Victor og Svane.JPG (2)
MTH_Aalborg Slutspil.jpg

Hæderligt slutspilsnederlag til Aalborg Håndbold

 Det blev ikke til en sejr i aftenens opgør mod Aalborg Håndbold, men på trods af nederlaget blev det en fed aften med massiv opbakning fra lægterne i Thyhallen, hvor hele 1.613 tilskuere satte sæsonrekord i Thisted.

Gæsterne slog hurtigt tonen an og straffede ubønhørligt Mors-Thy Håndbolds fejl. 4-9 stod der efter 11 minutter, og Niels Agesen smed timeout-kortet. Mors-Thy Håndbolds højreside var skarp, og med to kasser fra Kristoffer Vestergaard og en enkelt fra Lasse P. holdt Mors-Thy Håndbold nogenlunde trit med gæsterne ved 9-12 efter 20 minutter. Det blev vekslet til 12-15 efter 25 minutter, inden Aalborg Håndbold trak fra til 12-18, og en reducering fra Silas Overby sørgede for pausestillingen 13-18 efter en første halvleg, der også bød på scoringer fra Anton Houe og Thomas Petersen.

Efter pausen var det tid til at bringe Gustav Sunesen i spil, og den 18-årige venstrehånd kvitterede tilliden med en scoring til 15-21 og efterfølgende assist til Henrik Toft Hansen scoring til 16-22. Kristoffer Vestergaard og Mads Svane reducerede til 19-23, og uheldige Svend Rughave måtte se sit forsøg fra eget felt ramme stolpen efter 45 minutter.

Gustav Sunesen bragede sit andet mål ind til 22-25, og taget var tæt på at lette, da Kasper Didriksen gjorde det til 23-25 på Mads Svanes assist med 10 spilleminutter tilbage. Tre minutter senere havde Aalborg Håndbold scoret tre gange og afværget angrebet fra de spillelystne Mors-Thy-drenge. De sidste minutter skiftedes holdene til at score, og kampens resultat blev 27-33 i en kamp, som Mors-Thy Håndbold havde stor ære af.

I den anden kamp i slutspilspulje 1 vandt Ribe-Esbjerg HH 37-33 over Bjerringbro-Silkeborg, og der venter nu to finaler for Mors-Thy Håndbold i de kommende kampe mod Bjerringbro-Silkeborg på udebane og Ribe-Esbjerg HH hjemme i Sparekassen Thy Arena | Mors.

Herreligaen DM-Slutspil, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold 27-33 (13-18)

Målscorere:
Mads Svane 8 (1)
Kristoffer Vestergaard 4
Lasse Pedersen 3
Kasper Didriksen 3
Henrik Toft Hansen 2
Gustav Sunesen 2
Victor Norlyk 1
Thomas Petersen 1
Anton Houe 1
Nicolaj Spanggaard 1
Silas Overby 1

Svend Rughave 13/44

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Aalborg Håndbold 2

Stillinger undervejs: 2-3, 4-8, 6-10, 9-12, 12-15, 12-18, 13-20, 16-22, 20-24, 23-25, 24-28, 25-30

Tilskuertal: 1.613

Kommende kampe:
Herreligaen DM-Slutspil, 5. runde: Bjerringbro-Silkeborg - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 28. april kl. 19.45 i Jysk Arena, Silkeborg
Billetsalg: https://shop.bjerringbro-silkeborg.dk/


Herreligaen DM-Slutspil, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Søndag d. 5. maj kl. 18.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/