helt fantastiske kampe, og ikke mindst hjemmebanesejren over Hamborg var stor for klubben og for hele håndbolddanmark.

Det nye Mors - Thy hold har i lange perioder vist et stort potentiale og der er ingen tvivl om, at det er det langsigtede arbejde med truppen der skal give resultater for klubben. Det vigtigste lige nu er, at tro på det vil lykkes på sigt, når indsatsen til træningen og til kampene er tilstede. Så bliver det måske muligt for klubben, at spille med om pladsen til slutspillet når turneringen "snærper" til til foråret. Det er først der de endelige placeringer afgøres. Det er der, og i nogle afgørende kampe inden, vi skal være stærke.

Vi kan kun skabe en sensation over KIF Kolding, hvis vi tager alt det positive med til kampen og giver den hele armen med sammenhold, fight og vilje gennem samtlige 60 minutter. Vi har gennem tiderne haft rigtig mange tætte kampe mod KIF Kolding på vores hjemmebaner i Morsø Sparekasse Arena og Thy Hallen, men mangler endnu den første udebanesejr over holdet fra Kolding.

Mors - Thy Håndbold må til kampen undvære stregspilleren Jon Thorbjørn Johannsson, hvilket betyder at forsvarsopstillingen bliver ændret til dagens kamp. Ellers stiller holdet i stærkeste opstilling til den vanskelige udekamp i Tre-For Arena.

Mors - Thy Håndbold


06.11.2010 Optakt Team Tvis Holstebro vs Mors - Thy Håndbold
Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge møder imorgen, søndag, Team Tvis Holstebro i Tvis Hallen. Kampen starter kl. 13.10.

Det er rækkens nummer 1 og 2 der mødes i Tvis Hallen til et rigtigt topopgør. Med nederlaget til Herning Hauge Håndbold i den seneste kamp, så skal alle ressourcer nu lægges i kampen mod Team Tvis Holstebro, så førstepladsen kan forsvares i den efterhånden åbne pulje.

Mors - Thy Håndbold U-18 drenge tager til Tvis for at forsvare 1. pladsen i puljen, men det bliver ikke en let kamp mod det forstærke hold fra Team Tvis Holstebro.

Sidst de 2 hold mødtes i Morsø Sparekasse Arena var det en helt lige kamp, som først blev afgjort i de sidste dramatiske minutter til Mors - Thy Håndbolds fordel. Mors - Thy Håndbold havde i den første kamp specielt svært ved at holde Team Tvis Holstebro topscoreren Anders Mose fra at score fra distancen.

Skal der igen 2 point på kontoen til Mors - Thy holdet, så skal alle mand op og "ringe" ellers står det stærke hjemmehold klar til at overtage 1. pladsen i puljen. Et nyt nederlag vil betyde det bliver svært for at komme tilbage på puljens 1. plads igen, hvor både Herning Hauge Håndbold og Skanderborg Håndbold også står klar til at slå til.

Vi skal som hold igen vise, at vi vil vinde en kamp på vores motivation, fight og vilje. Vi lægger os ikke ned uden vi har forsøgt at slå vores modstander. Med den indstilling tager vi til Tvis for at besejre Team Tvis Holstebro og for at forsvare vores 1. plads i puljen.

Mors - Thy Håndbold stiller i stærkeste opstilling til kampen.


05.11.2010 Første nederlag til U-18 drengene
Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge løb for første gang, siden holdet blev etableret til denne sæson, ind i et nedelag i en betydningsfuld kamp. Kampn mod Herning Hauge Håndbold blev tabt med 31 - 26 efter en halvlegsføring til Mors - Thy holdet på 13 - 12.

Første halvleg i kampen i Hammerum Hallen blev helt lige med skiftende føringer til begge hold. Specielt en godt spillende Morten Gørup med en redningsprocent på 50% gjorde det svært for hjemmeholdet at score.

Anden halvleg startede fortsat med en stor jævnbyrdighed mellem holdene, men midtvejs i halvlegen fik det stærke hjemmehold et lille overtag i kampen, som Mors - Thy holdet ikke formåede at svare igen på. Der blev i kampens slutfase ikke taget nok fat i forsvaret og i angrebet bar afslutningerne præg af individuelle præstationer. Der manglede ligeledes den sidste gejst og motivation til at matche modstanderen i slutfasen.

Efter 4 kampe i træk uden nederlag så kom nederlaget. Et nederlag der betyder, at rækken igen er helt åben med hensyn til placeringen der giver en adgangsbillet til forårets ligahåndbold.

Der venter nu Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge en - næsten - afgørende topkamp på søndag mod Team Tvis Holstebro, som nu kun er 1 point efter Mors - Thy holdet.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Rasmus Rokkjær 6, Nicki Damgaard 5, Casper Theil 4, Mads Eriksen 4, Tobias Rasmussen 3, Mikkel Severinsen 1, Rasmus Bekhøj 1, Emil Sørensen 1 og Simon Djernes 1 mål.

Mors - Thy Håndbold


04.11.2010 Optakt Herning Hauge Håndbold vs Mors - Thy Håndbold
Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge skal iaften forsvare 1. pladsen i U-18 1. divisions kreds 2. Holdet møder i Hammerum Hallen Herning Hauge Håndbold, der ligesom Skanderborg Håndbold var seedet til U-18 divisionen. Kampen starter kl. 20.10.

Mors - Thy håndbolds U-18 drenge har fået en helt fantastisk start på turneringen og efter 4 kampe er holdet stadig ubesejret og topper rækken med 8 point. Iaften gælder det så en svær udekamp i Hammerum Hallen mod et formodet topmotiveret hjemmehold der har fået en lidt blandet start i 1. division.

For Mors - Thy holdet gælder det om igen at finde den motivation og vilje der skal til for at forsvare den gode start holdet har fået. Alle på holdet ved, at det bliver en meget svær udekamp mod Herning Hauge Håndbold, men med sædvanlige seriøse indstilling til opgaven, så kan holdet fra Herning også besejres. Simon Djernes er tilbage efter ferie, så Mors - Thy Håndbold stiller i stærkeste opstilling til kampen.

Mors - Thy Håndbold


03.11.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Silkeborg - Voel KFUM
Mors - Thy Håndbolds 2. division møder iaften topholdet fra Silkeborg - Voel KFUM i Morsø Sparekasse Arena. Kampen starter kl. 20.00.

Det ligner på papiret en overordentlig vanskelig opgave for det unge Mors - Thy hold når ligareserverne fra Bjerringbro - Silkeborg ved Silkeborg - Voel KFUM kommer på besøg.

Holdet fra Silkeborg - Voel KFUM er rækkens eneste ubesejrede hold med 4 sejre og en enkelt uafgjort kamp. De topper rækken med 9 point.

For det unge Mors - Thy Håndbold hold gælder det igen om, at finde motivation til kampen mod den formodede overmagt. For spillerne på holdet gælder det hele tiden at finde fremgang i spillet på banen, som vi sidst så i søndagens kamp i Aalborg, hvor angrebsspillet styret af en suveræn spillende Mikkel Kaagaard Andersen var det bedste der er vist indtil nu i sæsonen.

Der er heldigvis spillemæssig fremgang af hele holdet fra kamp til kamp. Om det rækker til en overraskelse mod ligareserverne fra det midtjyske søhøjland må tiden vise.

Mors - Thy Håndbold


01.11.2010 Jon Thornbjørn Johannsson ude med skulderskade
Mors – Thy Håndbolds stærke stregspiller Jon Thorbjørn Johannsson skal have foretaget en kikkertoperation af sin skulder, da han de seneste uger har været stærk generet af skuldersmerter under skudafviklingen og i paradespillet.

MR-scanningen, som er foretaget på Viborg Privathospital, har vist en lettere skade på skulderleddets ledlæbe og der venter ham en pause fra håndbold og med efterfølgende genoptræningsforløb.

Kikkertundersøgelsen vil fortælle mere om skadens omfang og dermed pausens længde, men Mors - Thy Håndbolds fysioterapeut Tonny Nedergaard, Morsø Fysioterapi er optimistisk, da skaden er i den lettere kategori.

Jon Thorbjørn Johannsson forventes klar til at spille kamp igen for Mors – Thy Håndbold senest til marts 2011.

Mors – Thy Håndbold


31.10.2010 Tobias Rasmussen og U-19 landsholdet sluttede af med 2 sejre
Mors - Thy Håndbolds U-19 landsholdsspiller var med til at vinde de sidste 2 kampe i Pierre Tiby turneringen i Frankrig.

Fredag blev Norge besejret med 34 - 31 og lørdag gik det ud over Tyskland som blev besejret med 34 - 30. Tobias Rasmussen scorede 3 mål mod Norge og et enkelt mål mod Tyskland. U-19 landsholdet tabte kun en enkelt kamp i turneringen til værtsnationen Frankring.

Mors - Thy Håndbold


29.10.2010 Tobias Rasmussen scorede for U-19 landsholdet
Mors - Thy Håndbolds U-19 landsholdsspiller Tobias Rasmussen scorede 4 mål i sejren over Polen i torsdagens kamp i Pierre Liby turneringen i Frankrig.

Det danske landshold startede turneringen med at tabe 31 - 24 til Frankrig.

I den næste kamp spillede holdet uafgjort 26 - 26 med Spanien.

U-19 landsholdet møder iaften Norge.

Mors - Thy Håndbold


24.10.2010 Mors - Thy Håndbold tabte til topholdet
Mors - Thy Håndbolds 2. divisionshold tabte i Morsø Sparekasse Arena i eftermiddags 23 - 39 til topholdet fra Team Vesthimmerland.

Det blev heller ikke til sejr i holdets fjerde forsøg. Dertil var topholdet i divisionen fra Team Vesthimmerland for fysisk stærk for det unge Mors - Thy hold, der til dagens kamp havde 2 U-18 spillere på holdet.

Udeholdet fra Vesthimmerland startede med at lægge et stort pres på hjemmeholdet og kom hurtigst foran med både 0 - 2, 1 - 4 og 2 - 7. Derefter fik Mors - Thy holdet endelig skudt sig ind og fik samtidig stoppet gæsternes gennembrud, så stillingen midtvejs i halvlegen var 6 - 12. Derefter skiftedes holdene til at score så stillingen efter 20 minutter var 9 - 16.

I kampens næste 20 minutter var det faktisk det unge Mors - Thy hold der var bedst spillende, og her viste holdet virkelig stor fremgang på alle pladser. Første halvlegs sidste 10 minutter blev vundet med 4 - 3, så Team Vesthimmerland kunne gå til en halvlegsføring på 13 - 19.

Tommy Cawsey startede anden halvleg med at reducere udeholdets føring til stillingen 14 - 19 og de næste 10 minutter halede det unge Mors - Thy hold yderligere ind på modstanderne til stillingen 16 - 20. Der blev i den periode vist, at holdet er på vej. Stærkt forsvarsspil foran en godt spillende Anders Larsen i målet. Angrebsspillet blev desuden godt sat op af playmakeren Mikkel Kaagaard Andersen.

3 stolpeskud gjorde til hjemmeholdet gjorde, at Team Vesthimmerland igen kom ind i kampen og igen kom foran med 7 mål. Derefter mistede de unge Mors - Thy spillere modet og troen på en overraskelse og det fysisk stærke udehold kunne igen trække fra og vinde kampen sikkert.

Heldigvis er der fortsat stor fremgang at spore fra kamp til kamp for holdet og i dagens kamp fik holdet spillet sig frem til rigtig mange oplagte chancer mod et af rækkens tophold. Der skal bare afsluttes både bedre og mere sikkert på de mest oplagte chancer, så er den første sejr indenfor rækkevidde.

Thomas Sekkelund spillede en stor kamp for hjemmeholdet og var sammen med Anders Larsen i målet profilerne i dagens kamp.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Thomas Sekkeelund 6, Tommy Cawsey 4, Mikkel Kaagaard Andersen 4, Jesper Pedersen 3, Anders Nordentoft 2, Casper Bergmann 2, Nikolai Sandholm Kristensen 1 og Jacob Lauritsen 1 mål.

Tilskuere i Morsø Sparekasse Arena: 75 stk.


24.10.2010 Dragan Tubic er rejst til Serbien
Mors - Thy Håndbolds højre back Dragan Tucin er udtaget til Serbiens 19 mands bruttotrup til VM i Sverige, som spilles i januar måned 2011, hvor Serbien er i gruppe med bl.a Danmark.

Dragan Tubic er indkaldt til landsholdssamlingen i hele uge 43.

Mors - Thy Håndbold ønsker Dragan Tubic tillykke med udtagelsen.

Mors - Thy Håndbold


24.10.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Team Vesthimmerland
Mors - Thy Håndbolds 2. division møder i eftermiddag i Morsø Sparekasse Arena Team Vesthimmerland. Kampen starter kl. 15.00.

Mors - Thy Håndbolds ligareserver har tabt sæsonens første 3 kampe og kommer igen i eftermiddag på en stor og svær opgave mod topholdet fra Team Vesthimmerland der igen i denne sæson er favorit til en top 4 placering i rækken. Team Vesthimmerland stiller med et fysisk stærk og rutineret hold. Team Vesthimmerland har startet sæsonen stærk med 2 sejre og kun et enkelt nederlag til topholdet fra Silkeborg - Voel KFUM.

For Mors - Thy Håndbolds unge hold drejer det sig igen om, at vise udvikling og fremgang fra den sidste kamp. Holdet bliver bedre og bedre sammespillet og hver spillers individuelle præsentationer har løftet sig markant siden sæsonstarten. Rutine er noget man spiller sig til.

For Mors - Thy holdet bliver det igen en vanskelig kamp, hvor vores forsvarsspil igen skal stå sin prøve mod en fysisk meget stærkere hold. Angrebsspillet har udviklet sig positivt fra kamp til kamp og med en bedre udnyttelse af chancerne så vil vi også komme til at score flere mål gennem sæsonen.

Det forventes, at Morten Møller igen er på banen efter sin knæskade fra Nøvling Cup, og det betyder debut til den unge spiller der i sidste sæson var en profil på Thy Håndbolds U-18 hold. Nikolai Sandholm, U-18 spiller, er ligeledes med på holdet for at styrke midterforsvaret med sin store højde og fysik.

Mors - Thy Håndbold


23.10.2010 Sikker sejr til U-18 drengene over Team Vestjylland
Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge er fortsat ubesejret i 1. division efter lørdagens kamp i Nordthy Hallen mod Team Vestjylland. Sejren blev på 40 - 26 efter en halvlegsføring på 18 - 11.

Sejren betyder at holdet, som puljens eneste ubesejrede hold, ligger på 1. pladsen med 8 point efter 4 kampe. Holdet har fået en flot start på turneringen og kan den koncentrede indsats fortsætte i de næste svære udekampe, så er mulighederne for en plads i ligaen fortsat tilstede.

Der var ellers intet der i kampens start tydede på en sikker sejr til Mors - Thy holdet. Efter en lidt "søvning" start fra hjemmeholdet side, hvor gæsterne fra Team Vestjylland kom foran med 1 - 3 efter 4 minutters spil. Derefter var kampen helt lige, dog med Team Vestjylland som de mest motiverede på banen. Stillingen var efter 15 minutter lige med 9 - 9.

Pludselig "vågnede" hjemmeholdet op, og fra den uafgjorte stilling rykkede hjemmeholdet til stillingen 15 - 9 på 10 minutter. Det "haltende" forsvar i kampens begyndelse fandt pludselig sammen i en enhed, og det betød at udeholdet havde mere end svært ved at bryde gennem det solide boldværk af et forsvar og score på en godtspillende Morten Gørup i målet. Mors - Thy holdet kunne fortjent gå til pausen med en føring på 18 - 11.

I anden halvleg havde Mors - Thy holdet fuldstændig kontrol over kampen. Halvlegsføringen blev hurtigt udbygget til 10 mål og udeholdets spillerede virkede nærmest opgivende overfor overmagten. Mors - Thy holdets store bredde blev vist ved at holdets 7 første mål i anden halvlegs blev scoret af 7 forskellige spillere. Fra stillingen 28 - 18 midtvejs i halvlegen rykkede hjemmeholdet fra og scorede yderligere 12 mål i de sidste 15 minutter til en storsejr på 40 - 26.

Emil Sørensen blev sparret hele kampen, mens Casper Theil og Mads Eriksen kun fik få minutter på banen i 2. halvleg. Rasmus Rokkjær sled som sædvanlig samtlige 60 minutter, mens Tobias Rasmussen og Nicki Damgaard i lange perioder styrede angrebsspillet. Men igen var det et flot kollektiv og koncentret indsats af alle på holdet, set over hele kampen, der skabte resultatet.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Tobias Rasmussen 10, Rasmus Rokkjær 9, Rasmus Bekhøj 5, Casper Thiel 4, Mikkel Severinsen 4, Mads Eriksen 3, Rasmus Kristensen 2, Jesper Pedersen 2 og Nicki Damgaard 1 mål.

Tilskuere i Nordthy Hallen: 150 stk.


22.10.2010 Mors - Thy Håndbold vs Team Vestjylland
Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge møder lørdag eftermiddag i Nordthy Hallen Team Vestjylland. Kampen starter kl. 14.00.

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge har fået en flot start på sæsonen i 1. division, hvor holdet efter 3 kampe er ubesejret og topper rækken med 6 point.

Modstanderen fra Team Vestjylland har spillet 2 kampe og holdet har stadig den første sejr tilgode. Holdet har spillet uafgjort 25 - 25 med Team Tvis Holstebro som Mors - Thy Håndbold sidste søndag med stort besvær besejrede med 30 - 28 i Morsø Sparekasse Arena. Det bliver helt sikkert et tændt Team Vestjylland hold der kommer på besøg og der vil gå efter den første sejr for at komme med i toppen af rækken. Et nyt nederlag vil betyde, at det vil blive svært for holdet fra Team Vestjylland at komme med i toppen af rækken og spille om de 2 ligapladser.

For Mors - Thy holdet gælder det igen om, at være fuld koncentreret til opgaven mod Team Vestjylland. Der er ikke plads til pointtab på vores hjemmebaner, når vores topplacering skal forsvares.

Forsvarsspillet skal forbedres fra den sidste kamp, hvor det specielt blev scoret mange mål fra backpositionerne fra Team Tvis Holstebro, men det er der sikkert også blevet arbejdet og trænet på gennem hele ugen til kampen mod Team Vestjylland. Ellers så drejer det sig igen om, at vil vinde kampen med stor kollektiv spilleglæde, sammehold, fight og ikke mindst motivation til at ville give sig 100% for sejren.

Mors - Thy Håndbold stiller i stærkeste opstilling til kampen og holdet håber igen på stor opbakning fra vore mange tilhængere.

Mors - Thy Håndbold


20.10.2010 Mors - Thy Håndbold mødte overmagten i AG København
Tirsdags aftens Jack & Jones ligakamp i den total udsolgte Thy Hallen i Thisted mellem Mors - Thy Håndbold og AG København endte med en sikker sejr til udeholdet på 22 - 40. Stillingen ved pausen var 13 - 21 til AG København.

I AG Københavns optakt til kampen skrev de på deres hjemmeside, at målet for holdet var at vinde samtlige kampe Jack & Jones - og med den indstilling gik holdet på banen i Thy Hallen.

Det var et fuldt koncentreret AG København hold der fra kampens start lagde et stort pres på hjemmeholdet. Mors - Thy spillerne gjorde fra kampens start alt de de formåede at gøre, men dertil var udeholdet bare stor stærke i alt, hvad de foretog sig i både forsvars- og angrebsspillet. Mors - Thy Håndbold fuldte med til stillingen 2 - 3, men derefter rykkede holdet til 4 - 10 efter 10 minutters spil. Hjemmeholdet kæmpede alt de havde lært og en pauseføring på 8 mål til AG København var iorden.

AG København fortsatte i 2. halvlegs første fase med en koncentretet indsats og scorede halvlegens første 7 mål inden Mors - Thy holdet igen kom på tavlen til stillingen 14 - 28 efter 40 minutters spil. I kampens sidste fase kom hjemmeholdet mere med og fik pyntet til slutresultatet 22 - 40.

For Mors - Thy Håndbold var det en kamp, hvor vi fik set at AG København bliver et kommende storhold i herrernes verdenstop. Og tillykke til dansk herrehåndbold med det. Mors - Thy Håndbolds supportere fik en god oplevelse, også efter kampen, hvor AG København spillerne tog sig god tid til autografskrivning.

For Mors - Thy Håndbold er det ikke et nederlag vil skal "dukke" os over ret lang tid. Dertil er forudsætnignerne for at spille ligahåndbold i Jack & Jones ligaen mellem de 2 klubber ikke sammenlignelige. I Mors - Thy Håndbold har vi vores egne værdimål at drive klubben efter og det er det, som vi alle skal forholde os til -, og så tage ligakampen mod AG København, som en af de største lokale underholdnings- og kulturoplevelser vi kan tilbyde i vores område.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Marco Botin 4, Frederik Nielsen 3, Dragan Tubic 3, Nils Haaning Pedersen 3, Morten Balling 3, Peter Balling 2, Krsto Milosevic 2, Jac Karlsson 1 og Jon Thornbjørn Johansson 1 mål. Topscorer for AG København: Steffen Hundstrup 10 mål.

Tilskuere i Thy Hallen: 1.600 stk (udsolgt)


19.10.2010 Udsolgt til aftenens kamp i Thy Hallen
Niels Pedersen, som er billetansvarlig for Mors - Thy Håndbold, kan melde alt udsolgt til aftenens kamp i Thy Hallen mellem Mors - Thy Håndbold og AG København.

Alle 1500 siddeplads- og ståpladsbilletter til kampen er solgt i forsalg og der bliver således intet billetsalg til aftenens kamp i Thy Hallen.

Mors - Thy Håndbold


19.10.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs AG København
Mors - Thy Håndbold møder tirsdag aften i Jack & Jones ligaen storholdet AG København. Kampen spilles i en Thy Hallen og starter kl. 19.30.

Det er vist ikke at tage for store ord i munden, at vi udnævner dagens kamp til sæsonens kamp for Mors – Thy Håndbold. Forretningsmanden Jesper ”Kasi” Nielsen har på kort tid formået at forme et internationalt storhold i AG København med base moderklubberne Albertslund / Glostrup. Holdet består af en lang række af danske og internationale stjerner der på kort tid har fundet sammen og i helt suveræn stil topper Jack & Jones ligaen. Der er dog en særlig velkomst til Thisted drengen Thomas Bruhn, som optræder som farlig højre fløj på det stjernespækkede storhold. Selvfølgelig også velkommen til alle de andre spillere, trænere og ledere fra AG København.

Ubesejret i Thy Hallen siden foråret

Med 2 sejre i træk og ubesejret på vores hjemmebane i Thy Hallen siden i foråret 2010, så er vi klar til at tage udfordringen op mod storholdet fra AG København. En udfordring der ser overordentlig vanskelig ud. Vi har dog vores egne værdier at kæmpe for i Mors - Thy Håndbold, og det er det vi skal forholde os til. Vi er et af ligaens mest scorende hold og i kampene mod Fredericia HK Elite og Viborg HK viste forsvaret, styret af Jon Thorbjørn Johannsson og Kristian Olesen, at det også kan spille på et højt niveau. Vi mangler lige det sidste med at finde sammen og måske gøre tingene lidt enklere engang imellem. Der er ingen tvivl om, at Mors – Thy holdet består at en lang række store talenter i svøb og har mange spillere på et højt teknisk niveau. Samtidig er kontraspillet, som er vores varemærke, et af ligaens farligste med Marco Botin, Kenneth Olsen og Morten Balling som hurtigløberne på linjen.

Det er dog fortsat den kollektive indsats og sammenhold der er klubbens og holdets store varemærke. Det har holdet allerede bevist overfor sig selv i denne sæson, at med fight, vilje og en tro på tingene, så kan vi også få de sejre der gør det sjovt at være håndboldspiller for Mors - Thy Håndbold.

Mod AG København kommer vi sikkert under et stort pres, men hvis du som Thy - Mors supporter viser, hvem du holdet med, så kan du blive den vigtige 8 ”mand” der gør holdet vil kæmpe endnu mere for sejren.

Kære hjemmepublikum. I gjorde det virkelig flot sidst i Thy Hallen. Kampen i aften bliver mindst en ligeså vanskelig kamp mod AG København som stiller med en lang perlerække af stjerner med Joakim Boldsen, Mikkel Hansen, Kasper Hvidt, Steiner Ege og mange andre stjerne på holdet, men lad os allerede fra kampens start vise, at vi støtter Mors – Thy drengene. Så kan vi kun håbe det kan bære holdet frem til endnu et stort resultat. En et resultat som vil give os en position lige i baghjulene på ligaens 8 bedste hold.

IT-virksomehden netIP, Thisted er matchpartner til kampen. netIP har sørget for, at Jesper "Kasi" Nielsen og/eller Søren Colding fra AG København kommer og holder indlæg til Erhvervsklubbens arrangement i Hal B i Thy Hallen, hvor der er tilmeldt 400 deltagere fra erhvervslivet på Mors, Thy og Salling.

Efter kampen har netIp sørget for, at alle spillerne fra AG København bliver på banen og skriver autografer for tilskuerne til kampen. Mors - Thy Håndbolds egne spillere vil også være tilstede efter kampen.

Vi bliver rigtig mange i Thy Hallen til kampen så kom i god tid til en håndboldoplevelse af format.

Rigtig god fornøjelse i Thy Hallen. Mors - Thy Håndbold


17.10.2010 Mors - Thy Håndbold U-18 drenge vandt topopgør
Mors - Thy Håndsbolds U-18 drenge mødte søndag eftermiddag i Morsø Sparekasse Arena Team Tvis Holstebro. Efter en intens og dramatisk afslutning på kampen vandt Mors - Thy drengene med 30 - 28, efter en halvstilling på 15 - 15.

Sejren betyder, at Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge fortsat er ubesejret og har lagt sig i spidsen af U-18 1. division med 6 point for 3 kampe.

Som cifrene antyder var det en hel lige kamp der i eftermiddag blev spillet i Morsø Sparekasse Arena mellem divisionens tophold fra Mors - Thy Håndbold og Team Tvis Holstebro. Mors - Thy holdet kom godt fra start i kampen og det virkede som om at holdet havde lidt mere at byde på end udeholdet fra Team Tvis Holstebro, så kampen første kvarter var med Mors - Thy holdet i teten og hjemmeholdet førte med 9 - 6 efter 15 minutters spil. Derefter gik hjemmeholdet lidt ned i tempo og det betød, at Team Tvis Holstebro fik reduceret Mors - Thy føringen og udeholdet fik endda udlignet inden pausen til 15 - 15. Det var specielt udeholdets Anders Mose hjemmeholdet havde svært ved at stoppe fra sin position som langskytte som venstre back.

Anden halvleg blev et helt lige og højdramatisk opgør. Mors - Thy holdet havde svært ved at finde den rigtige tænding i spillet, så udeholdet fulgte hele tiden med hjemmeholdet, så sikkerheden i kampen kom aldrig. Heldigvis havde Casper Thiel fundet storformen frem til dagens topkamp og med 3 gode indhop fra Nicki Damgaard, Jesper Pedersen og Rasmus Bekhøj i 2. halvlegs afgørende fase fik vi også set, at bredden på holdet er suveræn god.

Midtvejs i 2. halvleg førte hjemmeholdet med 22 - 20, men udeholdet fik igen udlignet og holdene fulgtes ad med skiftende føringer og scoringer til stillingen 28 - 28 med 2 minutter spilletid igen. Heldigvis havde hjemmeholdet mest overskud og overblik med 2 scoringer i kampens sidste minut og lukkede dermed kampen til egen fordel. Team Tvis Holstebro sluttede kampen med 2 udvisninger.

For Mors - Thy spillerne er der noget at arbejde videre med i de næste træninger, dog primært i forsvarsspillet, hvis topplaceringen skal forsvares i den helt åbne række. Specielt udeholdet back, Anders Mose og Nicolai Pugholm Hvid, scorede rigtig mange mål fra distancen.

Men endnu engang viste drengene på Mors - Thy holdet høj moral og overskud i kampens afgørende fase, så det er helt velfortjent at holdet har indtaget 1. pladsen i divisionen.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Casper Thiel 8, Tobias Rasmussen 5, Rasmus Rokkjær 4, Rasmus Bekhøj 3, Mikkel Severinsen 2, Mads Eriksen 2, Emil Sørensen 2, Jesper Pedersen 2 og Nicki Damgaard 2 mål.


15.10.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Team Tvis Holstebro
Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge i 1. division møder søndag eftermiddag i Morsø Sparekasse Arena Team Tvis Holstebro i et nyt topopgør. Kampen starter kl. 15.00.

Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge har fået en flot start på turneringen og med sejre over Silkeborg - Voel KFUM og Skanderborg Håndbold er holdet stadig ubesejret.

Team Tvis Holstebro kommer også til Morsø Sparekasse Arena som ubesejret efter sejr over et af de sedede hold i turneringen Herning Hauge Håndbold og et uafgjort resultat mod Team Vestjylland. Nøglespilleren på Team Tvis Holstebro er U-19 landsholdsmålmanden Alexander Jacobsen og U-19 landsholdsspilleren Patrick Christensen på stregen. På backpladsen har holdet den farlige Anders Mose som er holdets topscorer med 15 mål.

For Mors - Thy holdet gælder det om, at finde den samme indstilling til kampen, som vi så i den sidste kamp mod Skanderborg Håndbold. Det bliver ikke nogen let kamp mod Team Tvis Holstebro, men med den seriøse indstilling til opgaverne som alle på Mors - Thy holdet arbejder efter, så kan vi også i den kamp få en sejr. En sejr som er vigtig for at kunne fastholde positionen i toppen af rækken.

Det bliver også en kamp med mange spændende interne kampe, vores målmandspar Morten Gørup og Klaus Jonasen op mod U-19 landsholdsmålmanden Alexander Jacobsen og det samme bliver stregkampen, hvor Rasmus Rokkjær skal "slås" mod Patrick Christensen, blot for at nævne nogle få elementer i kampen.

Mors - Thy Håndbold stiller i stærkeste opstilling til kampen.


14.10.2010 Mors - Thy Håndbold tabte til Aab Håndbold
Mors - Thy Håndbold tabte i Jack & Jones ligaen i det nordjyske lokalopgør til Aab Håndbold med hele 43 - 31. Værtene førte med 19 - 13 ved halvleg.

Kampen startede chancemæssigt helt lige, dog scorede Aab'erne på deres chancer, mens Søren P. reddede de første 3 førsøg fra Mors- Thy holdet. Stillingen efter 8 minutter var 4 - 1 til hjemmeholdet. Mors - Thy holdet fik dog hurtigt halet ind på hjemmeholdets føring og efter 11 minutters spil var stillingen 6 - 6. Derefter tog Kristian Kjelling fat og scorede nærmest efter behag. Mors - Thy holdet fuldte dog nogenlunde med og efter 20 minutters spil var Aab Håndbold foran med 2 til stillingen 12 - 10.

I halvlegens sidste 10 minutter løb Aaberne fra udeholdet, og det skyldes primært at for ringe afslutninger på de åbne chancer som holdet tilspillede sig.

Straks fra 2. halvlegs start fik Mors - Thy holdet reduceret hjemmeholdet føring til 4 mål ved Krsto Milosevic med 3 scoringer i træk. Derefter bølgede spillet frem og tilbage. Forsvvarsspillet var hos begge hold ikke det primære den aften, så begge hold spillede "bare der ud af". Eneste forskel var at Aaberne scorede på deres chancer, mens Mors - Thy spillerne oftest valgte den svære tekniske afslutning.

Kampens sidste 10 minutter blev ren opvisning i afslutninger og primært med Aaberne som målscorer. Kampen endte med en 12 måls sejr til værtene. En sejr som var alt for stor i forhold til målschancerne. En meget lav scoringsprocent for udeholdet gjorde forskellen på holdene denne aften i Aalborg Stadionhal.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Marco Botin 5, Morten Kirk Olesen 4, Jon Thorbjørn Johannsson 4, Peter Balling 4, Krsto Milosevic 3, Jac Karlsson 3, Kenneth Olsen 2, Dragan Tubic 2, Morten Balling 2, Kristian


13.10.2010 Optakt Aab Håndbold vs Mors - Thy Håndbold
Mors - Thy Håndbold møder iaften i Jack & Jones Ligaen Aab Håndbold i Aalborg Stadionhal, hvor der venter et særdeles spændende lokalopgør. Kampen starter kl. 19.30.

Det er 2 hold der kender hinanden særdeles godt gennem mange liga- og træningskampe de sidste par år, så alt kan ske i aftenens klassiske opgør.

Mestrene fra Aab Håndbold har ikke fået den sæsonstart i Jack & Jones ligaen og Champions League, som man kunne forvente af det stjernespækkede storhold fra Aalborg. Der har måske sat sit præg på holdet.

Der er ingen tvivl om, at Aab Håndbold har storfavoritværdigheden i aftenens ligakamp, og får holdet igen deres spil til at køre, så bliver det en svær kamp for Mors - Thy Håndbold.

Vores eget spil har i denne sæson været fra særdeles fremragende i flere perioder og til kollektiv nedtur i den sidste kamp mod Nordsjælland Håndbold. Skal vi have en chance for en sejr mod Aab Håndbold så skal kollektivet på holdet fungere optimalt. Der skal også være en klar strategi og plan for kampen ellers falder korthuset sammen. Dertil er vores base og sikkerhed i spillet endnu ikke på plads for det nye Mors - Thy hold.

For Mors - Thy Håndbold er der også et glædeligt gensyn med målmanden Søren P. der i sommerpausen rykkede teltpælene op for at spille for mestrene fra Aab Håndbold.

Mors - Thy Håndbold stiller i stærkeste opstilling til kampen i Aalborg Stationhal. Mors - Thy Håndbold


10.10.2010 Mors - Thy Håndbold 2. division tabte vigtig bundkamp
Mors - Thy Håndbolds 2. division tabte den vigtige bundkamp i Thy Hallen mod Snejbjeg SG & I med 31 - 16, efter at udeholdet vandt 1. halvleg med 15 - 9.

Mors - Thy Håndbold 2. divisionshold er stadig uden point efter dagens kamp. Holdet fik ellers en ganske udmærket start på kampen og efter 15 minutters spil var stillingen helt lige med 6 - 6. Derefter havde holdet en lang scoringskrise i halvlegens sidste halvdel, mens udeholdet fortsatte med at score til en halvlegsføring på 6 mål. Gennem hele 1. halvleg tilspillede Mors - Thy holdet sig mange gode scoringschancer, men det var kun Jacob Christensen der kunne holde en høj scoringsprocent.

Straks fra anden halvlegs start rykkede udeholdet endnu mere fra Mors - Thy holdet og efter 38 minutters spil var stillingen 20 - 11 til Snejbjerg SG & I. Alle trodede på det tidspunkt kampen lukket. Men pludselig lykkedes det for hjemmeholdet, at få udnyttet de mange oplagte målchancer og i løbet af 10 minutters spilletid var det lykkedes at få reduceret udeholdets føring til 21 - 18 og kampen var helt åben. På et par meget tvivlsomme dommekendelser fik udeholdet igen skabt til luft til det godt kæmpende hjemmehold, og fik igen udbygget føringen til 6 mål og stillingen 23 - 29 med 5 minutters spilletid igen.

Mors - Thy holdet satte nu de sidste resourcer ind i kampen, men nærmere end 5 mål kom hjemmeholdet ikke Snejbjerg SG & I.

Der var ikke en sikker og velfortjent sejr til udeholdet dertil var kampen for jævnbyrdig, men en meget lav scoringsprocent til hjemmeholdet midtvejs i kampen på chancerne gjorde forskellen. Kan holdet fortsætte det gode målmands- og forsvarsspil og så få scoret på nogle flere (alle) af de mange tilspillede målchancer, så skal sejren nok komme indenfor de næste par kampe.

Både Anders Larsen og Ryan Madsen i målet gjorde det i perioder flot. Forsvarsspillet var stabilt gennem hele kampen og ikke mindst U-18 debutanten Nikolaj Sandholm Kristensen gjorde det flot i midterforsvaret. I angrebs- og kontraspillet var Jacob Christensen suveræn på højre fløj med 7 mål.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Jacob Christensen 7, Mikkel Kaagaard Andersen 7, Thomas Sekkelund 4, Kasper Bergmann 4, Tommy Cawsey 2, Lars Pedersen 1 og Mikael Eriksen Hyldahl 1 mål.


10.10.2010 Mors - Thy Håndbold vs Snejbjerg SG & I
Mors - Thy Håndbolds 2. divison møder i eftermiddag i Thy Hallen Snejbjerg SG & I. Kampen starter kl. 15.00.

Begge hold har fået en skidt start på turneringen med 2 nederlag som følge. Snejbjerg SG & I har tabt til Lemvig Håndbold og HRH74 Roslev, mens Mors - Thy Håndbold har tabt til Hogager GF og Skjern Håndbold.

Mors - Thy Håndbold har i begge kampe spillet fornuftig og ikke mindt 1. halvleg mod Skjern Håndbold har været holdet bedste. Kan holdet finde de samme takter frem i dagens kamp så er det ikke en umulig opgave, at få de 2 første livsvigtige point på kontoen i kampen om den vigtige overlevelse i divisionen.

Anders Nordentoft er tilbage efter en skade og det styrker holdets bredde. Endvidere er det 2 spillere med fra U-18 truppen til dagens kamp, da det ikke har været muligt at få stillet U-23 spillere til rådighed for 2. division i denne weekend.

Mors - Thy Håndbold


09.10.2010 Tobias Rasmussen udtaget til U-19 herrelandsholdet
Mors - Thy Håndbolds stortalent på venstre backpladsen Tobias Rasmussen er blevet udtaget til U-19 herrelandsholdet.

U-19 herre landsholdet skal fra den 24. oktober til 31. oktober deltage i Pierre Tiby turneringen i Frankrig.

Danmark skal i den stærk besatte turnering møde værtsnationen Frankring og Spanien, Polen, Norge samt Tyskland.

Mors - Thy Håndbold ønsker Tobias tillykke med udtagelsen.

Mors - Thy Håndbold.


09.10.2010 Mors - Thy Håndbold tabte igen til Nordsjælland Håndbold
Fredagens aftenkamp i Jack & Jones ligaen i Morsø Sparekasse Arena mellem Mors - Thy Håndbold og Nordsjælland endte med en sikker sejr til gæsterne på 40 -32. Udeholdet førte med 15 - 12 ved halvleg.

Mors - Thy Håndbolds statestik mod Nordsjælland Håndbold, som kun tæller en enkelt sejr gennem 4 sæsoner, blev ikke forbedret efter fredagens kamp. Dertil var forskellen på de 2 hold for stor i aftenens kamp.

Kristian Olesen åbnede elleres kampen med en Mors - Thy scoring til 1 - 0, men hurtigt bragte gæsterne sig i front med 3 - 1 og senere 6 - 3 efter 11 minutters spil. På intet tidspunkt i 1. halvleg var Mors - Thy holdet i nærheden af en udligning. Ikke forbi Mors - Thy holdet ikke fik tilspillet sig målschancer, men helt enkelt fordi veteranen Peter Nørklit startede i en klasse for sig og tog næsten alt fra Mors - Thy angriberne i sikker stil.

Forsvaret og Rene Villadsen startede kampen i samme stil, som de sluttede mod Viborg HK, og derved holdt de lidt liv i i kampen gennem hele første halvleg. Der var dog en enkelt spiller fra Nordsjæland Håndbold, som forsvaret ikke havde fysik til at afvise, og derved blev Mads Larsen den store store oplevelse i 1. halvleg med 5 scoringer. Med halvlegsresultatet 15 - 12 var der stadig muligheder for Mors - Thy holdet til 2. halvleg.

Men sådan skulle det ikke gå. Straks fra 2. halvlegs start overtog Nordsjælland Håndbold fuldstændig kampen anført af en veloplagt Chris Jørgensen og en fortsat godt spillende Mads Larsen. Hjemmeholdets forsvarsspil faldt fuldstændig fra hinanden i store dele af 2. halvleg, og specielt når udeholdet satte tempo på bolden til afslutninger. Der manglede gangske enkelt individuelle aftaler mellem spillerne i de forsvarsformationer der blev afprøvet.

Nordsjælland Håndbold rykkede i halvlegens første 15 minutter fra Mors - Thy Håndbold og førte med 28 - 21 efter 45 minutters spil. Føringen blev senere udbygget til 33 - 23 efter 50 minutter. I kampens sidste 10 minutter kom Mors - Thy holdet lidt tilbage i kampen, anført af en godt kæmpende Morten Kirk Olesen og Peter Balling, og fik reduceret nederlaget til 8 mål. Med 25 scoringer til udeholdet i 2. halvleg var hjemmeholdet langt fra point i den kamp.

Efter 3 kampe i træk uden nederlag så blev stimen brudt.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Morten Kirk Olesen 5, Krsto Milosevic 5, Dragan Tubic 5, Marco Botin 4, Peter Balling 3, Kenneth Olsen 3, Kristian Olesen 3, Frederik Nielsen 2, Jon Johannsson 1 og Nils Haaning Pedersen 1 mål.

Topscorer for Nordsjælland Håndbold: Mads Larsen 10 mål og Chris Jørgensen 7 mål.


08.12.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Nordsjælland Håndbold
Mors - Thy Håndbold spiller iaften i Morsø Sparekasse Arena den tredie hjemmekamp i træk i Jack & Jones Ligaen. Aftenens modstander er Nordsjælland Håndbold. Kampen starter kl. 19.30.

Dagens modstander, Nordsjælland Håndbold, som vi rykkede sammen med i 2007 til ligaen har overrasket alle positivt i både sidste sæson og denne sæson. Holdet har fået en rigtig flot start på turneringen og indtager inden denne spillerunde ligaens 3. plads og har kun tabt en enkelt kamp til Lemvig – Thyborøn Håndbold. Trænerteamet i Nordsjælland Håndbold, Henrik Kronborg og Niels Møller, har siden oprykningen til ligaen skabt et solidt og stærk kollektiv. Nordsjælland Håndbold spiller sjældent dårlige kampe og har et højt bundniveau.

Holdet besidder også en vis evne til at vende kampe til egen fordel, når det ser allermest kritisk ud for holdet og det så vi sidst de besøgte os i det nordvestjyske for et år siden. En sikker Mors – Thy sejr blev pludselig på 9 minutter forvandlet til et klart nederlag. Når vi møder Nordsjælland Håndbold, så kræves det at der holdes fokus holdes gennem samtlige 60 minutter ellers står de klar til at ”overtage” kampen. Det viser, at Nordsjælland Håndbold har et stærk kollektiv der vil slås for pointene i alle kampe. Holdet består også af en god blanding af rutinerede spillere og unge talenter, hvor især playmakeren Chris Jørgensen er omdrejningspunktet. Endvidere har holdet et stærkt målmandsteam i Peter Nørklit og Søren Westphal. Velkommen fra Mors – Thy Håndbold til vore gæster fra Nordsjælland Håndbold.

Med 2 sejre i træk på vores hjemmebane er vi kommet op blandt midterholdende i ligaen. En placering der skal forsvares i kampen mod Nordsjælland Håndbold. Efter en lidt usikker start på turneringen, så er vi ved at have fundet ind til konceptet på holdet, hvor alle kender deres roller i spillet. Forsvaret med 4 blokken i midten og Rene Villadsen i målet er ved at have aftalerne på plads, så vi kan holde udeholdets scoringer under de vigtige 30 mål. Samtidig er kontraspillet kommet op i fulde omdrejninger med Marco Botin, Kenneth Olsen og Morten Balling som hurtigløberne på linjen. Det stationære angrebsspil er ved have et højt niveau med mange muligheder i opstillingen.

Det er dog fortsat den kollektive indsats og sammenhold der er klubbens og holdets store styrke og varemærke. Det har holdet allerede bevist overfor sig selv i denne sæson, at med fight, vilje og en tro på tingene, så kan vi også få de sejre der gør det sjovt at være håndboldspiller for Mors - Thy Håndbold. Skal vi besejre et stærk hold fra Nordsjælland Håndbold, så skal alt igen på holdet gå op i en højere enhed. For svært det bliver det.

”Vis hvem du holder med”

Til kampen i Thy Hallen mod Viborg HK fik vi indsamlet 400 supporterkort. Et virkelig flot resultat. Vi fortsætter i dag kampagnen med en ny indsamling, så vi håber vi når målsætningen på 800 – 1000 supportere der i fremtiden vil vise, hvem de holder med. Næste fase bliver, at finde sponsorer til de 800 – 1000 supporter, men heldigvis har flere erhvervsvirksomheder har allerede meldt sig som sponsorer til tiltaget.

Kære hjemmepublikum. I gjorde det virkelig flot sidst i Thy Hallen. Kampen i aften bliver mindst en ligeså vanskelig modstander men lad os allerede fra kampens start vise, at vi støtter drengene. Så kan vi kun håbe det kan bære holdet frem til endnu en sejr. En sejr som vil give os en position blandt ligaens 8 bedste hold.

Mors - Thy Håndbold


07.10.2010 Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge besejrede Skanderborg Håndbold
Aftenens U-18 1. divisionskamp mellem Mors - Thy Håndbold og Skanderborg i Thy Hallen endte med en overraskende, men fuldt fortjent sejr til U-18 drengene fra Mors - Thy Håndbold på 27 - 23, efter en halvlegsføring på 10 -13 til Skanderborg Håndbold.

Kampen startede med 2 Mors - Thy scoringer, men allerede efter 5 minutters spil fik gæsterne fra Skanderborg udlignet til 2 - 2. Derefter skiftedes holdene til at score så stillingen efter 12 minutter var helt lige med 6 - 6. Derefter begyndte favoritterne fra Skanderborg Håndbold langsomt at trække fra hjemmeholdet, som tilligemed havde en scoringskrise i den sidste halvdel af halvlegen, hvor holdet kun scorede 3 mål. Heldigvis stod forsvaret stærk, foran en veloplagt Klaus Jonasen i målet, så udeholdet førte kun med 3 mål ved halvleg.

Hjemmeholdet var som forvandlet fra 2. halvlegs start. Der blev vist mere vilje og troen på, at Skanderborg Håndbold også kunne tabe en kamp begyndte at "spire" frem i drengene. Langsomt, men sikkert fik holdet reduceret udeholdets solide føring, og efter 47 minutters spil fik hjemmeholdet udlignet til stillingen 20 - 20. Derefter overtog hjemmeholdet teten i kampen med en forbillelig fight overalt på banen. Det urørlige udehold blev pludselig usikker og samtidig var det nu fuldstændig lukket af i hjemmeholdets forsvar, hvor en mere og mere veloplagt Klaus Jonasen i suveræn stil pillede de afslutninger der kom gennem det hårdt arbejdende forsvar.

Angrebsspillet blev samtidigt mere sikkert og alle troede nu deres egen chance og med bl.a. 2 energiscoringer af Simon Djernes var hjemmeholdet efter 55 minutters spil foran med 25 - 21. Kampens sidste 5 minutter blev et rent drama. Skanderborg Håndbold fik igen reduceret føringen til 2 mål, men endnu engang trak hjemmeholdet fra så sejren blev på 27 - 23 foran et taktfast klappende og medlevende hjemmepublikum.

Forløsningen blandt spillerne var kæmpestor efter at sejren var en realitet. Stor ros til hele holdet på troen på sejr gennem hele kampen.

Med sejren over storfavoritterne til puljesejren fra Skanderborg Håndbold, som er holdets indtil videre største bedrift, topper holdet pulje 2 med 4 point for 2 kampe.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Rasmus Rokkjær 6, Casper Thiel 6, Tobias Rasmussen 4, Mads Eriksen 3, Mikkel Severinsen 3, Simon Djernes 2, Emil Sørensen 2 og Rasmus Bekhøj 1 mål.

Tilskuere i Thy Hallen: 225 stk.


07.10.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Skanderborg Håndbold
Mors - Thy Håndsholds U-18 drenge møder iaften i 1. division Skanderborg Håndbold. Kampen spilles i Thy Hallen og starter kl. 19.00.

Mors - Thy Håndbold åbnede sæsonen med en premieresejr i Voel Hallen mod Silkeborg - Voel KFUM. Iaften kommer holdet på en helt anden opgave mod en af forhåndsfavorittene til danmarksmesterskabet.

Skanderborg Håndbold har fået oparbejdet en virkelig flot afdeling for ungdomshåndbolden og hører til en af danmarks bedste kliubber på dette område.

Iaften skal vi så se, hvor langt vort eget U-18 hold står i forhold til Skanderborg Håndbold. Med de takter holdet har vist gennem hele opstartsperioden så håber vi at de langt hen af vejen kan matche storfavoritterne fra Skanderborg Håndbold.

Mors - Thy Håndbold stiller i stærkeste opstilling til aftenens kamp.


06.10.2010 Rutineret målmand til Mors - Thy Håndbold
Efter måneders søgen har Mors - Thy Håndbold fundet en makker til målmand Rene Villadsen. Rumæneren Zoltan Majeri tiltræder med øjeblikkelig virkning på en aftale gældende for resten af sæsonen.

Mors - Thy Håndbold har manglet en målmand med ligaerfaring i truppen siden Søren Pedersen, før denne sæson, fik lov til at rejse fra klubben for at tiltræde hos AaB Håndbolds danske mestre og champignon league deltagere.

- Det er en lettelse, at det nu er faldet på plads med en makker til Rene. Vi er meget glade for at kunne præsentere Zoltan Majeri, der er en bundrutineret målmand med årelang erfaring fra klubber i hele Europa, siger cheftræner Per Hvass.

Zoltan Majeri har senest optrådt i september måned for tyske VFL Postdam i 2. Bundesliga.

- Zoltan er en meget rutineret målmand. Han har masser af international erfaring at øse af, og derfor ser jeg ham som en perfekt makker for Rene Villadsen, der er en ung og fremadstormende målmand. Det har derfor også spillet ind, at vi her har tilknyttet en målmand med så stor erfaring, at han kan spille en rolle i Rene Villadsens fortsatte udvikling, siger Per Hvass, der den seneste uges tid har set nærmere på rumæneren, der har trænet med hos Mors - Thy Håndbold.

- Zoltan Majeri havde hørt om, at klubben manglede en målmand, og så tilbød han at komme til prøvetræning, og det har altså nu udmøntet sig i en kontrakt, slutter cheftræner Per Hvass.

For yderligere oplysninger: Cheftræner Per Hvass på tlf. 2843 4445.


03.10.2010 Mors - Thy Håndbold slog sikkert Viborg HK
Mors - Thy Håndbold besejrede i Thy Hallen i Jack & Jones ligaen Viborg HK med 32 - 30. Mors - Thy Håndbold førte med 16 - 14 ved halvleg.

Det var det pointløse hold fra Viborg HK der fik den bedste start på kampen. Specielt Marvin Nartey viste stor fysik fra kampens start og åbnede også scoringen. Viborg HK kom foran med både 3 - 1, 4 - 2 og 5 - 3, inden Mors - Thy holdet fik forsvaret på plads. Med 3 mål i træk af hjemmeholdet var igen hurtigt skabt balance og efter 10 minutters spil førte Mors - Thy Håndbold med 6 - 5. Derefter fulgtes holdene ad til 9 - 9, men Viborg HK kom igen foran med både 10 - 9 og 11 - 9. Hjemmeholdet fik dog hurtigt udlignet igen til stilingen 11 - 11 efter 25 minutters spil.

Derefter fulgtes holdene ad til 13 - 13 inden Mors - Thy Håndbold igen kom foran med 2 mål til stillingen 15 - 13. Viborg HK fik igen reduceret inden Dragan Tubic kort inden halvleg iden sikrede en 2 måls føring til 16 - 14. For Mors - Thy Håndbold spillede Dragan Tubic en stor 1. halvleg, hvor han scorede 4 flotte mål.

Anden halvleg startede igen helt lige med skiftende scoringer til begge hold, men dog stadig med konstant føring til Mors - Thy holdet. Efter 40 minutters spil var stillingen 21 - 20. Derefter rykkede Mors - Thy holdet fra Viborg HK, som fik sværere og sværere ved at følge med hjemmeholdet. Specielt Rene Villadsen i målet lukkede fuldstændig af overfor skytterne fra Viborg HK. I Mors - Thy angrebet fik Jon Thorbjørn Johannsson og Frederik Nielsen gang i scoringerne og hjemmeholdet udbyggede føringen til 27 - 22 efter 48 minutters spil. Med sikkert forsvasspil foran en suveræn spillende Rene Villadsen i målet kørte hjemmeholdet sikkert sejren i hus, selvom Viborg HK i kampens slutfase fik lov til at pynte på resultatet. Stor ros til hele holdet for en flot kamp.

Igen kunne Mors - Thy kollektivet juble over en sejr, foran alle hjemmeholdets supporterne i Thy Hallen der med faste klapsalver viste, hvem vi holder med.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Jon Thornbjørn Johannsson 6, Dragan Tubic 6, Marco Botin 6, Frederik Nielsen 3, Kenneth Olsen 3, Morten Balling 3, Kristian Olesen 2, Morten Kirk Olesen 2 og Jac Karlsson 1 mål.

Topscorer for Viborg HK: Peter Krogh 6 mål.

Tilskuere i Thy Hallen: ca. 900 stk.


03.10.2010 Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge vandt i Voel
Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge i 1. division vandt sæsonpremierekampen i Voel Hallen mod Silkeborg - Voel KFUM med 27 - 23. Mors - Thy Håndbold førte med 16 - 11 ved halvleg.

Mors- Thy Håndbolds U-18 drenge startede kampen i et frisk tempo og fik hurtigt et overtag i kampen og holdet vandt i suveræn stil 1. halvleg sikkert.

Spillerne fra Mors - Thy fortsatte stormløbet mod Silkeborg - Voel målet straks fra 2. halvlegs start og førte midtvejs i anden halvleg med 8 mål. Derefter begyndte holdet at sløse med koncentrationen og lavede for mange personlige fejl og det betød, at hjemmeholdet fik lov til at reducere føringen og sejren til 5 mål. Med en fuld koncentreret indsats gennem samtlige 60 minutter ville sejren blevet større.

For Mors - Thy Håndbold spillede begge målmænd en stor kamp og det samme gjorde stregtspilleren Rasmus Rokkjær, men ros til hele holdet for de 2 point i sæsonpremieren.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Rasmus Rokkjær 6, Mads Eriksen 5, Tobias Rasmussen 5, Emil Sørensen 4, Simon Djernes 3, Casper Thiel 2, Rasmus Bekhøj 1 og Mikkel Severinsen 1 mål.


03.10.2010 Mors - Thy Håndbolds ligareserver tabte til Skjern Håndbold
Mors - Thy Håndbolds 2. divisionshold tabte eftermiddagens svære udekamp i Skjern Idræts- og Kulturcenter mod Skjern Håndbold med 29 -20 efter en pauseføring til hjemmehodlet med 13 -12,

Første halvleg forløb flot for det unge undertippede hold fra Mors - Thy. Værterne fra Skjern Håndbold kom godt nok foran med både 6 - 2 og 9 - 5, emn pludselig fik udeholdet fat og fik reduceret føringen til hjemmeholdet inden pausen til et enkelt mål.

Straks fra anden halvleg start øgede hjemmeholdet tempoet og det unge Mors - Thy hold fik sværere med at følge med hjemmeholdet.

Som kræfterne forsvandt i 2. halvleg blev angrebsspillet mere og mere svært og Skjern Håndbold kunne stille og roligt trille sejren i hus.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Tommy Cawsey 4, Kasper Bergmann 3, Thomas Sekkelund 3, Jacob Lauritsen 3, Mikkel Kaagaard Andersen 3, Nikolaj Løgsted 2, Rene Grabowski 1 og Lars Pedersen 1 mål.


02.10.2010 Mors - Thy Håndbold vs Viborg HK
Mors - Thy Håndbold møder søndag eftermiddag i Jack & Jones ligaen Viborg HK. Lokalopgøret spilles i Thy Hallen og starter kl. 15.00.

I sidste fredags aftenligakamp i Thy Hallen kom forløsningen endelig efter 3 kampe og kun med et uafgjort resultat mod HC Midtjylland som havde givet point. Efter en helt igennem fantastisk flot fight af vore drenge, så kunne vi igen endelig juble over en sejr på vores stærke hjemmebane. Glæden over sejren blandt spillerne var ikke til at tage fejl af. Det var en kæmpe forløsning. Det var også dejligt at se og mærke, at klubbens 2 serbere, Krsto Milosevic og Dragan Tubic, fik en hjertelig velkomst af vore fans. Tak for det.

Dagens kamp mod Viborg HK er ikke en helt almindelig ligakamp, men en kamp med rigtig mange spændende elementer. Det er først og fremmest et vaskeægte lokalopgør, hvor det vil gøre ekstra ondt at tabe kampen. Og for Mors – Thy Håndbold er det også en helt speciel situation, at se et helt hold af tidligere spillere præsentere den grønne trøje for Viborg HK. Holdet fra Viborg HK har fået en rigtig skidt start på sæsonen med 4 tabte kampe og det bliver med garanti en ”såret” bjørn vil skal møde. Vi har altid haft det svært mod Viborg HK, og specielt Dane Sijan i målet har vi tidligere haft vore problemer med at få skudt hul på. Men mon ikke vore nye ”angrebsesser” tør tage udfordringen op overfor Dane. Hjertelig velkommen til Viborg HK.

Efter sejren over Fredericia HK, så er der kommet en stor optimisme i truppen, og alle tror på en ny chance for en sejr over Viborg HK. Vi skal først og fremmest igen finde fighterviljen frem og slås for sejren. Forsvaret med 4 blokken Jon Johannsson, Kristian Olesen, Dragan Tubic og Jac Karlsson, foran Rene Villadsen i målet, skal igen spille op til sit bedste, for at holde de gode målskytter nede fra Viborg HK. Og kan vi få vores angrebsspillere til at finde samme niveau, som tidligere set i sæsonen, så er der noget at glæde sig til som Mors – Thy supporter. Men først og fremmest er det dog den kollektive holdindsats der har givet os store sejre gennem flere sæsoner.

NYHED – GRATIS supporter T-shirt. Vi kigger efter din sponsor

En af klubbens nye initiativer er, at vi i dag til medlemmerne af Erhvervsklubben og klubbens øvrige tilhængere deler en kuglepen og et lille postkort ud. På kuglepennen fremgår, foruden klubbens hjemmesideadresse, morsthy.dk , en opfordring til ”vis hvem du holder med”, der bliver sloganet for MorsThyShoppen.dk, som vi senere vil lancere. Brug kuglepennen til at skrive dit navn og kontaktoplysninger samt køn og størrelse, så kigger vi efter din sponsor.

Sådan bliver din supporter T-shirt

Du kan i dag se, hvordan den blå supporter T-shirt kommer til at se ud. Vores frivillige hjælpere/crew, der går rundt og uddeler og derefter indsamler kuglepenne og postkort, har én på. T-shirten er med klubbens fuldfarve logo foroven og klubbens hjemmesideadresse, MorsThy.dk nedenunder. Vi arbejder på, at finde din sponsor i stedet for ”crew”. Vores hjælpere har tryk på ryggen også. Det er dog ikke sikkert, at der kommer tryk på ryggen på din supporter T-shirt. Det er en god T-shirt, der er forkrympet, og ikke er små i størrelserne. Har du behov for at prøve en størrelse, så har vores hjælpere ”uni-sex” T-shirts med rundt lige fra børne-størrelser 110/120 og op til de mere velvoksne XXXL størrelser.

Danmarks mest farverige supportere, der bærer vores hold til sejre

Vores målsætning er, at ALLE tilhængere med hjertet i Mors - Thy Håndbold viser, hvem de holder med. Vi forestiller os, at du tager supporter T-shirten ”uden over”. Din synlige support betyder meget for os og holdet. SAMTLIGE tilhængere bliver derved aktive og synlige supportere, der bærer vores hold frem til sejre.

Kære supporterpublikum. Det er nu vi skal have Jeres hjælp. Jeg håber, I vil gøre alt for at hjælpe vore håndbolddrenge frem til point på kontoen. En sejr vil betyde, at vi igen spiller med om en placering blandt de 8 bedste i Jack & Jones Ligaen.

Rigtig god fornøjelse og kamp til alle i Thy Hallen.

Mors - Thy Håndbold


02.10.2010. Optakt Mors - Thy håndbold vs Silkeborg - Voel KFUM
Mors - Thy håndbolds U-18 drenge møder søndag eftermiddag i sæsonpremieren i 1. division Silkeborg - Voel KFUM. Kampen spilles i Voel Hallen og starter kl. 13.30.

Så er det endelig blevet turneringsstart for Mors - Thy Håndbolds U-18 drenge. Efter en lang opstartsperiode med sikker sejre i Kempa Cup og første runde i kvalifikationsspillet til 1. division, så er det nu vigtige point der skal spilles om i hver eneste kamp i 1, division indtil til jul.

Silkeborg - Voel KFUM er et af de hold som holdet skal have point mod på udebane, hvis en topplacering i den stærke række skal indfries. Holdet møder topmotiveret og velforberedt til opgaven i Voel Hallen. Alle på holdet vil slås og kæmpe for, at målsætningen om ligahåndbold efter jul kan være en mulighed.

Silkeborg - Voel KFUM tabte deres første kamp til Skanderborg Håndbold, som af alle regnes for divisionens bedste hold og storfavoritter til 1. pladsen.

Der er til kampen småskader hos Casper Thiel, Nicki Damgaard, Emil Sørensen og Nikolai Sandholm.

Mors - Thy Håndbold vil ønske holdet en rigtig god sæson i 1. division.


02.10.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Skjern
Håndbold Mors - Thy Håndbold 2. divison møder søndag eftermiddag i Skjern Idræts- og Kulturcenter Skjern Håndbold. Kampen starter kl. 15.00.

Mors - Thy ¨Håndbold tabte sæsonpremieren til Hogager GF og holdet kommer også i deres anden kamp på en vanskelig opgave i Skjern Idræts- og Kulturcenter. Skjern Håndbold vandt deres første kamp med 11 mål over Rækker Mølle KFUM i et rent lokalopgør.

For Mors - Thy Håndbold bliver det igen en kamp, hvor der skal arbejdes hårdt i forsvaret og hvor angrebsspillet skal have mere tempo.

Holdet er hårdt ramt af skader og afbud til kampen.

Der er i målet debut til Ryan Madsen, mens Mikkel Kaagaard Andersen er tilbage på holdet efter et par ligakampe.

Mors - Thy Håndbold


01.10.2010 Indbydelse til Golfmatch for Erhvervsklubbens medlemmer
Erhvervsklubbens medlemmer samt ligaspillerne indbydes til Golfmatch søndag den 10. oktober 2010 kl. 14.00 på Morsø Golfklubs nye anlæg Teglgårdsvej 24, 7900 Nykøbing Mors.


26.09.2010 Mors - Thy Håndbolds 2. division tabte sæsonpremiekampen
Mors -Thy Håndbolds 2.divisionshold tabte sæsonens første kamp i Morsø Sparekasse Arena til oprykkerne fra Hogager GF med 19 - 25. Udeholdet førte med 6 - 12 ved pausen.

Som pausestillingen fortæller så havde hjemmeholdet svært ved at få angrebsspillet til at fungere i 1. halvleg. Det var tydelig at se, at holdet endnu ikke er sammenspillet. Forsvarsspillet var til gengæld sat flot op og med en storspillende Anders Larsen i målet formåede det rutinerede hold fra Hogager GF kun af score 12 mål.

Anden halvleg forløb betydelig bedre for det unge Mors - Thy hold og med et bedre fungerende angrebsspil, hvor backerne Lars Pedersen og Michael Møller fik gang i scoringerne. Anders Larsen blev i 2. halvleg erstattet at Esben Bo Knudsen som ligesom Anders Larsen holdt et højt niveau. I flere perioden af halvlegen kom Mors - Thy holdet reduceret Hogagers forspring, men helt op til udeholdet kom hjemmeholdet dog ikke. Med 13 - 13 i 2. halvleg kan holdet dog med tilfredshed se fremad mod næste kamp, hvor bl.a. stortalentet Mikkel Kaagaard Andersen igen står til rådighed for holdet.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Tommy Cawsey 7, Thomas Sekkelund 4, Lars Pedersen 3, Michael Møller 2, Mikael Eriksen Hyldahl 2 og Jacob Lauridsen 1 mål.

Tilskuere: 25 stk.

Mors - Thy Håndbold


26.09.2010 Mors - Thy Håndbolds 2. division på svær opgave
Mors - Thy Håndbolds 2. division spiller i eftermiddag sæsonens første kamp og møder i Morsø Sparekasse Arena oprykkerne fra Hogager GF. Kampen starter kl. 15.00.

Det bliver næsten helt nyt hjemmehold der stiller på banen i sæsonens første kamp, så det bliver uden tvivl en vanskelig opgave for trænerteamet Sigurd Skovborg og Mikael Eriksen Hyldahl og spillerne, at få point i sæsonpremieren.

Fra sidste sæsons hold er der kun Tommy Cawsey, Jacob Lauridsen, Mikkel Kaagaard Andersen og Anders Larsen tilbage. Heldigvis har de rutinerede spillere Esben Knudsen og Thomas Sekkelund fået lysten tilbage til divisionshåndbold.

Ude med skader er playmakeren Thomas Boll samt Anders Nordentoft og Mikkel Haaning Andersen. Målsætningen for holdet for sæsonen er helt klart, at undgå nedrykning for holdet, så klubben står godt rustet til fremtiden med udviklings- og talentarbejdet i U-18 til U-23 spillertruppen.

Mors - Thy Håndbold


25.09.2010 EM for herrer til Danmark i 2014
Fra DHF hjemmeside og kongressen: Med 24 stemmer til Danmark og 22 til DHF’s eneste direkte modstander, det samlede bud fra Kroatien og Ungarn, en blank og to ikke afgivne pegede flertallet af de delegerede fra 49 nationer på EHF’s 10. kongres i København på Danmark som værtsland for den 11. slutrunde om EM i januar 2014.

”Det er en fantastisk fornemmelse, at EHF's kongres bakker op om vores kandidatur,” jublede DHF’s formand Per Rasmussen, som med sit enorme lobby-arbejder har ikke ubetydelige personlige aktier i den danske afstemningssejr.

”I tæt samarbejde med Sport Event Denmark har vi det seneste halvandet år arbejdet stenhårdt på at få slutrunden til Danmark – den første internationale herrehåndbold-begivenhed siden VM i 1978, og vi glæder os ikke alene til at organisere en sand håndboldfest for de 16 deltagende nationer, men også til gennem værtskabet og de muligheder det giver for at afvikle seminarer, workshops og lignende at udvikle håndbolden hos de nationer, der ikke kvalificerer sig til EM,” siger Per Rasmussen videre.

Begejstringen var også til at få øje på hos DHF’s samarbejdspartner, Sport Event Denmark.

”Vi sagde i vores bud, at vi havde et mål – det har vi nået í og med, at Danmark har fået tildelt EM 2014. Det har været et langt sejt træk. Det er et mesterskab, som betyder meget for Sport Event Denmark og for Danmark. Vi får nu mulighed for at vise, hvor stærk en håndboldkultur vi har, og hvor meget vi kan bidrage med til den internationale håndboldverden. EM i herrehåndbold 2014 er således endnu et stort, internationalt mesterskab i vores stadigt voksende eventkalender,” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.

Resultatet kom i hus efter to vidt forskellige præsentationer foran den spændte forsamling på Mariott Hotel i København.

Kroatien/Ungarn lagde ud med en up-tempo videopræsentation, der som ventet slog på de to store håndboldnationers enorme halkapacitet, og herefter fulgte den danske præsentation, hvor Ulrik Wilbek på overbevisende facon søgte at tale til håndboldhjertet hos samtlige tilstedeværende.

Et snævert opløb i afstemningen, hvor de udslagsgivende reelt var de to udblevne nationer samt det land, der stemte blankt gav herefter Euro 2014 til Danmark. Det første europamesterskab på dansk grund nogensinde og den første slutrunde siden VM 1978.


24.09.2010 Sejr til Mors-Thy Håndbold
Mors - Thy Håndbold vandt aftenens Jack & Jones ligakamp i Thy Hallen med 30 - 28 over Fredericia HK Elite. Stillingen ved halvleg var 17 - 15.

Så lykkedes det for Mors - Thy Håndbold, at få den første sejr i sæsonens tredie førsøg. Mors - Thy Håndbolds Kristian Olesen scorede kampens første mål, men Fredericia HK Elite fik hurtigt udlignet. Derefter fulgtes holdene pænt ad med skiftevis scoringer, så stillingen efter 11 minutters spil var 5 - 5. Siden blev det 8 - 8, men fra det 15 - 18 minut fik hjemmeholdet slået et lille hul til stillingen 11 - 8. Fredericia HK Elite fik dog hurtigt kontakt igen og fik efter 22 minutters spil udlignet til 12 - 12.

Igen rykkede Mors - Thy Håndbold fra Fredericia HK med kampens største føring til 17 - 13 efter 28 minutters spil. Det lykkedes dog udeholdet at få scoret 2 mål i det sidste minut af første halvleg så Mors - Thy Håndbold kun førte med 2 mål ved pausen.

Fredericia HK Elite kom bedst fra start i anden halvleg og fik igen udlignet hjemmeholdets føring og denne gang til 18 - 18. Derefter fulgtes holdene igen pænt ad i den tætte kamp med skiftevis scoringer, men dog altid med hjemmeholdet i teten. I kampens 46 minut fik hjemmeholdets forsvarsstrateg Jon Thornbjørn Johannsson sin 3 udvisning og diskvalifikation. Heldigvis fik hjemmeholdet hurtigt omrokeret forsvaret og Fredericia HK Elite havde stadig svært ved at score på Rene Villadsen i målet. Efter 50 minutters spil var stillingen 27 - 25 til Mors - Thy. Fredericia HK Elite fik igen både reduceret og udlignet føringen så med 2 minutter igen af kampen var stillingen 28 - 28.

Udeholdets Casper U. Mortensen løb ind i en 2 minutters udvisning med knap 2 minutter igen af kampen og det betød, at Mors - Thy Håndbold med 2 scoringer og et par flotte redninger fra målmanden Rene Villadsen kunne afgøre matchen.

En sejr og en stor forløsning for det nye Mors - Thy hold der med Krsto Milosevic og Dragan Tubic på banen havde fået mere bredde i truppen. Stor ros til hele holdet for troen på sejr gennem hele kampen.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Marco Botin 6, Morten Balling 5, Jac Karlsson 3, Morten Olesen 3, Dragan Tubic 3, Peter Balling 3, Kristian Olesen 2, Krsto Milosevic 2, Kenneth Olsen 2 og Jon Thornbjørn Johannsson 1 mål. Topscorer for Fredericia HK Elite: Morten Thrane og Casper U. Mortensen begge 6 mål.


24.09.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs Fredericia HK Elite
Mors - Thy Håndbold møder iaften i Jack & Jones ligaen Fredericia HK Elite. Kampen spilles i Thy Hallen, Thisted og starter kl. 19.30.

Vi skal til kampen mod Fredericia HK Elite vise, at vi kan påtage os favoritrollen på vores hjemmebane i Thy Hallen. Det kræver dog en helt anden gejst, vilje og motivation for sejr end der blev vist i den sidste hjemmekamp mod Lemvig – Thyborøn Håndbold. Heldigvis fik vi rejst os i den efterfølgende udekamp mod HC Midtjylland, og vist at vi er på rette vej med flot spil i store perioder af kampen og med forbilledlig fight i den afgørende fase af kampen, så det lykkedes at få et enkelt point med hjem fra Herning.

Fredericia HK Elite har de sidste par år været gennem en periode med store tilpasninger i både organisationen og på det sportslige område. En tilpasning der har været meget succesfuld for klubben, både organisatorisk, økonomisk og sportslig. Holdet i denne sæson er en videreudvikling af sidste sæsons hold med base i talentudviklingen af unge spillere under kyndig ledelse af Søren Hildebrand. Det er et hold der viser en fortsat fremgang for hver kamp der spilles. Holdets base er de rutinerede målmænd Peter Henriksen og Christian Lynggaard som med sikker hånd styrer den store talentmasse klubben råder over på banen.

I sidste sæson mødtes de 2 hold hinanden hele 4 gange, så det er 2 mandskaber og trænere der har et godt kendskab til hinanden. Endvidere mødtes de 2 hold i sommerens FTZ Cup. En kamp som Mors - Thy Håndbold vandt.

Det bliver med sikkerhed en kamp som kan byde på at det som en ligahåndboldkamp skal have af fysiske nærkampe, tempo, spænding, dramatik, op- og nedture. Jeg håber også, at de rutinerede spiller på Mors – Thy holdet med Jon Thorbjørn Johannsson og Nils Haaning Pedersen i spidsen igen viser vejen for de helt unge på holdet til at forfølge chancen der vil os den nødvendige sejr. Nu vil vi igen prøve at vinde en hjemmekamp.

Velkommen til vore gæster fra Fredericia HK Elite.

Det er også kendetegnede for Fredericia HK Elite, at de har et medlevende publikum med sig til udekampene, så alt i alt er der lagt op til en spændende topkamp med en fantastisk kulisse i Thy Hallen.


23.10.2010 Vi vil udvikle vores publikum til aktive og farverige supportere
Vi har et godt hjemmepublikum, der trofast bakker vores spillere op – men, vi hviler ikke på laurbærrene. Derfor arbejder vi i øjeblikket på flere initiativer, som vi kan præsentere i nær fremtid, og som vi håber, at sponsorer, erhvervsklubmedlemmer og publikum virkelig vil bakke aktivt op.

Vi vil gerne udvikle vores publikum til aktive og farverige supportere, der som en aktiv ”8. mand” kan være med til at bære vores hold til mange sejre. Til vores store og trofaste hjemmesupportere samt Mors – Thy Håndbolds øvrige gæster.

Det er nu vi skal have Jeres hjælp for igen at få en sejr til Mors – Thy Håndbold. Rigtig god fornøjelse og kamp.

Mors Thy Håndbold


22.09.2010 Krsto Milosevic og Dragan Tubic er spilleklar
Arbejds- og opholdstilladelsen fra Udlændingeservice er nu på plads for Krsto Milosevic og Dragan Tubic. Det betyder, at Mors - Thy Håndbold til fredagens hjemmekamp i Thy Hallen mod Fredericia HK Elite kan stille i stærkeste opstilling for første gang i denne sæson.


22.09.2010 Tobias Rasmussen udtaget til U-19 TD samling
Dansk Håndbold Forbund har indkaldt Mors - Thy Håndbolds U-19 spiller Tobias Rasmussen til TD-samlingen i Kolding fra den 3. oktober til 5. oktober.

Mors - Thy Håndbold ønsker Tobias tillykke med udtagelsen.


21.09.2010 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Mors - Thy Håndbold A/S
Selskabet afholder ordinær generalforsamling, onsdag, den 29. september 2010, kl. 19.00 i VIP Loungen, Morsø Sparekasse Arena, H. C. Ørstedsvej 15, 7900 Nykøbing Mors, med følgende D A G S O R D E N

Valg af dirigent.

  1. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder bestyrelsens redegørelse for selskabets økonomiske stilling med baggrund i, at det er konstateret, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede aktiekapital.
  2. Anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
  3. Valg af bestyrelse.
  4. Valg af revisor.
  5. Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets vedtægter omhandlende:
    1. Bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje aktiekapitalen.
    2. Forslag om generel ændring af selskabets vedtægter.
  6. Bemyndigelse til registrering af vedtægtsændringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
  7. Eventuelt.

I overensstemmelse med selskabslovens regler redegøres nedenfor for forslagenes væsentligste indhold af forslagene fremsat under pkt. 6 og 7.

Ad 6: Bestyrelsens forslag om ændring af selskabet vedtægter:

1) Bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje aktiekapitalen.

Som en ny § 3 a foreslås indsat en bestemmelse med følgende ordlyd:

”Kapitalforhøjelse

Selskabets bestyrelse er bemyndiget til ad en eller flere gange, indtil 1. september 2015, at forhøje aktiekapitalen med indtil nom. kr. 5.000.000 i henhold til generalforsamlingsbeslutning den 29. september 2010.

Forhøjelsen skal gennemføres i overensstemmelse med selskabslovens § 153, stk. 1, nr. 1 og dermed ved tegning af nye kapitalandele (aktier) ved kontant indbetaling.

De nuværende aktionærer skal ikke have fortegningsret til de nye aktier, men de nye aktionærer skal med hensyn til fortegningsret ved fremtidige kapitaludvidelser, være ligestillet med selskabets øvrige aktionærer.


Der skal som for hidtidige aktier ikke gælde nogen indskrænkning i aktiernes omsættelighed eller pligt til at lade deres aktier indløse.

De nye aktier skal, som de hidtidige aktier, være ikke-omsætningspapirer og skal lyde på navn.”

Ifølge selskabsloven er udgangspunktet, at aktionærerne har ret til forholdsmæssig tegning af de nye aktier.

Indeholdt i forslaget er dog, at denne fortegningsret fraviges til fordel for alle, som måtte ønske at tegne aktier.

Begrundelse for denne afvigelse af fortegningsretten er, at bestyrelsen har et ønske om, at der netop ikke skal være en begrænsning i udbuddet af aktier.

En kapitalforhøjelse vil ikke blive gennemført til favør kurs, idet det netop er ønsket, at kapitaludvidelsen skal medføre så stort et provenu til selskabet som muligt.

2) Forslag om generel ændring af vedtægterne.

Den nye selskabslov er i det væsentligste trådt i kraft pr. 1/3 2010. På første generalforsamling indkaldt efter lovens ikrafttræden er kapitalselskaber forpligtet til at gennemføre ændringer af vedtægterne således, at disse overholder selskabslovens regler. Bestyrelsen har samtidig fundet anledning til at foreslå yderligere ændringer.

Forslagene til ændring af vedtægterne har i det væsentlige følgende indhold:

Ad § 2:

Formålet foreslås ændret således, at det præciseres, at formålet et at drive en virksomhed indeholdende professionel håndbold med, hvad dette indebærer af bl.a. forretningsmæssig aktivitet i form af køb, salg, markedsføring og udvikling. Alt dette skal dog ske med respekt af Dansk Håndbold Forbunds regler og direktiver, idet en redaktionel ændring af vedtægternes § 14 desangående foreslås indføjet i formålsbestemmelsen.

Ad § 3.1. og 3.2.:

Disse bestemmelser foreslås afskaffet.

Ad § 4:

Der foreslås tilrettelser i overensstemmelse med selskabslovens ordvalg.

Ad § 5:

Der foreslås en præcisering af, hvad der menes med overdragelser, og med hvilken frist overdragelser skal anmeldes overfor selskabet.

Ad § 6:

Det foreslås indføjet, at ingen aktionær er pligtig at lade sin aktie indløse.

Ad § 8:

Denne bestemmelse udgår.

Ad § 9:

Med den nye selskabslov opstår et nyt begreb – registreringsdatoen, hvilken dato er afgørende for, om en aktionær har møderet og stemmeret. Det begreb inkorporeres i vedtægterne. Endvidere foreslås afskaffet, at der kun kan gives fuldmagt til en bestemt generalforsamling med en kendt dagsorden.

Ad § 10:

Der foreslås en redaktionel ændring.

Ad § 11:

Selskabets tegningsregel foreslås ændret således, at denne i højere grad er forretningsorienteret og dermed mere praktisk anvendelig.

Ad § 12:

Der foreslås en redaktionel ændring.

Ad § 13:

Det foreslås præciseret, at generalforsamlingen kan afholdes på et vilkårligt sted på Mors eller Thy. Endvidere forslås fristen for, hvornår generalforsamlingen skal afholdes koblet op på frister i årsregnskabsloven. Indkaldelsesvarsler foreslås ændret i overensstemmelse med selskabslovens krav, såvel som, hvem der har ret til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, foreslås tilpasset selskabslovens regler. Selskabsloven fastslår bestemmelser om aktionærernes ret til at få emner sat på dagsordenen samt indenfor hvilke frister, krav skal være fremsat herom. Dette indføjes i vedtægterne.

Ad § 14:

Der foreslås indføjet et punkt vedrørende formandens beretning på ordinær generalforsamling. Herudover foreslås tilpasninger om protokolførsel gennemført i overensstemmelse med selskabslovens retningslinjer.

Ad § 15:

Der foreslås udeladt, hvornår 1. regnskabsår har været. Endvidere foreslås indføjet en ændret bestemmelse om, hvorledes årsrapporten behandles, henholdsvis hos direktion, revisor, bestyrelsen og generalforsamling med henblik på beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab.

Bestemmelser om tantieme (incitamentsaflønning) udgår.

Med baggrund i ovenstående forslag til ændringer foreslås der herudover en generel omstrukturering af vedtægternes paragraffer.

Ad 7: Bemyndigelse til registrering af vedtægtsændringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Følgende bestemmelser foreslås vedtaget:

Generalforsamlingen bemyndiger advokat Ole Møller Knudsen, Advokatfirmaet Funch & Nielsen, til at foretage registrering af vedtagne forslag samt til at foretage de ændringer og korrektioner i det vedtagne, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, af hensyn til gennemførelse og registrering af de trufne beslutninger, måtte forlange eller henstille foretaget.

Nykøbing Mors, den 14. september 2010 På bestyrelsens vegne:

Hans Risager Holst
Formand


14.09.2010 Mors - Thy Håndbold fik et enkelt point i Herning
Jack & Jones ligakampen i Sportscenter Herning mellem HC Midtjylland og Mors - Thy Håndbold endte 32 - 32 efter en halvlegsføring på 20 - 14 til Mors - Thy Håndbold.

Det var et helt forvandlet Mors - Thy hold der mødte op i Herning efter fredagens klare nederlag med Lemvig - Thyborøn Håndbold. Hjemmeholdt fra HC Midtjylland blev i 1. halvleg udspillet på kryds og tværs og Mors - Thy Håndbold kunne gå til halvleg med en sikker føring på 20 - 14.

Anden halvleg udviklede sig til et rent drama. Mors - Thy Håndbold forsatte de flotte takter fra første helvleg i halvlegens indledende fase og kom efter 10 minutters spil foran med 23 - 15. Kampen tog en vending da Mors - Thy Håndbold midterforsvarer Jon Thorbjørn Johannsson blev vist ud med sin tredie udvisning. Det gav usikker i forsvaret hos Mors - Thy og HC Midtjylland fik hurtigt "opsnappet" muligheden for at komme ind i kampen. Og det gjorde midtjyderne i helt suveræn stil. Stille og roligt "åd" de den sikre Mors - Thy føring og fik udlignet til 28 - 28 med 5 minutter igen af kampen.

Kampens sidste 5 minutter var et helt drama for sig. Midtjylland kom foran med 31 - 29 med 2 minutter igen. Mors - Thy Håndbold svarede igen og kom foran med 32 - 31 med ca. et halvt minut igen. HC Midtjylland tog timeout og tog deres måland ud. Med ca. 10 sekunder igen fik de udlignet. Mors - Thy Håndbold havde nu bolden, men tiden løb ud med en 2 minutters udvisning. Dramaet var slut.

Stor ros til hele holdet for en forblændelig fight og flot spil i store dele af kampen - og ikke mindst da begge point var ved at forsvinde ud i den sorte nattehimmel.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Morten Balling 8, Peter Balling 5, Kristian Olesen 4, Kenneth Olsen 4, Marco Botin 4, Morten Olesen 3, Jac Karlsson 2 og Jon Johannsson 2 mål.

Mors - Thy Håndbold


14.09.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold vs HC Midtjylland
Mors - Thy Håndbold spiller iaften i Sportscenter Herning sin tredie kamp i Jack & Jones ligaen mod oprykkerne fra HC Midtjylland. Kampen starter kl. 20.00.

Mors - Thy Håndbold har ikke fået den bedste start i Jack & Jones ligaen. Efter 2 kampe så står holdet stadig uden point.

Sidst holdet mødte HC Midtjylland i Messecenter Herning i kvalifikationsspillet i sæsonen 2008/2009 blev det til en overraskende hjemmesejr. Der venter derfor igen Mors - Thy Håndbold en vanskelig udekamp mod det stærke hjemmehold fra Herning.

Hvis holdet skal have en chance for point mod midtjyderne så skal spillet op på et højere niveau. Et niveau som vi ved spillerne har, og som der er blevet vist i korte glimt i træningskampen og de første ligakampe.

Det er vigtig, at organisationen på holdet er klar og der bliver lagt en strategi for kampen. Så kan alt vindes. Der skal selvfølgelig fightes me den sædvanlige Mors - Thy vilje på hver eneste bold på banen og af alle på holdet.

Der er ikke længere plads til at være fraværende under spillet.

Held og lykke til holdet i aftenens kamp i Messecenter Herning.

Mors - Thy Håndbold


12.09.2010 Mors - Thy Håndbold U -18 spiller udtaget til DHF talentræningen
Dansk Håndbold Forbund har indkaldt Mors - Thy Håndbolds U-18 spiller Tobias Rasmussen til talenttræingen i Vest fra den 17. til 19. september i Tre For Arena i Kolding.

Mors - Thy Håndbold ønsker Tobias tillykke med indkaldelsen.


11.09.2010 Mors - Thy Håndbold kørt over i Jack & Jones Ligaen
For Mors - Thy Håndbold blev det ikke den sæsonpremiere i Jack & Jones Ligaen, foran 1065 tilskuere i Morsø Sparekasse Arena, man havde håbet på. Efter en helt igennem skæv indsats blev det til et nederlag på hele 36 - 24 mod Lemvig - Thyborøn Håndbold. Udeholdet førte med 17 - 14 ved halvleg.

Kampen første til minutter forløb ellers ganske tilfredsstillende for hjemmeholdet med et optimist udlæg. Kampens første scoring satte Morten Ballling ind. Derefter skiftede holdene til at score og efter 10 minutter førte Mors - Thy Håndbold med 6 - 5. Lemvig - Thyborøn Håndbold udlignede til 6 - 6 i det 12. minut. Efter 15 minutter var stillingen 8 - 8. Med 3 hurtige scoringer fik Lemvig - Thyborøn Håndbold bragt sig foran med 8 - 11. Hjemmeholdet forsøgte at hænge på i halvlegens sidste del, men nærmere end 3 mål til udeholdet kom holdet ikke.

Anden halvleg startede ligesom første halvleg jævnbyrdig med skiftende scoringer og stillingen var efter 38 minutter 18 - 21. Med 4 scoringer i træk rykkede Lemvig - Thyborøn Håndbold for alvor fra hjemmeholdet og førte efter 43 minutter med 7 mål (18 - 25). For Mors - Thy Håndbold var de sidste 15 minutter af kampen en ren "skævert". Intet i grundspillet fungere, hverken i forsvaret eller angrebet. Specielt havde hjemmeholdet svært ved at score på en særdeles velspillende Henrik Jepsen i Lemvig - Thyborøn målet der gang på gang reddede de svage Mors - Thy afslutninger. Mod kampens slutning forsøgte hjemmeholdet sig med helbanepres uden den forventede effekt og Lemvig - Thyborøn Håndbold kunne rejse for Morsø Sparekasse med en fortjent sejr på 36 - 24. For udeholdet spillede Jeppe Fruensgaard og Henrik Jepsen en stor kamp.

For Mors - Thy Håndbold holdet var der tale om en helt igennem kollektiv off day. Anden halvleg var absolut ikke godkendt fra vores side og der må mere organisation, struktur, vilje og tro til, hvis der skal hentes sejre i de næste kampe i Jack & Jones Ligaen.

Målscorer for Mors - Thy Håndbold: Frederik Nielsen 5, Morten Balling 4, Jon Johannsson 3, Morten Olesen 3, Peter Balling 2, Kristian Olesen 1, Jac Karlsson 1 og Mikkel Kaagaard Andersen 1 mål.

Topscorer for Lemvig - Thyborøn Håndbold: Jeppe Fruensgaard 9 mål.


10.09.2010 Mors - Thy Håndbold jagter sæsonens første ligasejr
Mors - Thy Håndbold møder iaften i Jack & Jones Ligaen Lemvig - Thyborøn Håndbold i Morsø Sparekasse Arena. Kampen starter kl. 19.30.

For fjerde sæson i træk byder Mors – Thy Håndbold på ligahåndbold. Sidste sæson blev den hidtil sportslig bedste for klubben med en flot 9. plads i grundspillet og derefter suveræn vinder af kvalifikationsspillet. Noget vi skal være stolte over som lille lokalområde. En ny sæson står nu for døren og igen tegner det til at blive lang, hård, spændende og ikke mindst udfordrende sæson for Mors – Thy Håndbold, hvor overlevelse som ligahold igen har 1. prioritet i målsætningen.

Til sæsonens første hjemmekamp er der en særlig velkomst til klubbens nye spillere. De nye spillere, skal sammen med de 5 tilbageværende fra sidste sæsons hold skal forsvare de blå farver. Vi håber alle, at klubbens hold i denne sæson, kan give os en række fantastiske oplevelser på vore hjemmebaner i Morsø Sparekasse Arena og Thy Hallen.

Også en stor velkomst til vore mange sponsorer, til den nye sæson, der har valgt at markedsføre sig gennem Mors – Thy Håndbold, og på den måde gør det muligt at drive håndboldforretningen Mors – Thy Håndbold. Et godt og udbytterigt samarbejde med erhvervslivet,, uddannelsesinstitutionerne og kommunerne er nøgleordet for os, hvis vi fortsat skal have et økonomisk set - up til et ligahold i vores lokalområde.

Klubbens overordnede sportslige målsætning i denne sæson er, at forsvare sidste sæsons flotte placering. Topholdene i Jack & Jones Ligaen ser dog stærkere ud end nogensinde med AG Københavns indtog i herrehåndbolden, så det bliver en kæmpe opgave for holdet, at få de såkaldte ”bonuspoint” mod disse fantastiske hold. Nogle få hold har forstærket sig, mens andre hold af økonomiske årsager har været nødsaget til at tilpasse spillertruppen til de lidt hårdere tider. Det kan være svært at vurdere, hvor vi står som hold, så vores første klare delmålsætning er så hurtigst som muligt sikre sig os point nok til at undgå sidstepladsen, som giver direkte nedrykning til 1. division.

I sidste sæson viste alle på og omkring holdet, at ordene vilje, fight, ydmyghed, stolthed, stædighed og sammenhold giver flotte resultater. Det har altid været kendetegnede for alle omkring Mors – Thy Håndbold, at der bliver kæmpet for sagen og vi arbejder konstant på at blive bedre og dermed vinde flere kampe.

Premierekampen mod Team Tvis Holstebro gav desværre ingen ”bonuspoint” på pointkontoen, så sæsonens første hjemmekamp mod Lemvig – Thyborøn Håndbold, må allerede betegnes som en nøglekamp for os. At møde Lemvig – Thyborøn Håndbold i den første hjemmekamp er samtidig en kæmpestor udfordring. Lemvig – Thyborøn Håndbold holdet kommer til Mors – Thy med masser af selvtillid efter en helt igennem fantastik afslutning på sidste sæson, hvor holdet efter en skidt start på turneringen fik spillet sig op til overlevelse. Uden sammenligning klubbens største sportslige bedrift nogensinde. Velkommen til hele Lemvig – Thyborøn Håndbold mandskabet.

Mors – Thy Håndbold holdet vil gå ind til kampen mod Lemvig – Thyborøn Håndbold med samme ydmyghed, men også samme indstilling til fight, som vi plejer at gøre. Kampen skal gerne vindes, men det vil kræve en mandfolkeindsats og en positiv indstilling af alle på holdet og omkring holdet, hvis vi skal have point med fra lokalopgøret.

Kære trofaste hjemmepublikum. Vi håber fra klubben, at I vil gøre alt for at hjælpe vort håndboldhold frem til en flot præstation i sæsonpremieren på hjemmebane. En opbakning der måske kan give point på kontoen.

Rigtig god fornøjelse og kamp.

Mors - Thy Håndbold


09.09.2010 Mors - Thy Håndbolds U-18 herrer kom i ligapulje
Mors - Thy Håndbold U-18 1. divisionshold skal møde 5 U-18 hold, hvor klubben spiller i Jack & Jones Ligaen. Det 6 hold i puljen blev Skanderborg Håndbold, som er en af favoritterne til danmarksmesterskabet til foråret 2011.

Holdet fra Mors - Thy Håndbold har den klare målsætning, at besætte en de 2 pladser (nr. 1 eller nr. 2 i puljen) der giver adgang til U-18 ligaen efter jul. En målsætning som drengene arbejder målrettet efter at indfri.

Puljeinddelingen blev følgende:

Skanderborg Håndbold

Herning - Hauge Håndbold

Team Tvis Holstebro

Mors - Thy Håndbold

Silkeborg - Voel

KFUM Team Vestjylland


09.09.2010 Køb dit sæsonkort til Mors - Thy Håndbolds hjemmekampe nu
Undgå ventetid ved billetsalget og gå istedet direkte ind på din egen siddeplads.

Det kan du gøre ved at købe et sæsonkort til alle vore hjemmekanpe.

Prisen for et sæsonkort med siddeplads til alle hjemmekampe i sæsonen 2010/2011 koster 1.400 kr.

Prisen for et sæsonkort med ståplads til alle hjemmekampe i sæsonen 2010/2011 koster 1.000 kr.

Billetprisen for en siddeplads er 110 kr.

Børn halv pris.

Billetprisen for en ståplads er 80 kr.

Børn under 14 år har gratis adgang til ståpladser.

Kontant Niels Pedersen på T. 9772 3581 eller Mors - Thy Håndbold på T. 9615 4040 for nærmere information.


07.09.2010 Mors - Thy Håndbold tabte i sæsonpremieren til Team Tvis Holstebro
Sæsonens første kamp for Mors - Thy Håndbold blev ligeså svær som forventet mod favoritterne fra Team Tvis Holstebro i Idrætscenter Vest. Mors - Thy Håndbold tabte kampen med 36 - 31, efter en halvlegsføring til hjemmeholdet på 20 - 14.

Mors - Thy Håndbold fik en udmærket start på kampen og førte med 4 - 1 efter 5 minutters spil. Team Tvis Holstebro fik dog hurtigt kontakt med gæsterne igen og udlignet den overraskende Mors - Thy føring. Derefter overtog hjemmeholde styringen af kampen, men Mors - Thy holdet levede af giftige kontraangreb. Heldet var dog ikke med fløjspillerne og der blev brændt flere gode målchancer på en velspillende Lind i Team Tvis Holstebro målet.

Anden halvleg startede igen bedst for Mors - Thy Håndbold, som hurtit fik reduceet hjemmeholdets føring til 3 mål. Midtvejs i halvlegen indhentede Mors - Thy holdet og bragte sig foran med 28 - 27. Desværre blev en chance for yderligere føring brændt og Team Tvis Holstebro fik igen udlignet. Hjemmeholdets store spiller Heino Holm Knudsen scorede så 3 mål på stribe og det lykkedes ikke Mors - Thy holdet at avare igen. Team Tvis Holstebro kørte derefter sikkert sejren i hus med en 5 måls sejr.

På Mors - Thy holdet var der flere gode præstationer, men specielt de 3 unge spillere Peter Balling, Morten Olesen og Kristian Olesen gjorde det godt gennem hele kampen.

Målscorere for Mors-Thy Håndbold: Peter Balling 7, Morten Olesen 6, Kristian Olesen 4, Jac Karlsson 3, Jon Johanneson 3, Marco Botin 3, Frederik Nielsen 2, Kenneth Olsen 2, Morten Balling 1 (1).

Topscorer for Team Tvis Holstgebro: Heino Holm Knudsen 14 mål.

Mors - Thy Håndbold


07.09.2010 Optakt Mors - Thy Håndbold på svær sæsonpremiere
Ligasæsonens første opgave for Mors - Thy Håndbold bliver et rigtig vaskeægte lokalopgør mod Team Tvis Holstebro. Kampen spilles i Idrætscenter Vest i Holstebro iaften og starter kl. 19.30.

Det bliver et helt andet Mors - Thy Håndbold hold og spillekoncept der spilles med, når holdet møder storfavoritterne fra Team Tvis Holstebro. For Mors - Thy Håndbold handler det stadig om lokal vilje, ydmyghed, stolthed, sammenhold og fight. Det er et koncept der har gjort det muligt, at Mors - Thy Håndbold er klar til sin fjerde ligasæson i træk.

Point mod Team Tvis Holstebro i aftenens udekamp vil for Mors - Thy Håndbold være - bonuspoint - i det endelig sæsonmål. Det første overordnende delmål for holdet og klubben er, at undgå ligaens sidste og 14. plads.

Til aftenens kamp bliver der debut for Mors - Thy Håndbold til en hel række af nye spillere som er kommet til klubben til denne sæson.

Alle på holdet ønskes en rigtig god kamp og sæson.

Mors - Thy Håndbold


Mors - Thy Håndbold A/S  |  Jyske Bank Mors Arena -  H. C. Ørstedvej 15  |  7900 Nykøbing Mors  |  Tlf. 96 15 40 42  |  knud@morsthy.dk Design: a14  |  CMS: Simsoft